Puha... Det kan være svært at finde tillid til LLR og Moderaterne når de taler miljø politik. Hvorfor mon?

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

I 2025 blev der udledt næsten 30 millioner kubikmeter urenset kloakvand (en blanding af urenset spildevand og regnvand). Herunder 339 tons kvælstof.

Det svarer til, at næsten en million fuldt læssede tanklastbiler er blevet hældt ud i naturen. 113 lastbiler i timen.

Året inden var tallet endnu højere og svarede til cirka 1,8 millioner tanklastbiler.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-05-21-hver-time-lukkes-113-tankbiler-med-urenset-kloakvand-ud-i-dansk-natur

Havde det været omvendt.

Havde det været en Dansk politiker der havde gjort det på Grønland, havde helvede brudt ud, og vi var blevet kaldt de værste gloser.

Det er som om at vi bare skal finde os i hvad som helst, pga. fortiden. Det er så her jeg synes at Danmark skal sætte foden ned en gang for alle. Jeg er så møg træt af at vi skal finde os i deres smålige ævl hele tiden. Heldigvis er det ikke alle Grønlændere der er sådan (selvom at det virker sådan sommetider).

Men når man så ved at Qarsoq Høegh-Dam er i familie med Aki Mathilde, så giver det jo meget god mening at hendes bror også er et hadefuldt fjols.

Glem dog det had, det fører ikke noget godt med sig.

Skal vi komme videre, bliver vi nød til at sætte hårdt mod hårdt.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/kraenket-paa-borgen-klagede-over-kunst/11184972

<b>Hvor dumme tro I egentlig vi er?</b>

Hverken Grønlændere eller Danskere hopper på den der. Det siger han kun for at dæmpe gemytterne, og få os til at sænke paraderne. Før man slår til.

Kan USA da for helvede ikke bare pisse ad helvede til, der er ikke andet end krig, død og ødelæggelse og frygt i kølvandet af dem.

Synes faktisk Grønland skulle smide dem alle ud, og så kan vi gøre det samme.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/ambassadoer-afsloerer-trump-har-droppet-det/11185353

Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere.

I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet:
Apple og Microsoft.

Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol.

Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over.

Det fik mig faktisk ned ad memory lane.

For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter.

Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI:
Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig?

Måske nogen her genkender:
Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje?

Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version.

Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud

<b>Nej nej nej nej og atter nej! basta.</b>

Ikke en VLAK regering igen. Så bliver det godt nok hårdt for de stakkels arbejdsløse, svage og ældre i samfundet.

N E J T A K!


https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article11182485.ece

Undskyld, Trist nyhed og starte dagen med.... https://politiken.dk/navne/doedsfald/art10846976/Grundl&aelig;gger-af-Steppeulvene-Stig-Møller-er-død

HUSK: Købe mere sølvpapir…
En meget urovækkende artikel fra Politiken som Mikkel Flyverbom har været så venlig at dele som gavelink. Nok fordi det er skræmmende men nødvendig viden at få udbredt

https://politiken.dk/internationalt/art10841055/Skyggej%C3%A6geren-er-glad-for-at-denne-artikel-f%C3%B8rst-blev-publiceret-da-han-var-ude-af-Danmark?shareToken=9mwtznAHRw_w

Tip: Du kan altid selv vælge om du vil læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og -kontrolleret) eller på vores kanaler på Socii.dk og Meningspunktet.