Jeg er i gang med flere bøger for øjeblikket (noget civilt slinger, som en afdød soldaterven kaldte uorden). Den ene bog repræsenterer en sjældenhed, nemlig en bog jeg læser to gange. Det er Hulebjørnens klan af Jean M. Auel. Bogen fik mig til at tænke på det her gamle citat: "mennesket vævede ikke livets spind, han er blot en tråd i det" Citat Chief Seattle. Dejlig når en bog vækker et gammelt citat til live. 💚

Min Socii- og FB-ven Ole Basballe Jensen har skrevet dette opslag, og jeg har fået lov at dele det herinde. Det er altid godt at se tingene lidt fra oven for at se mere af helheden: "Udvikling eller "uheldig" forandring? Hvorfor skælder alle ud på landmændene, når det er systemet, der er pil råddent? 🚜💰 I dag skælder alle ud på landbruget. Men debatten overser fuldstændig dem, der rent faktisk har skabt denne uheldige forandring. Siden vi kom med i EF i 1973, har de enorme støtteordninger og krav fra EF og EU fungeret som en dødsdom over det traditionelle landbrug. En systematisk og langsom aflivning. Reglerne blev skruet sådan sammen, at de målrettet favoriserede de store og økonomisk stærke. Det var en direkte udryddelses politik over for de mindre familie landbrug. Jeg er vokset op på landet. Og har set på, at de bukkede under og forsvandt én efter én. Mens de små landmænd bukkede under på stribe, sad der folk i baggrunden – store eksportører og pengemænd – som har tjent svimlende summer på stordriften og eksporten. Resultatet ser vi i dag: Antallet af gårde er faldet fra 134.000 til nogle ganske få tusinde heltidsbrug. Titusindvis af lokale arbejdspladser er væk. Nu står vi tilbage med et landbrug på ganske få hænder. Og hvem får skylden? Det gør den enkelte landmand, som blot har været tvunget ind i systemets "udvid eller luk"-skruestik for overhovedet at overleve. Det er ikke landmanden, vi skal skælde ud på. Vi skal rette blikket mod de støtteordninger og de bagmænd, der har trukket i trådene og ødelagt vores landdistrikter for egen vindings skyld! Jeg er absolut tilhænger af, at vi passer på vores miljø. Også i landbruget. Men når vi ser på det her samlet over en årrække, så ser vi jo ind i en meget trist historisk udvikling. Som rigtig mange har et ansvar for. Rigtig mange som tjente styrtende på det her. Der er et politisk ansvar både i Danmark og i EU. Selv os som forbrugere har et ansvar. Vores jagt og ønsker om billigere og billigere fødevarer, har da været absolut medvirkende. (Og forøvrig også medvirkende til en elendig kvalitet på hylderne). Slagterierne og mejerierne er væk. Andels tanken er stendød. Sammenhængskraften i de små og nære samfund har lidt enorme tab. Tusind års erfaring med veksel brug forsvandt over en nat. Og blev erstattet af gylle og kunstgødning. Effektivisering blev vigtigere end dyre velfærd og trivsel. Og så kan vi jo spørge os selv og hinanden, om vi egentlig har det pisse fedt? "Det er jo ikke noget, som optager vores politikere særligt meget" . Hvordan trives vi? Rent faktisk?"

Den unge og den ældre generation kan lære meget af hinanden... udfra det de ikke ved og det de ikke husker. Vel egentlig en utrolig smuk og poetisk tanke, som billedet indfanger netop i dette nærvær i harmoni. Den unge, der skuer fremad med ubeskrevne blade og en verden af uafprøvet potentiale og den ældre, hvis ansigt bærer historien, dybden og sporene af et langt liv med erfaringer. Mødet mellem det, den unge endnu ikke ved, og det, den ældre måske ikke længere husker, skaber et helt særligt og uskyldigt rum for udveksling. Det den unge endnu ikke ved: Nysgerrighed uden fordomme: Den unge møder verden med et åbent sind, ubelastet af erfaringens tyranni. De tør stille de helt enkle, grundlæggende spørgsmål, som voksne ofte glemmer at stille. Uforfærdet intuition: Når man endnu ikke ved, hvad der "burde" kunne lade sig gøre, overskrider man grænser naturligt. Den unge bringer en friskhed og en umiddelbar glæde ved øjeblikket, som ved klaveret på billedet, hvor tonerne spilles med ren lyst frem for rutine. Det den ældre ikke længere husker (eller har sluppet): Slip på det uvæsentlige: Måske husker den ældre ikke længere hverdagens små bekymringer, ugedagene eller de detaljer, vi andre har så travlt med. Men i det slip opstår en ro. Kernen står tilbage: Når detaljerne blegner, står den reneste form for erfaring tilbage: Nærvær, empati og at vide, hvad der i sandhed betyder noget. Den ældre lærer den unge at trække vejret, mærke roen og lade tiden stå stille et øjeblik. Harmonien i mødet: I udvekslingen supplerer de hinanden perfekt. Den unge tilbyder sin hukommelse, sin energi og sine nye øjne på verden. Den ældre tilbyder sit ly, sin tryghed og et forankret nærvær, som beskytter den unges udforskning. De mødende pander på billedet symboliserer en direkte overførsel af kærlighed og ro — en stum dialog, hvor ord, viden og hukommelse bliver sekundært i forhold til selve forbindelsen. Spørgsmål: Hvad vækker billedet og denne tanke mest i dig — er det følelsen af tryghed, erindringen om en relation, eller den musikalitet, der forbinder dem? #harmoni #tillid #musikalitet #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Jeg har tidligere (23/7) skrevet lidt om vigtigheden af at holde sig fysisk igang. Den gang skrev jeg lidt om cyklen og hvilken kæmpe forskel den kan gøre, altså hvis den bruges regelmæssigt. :) Denne gang vil jeg skrive lidt om hvordan jeg, for øjeblikket, vedligeholder og på nogle områder forbedrer styrke, balance og bevægelighed. Jeg bruger ikke meget udstyr, og kan faktisk godt klare mig uden, men nogle steder er det sjovere med eksempelvis Kettlebells. Jeg vil gerne have noget jeg kan hænge i, enten som det er, eller så jeg kan sætte et par ringe op. Min funktionelle træning foregår ca hver 2-3 dag, der må helst ikke gå mere end 3 dage mellem træningerne, for så begynder kroppens fysiske system at rulle al unødvendig styrke, kondition og smidighed tilbage, og det bliver den ved med til der lige præcis er styrke nok til at klare hverdagen. Jeg træner, og øver mig ca. 30-45 minutter hvert pas. Opvarmning er vigtig, først bevæges alle større led, derefter prøver jeg at få kroppen og ekstremiteter ud hvor det strækker godt og grundigt. Derefter gennemfører jeg en række kravleserier som er bygget sådan op at koordinering, balance og mobilitet for alle led og muskler testes og presses. Groft sagt, træner jeg skubbe, og trækkefunktioner for overkrop og arme, og for ben, alle de typer benbøjninger jeg kan komme i tanke om. Og da målet er at skabe en dagligdags brugbar fysik kører jeg ikke enkeltmuskel øvelser, men altid flerledsøvelser, og altid som cirkeltræning, så pulsen også bliver udfordret her.

Det, vi oplever nu, er kun starten på det. Der bliver voldsommere og længerevarende hedebølger i de kommende årtier. Det kan være allerede næste år. Hver gang temperaturen stiger én grad, er der potentiale til syv procent mere fugtighed. Det er blandt andet derfor, at vi ser mere og mere nedbør. Der er ingen tvivl om, at når vi bevæger os ud i en varmere verden, kommer vi til at se det her mere intenst, mere ekstremt og forventeligt også hyppigere, end vi har set tidligere. Overordnet set er Europa det kontinent, der varmer mest i øjeblikket. Det går væsentligt hurtigere end globalt. Også sammenlignet med andre kontinenter Læs her : Hvordan har klimaforandringerne ændret nogle af de populære europæiske feriedestinationer? Det har vi taget et kig på https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/postkort-klimaforandringerne

Er vi på vej mod global konkurs inden 2050 ? Er vores finansielle system i stand til at prissætte risikoen for et systemisk kollaps? Hvis vi ikke ville acceptere en 50 % risiko for, at vores bank gik konkurs, hvorfor accepterer vi det så for den planet, der holder os alle i live? Rapporten fra IFoA og University of Exeter (januar 2025) er et koldt bad til finansverdenen. Ved at overføre risikostyring fra $55 billioner i globale pensionsaktiver til biosfæren, blotlægges en overhængende fare for Planetær Insolvens. Det er ikke længere en teoretisk fremtidstrussel – de seneste 12 måneder har den globale gennemsnitstemperatur allerede ligget 1,5°C over , og det har vi oplevet med hedebølgerne og især i Europa, de altødelæggende skovbrænde 3 indsigter: Total afhængighed: Økosystemydelser som mad og vand kan ikke erstattes af teknologi. Forsvinder fundamentet, kollapser menneskelig fremgang. Blind risikostyring: Gængse økonomiske modeller overser tipping points og risikoen for total ruin. De er præcist forkerte fremfor omtrent rigtige. Klimarisiko Vi kræver 99,5 % solvens af banker (0,5 % risiko), men accepterer 50 % risiko for klimafiasko. Det er strategisk uansvarligt. Vi kan ikke forhandle med fysikkens love, og i det planetære regnskab er vi i øjeblikket ved at gå konkurs. Handling kræver ikke bare håb, men en nådesløs erkendelse af risikoen for ruin. Læs mere: https://global-tipping-points.org/planetary-solvency/ Brug 7 minutter på ai-videopræsentation af rapporten: https://notebooklm.google.com/notebook/6e374ab1-426b-425a-b028-8b36036060bb/artifact/ac5cdf8f-258e-4a21-8e14-3ec21f0699bc

Udsigten til at en amerikansk kapitalfond kan blive ny ejer af EasyJet har resulteret i, at EU vil gå de gældende regler om ejerskab af flyselskaber igennem i løbet af efteråret. Vil ske i år: Som det ser ud i øjeblikket, foreskriver reglerne, at mindst 51 procent af et flyselskab med en EU-driftslicens skal være ejet af EU-borgere, medlemslande eller selskaber i Europa. Derudover holder man også øje med, om den reelle kontrol rent faktisk er forankret i Unionen. Har fået forkert opfattelse Det vurderes, at det foreslåede opkøb kan sætte præcedens, hvis handlen går igennem. Det kan potentielt bane vejen for, at kapitalfonde kan begynde at købe op i en branche, hvor den slags handler sædvanligvis involverer et andet flyselskab, der ofte er støttet af et medlemsland. Embedsmanden fortæller samtidig, at hverken Apollo Global Management, Castlelake eller EasyJet har drøftet detaljerne i deres aftaler med EU. Ifølge Reuters har ingen af de tre aktører ønsket at kommentere den påstand. ”Bekymringen er, at branchen har fået indtryk af, at vi ikke længere håndhæver reglerne strengt. Det kan få folk til at bevæge sig i en forkert retning, da den opfattelse er forkert,” lyder det fra embedsmanden. Den næste frist er den 7. august. Her ventes Apollo Global Management at være klar med en formel aftale om overtagelsen af EasyJet. Læs mere i artiklen hvis det har din interesse.

Hun står udenfor sin kraal i Central Kalahari og betragter sin datter og sit barnebarn. Verdens ældste og mest varierede genetiske bibliotek formet gennem hundredtusinder af års uafbrudt overlevelse. Når luminescensen i værket langsomt svinder ind og forsvinder i mørket, er det et spejl på vores tid. Vender vi blikket væk, slukkes denne oprindelige mangfoldighed. Det er ikke blot deres historie, der mørklægges. Det er hele menneskeheden, der mister den rigeste rod i vores fælles arvemasse. Hvis vi ikke giver lyset vores fokus, mister vi det fundament, vi alle er vokset ud af.

Lidt sjovt, i dag hørte jeg om naturens rettigheder i udsendelsen Vildt Naturligt, og nu læser jeg at en by i Canada giver træer rettigheder. GARN (Global Alliance for the Rights of Nature) har medvind for øjeblikket. 💚 https://www.nytimes.com/2026/07/01/world/canada/quebec-trees-rights-canada-terrasse-vaudreuil.html

AI skal ikke bekæmpes. Det skal mestres. Undervisningsministeren vil nu lave en akutpakke, så gymnasierne kan ændre eksamensformerne, fordi eleverne bruger AI. Det er en interessant reaktion. Når teknologien udvikler sig hurtigere end systemet. forsøger vi at begrænse teknologien frem for at udvikle undervisningen. Hvis selv gymnasielærerne har svært ved at afgøre, om en opgave er skrevet af en elev eller af AI, fortæller det først og fremmest, at vores eksamensformer er udviklet til en verden, der ikke længere findes. Skolen har en langt vigtigere opgave end at kontrollere, hvem der har skrevet hvad. Den skal udvikle mennesker med dømmekraft, refleksion og kritisk sans. Evnen til at stille spørgsmål, gennemskue argumenter og vurdere, om et svar holder, er langt vigtigere end evnen til at gengive et svar. Det var præcis den samme diskussion, vi havde, da internettet gjorde sit indtog. Dengang var bekymringen, at algoritmer ville ødelægge læringen. I dag er internettet en naturlig del af undervisningen. Nu har bekymringen blot skiftet navn til AI. AI er blevet et af de mest kraftfulde værktøjer, vi har fået. Den afgørende opgave er derfor at give dem forståelsen, dømmekraften og de faglige redskaber til at bruge teknologien ansvarligt. Mens vi diskuterer, hvordan AI kan holdes ude af eksamenslokalet, har andre lande rettet blikket mod fremtiden. I Kina bliver AI en del af undervisningen allerede fra de små klassetrin, hvor eleverne skal lærer at forstå og udvikle den. Danmark har altid levet af viden, innovation og evnen til at omstille sig. Den position bevarer vi ikke ved at reagere med begrænsninger, hver gang en ny teknologi udfordrer vores vante måder at tænke på. Jo tidligere vi lærer de unge at forstå AI, desto bedre bliver de til at udfordre den, kontrollere den og bruge den som et redskab frem for at lade sig styre af den. Hvis vi fortsætter med at indrette vores uddannelser efter gårsdagens virkelighed, bliver fremtidens teknologier udviklet andre steder. Måske får vi derfor snart mere brug for at lære kinesisk end for at lære, hvordan man undgår kunstig intelligens.