https://tobaksgaarden.dk/program/david-wiik-udbjoerg-de-oprindelige/?fbclid=IwY2xjawScqhJleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFLZWZzcFY2dUxTU3RpbFc1c3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHu7vtHUd7YbpQgO1KmDSQKAGP3KD-QarR-tpz_IoeFjp-ubgxXrjTOkXGxWL_aem_rOF-IwV7q2CsjvrdLUgM0A

!Xóõ, G/ui, G//ana, Ju/'hoansi, Herero, Himba og Uchoi. Hvad er det? Jo, det er de oprindelige folk, som min kunstudstilling i Tobaksgaarden handler om. Det er grupper, der alt for ofte bliver overset, og hvis kulturer risikerer at gå i glemmebogen. Og så er der selvfølgelig Dani-folket fra West Papuas højland; de skal nok klare sig og vil formå at bevare deres kultur i en eller anden form.

Under alle omstændigheder er det disse folk, der giver mine kunstværker værdi og et ægte, dybt indhold. Udover selve værkerne har jeg skabt en introduktionsvideo til udstillingen, og de figurerer selvfølgelig også i min nye bog, "Måske en Odyssé". Den udkommer medio august, og vi holder bogreception i Tobaksgaarden under selve udstillingen.

Jeg håber, I kommer forbi og tager jeres nysgerrighed med.

Så er min soloudstilling om “Indigenous People” sat på skinner, med en fin plakat. Jeg viser 24 værker som handler om de oprindelige i Namibia Botswana. en enkelt fra Uchoi folket i Bangladesh samt fra Dani stammen i West Papua. Udover en almindelig udstilling afholder jeg også “ mørke” udstillinger hvor værkerne kan undersøges med UV lygter, som afslører de portræteredes “Alter Ego”…

Ord som **OTTO** kaldes for **ambigram-palindromer** eller **spejlvendte palindromer**.
Hvor et klassisk palindrom blot læses ens forfra og bagfra (som "REJER" eller "ANNA"), så er OTTO særligt, fordi det består af bogstaver, der hver især er symmetriske omkring en lodret akse (O og T).
Det betyder, at hvis du tager ordet, skriver det med store bogstaver og holder det op foran et spejl, vil spejlbilledet være fuldstændig identisk med det oprindelige ord.
Andre eksempler på denne type ord er **TUT**, **TIT** eller det engelske ord **TOOT**.

Tænk sig, det er 50 år siden jeg med nød og næppe fik hutlet mig igennem Gymnasiet, og Gu’ hjælp’ me’ bestod… Divine intervention… tænker jeg… og ikke nok med det, men jeg kom også igennem resten af livet med skindet på næsen… Det skal fejres og det bliver fantastisk at mødes med de gamle gymnasievenner , hvor de fleste vil have nye og spændende ansigter! Hvor er livet bare sprudlende fedt!

Alle mine værker i serien “De oprindelige” som jeg udstiller på Tobaksgaarden i Assens fra den 13. August til den 27. September.

Min kommende soloudstilling i Tobaksgaarden i Assens, i forbindelse med musik festivalen DRIVKRAFT 2026. Udover en almindelig udstilling bliver der også afholdt mørkeudstilling, hvor gæsterne bliver udstyret med UV lygter så de kan gå på jagt i mine maleriernes "ALTER EGO".

Senere samme måned holder jeg bogudgivelse samme sted. August bliver en vild måned for mig. Håber i kommer forbi og ser min udstilling, som fortsætter efter festivalen er overstået.

Mit nyeste værk i serien “De Oprindelige” et lille et af slagsen på knapt 66 x 66 cm men med et dybt budskab om at huske på de mennesker der lever udenfor rækkevidde af det nuværende geopolitiske morads.

Forestil jer en lille, trodsig ø i et uendeligt hav af sand. Det er Kukumane, dybt inde i Central Kalahari Game Reserve – en vildmark, der i udstrækning er større end hele Danmark.

Mens myndighederne har tømt store dele af dette enorme område, er en lille håndfuld familier blevet tilbage. De lever under en usynlig, bureaukratisk belejring, hvor vand skal hentes langt væk, og hvor retten til overhovedet at være der er en daglig kamp.

Alligevel står hun her. Midt i sin kraal, omgivet af tæpper mod kulden, med en sort plastikstol solidt plantet i sandet. Den stol er ikke bare et møbel; den er et anker. I et landskab, hvor staten behandler dem som ulovlige indtrængere, bliver stolen det ultimative symbol på varighed.

Teksten på billedet, “Secure in a Tilting World”, indfanger hendes situation præcist. Verden omkring hende hælder – den er ustabil, politisk usikker og i forandring. Men hun vælter ikke. Hun står fast.

De digitale QR-koder, der svæver over hegnet, vidner om, at selv her, i isolationen, trænger den moderne verden sig på. Men hendes blik fortæller os, at dette sted tilhører hende