Jorden ophober varme hurtigere og hurtigere, hvilket øger risikoen for yderligere opvarmning i de kommende årtier, viser den nye internationale statusrapport Indicators of Global Climate Change, som netop er offentliggjort. https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14990342?lang=da&publisherId=13559149

Christian Hyldahl, Blackrocks nordeuropæiske topchef, har oplevet uventet modgang for den grønne omstilling. For selv om klimadagsordenen fylder mindre, vælter milliarderne altså stadig ind i Blackrocks fonde https://finans.dk/erhverv/ECE19305620/blackrocks-danske-topchef-varsler-groent-investeringsboom/

Top100 afsløret Hvis du vil se, hvordan alle placeringer ved Top100 fordeler sig, så læs med herunder https://www.dr.dk/feature/top100

Er den grønne omstilling død? Det korte svar på spørgsmålet er heldigvis et stort nej. Det står klart, efter Børsen Bæredygtig Summit 2026, hvor vi fik indsigt i ståstedet for den grønne omstilling, bæredygtighed og meget mere. De her skift, har det med at rykke meget hurtigt. Så kan man ende med at være bagefter Lars Fruergaard Jørgensen, formand, Healthcare Denmark Få højdepunkterne fra højdepunkter fra dette års Børsen Bæredygtig Summit i lyd og billeder her https://borsen.dk/summit-2026

Myten om den grønne omstilling af køleskabet Vi taler om grøn omstilling, men vores køleskabe fortæller en helt anden historie. Selvom viljen til at spise mindre kød er massiv, viser friske tal fra juni 2026, at danskernes kødforbrug ikke er faldet – det er tværtimod steget over de sidste ti år. Hvorfor fejler vi, når vi så gerne vil? Sociolog og postdoc ved KU, Morten Wendler Jørgensen, analyserer i DM Bio diskrepansen mellem vores grønne ambitioner og virkelighedens madvaner. Her er de tre vigtigste indsigter: Fra lasagne til linser: Vanens magt Vi spiser i gennemsnit 1 kg kød om ugen – næsten tre gange mere end de anbefalede 350 gram. Som 24-årige Freja forklarer i kilden, er det en udfordring at starte fra bunden, når man skal udskifte sine "fem klassiske retter". Intentionen om at spise grønt drukner ofte i manglende kompetencer og en hverdag, hvor kødcentrerede retter er det kulturelle anker. Sociale barrierer og "Jylland-kompromiset" Det er ikke den grønne mad, der er svær, men de sociale situationer. 21-årige Johanna taler om "Jylland-kompromiset", hvor hun spiser kød hos sine forældre for at undgå konflikt, mens Emilie (28) fravælger at være vegetar for ikke at være til besvær for sine venner. Når vi samtidig ser, at kebab-portioner i takeaway-sektoren er steget med 160 % siden 2005, kæmper forbrugeren mod et system, der aktivt promoverer mere kød. Klimafakta som strategisk anker Mad udgør 20 % af vores samlede forbrugsudledninger – mere end både bil og bolig. Når oksekød udleder 75 kg CO2e pr. kg, mens plantebaserede alternativer ligger på 0,4-2,7 kg, er potentialet enormt. Men fakta alene flytter ikke bjerge, hvis infrastrukturen mangler. Vi kan ikke forvente, at den enkelte forbruger bærer hele ansvaret for en systemisk madkulturforandring. Hvis vi skal rykke på de 55 % af vores mads klimaaftryk, som oksekødet tegner sig for, kræver det politisk rammesætning. Kantineledere, HR-ansvarlige og beslutningstagere: Det er deres ansvar at skabe rammerne (f.eks. via grønne indkøbsaftaler og professionel opkvalificering), der gør det grønne valg til det nemme valg. Vi ændrer ikke vaner, før systemet hjælper til. Konferencecentre og personale kantiner skal inspirere til spændende opskrifter, og gøre dem tilgængelige for medarbejderne Hvis vi for alvor vil have "andre boller på suppen", kræver det, at vi holder op med at behandle madvaner som et privat projekt og begynder at se det som det presserende samfundsanliggende, det er. https://dm.dk/bio/alle-artikler/klima/vi-vil-gerne-spise-mindre-koed-men-hvorfor-er-vores-koedforbrug-saa-steget/

Hvor kommer vores mad egentlig fra – og hvordan påvirker klimaforandringer den globale fødevareproduktion? Dokumentaren Climate Extremes: Agriculture (maj 2026) - giver indblik i, hvordan landbruget både driver og rammes af klimaudfordringer. Med bidrag fra førende forskere og erhvervsledere sættes spot på løsninger og fremtidens fødevaresystem. Kan varmt anbefales – se den på YouTube og få et vigtigt perspektiv på klima og mad. https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=xIjAE_t-vw54Rug

400 milliarder grunde til at vågne op: Er Danmark klar til vandet fra alle sider? 400 milliarder kroner. Det er den økonomiske mavepuster, Danmark risikerer, hvis vi ikke tøjler vandet nu. Som strategisk rådgiver må jeg være direkte: Klimatilpasning er ikke en udgift, det er rettidig omhu og en strategisk nødvendighed for vores samfundsøkonomi. CIP Foundations hovedrapport fra juni 2026, Klimatilpasning i Danmark – hvordan får vi mere til at ske?, bygger på flerårig forskning og blotlægger de systemfejl, der i dag bremser handling. Analysen dikterer tre fundamentale skift: Opgør med systemisk fragmentering: Naturen kender ikke kildeskel, men det gør lovgivningen. Vi skal planlægge efter vandets naturlige kredsløb og vandoplande frem for administrative siloer, ellers drukner vi i juridisk handlingslammelse. Klimatilpasning som kritisk infrastruktur: Vi skal skifte fra reaktiv reparation til proaktiv forebyggelse. En national, koordinerende aktør skal sikre fremdrift langs vores 8.700 km sårbare kystlinje. Finansiel innovation via klimazonemodellen: Vi må aktivere privat kapital. Pensionskassernes behov for grønne ESG-profiler og stabile, langsigtede betalingsstrømme er det perfekte match til finansiering af vores fælles tryghed. Denne rapport er en game-changer. Analysen statuerer sort på hvidt, at blot 10 års ventetid koster samfundet 48 mia. kr. Vi må evaluere vores kollektive risikovillighed nu; 139.000 helårsboliger er allerede i farezonen. Perspektiverer vi de økonomiske tab ved passivitet, bliver en "Blå Trepart" vores vigtigste strategiske redskab til at sikre et resilient Danmark. Læs de konkrete handlingsanvisninger og den fulde vision her: https://borsen.dk/nyheder/finans/ny-rapport-danmark-risikerer-klimaregning-pa-400-mia-kr

Danmarks grønne alliance med Kina: Kan et lille land virkelig flytte en supermagt? Svaret findes i den hidtil mest omfattende analyse af det dansk-kinesiske grønne diplomati fra 2007 til 2024, udgivet af Sinolytica. Analysen viser, at klimaet er blevet det område, hvor samarbejde ikke blot er muligt, men rationelt for begge parter. Men vi står ved en skillevej: I 2026 udløber det nuværende Grønne Arbejdsprogram (DGA), præcis samtidig med at Kina ruller sin 15. femårsplan ud. Det gør 2026 til et geopolitisk "super-år", der vil definere, om Danmark fortsat kan spille en rolle i Beijings grønne maskinrum. De strategiske fund er skarpe: Fra niche til storskala: Samarbejdet er pivoteret fra tidlig vidensdeling til industriel implementering af el-infrastruktur og maritime løsninger som grøn methan-bunkring. Komplementære styrker: Synergien mellem dansk regulatorisk niche-ekspertise og Kinas unikke evne til industriel skalering er motoren i energiomstillingen. Pragmatisk diplomati: Klimaet er det sidste "safe space" for teknologisk og økonomisk udveksling i en de-risking æra. Klimapolitik ER industripolitik. Med Kinas 15. femårsplan trues den danske relevans af kinesisk selvforsyning og eksport. Vi skal mestre systemintegration og energieffektivitet for at forblive uundværlige over for en supermagt i hastig vækst. Læs hele analysen her: https://www.sinolytica.dk/forskningsbrief/samarbejdende-innovation-som-motor-for-den-groenne-omstilling/

Metan-reduktion: Den hurtigste vej til klimahandling - Løsningen på metan-udfordringen er den hurtigste og mest omkostningseffektive investering, vi kan foretage i planetens sundhed her og nu. Vores vigtigste tidslomme er ved at lukke. Under G7-formandskabet har 250 forskere i "Angera-erklæringen" slået fast: Metan-reduktion er vores skarpeste værktøj til at bremse opvarmningen straks. Udfordringen: Den selvforstærkende spiral Metan står for 30 % af opvarmningen. Menneskeskabte udledninger trigger nu metan-frigivelse fra permafrost og vådområder. Vi skal bryde dette feedback-loop, før processen bliver irreversibel. 3 pointer og prioritering: Optimering: Reparation af lækager giver ofte direkte økonomisk afkast, da gas er en værdifuld ressource. Monitorering: Satellitteknologi muliggør præcis, handlingsorienteret styring af indsatsen. Innovation: Vi mangler nye værktøjer til de sværeste sektorer, især husdyrhold - Danmark er begyndt med at måle metan-udledningen hos køer, og avle på dem med mindst metan-udslip ved drøvtygning . Gevinst: Hurtig temperatureffekt og markante gevinster for sundhed og fødevareproduktion. A) Metan er en væsentlig drivkraft bag dannelsen af ozon ved jordoverfladen (luftforurening). B) Reduktion kan forhindre hundredtusindvis af for tidlige dødsfald årligt knyttet til luftforurening. C) Mindre luftforurening vil reducere betydelige tab af afgrøder på verdensplan. Hvorfor er metan-indsatsen vigtig? Det køber os den nødvendige tid til CO2-omstillingen og leverer samtidig konkrete finansielle returns for erhvervslivet. Læs mere: https://www.weforum.org/stories/2026/05/scientists-issued-plan-cutting-methane-emissions/

Kloden opvarmes på grund af udledning af drivhusgasser. Og jo højere udledningen er, jo varmere bliver kloden, og des mere entydigt bliver det, at der vil komme flere skybrud i fremtiden. Temperaturstigninger vil føre til, at vi får flere skybrud i Danmark og en længere sæson for, hvornår de forekommer. Det kan skabe store problemer for os https://www.dmi.dk/nyheder/2026/klimaforskere-forventer-op-til-70-procent-flere-skybrud