#spiritualitet #systemkritik #traumeheling #selvudvikling #have #planter
-
23 Indlæg
-
6 Fotos
-
0 Videoer
-
Bopæl Skibby, Danmark
-
Fra Frederikssund, Danmark
-
Følges af 31 brugere
Søg
English
Forsiden
-
<b>Gives væk - 4050 Skibby</b>
- Stykker af hønsetarm. Den har bredt sig helt vildt
- Mindre sporebaldrian (rød). Den har sået sig selv flittigt.
- Perlehyacinter løg.
- Judaspenge (hvid). Selvsåede planter fra efteråret, så jeg ved ikke, om de blomstrer i år eller næste år. Har også masser af frø.
https://socii.dk/groups/planter<b>Gives væk - 4050 Skibby</b> - Stykker af hønsetarm. Den har bredt sig helt vildt 😆 - Mindre sporebaldrian (rød). Den har sået sig selv flittigt. - Perlehyacinter løg. - Judaspenge (hvid). Selvsåede planter fra efteråret, så jeg ved ikke, om de blomstrer i år eller næste år. Har også masser af frø. https://socii.dk/groups/planter0 Kommentarer 0 Delinger 394 Visninger
7
-
Det forekommer mig, at mennesker bliver mere og mere utrygge ved kontakten med hinanden. Så hellere have kontakt til robotter og elektronik, for det er ikke så farligt. Det betyder så, at vi bliver mere og mere sårbare, for det er i fællesskab, man skaber trivsel og overlevelse.
Indlægget her er spot onDet forekommer mig, at mennesker bliver mere og mere utrygge ved kontakten med hinanden. Så hellere have kontakt til robotter og elektronik, for det er ikke så farligt. Det betyder så, at vi bliver mere og mere sårbare, for det er i fællesskab, man skaber trivsel og overlevelse. Indlægget her er spot on 🎯Spørger vi ai, før vi spørger hinanden?
......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag?
Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen.
3 konsekvenser for vores faglige dannelse:
1) Relationel erosion.
Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd.
2) Effektivitet vs. læring.
Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.”
Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring.
3) Statistik vs. erfaring.
Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring.
Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre.
Ledelsens ansvar
Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed.
Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot.
Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.
0 Kommentarer 0 Delinger 245 Visninger3
-
👍SOCiiAL forening har nu fået en hjemmeside
Det vil blive delt på hjemmesiden og på SOCii, hvornår man kan blive medlem.
Dette er helt frivillig, men er er med at holde SOCii kørende uden virksomhedsinteresser,
som salg af data eller reklamer.
Indlæg jeg fandt informationen:
https://socii.dk/posts/64695
Hjemmeside:
https://foreningen-sociial.dk/0 Kommentarer 0 Delinger 173 Visninger
6
-
I 2021 udfyldte jeg de fornødne formularer til vævsanvendelsesregisteret, så mine vævsprøver og genetiske oplysninger ikke må bruges af andre end mig selv. De færreste kendte (og kender) til dette register og endnu mindre til muligheden for at forbyde brugen af éns oplysninger. Formularerne, der skulle udfyldes, lå da også virkeligt godt skjult på nettet, og de var ikke nemme at tilgå.
Netop i lyset af covid og de ekstremt mange test, der blev foretaget, var det ellers uhyre aktuelt at beskytte sine biologiske data. Vi blev bare ikke ikke oplyst om, hvordan de ville blive brugt, eller hvordan man havde tænkt sig at beskytte dem.
Kan man så være sikker på, at éns data ikke bliver brugt, når man har givet forbud mod det? Formentligt ikke. Jeg stoler ikke på myndighederne over en dørtærskel, og en udsendelse som denne bekræfter mig i, at det er der heller ingen grund til at gøre. Når der er så enormt store pengesummer involveret, bliver vi mennesker bare en handelsvare.
Udsendelse her er syv år gammel (fra dengang journalisterne stadigt lavede noget gravearbejde), men bestemt stadigt aktuel. For alle vores data bliver i den grad stadigt misbrugt, og der er stadigt mennesker, der tjener styrtende med penge på dem. Bl.a. Marc Zuckerberg, der også er indblandet i denne sag om forsvundne blodprøver.
www.dr.dk/drtv/program/blodproeverne-der-forsvandt_443642I 2021 udfyldte jeg de fornødne formularer til vævsanvendelsesregisteret, så mine vævsprøver og genetiske oplysninger ikke må bruges af andre end mig selv. De færreste kendte (og kender) til dette register og endnu mindre til muligheden for at forbyde brugen af éns oplysninger. Formularerne, der skulle udfyldes, lå da også virkeligt godt skjult på nettet, og de var ikke nemme at tilgå. Netop i lyset af covid og de ekstremt mange test, der blev foretaget, var det ellers uhyre aktuelt at beskytte sine biologiske data. Vi blev bare ikke ikke oplyst om, hvordan de ville blive brugt, eller hvordan man havde tænkt sig at beskytte dem. Kan man så være sikker på, at éns data ikke bliver brugt, når man har givet forbud mod det? Formentligt ikke. Jeg stoler ikke på myndighederne over en dørtærskel, og en udsendelse som denne bekræfter mig i, at det er der heller ingen grund til at gøre. Når der er så enormt store pengesummer involveret, bliver vi mennesker bare en handelsvare. Udsendelse her er syv år gammel (fra dengang journalisterne stadigt lavede noget gravearbejde), men bestemt stadigt aktuel. For alle vores data bliver i den grad stadigt misbrugt, og der er stadigt mennesker, der tjener styrtende med penge på dem. Bl.a. Marc Zuckerberg, der også er indblandet i denne sag om forsvundne blodprøver. www.dr.dk/drtv/program/blodproeverne-der-forsvandt_4436423 Kommentarer 0 Delinger 503 Visninger
3
-
Tja... det er nok bedst at forholde sig med lidt sund skeptis til de svar, man får, fra AI.
AI er programmeret til altid at have et svar på det, der bliver spurgt om, og kender den ikke svaret, så opfinder den selv ét. Det har jeg efterhånden set flere spøjse eksempler på.Tja... det er nok bedst at forholde sig med lidt sund skeptis til de svar, man får, fra AI. AI er programmeret til altid at have et svar på det, der bliver spurgt om, og kender den ikke svaret, så opfinder den selv ét. Det har jeg efterhånden set flere spøjse eksempler på.1 Kommentarer 0 Delinger 472 Visninger
14
-
Når man ikke længere kan stole på det, man selv ser og hører, hvad kan man så have tillid til? Det har faktisk ret katastrofale konsekvenser, når tilliden både til éns egen opfattelsesevne og til omverdenen ryger.Når man ikke længere kan stole på det, man selv ser og hører, hvad kan man så have tillid til? Det har faktisk ret katastrofale konsekvenser, når tilliden både til éns egen opfattelsesevne og til omverdenen ryger.0 Kommentarer 0 Delinger 381 Visninger6
-
Jeg har længe vidst, at de specifikke data på éns pc/browser kan være med til at identificere én. Alligevel er det rimeligt rystende at læse, hvad der præcist kan ses af et besøg på en hjemmeside.
Som det siges: "Hvis noget er gratis, så er du varen, der handles med."
(Jeg bruger i øvrigt Firefox. Var ved at skifte til Vivaldi, men droppede det, da jeg bestemt ikke brød mig om, at tilføjelsesprogrammer m.m. skulle hentes hos Google.)Jeg har længe vidst, at de specifikke data på éns pc/browser kan være med til at identificere én. Alligevel er det rimeligt rystende at læse, hvad der præcist kan ses af et besøg på en hjemmeside. Som det siges: "Hvis noget er gratis, så er du varen, der handles med." (Jeg bruger i øvrigt Firefox. Var ved at skifte til Vivaldi, men droppede det, da jeg bestemt ikke brød mig om, at tilføjelsesprogrammer m.m. skulle hentes hos Google.)
det her er en spøjs sag, og den kan give svar, man ikke er helt vild med. F.eks. kom det bag på mig, min Vivaldi identificerer sig som Chrome. Jeg bruger både Vivaldi, Brave og Firefox, og det er den sidste, som leverer mindst info om min maskine. Protons VPN er stærk og oplyser, hvor jeg er - dvs. iflg. VPN - men er klar nok, hvor jeg stammer fra, som angives som Kbh.
Noget info - som sprog, skærmstørrelse osv. kan være praktisk nok, jeg skal jo have vist den webside, jeg besøger, men der er en hel del andet, der ryger med.
Prøv selv.
https://sinceyouarrived.world/taken6 Kommentarer 0 Delinger 854 Visninger6
-
For mange år siden var jeg i en situation, hvor jeg ikke længere var i stand til at multitaske. Dengang føltes det rædselsfuldt, som et enormt kontroltab og nederlag, men efterhånden mærkede jeg gevinsterne. I dag kan jeg slet ikke splitte mig op på den måde, som multitasking kræver - og gudskelov for det, for omkostningerne er storeFor mange år siden var jeg i en situation, hvor jeg ikke længere var i stand til at multitaske. Dengang føltes det rædselsfuldt, som et enormt kontroltab og nederlag, men efterhånden mærkede jeg gevinsterne. I dag kan jeg slet ikke splitte mig op på den måde, som multitasking kræver - og gudskelov for det, for omkostningerne er store 🙏Monotasking er ikke en luksus; det er professionel overlevelse.
I 2004 havde vi 3 minutter. I dag har vi 45 sekunder.
Det er den gennemsnitlige tid, en vidensarbejder har fokus, før opmærksomheden splintres.
Vi lever i en kognitiv falliterklæring, hvor "konstant multitasking-vanvid" er blevet normen.
David Epsteins analyse i Zetland afmaskerer krisen og peger på tre kritiske indsigter:
1) Den internaliserede afbrydelse:
Vi er blevet afhængige. Selv hvis alle notifikationer forsvandt, ville vi afbryde os selv for at opretholde den rastløse rytme, vores hjerne er kodet til.
2) Fysiologisk toksicitet:
Multitasking dræber – bogstaveligt talt. Intens koncentration ophober signalstoffet glutamat, som i store mængder er gift for hjernecellerne. Et uhyggeligt studie viser, at patientdødeligheden stiger, hvis kirurgen opererer på sin fødselsdag, grundet sociale forstyrrelser.
3) Strategisk begrænsning:
Løsningen er "commitment devices". Brug ritualer (som Isabel Allende) eller "lille hjerne-pauser" – simple, trivielle opgaver, der lader den "store hjerne" restituere.
Artiklen konklusion
Vi fanges i "the planning fallacy" og overvurderer vores kapacitet.
Når hjernen udmattes af skift, falder vi i "satisficing"-fælden:
Vi vælger det "første tilstrækkelige" (ofte en ligegyldig e-mail) frem for den vigtigste opgave.
Læs hele artiklen her:
https://www.zetland.dk/historie/s8y9E5pE-mop05dk2-3c726
Hvilket ritual bruger du til at beskytte dit fokus?
Del dine erfaringer herunder.
0 Kommentarer 0 Delinger 457 Visninger
5
-
Info til jer der har gmail.Info til jer der har gmail.Gmail vil til at scanne ens mail og indhold med AI for at skabe "smartsvar" hvad der derudover sker med den analyseret data er et godt spørgsmål.
Ønsker man at slå det fra, er det vigtigt at slå "SmartSvar".
Det er op til en selv om man også ønsker at slå "Smart Funktion" fra
Vejledning:
1. Indstilling ikon
2. Klik på "Se alle indstillinger"
3. Jeg tror at det er vigtigst at slå "Smartsvar" fra.
Da jeg ikke kender til alle indstillingerne, vælger jeg også
4. selv at slå "Smart funktioner" fra. (nedenunder kan du se hvad der blever slået fra.
- Grammatikkontrol
- Stavekontrol
- Autokorrektur
- Skrive Assistent
- Personlige Skriveassistent
- Påmindelser
- Pakkesporing
- Evt bliver Smartsvar også bliver slået fra
Lærte om dette via siden "Vigtigt Viden" på SOCii
Så Stor tak for dette.
https://socii.dk/posts/65311
Kilder:
https://www.forbes.com/sites/zakdoffman/2026/05/04/turn-it-off-google-update-starts-scanning-your-gmail/?utm_source=bluesky&utm_medium=social&utm_campaign=forbes1 Kommentarer 0 Delinger 416 Visninger2
Flere historier