Dagens Arne :

Rejse

Næste station Kooh-i Noor
Fladlandskabets juvel
Hekseprocessernes gryde

Alle oplysninger om afgange
er for øjeblikket forkerte
og misvisende,
skratter højttaleren.
Vi beklager forvirringen.

Flasker
af mærket Coca-Cola
indkøbt i 9/11
er ved en produktionsfejl
fyldt op med kloakrens

Statsbanernes kunstige intelligens
tilråder buskørsel
over Polarkalotten
mellem 12 og 27 om morgenen

Eventuelle sortklædte personer
på perronen
er ikke tilknyttet DSB
men udsendinge for en
siciliansk interessegruppe
der vil bedøve
alle der henvender sig
og anvende dem i saltminerne

Storebæltsbroen er for øjeblikket
ramt af tæring
Vi vil forsøge at køre uden om
skinnerne

Togstammen foran os
er lagt i kunstigt coma
og afventer pletvis opvågning

Vi ønsker alle vore kunder
en god rejse
og held og lykke

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne 2:

Året har elleve måneder
der halser frem
mod det sorte hul

og september
hvor tiden
stopper op
og ser med åben mund
og store øjne
ud over havet.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne 1:

Alt for smuk

Så skærende smuk er byen
i gylden sol i september.
Dragerne oppe på spiret
snor halerne sammen og spinder.

Måger skider på kongen
der ler og slår ud med hånden.
Folk på kanalrundfart kigger
på Absalons hest der stejler.

Så smuk kan ingenting være
som byen i gylden september.
Så smuk kan ingenting være,
så du ved det ikke kan passe.

Det er ikke en by, men kulisser
og alle der trænges omkring dig
er ført af usynlige snore.
Byen er lokkemad for dig,
dens klæbrige fangtråde søger.

Så smuk kan ingenting være,
den lokker dig til sig som soldug.
Blindt går du frem over flisen
og lemmen åbner sig lydløst

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

September har endnu et strejf af sommer,
en både mild og ganske kølig luft.
Den sidste tid, før løvfaldsstunden kommer,
kan haven endnu lokke med sin duft.

En himmel som et hvælv af blå krystaller
En klarhed, der kan gennemtrænge alt.
Før bladene får tænkt på, at de falder
og bliver muld som løv, der førhen faldt.

Den sidste tid endnu før vinterkulden.
Den sidste regn, før dråber bliver is.
De sidste planter skyder op af mulden.
September er det sidste paradis.

Hvem tænker vel på frost og solens død
så længe vi har rønnebærrets glød

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Hver gang du lukker øjnene
forskyder verden sig
som et kalejdoskop
der drejes

Når du ikke ser
duerne på tv-antennen
er de ikke duer,
men flammende serafer.

I den verden
der ligger vinkelret på vores
er bilerne kødædende insekter.
Den mand, der sidder ved rattet,
er ved at blive fordøjet.

Du sidder med lukkede øjne
og hører de fremmede lyde.
Noget piler hen over gulvet.
Nogen ånder tungt
lige ved dit øre.
Et eller andet
puster i dine nakkehår.

Du bekæmper trangen
til at åbne øjnene
og få verden tilbage.
Denne gang skal det lykkes dig
at se med lukkede øjne.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Det lå skjult under plovfurer og brosten,
ringeagtet og overset.
Til det for halvandet hundrede år siden
voksede op i lyset
og blev til et samfund.

Det sugede lys og vind til sig,
det voksede sig stærkere,
det skabte en ny verden.
En verden for de mange
og ikke kun de få.

Til de nye kolde vinde
fik det til at skrante
og gå i knæ.

Da det lå på jorden,
skar de herskende det op
og pillede rygraden i det ud.

De solgte samfundets rygrad
til AP Møller og Goldman Sachs
for småpenge og en chance
for emsige politikere
til at springe på karrusellen
og kaste sig frem i forreste klitrække.

Som en slatten søpølse
ligger det lemlæstede samfund.
Vores drømme om et bedre samfund
blæser ud over et hav
der engang var gavmildt
men snart skal skylle ind
over vores huse

Vi står nøgne
under en ubarmhjertig sol
der engang varmede
men snart skal svide
græsset fra jorden
og få blodet i vores årer
til at koge bort.

Der er ingen, der kommer og hjælper os
Der er ingen, der vil kæmpe for os
Vi må hjælpe os selv

Forme et nyt samfund af leret
Tænde en ny sol
Fylde et nyt hav
Bygge en ny verden

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Han følte en knugende smerte,
da luften løb ud af en lunge.
Da kløerne greb om hans hjerte,
kom søvnen, den gode og tunge.

Han gik gennem gader, han kendte.
Han gik der med hundrede andre.
Og fremme, hvor gaderne endte,
der blev de ved med at vandre.

Og solen brød frem gennem skyen
en dæmring, en skælven som gyset,
så himlen slog ned over byen,
imens han gik frem imod lyset.

Så blidt blev han strøget af vinden,
som var han en killing på skødet.
Han følte forsigtigt på kinden,
og hånden gled ind gennem kødet.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Når der er helt stille i stuen
hører jeg computeren brumme
elpærer hvisle
køleskabet summe
og en svag baggrundslyd
jeg ikke kan bestemme.

Jeg slukker for alle kontakter
og i den nye og dybere stilhed
hører jeg lyden af luft
lyden af træer
der vokser op gennem århundreder
lyden af jord der smuldrer
og en ganske svag lyd
som en natsværmer
der folder vingerne sammen.

Det er den slibende lyd
af kloden
når den drejer sig yndefuldt rundt
for at børste månegrus af sig.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Kepler-satellitten omsætter
svingningsfrekvensen
i stjernernes lys
til lyd
så vi kan høre stjernerne synge.

Hvalen synger
og bliver hørt¨
på hundrede kilometers afstand
af en anden hval
og af menneskenes lyttepost
der omsætter sangen
til lys

Hvalens sang
lyser ud i rummet
og møder et sted
i det tomme intet
lyden af stjerneskær.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Alle de andre i flokken
er skygger
i andres erindring

Ved et tilfælde
eller et uheld
sidder jeg der endnu

Men det er bare noget,
jeg tror,
fordi jeg er for dum
til at forstå, hvad der er sket

Jeg varmer mig ved en sol
der for længst er gået ned

Fluesmækkeren har været der
allerede
Jeg er en mast flue
der dryssede fra ruden
ned i vindueskarmen
og ligger lidt endnu
og spræller
med alle seks ben
op i luften

Når jeg spjætter
med benene
er det frøpræparatets
galvaniske sprællen

De lyde, der kommer ud af mig,
er posthume digte
Jeg ligger og leder efter min krop
mens efterladte skrifter
siver af mig.

Jeg er en skygge
i et par andre
der snart bliver skygger

Skygger i skygger
skytotter der driver
hen over jorden
og opløses

©Arne Herløv Petersen