Club 27 – myte eller statistik?

Selv om Club 27 er den mest kendte, viser statistikken faktisk noget andet:
Flere musikere dør som 28- eller 56-årige end som 27-årige.

Myten om Club 27 lever, men tallene peger på, at det er mere rock'n'roll-romantik end virkelighed. Måske burde vi tale om Club 28 og Club 56 i stedet – de er bare ikke lige så mytiske.

Vidste du, at Johnny Winter reddede Muddy Waters fra glemslen?

I midten af 70’erne var blueslegenden Muddy Waters gledet ud af rampelyset. Men så trådte Johnny Winter til – ikke bare som fan, men som producer, guitarist og ildsjæl. Sammen skabte de tre kraftfulde albums, bl.a. Hard Again (1977), som vandt en Grammy og genoplivede Muddy Waters’ karriere.

𝔾𝕖𝕟𝕠𝕡𝕤𝕥𝕒𝕟𝕕𝕖𝕝𝕤𝕖𝕟 𝕒𝕗 𝕊𝕠𝕟 ℍ𝕠𝕦𝕤𝕖 – 𝕖𝕟 𝕓𝕝𝕦𝕖𝕤𝕝𝕖𝕘𝕖𝕟𝕕𝕖 𝕧𝕖𝕟𝕕𝕖𝕣 𝕥𝕚𝕝𝕓𝕒𝕘𝕖

Son House var en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige bluesmusikere. Men da han blev genopdaget i 1960’erne, var han en mand mærket af årtiers fysisk slid og alkoholmisbrug. Hans krop var svækket, og han kunne knap nok huske, hvordan han spillede sine egne sange. Den intense og passionerede stil, der engang havde defineret hans musik, virkede som et fjernt ekko.

Tre dedikerede bluesentusiaster – Spiro, Waterman og Perls – ville hjælpe ham med at genfinde sin musikalske stemme. De kontaktede Alan Wilson, en ung musiker fra det legendariske band Canned Heat, som havde en dyb forståelse for Houses stil. I 1964 var Wilson blevet ekspert i bottleneck-guitar og mundharmonika, og han satte sig ned med House to timer om dagen. Sammen genopfriskede de teknikkerne – og mindet om, hvordan det var at være Son House.

Langsomt vendte evnerne tilbage. Med Wilsons støtte begyndte House at indspille sine gamle numre igen. I 1965 optrådte han på flere festivaler, herunder den legendariske Newport Folk Festival. Det blev begyndelsen på en ny æra for en gammel blueslegende.

#blues #guitar #sonhouse #cannedheat

ℝ𝕠𝕓𝕖𝕣𝕥 𝕁𝕠𝕙𝕟𝕤𝕠𝕟 𝕠𝕘 𝕀𝕜𝕖 ℤ𝕚𝕞𝕞𝕖𝕣𝕞𝕒𝕟 – 𝕤𝕒𝕟𝕕𝕙𝕖𝕕𝕖𝕟 𝕓𝕒𝕘 𝕓𝕝𝕦𝕖𝕤𝕞𝕪𝕥𝕖𝕟

Isaiah ”Ike” Zimmerman blev født i Grady, Alabama i 1907. Han arbejdede som landmand, men levede for musikken og spillede blues på lokale juke joints. Han giftede sig med Ruth, og de bosatte sig i Beauregard, Mississippi, hvor Ike fortsatte med at spille og undervise andre i guitar.
En dag mødte han den unge Robert Johnson, som fulgte med ham hjem og blev boende hos familien. Ike lærte Robert alt, hvad han vidste om guitarspil – og de øvede ofte på den nærliggende Beauregard Cemetery, hvor de efter sigende sad på gravsten og spillede. Flere af Ike’s børn fortalte, at Robert lærte mange af sine berømte sange – som Walking Blues og Ramblin’ on My Mind – direkte fra Ike, sange som Robert Johnson senere tog æren for.
Efter en tid rejste Robert videre for at forfølge sin karriere, mens Ike senere blev præst i Californien, men fortsatte med at spille musik til sin død i 1974.

Myten om djævlepagten

Historien om, at Robert Johnson solgte sin sjæl til djævelen for at blive en stor guitarist, stammer egentlig fra en anden bluesmusiker – Tommy Johnson. Det var Tommy Johnsons bror, Ledell, der i et interview med forskeren David Evans i 1966 fortalte denne historie. I 1960’erne blev myten fejlagtigt overført til Robert Johnson af musikjournalister som Stephen C. LaVere og Peter Guralnick, som var med til at genoplive interessen for Robert og hans mystiske liv og død.
Robert Johnsons hurtige musikalske udvikling og hans tidlige død i 1938 gjorde det nemt for myten at slå rod. Son House, der kendte ham, fortalte kun, at Robert forsvandt en tid og vendte tilbage som en fremragende guitarist – ikke noget om en djævlepagt.

Populærkultur og eftertid

Myten blev fastholdt gennem bøger, film og musik – fx filmen Crossroads (1986) og Eric Claptons album Me and Mr. Johnson (2004). I dag er fortællingen om korsvejen blevet en del af bluesens mytologi, selvom den historisk set hører til Tommy Johnson og ikke Robert Johnson.

Velkommen til Bluesens Hjerte! Her fejrer vi bluesen som livets lydspor – rå, ærlig og fuld af sjæl. Vi deler musik, historier, billeder og lokale bluesøjeblikke. Uanset om du spiller, lytter eller bare mærker rytmen i hjertet, så er du hjemme her.

Smid en kommentar, del din yndlingsblues – og lad os skabe et fællesskab med dyb tone og åbne ører. Hit me!
#