Paradoxet bag Brasiliens vindeventyr Brasilien vil være "det grønne energis Saudi-Arabien" med 9 ud af 10 turbiner i det fattige nordøst. Men bag de strategiske ambitioner gemmer sig en alvorlig menneskelig pris. De 3 vigtigste observationer 1) Socio-økonomisk erosion: Landbrug og kvægdrift fortrænges af infrastruktur. Landmænd som Antonio de Souza bindes i 50 år til Voltalia for 1,55 % af en omsætning, der er svær at efterprøve. Ofte bliver 4 ud af 50 hektar til ubrugeligt wasteland, hvor kvæg ikke må græsse. 2) Sundhed og manglende regulering Uden føderale krav står turbiner blot 250m fra hjem. Det skaber angst og høreproblemer – symptomer, der er fraværende i kontrolkommunen Poço Branco, hvilket dokumenterer de direkte helbredskonsekvenser af de manglende afstandskrav. 3) Energiretfærdighedens paradoks Mens 20,6 % af strømmen spildes ved "curtailment" (netbegrænsning), betaler lokale dobbelt pris for el. Energien sendes billigt mod syd, mens de producerende lokalsamfund lades i stikken uden basal infrastruktur. Det brasilianske mirakel risikerer at blive en ny form for grøn kolonialisme, hvis ikke vi sikrer energiretfærdighed. Det handler ikke kun om kilowatt, men om de mennesker, der lever i møllernes skygge. https://www.theguardian.com/global-development/2026/sep/19/brazils-wind-farms-have-been-a-huge-success-so-why-isnt-everybody-reaping-the-benefits

Klimaatlas udarbejdes af Nationalt Center for Klimaforskning, og indeholder data om forventede fremtidige ændringer i klimaet på kommuneniveau og dækker hele Danmark. Her på siden kan du se og hente klimadata. https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas

I Ursula von der Leyens ''State of the Union-tale'' blev klima adresseret efter cirka 26 minutter. I den del af talen fremhævede hun en række konsekvenser af klimaforandringerne, herunder 660.000 hektar nedbrændt skov, 12 millioner ton tabte afgrøder og 35.000 ekstra dødsfald under hedebølger. Hun beskrev de seneste måneder som usædvanligt varme og sagde: "De varmeste måneder nogensinde – men formentlig de køligste i fremtiden." Herefter fokuserede talen blandt andet på klimatilpasning. Von der Leyen pegede på initiativer rettet mod 100 særligt sårbare områder samt udvikling af forsikringsordninger mod klimarelaterede skader. Der blev ikke fremlagt konkrete forslag om EU's 2040-klimamål eller ændringer af CO₂-kvotesystemet. Samtidig blev elektrificering og udbygning af energiforsyningen baseret på blandt andet sol-, vind- og atomkraft fremhævet som centrale elementer i EU's energistrategi. Disse tiltag blev i talen primært knyttet til energisikkerhed og konkurrenceevne, men har også betydning for reduktion af udledninger. Von der Leyen fremhævede desuden, at importeret olie og gas har kostet EU 90 mia. euro siden krisen i Hormuz. I den forbindelse argumenterede hun for øget produktion af ren energi i Europa. Samlet set koblede talen klimaindsatsen tæt sammen med spørgsmål om klimatilpasning, energisikkerhed, økonomi og geopolitik, mens fokus i mindre grad var rettet mod nye mål eller konkrete initiativer til yderligere reduktion af drivhusgasudledninger. https://www.youtube.com/live/RfYjukF1Pe8?si=1y-LFg5hW2jMz82B

En føderal domstol har omstødt en beslutning fra Trump-administrationen, der pålagde et kulkraftværk at fortsætte driften. Dommen understreger, at myndighederne ikke frit kan tilsidesætte planlagte lukninger af hensyn til økonomiske eller politiske interesser https://abcnews.com/Business/wireStory/federal-court-rejects-trump-order-keeping-michigan-coal-136371165

Tidligt på året ramte iltsvind de indre danske farvande, og hen over sommeren er iltsvindet tiltaget markant. https://sgav.dk/alle-nyheder/nyheder/2026/sep/udbredt-iltsvind-i-de-danske-farvande

Ekstreme vejrhændelser og rekordstore nedbørsmængder får stadig flere danskere til at sikre deres ejendele mod vand. Nye tal fra Alm. Brand viser, at antallet af kunder med en udvidet vandskadedækning er steget med 78 pct. fra 2023 til første halvår af 2026. https://www.csr.dk/klimaforandringer-aendrer-danskernes-forsikringsvaner

Danskernes klimavaner En ny undersøgelse (Aldoh m.fl., 2025) med 2.005 danskere viser, at politikerne tager fejl, når de tror, vi ikke er parate. Vi er faktisk villige – men vi ved ikke altid, hvad der virker bedst. Ai-video med præsentation af rapporten ( 9 minutter) https://notebook.google.com/notebook/fa55d9a9-18b6-450e-b9f9-48225ec788e9/artifact/f79b4344-e9c4-4ae9-b3e4-4991ca63ed6c Rapport : https://osf.io/preprints/psyarxiv/umqpt_v1