Invitation til politisk debat på Socii.
Den politiske debat foregår på "Politisk debat forum" Et debatforum i relation til "Den politiske scene"
og Du er velkommen til at deltage, med dine indlæg og kommentarer.

Klik på billedet og kom indenfor.
Ordet er frit, men hold en sober tone i debatten.
Du skal være medlem af gruppen for at tilføje dine egne indlæg i debatten.


#Socii #politik #debat #regering #indenrigspolitik #udenrigspolitik

Det bliver hårde tider for (befolkningerne i) de lande, der ikke er enige i Ursula van der Leuens linie. F.eks. har Italien flere gange sagt 'nej tak' til EU's bizare idéer. Mon idéen om at nedlægge vetoretten på sigt kan føre til, at flere følger Englands eksempel og melder sig ud

Citat: <i>"Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop."</i>

https://psst-nyt.dk/ursula-vaek-med-vetoretten-i-eus-udenrigspolitik/

Gadenavne som udenrigspolitik – går grænsen her?

Siden Ruslands invasion af Ukraine har flere byer i Europa og Nordamerika gjort noget ret opsigtsvækkende: de har omdøbt gader og pladser ved russiske ambassader.

Det kan lyde som en lille ting, men signalet er ret tydeligt.

I Vilnius blev vejen til ambassaden omdøbt til “Ukrainian Heroes Street”.
I Warszawa hedder adressen nu “Alléen for ofre for russisk aggression”.
Og i Washington, D.C. har man valgt “Zelenskyy Way”, opkaldt efter Volodymyr Zelenskyy.

Det betyder i praksis, at russiske diplomater hver dag må skrive adresser, der hylder Ukraine eller peger direkte på krigen.

Også herhjemme i København har idéen været oppe. Der har været forslag og midlertidige aktioner med skilte ved den russiske ambassade, men ingen permanent officiel omdøbning.

Og så kommer det interessante spørgsmål:

Skal kommuner overhovedet blande sig i udenrigspolitik på den måde?

Der er gode argumenter imod. Udenrigspolitik er som udgangspunkt et nationalt anliggende, og man kan mene, at lokale myndigheder bør holde sig til deres kerneopgaver.

Jeg hælder faktisk selv normalt i den retning.

Men netop her er det værd at overveje en undtagelse.

For det her er en fredelig måde at sende et klart signal. Det er en synlig støtte til et land, der er under angreb. Og det er et greb, der ikke eskalerer, men markerer værdier.

Derfor kunne man argumentere for, at denne type tiltag ikke kun bør afhænge af lokale initiativer, men måske - eventuelt nationalt - støttes og koordineres.

Ikke som symbolpolitik for symbolpolitikkens skyld, men som en konsekvent og fredelig markering af, hvor vi står.

For nogle gange siger et gadenavn mere end en pressemeddelelse.

<h2>Er Donald Trump´s "krig", en uendelige katastrofe...</h2>En misforstået egoistisk kamp i selvforherligelse og higen efter anderkendelse?



Spørgsmålet om, hvorvidt Donald Trumps tilgang til krig og konflikter – specifikt i hans præsidentperiode fra 2025 og frem – udgør en "uendelig katastrofe", er genstand for intens debat og afhænger af politisk perspektiv.

Ifølge de seneste oplysninger fra foråret 2026 er her de centrale punkter i debatten:

Krig mod Iran: I 2026 har Donald Trump sammen med Israel indledt en krig mod Iran, en situation som nogle analytikere og medier beskriver som en potentiel eskalering, der kan blive "langt værre" end nuværende stadier.
Analytikernes syn på konflikten: Nogle analyser peger på, at Trump kan have svært ved at afslutte denne krig, fordi strategien kan mangle en reel forståelse af modstanderen. Andre rapporter antyder dog, at Trump selv har udtalt, at krigen "burde være ved at slutte ganske snart", og at Iran har "gået med på næsten alt".
Forholdet til Israel: Det er blevet observeret, at Netanyahus Israel kan blive en stor udfordring for Trumps vision for Mellemøsten, hvilket kan komplicere afslutningen på konflikten.
Skiftende alliancer: Trumps udenrigspolitik præges af en "America First"-tilgang, der har skabt usikkerhed blandt traditionelle allierede, hvilket nogle ser som en fordel, mens andre ser det som en katastrofe.

Samlet set beskrives situationen i 2026 som en "langtrukken krig" af nogle, mens andre fokuserer på de diplomatiske muligheder, Trump forsøger at udnytte. Det er derfor ikke muligt at give et simpelt "ja" eller "nej" til, om det er en "uendelig katastrofe", da det vurderes meget forskelligt?

#Socii #DonaldJTrump #oliekrise #krig #Iran #debat #politik #energi #Grønland

<h2>Dansk Inden- og udenrigspolitik </h2>Den politiske scene i Danmark er pt. præget af komplekse magtstrukturer, hvor økonomiske interesser fra virksomheder og fonde spiller en voksende rolle i dagsordensætningen. Samtidig debatteres balancen mellem land og by, og unges politiske selvtillid er under pres, hvilket skaber en dynamisk og til tider polariseret offentlig debat.
Udenrigsk spænding: 2026 Udlandet er præget af intens aktivitet, hvor forsvarsoprustning og geopolitiske spændinger mellem USA, Kina og Europa spiller centrale roller...

<h2>Politisk Debat Forum:</h2> Klik her:https://socii.dk/groups/0720260325224007
Du skal være medlem på <b>Politisk debat forum</b> for at deltage i debatten.

#Socii #Politik #dkpol

<b>Hele verden har fulgt dramaet omkring fjernelsen af Irans diktator, ayatollah Ali Khamenei</b> og Putins magt er ikke, hvad den har været – det bliver afsløret ved Ayatollah Khameneis fald.
Denne begivenhed er naturligvis et alvorligt slag mod det totalitære iranske præstestyre og
hele verden har fulgt dramaet omkring fjernelsen af Irans diktator, ayatollah Ali Khamenei. Denne begivenhed er naturligvis et alvorligt slag mod det totalitære iranske præstestyre.

- Men den dramatiske udvikling i Iran har også store perspektiver for andre dele af verden. Den viser frem for alt, at Ruslands diktator, Vladimir Putin er en svækket mand. Han har mistet magt og prestige.
Putin viste sig ude af stand til at forhindre ayatollah Ali Khameneis fald. Andre af Putins diktator-venner har mistet magt. Det gælder således Syriens fjernede diktator, Bashar al-Assad, og det gælder en anden Putin-ven og eks-diktator som Nicolas Maduro i Venezuela.

Putin formåede ikke at sikre deres magtposition. Ali Khameneis’ brutale afsættelse fra magten understreger, at selv en diktator med Putins magt og prestige i ryggen ikke formåede at standse presset mod hans allierede, ayatollah Ali Khamenei.

#socii #Udenrigspolitik

Troels Lund reagerer som om forholdet til USA er som det plejede.

Gad vide hvad ændringer han vil udføre på vores udenrigspolitik hvis han får magt.


https://politiken.dk/internationalt/art10501159/Iransk-modangreb-er-i-gang-%E2%80%93-amerikanske-m%C3%A5l-i-regionen-er-under-angreb?postId-11159219

Mette Frederiksen er oppe på barrikaderne fra start, men hun kan ikke redde et dansk Folketingsvalg hjem på udenrigspolitik og internationale kriser.
Folketingsvalg handler først og fremmest om nationale nære forhold, vort velfærdssamfund og den danske befolknings behov... dig og mig, hvor vi end bor i Koneriget Danmark. (Vi kan ikke redde hele verden, hvis vi ikke kan hjælpe os selv)

Vi skal ikke igen acceptere Mette Frederiksens fordærvede valgflæsk fra 2022, der aldrig blev spiseligt... og ej heller forsøg på diktatorisk tvang og selvtægt (afgifter).

<b>Vi har brug for løsninger her og nu, ikke frem mod 2030/2050</b>.
Derfor skal vi have et farveskifte, til en ren blå farve på den kommende regering og konkret handling på genoprettelse af vort velfærdssamfund under hensyn til befolkningen - statskassen er ikke længere et "tag selv bord".

#socii #Politik #Folketingsvalg2026 #dkpol

Mette Frederiksen er oppe på barrikaderne fra start, men hun kan ikke redde et dansk Folketingsvalg hjem på udenrigspolitik og internationale kriser.
Folketingsvalg handler først og fremmest om nationale nære forhold, vort velfærdssamfund og den danske befolknings behov... dig og mig, hvor vi end bor i Koneriget Danmark. (Vi kan ikke redde hele verden, hvis vi ikke kan hjælpe os selv)

Vi skal ikke igen acceptere Mette Frederiksens fordærvede valgflæsk fra 2022, der aldrig blev spiseligt... og ej heller forsøg på diktatorisk tvang og selvtægt (afgifter).

<b>Vi har brug for løsninger her og nu, ikke frem mod 2030/2050</b>.
Derfor skal vi have et farveskifte, til en ren blå farve på den kommende regering og konkret handling på genoprettelse af vort velfærdssamfund under hensyn til befolkningen - statskassen er ikke længere et "tag selv bord".

Når udenrigspolitik bliver valgkamp

Når Mette Frederiksen udnytter den internationale situation aktivt i en indenrigspolitisk kontekst, bevæger hun sig ind i samme magtlogik som Donald Trump. Sammenligningen vil for mange virke forkert, men den er politisk relevant. For i sin kerne handler det ikke om stil eller temperament, men om magt og om evnen til at omsætte kriser til politisk gevinst.

Når udenrigs- og sikkerhedspolitik bevidst integreres i valgkampen, ændrer prioriteringen sig. Grønland, NATO og Danmarks sikkerhed reduceres til elementer i en fortælling, der har til formål at styrke regeringens position her og nu. Det er ikke en neutral håndtering af en alvorlig situation, men en taktisk anvendelse af den.

Her mødes Trump og Frederiksen i praksis. Begge forstår, at kriser skaber opmærksomhed, og at opmærksomhed kan omsættes til politisk kapital. Forskellen ligger i retorikken og udtrykket, ikke i mekanismen. Spillet er det samme, og indsatsen er magten.

Denne sammenblanding af statsmandsrolle og valgstrategi stiller skærpede krav til pressen. Alligevel har store dele af dækningen fungeret som medløb snarere end modspil.

Pressemøderne har været præget af forudsigelige spørgsmål, der i praksis har understøttet regeringens narrativ frem for at udfordre præmissen for det.

Når pressen accepterer undtagelsestilstanden uden samtidig at insistere på analyse og proportioner, opstår der et demokratisk tomrum. Det er i dette rum, valgkamp forklædt som ansvarlighed får lov at udfolde sig.

Trump er fortsat et problem i international politik. Men når hans metoder spejles i dansk indenrigspolitik, bør opmærksomheden rettes indad. For når magt udøves uden en klar adskillelse mellem statens interesser og regeringens. Det er her, kritikken bør være skarpest.