Still Here: En undersøgelse af tid og identitet

Værket måler 71 x 71 cm og begyndte som et fotografi af en Ju/’Hoansi-kvinde, medlem af en af de ældste san-grupper i Namibia. En rejse til en landsby, danner rammen om dette intime portræt. Det er et sted, der har til formål at bevare Ju/’Hoansi-folkets dybt rodfæstede traditioner, kendt for deres stærke forbindelse til Kalahariørkenen.

Titlen “Still Here” fungerer både som en konstatering og som et spørgsmål. Den taler om denne kulturs fortsatte tilstedeværelse – et vidnesbyrd om dens overlevelse i en hastigt foranderlig verden. Jeg understreger denne kontinuitet ved at fremhæve, hvordan kvinden både bærer et barn på ryggen og et andet i maven – et stærkt symbol på hendes rolle som bærer af stammens fremtid. Ju/’Hoansi-folket overlever ikke blot; de fører deres arv videre.

Værkets mixed media-udtryk forvandler det oprindelige fotografi til en flerlaget kommentar. Det første billede, der indfanger et øjeblik af stille værdighed, er “photoshoppet” og printet på lærred. Denne digitale bearbejdning skaber en dynamisk, næsten opsplittet baggrund af kraftige blå, grønne og sorte toner, som står i skarp kontrast til figurens naturlige, jordnære farver. Den efterfølgende påføring af akrylmaling tilføjer tekstur og dybde og leder beskuerens blik mod bestemte detaljer. Det markante røde stof er ikke kun et visuelt element; det er en bevidst fremhævet linje, der fører vores blik fra kvindens skulder, rundt om barnet på ryggen og tilbage til hendes ansigt – en sammenhængende, flydende linje, der forbinder mor og barn. Denne fysiske bearbejdning af overfladen minder os om, at kunst er en samtale mellem forskellige udtryk og idéer.

Værket inviterer os til at overveje det komplekse forhold mellem det “autentiske” og det “kunstneriske”. Det spørger: Kan et fotografi af en urgammel kultur, digitalt bearbejdet og præsenteret i et galleri, stadig bevare sin sandhed? Svaret er et klart ja. Det nøjes ikke med at dokumentere en kultur; det fortolker den. Jeg bruger moderne kunstneriske værktøjer – både digitale og fysiske – til at ære og forstærke et tidløst motiv. De vibrerende, fluorscerende farver trækker ikke opmærksomheden væk fra kvindens naturlige fremtoning; de fejrer den og gør hendes billede uforglemmeligt. “Still Here” er ikke blot et portræt, men et vidnesbyrd om modstandskraft, en hyldest til kulturarv og et stærkt udsagn om et folks vedvarende styrke.

Her er mit billede til minde om en SAn familie udenfor Khawa i den sydlige del af Kalahari ørknen… der var i færd med at drikke sig ihjel og det er helt sikker lykkedes… kvinden var blind sandsynligvis efter at have drukket træsprit. En oplevelse der gjorde indtryk og som nu bliver bevaret i mit billede. Billedet er 73 x 73 cm, print og akryl på canvas.

Det lykkedes, min Uchoi kvinde er nu spændt op på en blindramme der kan skilles ad og dermed sendes i et rør… lykken er gjort!

Et af de store problemer med store lærreder er transporten… hvordan fanden transporterer man et stort maleri inden at blive ruineret eller eje en kassevogn? … jeg tror jeg har løst problemet… jeg har lavet en blindramme der kan skilles, rulles sammen med lærredet, transporteres som et langt rør og samles igen når det når frem… lidt stolt er jeg… next- nu skal det testes!

Mit atelier er ved at blive fyldt op med store canvasses, med indfødte fra Bangladesh og West Papua… det er spændende tider vi lever i og jeg glæder mig til mit projekt bliver færdigt og jeg kan begynde at udstille! Jeg tænker min første udstilling af Indigenous Project, bliver til foråret. Kunstværker, videos, og måske et foredrag eller to!

Nyt værk undervejs, nat og dag versionen… UV giver værket en helt ny dimension. Billedet er baseret på et fotografi jeg tog af nogle gode mennesker og en mumie fra Danistammen i West Papuas højland tæt på Bakken dalen. Værket er 150 x 150 cm og er en det af “Indigenous Projektet”