• Så skulpturkunst af MEGET varieret og god art rundt i Tivoli i dag.
    Og hvad kan det så bruges til? Jo, også til at få en hyggelig snak med et par amerikanske turister

    PS: Individueller amerikanske turister er efter min erfaring en hel del flinkere end officiel amerikansk udenrigspolitik - ikke at det siger så meget.
    Så skulpturkunst af MEGET varieret og god art rundt i Tivoli i dag. Og hvad kan det så bruges til? Jo, også til at få en hyggelig snak med et par amerikanske turister PS: Individueller amerikanske turister er efter min erfaring en hel del flinkere end officiel amerikansk udenrigspolitik - ikke at det siger så meget.
    Yay
    Like
    Love
    Haha
    14
    0 Kommentarer 0 Delinger 452 Visninger


  • 1) Først defineres “os” og “dem” — og det bruges til at legitimere magt
    Fascistisk inspireret nationalisme starter ofte med en fortælling om, at nationen er truet: af andre lande, “fremmede”, mindretal, politiske modstandere og “svage” interne fjender. Udefra ser det ud som kultur og identitet; indefra bliver det et politisk våben.

    I praksis ender det typisk sådan her:

    Staten eller bevægelsen hævder at repræsentere “hele nationen”, ikke uenige borgere.
    Modstandere omtales som ikke-nationelle, korrupte eller skadelige.
    Kritik bliver ikke “uenighed”, men “angreb på nationen”.
    Det skaber en psykologisk og politisk tilladelse til hårde midler.

    2) Udefra: man presser andre lande, og man gør krig til noget “nødvendigt”
    Den blanding gavner sjældent fred. Fascistiske nationalister bruger ofte udenrigspolitik til at skabe sammenhold og distrahere fra problemer.

    Historisk ses det ofte som:

    Krav om territorier (“vi har historisk ret” / “de burde være en del af os”).
    Trusler og aggression mod nabolande.
    Opbygning af militær og “en stærk hånd”-retorik.
    Propaganda, der fremstiller krig som forsvar eller oprydning.
    Eksempler:

    Nazityskland (1930’erne-40’erne): Nationalistisk ideologi koblet til fascistisk magtlogik. Jødere, andre grupper og “indre fjender” blev udpeget, og udadtil blev ekspansion og krig gjort til “genopretning” af nationens storhed. Det endte i invasioner og massedød.
    Italien under fascisterne (1920’erne-40’erne): Nationalisme koblet med fascistisk styreform gav ekspansion og undertrykkelse i kolonier/krige (fx i Afrika), med en retorik om civilisationsmission og national storhed.
    Andre autoritære nationalprojekter: Selv når de ikke var identiske med fascisme, brugte de ofte samme skabelon: nationen er truet → stærk leder → fjender udpeges → udadtil pres/ekspansion.
    Pointen er ikke at “nationalisme altid fører til krig”, men at når den får fascistisk logik (én sandhed, én vilje, ingen plads til uenighed), så bliver aggression mere sandsynlig og mere “acceptabel” i offentligheden.

    3) Internt: “fjendebilleder” flytter sig hurtigt fra uenighed til udryddelse eller systematisk udelukkelse
    Fascisme-nationalisme har ofte en tendens til at eskalere. Man starter med at definere “forkerthed”, og når man har gjort det legitimt at udelukke, bliver næste skridt hårdere.

    I praksis ses:

    Lovgivning, der fratager rettigheder (borgerskab, arbejdsmuligheder, politisk deltagelse).
    Overvågning af “ikke-tilhørsende”.
    Propaganda, der normaliserer diskrimination som “nødvendig”.
    Vold: fra overfald og terror mod “fjender” til mere organiseret undertrykkelse.
    Nazityskland er det mest ekstreme eksempel, hvor ideen om et “rent” fællesskab blev koblet med statens apparat til masseforfølgelse og folkedrab. Men princippet — at staten får lov til at behandle mennesker som et problem, ikke som borgere — ses også i andre varianter af fascistisk nationalisme.

    4) Hvordan det virker “udefra”: det skaber også international destabilisering
    Når man politisk bygger sin legitimitet på at “vi er de rigtige, og de andre er forkerte”, så bliver verden hurtigt en kampplads.

    Fælles praksiseffekter:

    Diplomati bliver mindre værd end styrkedemonstrationer.
    Internationale aftaler bliver brudt, hvis de hindrer “nationens” mål.
    Konkrete konflikter bliver sværere at løse, fordi man ikke forhandler med “modstandere”, men med “fjender”.
    Med andre ord: blandingen gør konflikter mindre forhandlede og mere absolutte.

    5) Rollen af propaganda: man gør adfærd “normal” ved at gøre den moralsk
    En stor del af faren er, at det ikke kun er magthavere der gør noget — det bliver bredt accepteret, fordi fortællingen giver moralsk dækning.

    Typiske greb:

    Man pynter aggression som forsvar.
    Man kalder undertrykkelse for “renselse” eller “beskyttelse”.
    Man beskriver ofre som årsagen til deres egen lidelse.
    Man omtaler demokratiske institutioner som svage eller korrupte.
    Det gør, at udefra kan man se, at handlinger eskalerer uden at der kommer modstand “fra folket” — fordi modstand fremstilles som illoyal.

    Samlet konklusion (den korte kerne)
    Historisk har fascisme-blandet nationalisme typisk ageret sådan “udefra”:

    Den udpeger fjender og gør “national enhed” til højeste værdi.
    Den gør uenighed til angreb på nationen.
    Den legitimerer udenrigspres og krig som genopretning/forsvar.
    Den eskalerer internt til systematisk udelukkelse og i værste fald massevold.
    Hvis du vil, kan jeg lave forklaringen som et konkret “case-for-caset” overblik (fx Tyskland og Italien) — eller mere generelt, så den kan bruges som tekst i en opgave. Hvad skal den bruges til?
    1) Først defineres “os” og “dem” — og det bruges til at legitimere magt Fascistisk inspireret nationalisme starter ofte med en fortælling om, at nationen er truet: af andre lande, “fremmede”, mindretal, politiske modstandere og “svage” interne fjender. Udefra ser det ud som kultur og identitet; indefra bliver det et politisk våben. I praksis ender det typisk sådan her: Staten eller bevægelsen hævder at repræsentere “hele nationen”, ikke uenige borgere. Modstandere omtales som ikke-nationelle, korrupte eller skadelige. Kritik bliver ikke “uenighed”, men “angreb på nationen”. Det skaber en psykologisk og politisk tilladelse til hårde midler. 2) Udefra: man presser andre lande, og man gør krig til noget “nødvendigt” Den blanding gavner sjældent fred. Fascistiske nationalister bruger ofte udenrigspolitik til at skabe sammenhold og distrahere fra problemer. Historisk ses det ofte som: Krav om territorier (“vi har historisk ret” / “de burde være en del af os”). Trusler og aggression mod nabolande. Opbygning af militær og “en stærk hånd”-retorik. Propaganda, der fremstiller krig som forsvar eller oprydning. Eksempler: Nazityskland (1930’erne-40’erne): Nationalistisk ideologi koblet til fascistisk magtlogik. Jødere, andre grupper og “indre fjender” blev udpeget, og udadtil blev ekspansion og krig gjort til “genopretning” af nationens storhed. Det endte i invasioner og massedød. Italien under fascisterne (1920’erne-40’erne): Nationalisme koblet med fascistisk styreform gav ekspansion og undertrykkelse i kolonier/krige (fx i Afrika), med en retorik om civilisationsmission og national storhed. Andre autoritære nationalprojekter: Selv når de ikke var identiske med fascisme, brugte de ofte samme skabelon: nationen er truet → stærk leder → fjender udpeges → udadtil pres/ekspansion. Pointen er ikke at “nationalisme altid fører til krig”, men at når den får fascistisk logik (én sandhed, én vilje, ingen plads til uenighed), så bliver aggression mere sandsynlig og mere “acceptabel” i offentligheden. 3) Internt: “fjendebilleder” flytter sig hurtigt fra uenighed til udryddelse eller systematisk udelukkelse Fascisme-nationalisme har ofte en tendens til at eskalere. Man starter med at definere “forkerthed”, og når man har gjort det legitimt at udelukke, bliver næste skridt hårdere. I praksis ses: Lovgivning, der fratager rettigheder (borgerskab, arbejdsmuligheder, politisk deltagelse). Overvågning af “ikke-tilhørsende”. Propaganda, der normaliserer diskrimination som “nødvendig”. Vold: fra overfald og terror mod “fjender” til mere organiseret undertrykkelse. Nazityskland er det mest ekstreme eksempel, hvor ideen om et “rent” fællesskab blev koblet med statens apparat til masseforfølgelse og folkedrab. Men princippet — at staten får lov til at behandle mennesker som et problem, ikke som borgere — ses også i andre varianter af fascistisk nationalisme. 4) Hvordan det virker “udefra”: det skaber også international destabilisering Når man politisk bygger sin legitimitet på at “vi er de rigtige, og de andre er forkerte”, så bliver verden hurtigt en kampplads. Fælles praksiseffekter: Diplomati bliver mindre værd end styrkedemonstrationer. Internationale aftaler bliver brudt, hvis de hindrer “nationens” mål. Konkrete konflikter bliver sværere at løse, fordi man ikke forhandler med “modstandere”, men med “fjender”. Med andre ord: blandingen gør konflikter mindre forhandlede og mere absolutte. 5) Rollen af propaganda: man gør adfærd “normal” ved at gøre den moralsk En stor del af faren er, at det ikke kun er magthavere der gør noget — det bliver bredt accepteret, fordi fortællingen giver moralsk dækning. Typiske greb: Man pynter aggression som forsvar. Man kalder undertrykkelse for “renselse” eller “beskyttelse”. Man beskriver ofre som årsagen til deres egen lidelse. Man omtaler demokratiske institutioner som svage eller korrupte. Det gør, at udefra kan man se, at handlinger eskalerer uden at der kommer modstand “fra folket” — fordi modstand fremstilles som illoyal. Samlet konklusion (den korte kerne) Historisk har fascisme-blandet nationalisme typisk ageret sådan “udefra”: Den udpeger fjender og gør “national enhed” til højeste værdi. Den gør uenighed til angreb på nationen. Den legitimerer udenrigspres og krig som genopretning/forsvar. Den eskalerer internt til systematisk udelukkelse og i værste fald massevold. Hvis du vil, kan jeg lave forklaringen som et konkret “case-for-caset” overblik (fx Tyskland og Italien) — eller mere generelt, så den kan bruges som tekst i en opgave. Hvad skal den bruges til?
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Invitation til politisk debat på Socii.
    Den politiske debat foregår på "Politisk debat forum" Et debatforum i relation til "Den politiske scene"
    og Du er velkommen til at deltage, med dine indlæg og kommentarer.

    Klik på billedet og kom indenfor.
    Ordet er frit, men hold en sober tone i debatten.
    Du skal være medlem af gruppen for at tilføje dine egne indlæg i debatten.


    #Socii #politik #debat #regering #indenrigspolitik #udenrigspolitik
    Invitation til politisk debat på Socii. Den politiske debat foregår på "Politisk debat forum" Et debatforum i relation til "Den politiske scene" og Du er velkommen til at deltage, med dine indlæg og kommentarer. 😉 Klik på billedet og kom indenfor. Ordet er frit, men hold en sober tone i debatten. Du skal være medlem af gruppen for at tilføje dine egne indlæg i debatten. #Socii #politik #debat #regering #indenrigspolitik #udenrigspolitik
    SOCII.DK
    Politisk debat forum
    Administrator: Ole Vagnkjær (Stifter) Velkommen til Politisk debat Forum: Ordet er frit, men hold en sober tone i debatten. Du skal være medlem af gruppen for at tilføje dine egne indlæg i debatten.
    Like
    1
    0 Kommentarer 2 Delinger 1K Visninger
  • Det bliver hårde tider for (befolkningerne i) de lande, der ikke er enige i Ursula van der Leuens linie. F.eks. har Italien flere gange sagt 'nej tak' til EU's bizare idéer. Mon idéen om at nedlægge vetoretten på sigt kan føre til, at flere følger Englands eksempel og melder sig ud

    Citat: <i>"Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop."</i>

    https://psst-nyt.dk/ursula-vaek-med-vetoretten-i-eus-udenrigspolitik/
    Det bliver hårde tider for (befolkningerne i) de lande, der ikke er enige i Ursula van der Leuens linie. F.eks. har Italien flere gange sagt 'nej tak' til EU's bizare idéer. Mon idéen om at nedlægge vetoretten på sigt kan føre til, at flere følger Englands eksempel og melder sig ud 🤔 Citat: <i>"Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop."</i> https://psst-nyt.dk/ursula-vaek-med-vetoretten-i-eus-udenrigspolitik/
    PSST-NYT.DK
    Ursula: Væk med vetoretten i EU’s udenrigspolitik
    Ursula von der Leyen ventede mindre end et døgn efter, at Ungarn stemte Viktor Orbán ud af embedet, før hun opfordrede til, at EU skal have mere magt...
    Like
    Sad
    4
    4 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Gadenavne som udenrigspolitik – går grænsen her?

    Siden Ruslands invasion af Ukraine har flere byer i Europa og Nordamerika gjort noget ret opsigtsvækkende: de har omdøbt gader og pladser ved russiske ambassader.

    Det kan lyde som en lille ting, men signalet er ret tydeligt.

    I Vilnius blev vejen til ambassaden omdøbt til “Ukrainian Heroes Street”.
    I Warszawa hedder adressen nu “Alléen for ofre for russisk aggression”.
    Og i Washington, D.C. har man valgt “Zelenskyy Way”, opkaldt efter Volodymyr Zelenskyy.

    Det betyder i praksis, at russiske diplomater hver dag må skrive adresser, der hylder Ukraine eller peger direkte på krigen.

    Også herhjemme i København har idéen været oppe. Der har været forslag og midlertidige aktioner med skilte ved den russiske ambassade, men ingen permanent officiel omdøbning.

    Og så kommer det interessante spørgsmål:

    Skal kommuner overhovedet blande sig i udenrigspolitik på den måde?

    Der er gode argumenter imod. Udenrigspolitik er som udgangspunkt et nationalt anliggende, og man kan mene, at lokale myndigheder bør holde sig til deres kerneopgaver.

    Jeg hælder faktisk selv normalt i den retning.

    Men netop her er det værd at overveje en undtagelse.

    For det her er en fredelig måde at sende et klart signal. Det er en synlig støtte til et land, der er under angreb. Og det er et greb, der ikke eskalerer, men markerer værdier.

    Derfor kunne man argumentere for, at denne type tiltag ikke kun bør afhænge af lokale initiativer, men måske - eventuelt nationalt - støttes og koordineres.

    Ikke som symbolpolitik for symbolpolitikkens skyld, men som en konsekvent og fredelig markering af, hvor vi står.

    For nogle gange siger et gadenavn mere end en pressemeddelelse.
    Gadenavne som udenrigspolitik – går grænsen her? Siden Ruslands invasion af Ukraine har flere byer i Europa og Nordamerika gjort noget ret opsigtsvækkende: de har omdøbt gader og pladser ved russiske ambassader. Det kan lyde som en lille ting, men signalet er ret tydeligt. I Vilnius blev vejen til ambassaden omdøbt til “Ukrainian Heroes Street”. I Warszawa hedder adressen nu “Alléen for ofre for russisk aggression”. Og i Washington, D.C. har man valgt “Zelenskyy Way”, opkaldt efter Volodymyr Zelenskyy. Det betyder i praksis, at russiske diplomater hver dag må skrive adresser, der hylder Ukraine eller peger direkte på krigen. Også herhjemme i København har idéen været oppe. Der har været forslag og midlertidige aktioner med skilte ved den russiske ambassade, men ingen permanent officiel omdøbning. Og så kommer det interessante spørgsmål: Skal kommuner overhovedet blande sig i udenrigspolitik på den måde? Der er gode argumenter imod. Udenrigspolitik er som udgangspunkt et nationalt anliggende, og man kan mene, at lokale myndigheder bør holde sig til deres kerneopgaver. Jeg hælder faktisk selv normalt i den retning. Men netop her er det værd at overveje en undtagelse. For det her er en fredelig måde at sende et klart signal. Det er en synlig støtte til et land, der er under angreb. Og det er et greb, der ikke eskalerer, men markerer værdier. Derfor kunne man argumentere for, at denne type tiltag ikke kun bør afhænge af lokale initiativer, men måske - eventuelt nationalt - støttes og koordineres. Ikke som symbolpolitik for symbolpolitikkens skyld, men som en konsekvent og fredelig markering af, hvor vi står. For nogle gange siger et gadenavn mere end en pressemeddelelse.
    Yay
    Like
    Haha
    10
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • <h2>Er Donald Trump´s "krig", en uendelige katastrofe...</h2>En misforstået egoistisk kamp i selvforherligelse og higen efter anderkendelse?



    Spørgsmålet om, hvorvidt Donald Trumps tilgang til krig og konflikter – specifikt i hans præsidentperiode fra 2025 og frem – udgør en "uendelig katastrofe", er genstand for intens debat og afhænger af politisk perspektiv.

    Ifølge de seneste oplysninger fra foråret 2026 er her de centrale punkter i debatten:

    Krig mod Iran: I 2026 har Donald Trump sammen med Israel indledt en krig mod Iran, en situation som nogle analytikere og medier beskriver som en potentiel eskalering, der kan blive "langt værre" end nuværende stadier.
    Analytikernes syn på konflikten: Nogle analyser peger på, at Trump kan have svært ved at afslutte denne krig, fordi strategien kan mangle en reel forståelse af modstanderen. Andre rapporter antyder dog, at Trump selv har udtalt, at krigen "burde være ved at slutte ganske snart", og at Iran har "gået med på næsten alt".
    Forholdet til Israel: Det er blevet observeret, at Netanyahus Israel kan blive en stor udfordring for Trumps vision for Mellemøsten, hvilket kan komplicere afslutningen på konflikten.
    Skiftende alliancer: Trumps udenrigspolitik præges af en "America First"-tilgang, der har skabt usikkerhed blandt traditionelle allierede, hvilket nogle ser som en fordel, mens andre ser det som en katastrofe.

    Samlet set beskrives situationen i 2026 som en "langtrukken krig" af nogle, mens andre fokuserer på de diplomatiske muligheder, Trump forsøger at udnytte. Det er derfor ikke muligt at give et simpelt "ja" eller "nej" til, om det er en "uendelig katastrofe", da det vurderes meget forskelligt?

    #Socii #DonaldJTrump #oliekrise #krig #Iran #debat #politik #energi #Grønland
    <h2>Er Donald Trump´s "krig", en uendelige katastrofe...</h2>🏅En misforstået egoistisk kamp i selvforherligelse og higen efter anderkendelse? Spørgsmålet om, hvorvidt Donald Trumps tilgang til krig og konflikter – specifikt i hans præsidentperiode fra 2025 og frem – udgør en "uendelig katastrofe", er genstand for intens debat og afhænger af politisk perspektiv. Ifølge de seneste oplysninger fra foråret 2026 er her de centrale punkter i debatten: ✴️Krig mod Iran: I 2026 har Donald Trump sammen med Israel indledt en krig mod Iran, en situation som nogle analytikere og medier beskriver som en potentiel eskalering, der kan blive "langt værre" end nuværende stadier. ✴️Analytikernes syn på konflikten: Nogle analyser peger på, at Trump kan have svært ved at afslutte denne krig, fordi strategien kan mangle en reel forståelse af modstanderen. Andre rapporter antyder dog, at Trump selv har udtalt, at krigen "burde være ved at slutte ganske snart", og at Iran har "gået med på næsten alt". ✴️Forholdet til Israel: Det er blevet observeret, at Netanyahus Israel kan blive en stor udfordring for Trumps vision for Mellemøsten, hvilket kan komplicere afslutningen på konflikten. ✴️Skiftende alliancer: Trumps udenrigspolitik præges af en "America First"-tilgang, der har skabt usikkerhed blandt traditionelle allierede, hvilket nogle ser som en fordel, mens andre ser det som en katastrofe. Samlet set beskrives situationen i 2026 som en "langtrukken krig" af nogle, mens andre fokuserer på de diplomatiske muligheder, Trump forsøger at udnytte. Det er derfor ikke muligt at give et simpelt "ja" eller "nej" til, om det er en "uendelig katastrofe", da det vurderes meget forskelligt? #Socii #DonaldJTrump #oliekrise #krig #Iran #debat #politik #energi #Grønland
    Like
    1
    6 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • <h2>Dansk Inden- og udenrigspolitik </h2>Den politiske scene i Danmark er pt. præget af komplekse magtstrukturer, hvor økonomiske interesser fra virksomheder og fonde spiller en voksende rolle i dagsordensætningen. Samtidig debatteres balancen mellem land og by, og unges politiske selvtillid er under pres, hvilket skaber en dynamisk og til tider polariseret offentlig debat.
    Udenrigsk spænding: 2026 Udlandet er præget af intens aktivitet, hvor forsvarsoprustning og geopolitiske spændinger mellem USA, Kina og Europa spiller centrale roller...

    <h2>Politisk Debat Forum:</h2> Klik her:https://socii.dk/groups/0720260325224007
    Du skal være medlem på <b>Politisk debat forum</b> for at deltage i debatten.

    #Socii #Politik #dkpol
    <h2>Dansk Inden- og udenrigspolitik 🇩🇰 </h2>Den politiske scene i Danmark er pt. præget af komplekse magtstrukturer, hvor økonomiske interesser fra virksomheder og fonde spiller en voksende rolle i dagsordensætningen. Samtidig debatteres balancen mellem land og by, og unges politiske selvtillid er under pres, hvilket skaber en dynamisk og til tider polariseret offentlig debat. Udenrigsk spænding: 2026 Udlandet er præget af intens aktivitet, hvor forsvarsoprustning og geopolitiske spændinger mellem USA, Kina og Europa spiller centrale roller... <h2>Politisk Debat Forum:</h2> Klik her:https://socii.dk/groups/0720260325224007 Du skal være medlem på <b>Politisk debat forum</b> for at deltage i debatten. #Socii #Politik #dkpol
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • <b>Hele verden har fulgt dramaet omkring fjernelsen af Irans diktator, ayatollah Ali Khamenei</b> og Putins magt er ikke, hvad den har været – det bliver afsløret ved Ayatollah Khameneis fald.
    Denne begivenhed er naturligvis et alvorligt slag mod det totalitære iranske præstestyre og
    hele verden har fulgt dramaet omkring fjernelsen af Irans diktator, ayatollah Ali Khamenei. Denne begivenhed er naturligvis et alvorligt slag mod det totalitære iranske præstestyre.

    - Men den dramatiske udvikling i Iran har også store perspektiver for andre dele af verden. Den viser frem for alt, at Ruslands diktator, Vladimir Putin er en svækket mand. Han har mistet magt og prestige.
    Putin viste sig ude af stand til at forhindre ayatollah Ali Khameneis fald. Andre af Putins diktator-venner har mistet magt. Det gælder således Syriens fjernede diktator, Bashar al-Assad, og det gælder en anden Putin-ven og eks-diktator som Nicolas Maduro i Venezuela.

    Putin formåede ikke at sikre deres magtposition. Ali Khameneis’ brutale afsættelse fra magten understreger, at selv en diktator med Putins magt og prestige i ryggen ikke formåede at standse presset mod hans allierede, ayatollah Ali Khamenei.

    #socii #Udenrigspolitik
    <b>Hele verden har fulgt dramaet omkring fjernelsen af Irans diktator, ayatollah Ali Khamenei</b> og Putins magt er ikke, hvad den har været – det bliver afsløret ved Ayatollah Khameneis fald. Denne begivenhed er naturligvis et alvorligt slag mod det totalitære iranske præstestyre og hele verden har fulgt dramaet omkring fjernelsen af Irans diktator, ayatollah Ali Khamenei. Denne begivenhed er naturligvis et alvorligt slag mod det totalitære iranske præstestyre. - Men den dramatiske udvikling i Iran har også store perspektiver for andre dele af verden. Den viser frem for alt, at Ruslands diktator, Vladimir Putin er en svækket mand. Han har mistet magt og prestige. Putin viste sig ude af stand til at forhindre ayatollah Ali Khameneis fald. Andre af Putins diktator-venner har mistet magt. Det gælder således Syriens fjernede diktator, Bashar al-Assad, og det gælder en anden Putin-ven og eks-diktator som Nicolas Maduro i Venezuela. Putin formåede ikke at sikre deres magtposition. Ali Khameneis’ brutale afsættelse fra magten understreger, at selv en diktator med Putins magt og prestige i ryggen ikke formåede at standse presset mod hans allierede, ayatollah Ali Khamenei. #socii #Udenrigspolitik
    DENKORTEAVIS.DK
    Putins magt er ikke, hvad den har været – det bliver afsløret ved Ayatollah Khameneis fald
    Hele verden har fulgt dramaet omkring fjernelsen af Irans diktator, ayatollah Ali Khamenei. Denne begivenhed er naturligvis et alvorligt slag mod det totalitære iranske præstestyre. Men den …
    Like
    1
    2 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Troels Lund reagerer som om forholdet til USA er som det plejede.

    Gad vide hvad ændringer han vil udføre på vores udenrigspolitik hvis han får magt.


    https://politiken.dk/internationalt/art10501159/Iransk-modangreb-er-i-gang-%E2%80%93-amerikanske-m%C3%A5l-i-regionen-er-under-angreb?postId-11159219
    Troels Lund reagerer som om forholdet til USA er som det plejede. Gad vide hvad ændringer han vil udføre på vores udenrigspolitik hvis han får magt. https://politiken.dk/internationalt/art10501159/Iransk-modangreb-er-i-gang-%E2%80%93-amerikanske-m%C3%A5l-i-regionen-er-under-angreb?postId-11159219
    Iran svarer igen: »Knusende reaktion« på mindst fire af USA's baser
    Israel angriber Iran i det, der bliver beskrevet som en fælles operation med USA. Følg udviklingen i denne liveblog.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 650 Visninger
  • Mette Frederiksen er oppe på barrikaderne fra start, men hun kan ikke redde et dansk Folketingsvalg hjem på udenrigspolitik og internationale kriser.
    Folketingsvalg handler først og fremmest om nationale nære forhold, vort velfærdssamfund og den danske befolknings behov... dig og mig, hvor vi end bor i Koneriget Danmark. (Vi kan ikke redde hele verden, hvis vi ikke kan hjælpe os selv)

    Vi skal ikke igen acceptere Mette Frederiksens fordærvede valgflæsk fra 2022, der aldrig blev spiseligt... og ej heller forsøg på diktatorisk tvang og selvtægt (afgifter).

    <b>Vi har brug for løsninger her og nu, ikke frem mod 2030/2050</b>.
    Derfor skal vi have et farveskifte, til en ren blå farve på den kommende regering og konkret handling på genoprettelse af vort velfærdssamfund under hensyn til befolkningen - statskassen er ikke længere et "tag selv bord".

    #socii #Politik #Folketingsvalg2026 #dkpol
    Mette Frederiksen er oppe på barrikaderne fra start, men hun kan ikke redde et dansk Folketingsvalg hjem på udenrigspolitik og internationale kriser. Folketingsvalg handler først og fremmest om nationale nære forhold, vort velfærdssamfund og den danske befolknings behov... dig og mig, hvor vi end bor i Koneriget Danmark. (Vi kan ikke redde hele verden, hvis vi ikke kan hjælpe os selv) Vi skal ikke igen acceptere Mette Frederiksens fordærvede valgflæsk fra 2022, der aldrig blev spiseligt... og ej heller forsøg på diktatorisk tvang og selvtægt (afgifter). <b>Vi har brug for løsninger her og nu, ikke frem mod 2030/2050</b>. Derfor skal vi have et farveskifte, til en ren blå farve på den kommende regering og konkret handling på genoprettelse af vort velfærdssamfund under hensyn til befolkningen - statskassen er ikke længere et "tag selv bord". #socii #Politik #Folketingsvalg2026 #dkpol
    DENKORTEAVIS.DK
    Folketingsvalg den 24. marts – vores evne til at kontrollere indvandringen og forsvare os mod Putins Rusland overskygger alle andre emner ved valget
    Mette Frederiksen har udskrevet valg den til den 24. marts. Det er et usædvanligt valg af én bestemt grund: Det vil i altoverskyggende grad dreje sig om forsvaret af Danmark mod den alvorlig…
    0 Kommentarer 0 Delinger 954 Visninger
Flere resultater