Dagens Arne :

Jeg er mest fugl
blandt andre fugle
tænkte fuglen

Når jeg er sammen med mennesker
bliver jeg så opmærksom
på mine vinger.
Sitrer det i dem?
Får de flyvelyst?
Er de ikke lidt stive og kantede?

Jeg ser på deres næser
og pikker i bordet
med mit hårde næb
Det klør i næbbet
Så stift det er.
Det er alt for spidst

Deres hænder flagrer i luften
men løfter dem ikke op
Deres ben er som stolper
De går så selvsikkert
på store flade fødder
De bevæger sig hele tiden
tungt hen over jorden

Når jeg er sammen med dem
føles det forkert at flyve
Alt for uansvarligt.

Sammen med de andre fugle
kan jeg være fugl .

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Det er på tide
at oprette Skiftingernes Befrielsesfront
Vi er det mest miskendte mindretal
der findes
Vi bliver forhånet offentligt
Wikipedia skriver
vi er grimme og utiltalende

Hvad ved mennesker om det?
Den ene skifting
finder den anden
meget smuk og tiltalende
Jeg har set mange smukke skiftinger
med lodrette pupiller
og ører så spidse som kræmmerhuse

Vi er den sande urbefolkning
Troldene var her først
Vi nedstammer direkte
fra de første pelsaber

Jeg opdagede først, jeg var skifting,
da jeg bemærkede,
at alle de andre børn havde vanter på,
når vi havde sneboldkampe.
Jeg trak vanterne af Rikke
og så, hendes håndflade var helt bar.
Det var et sært og erotisk ladet øjeblik.
Jeg viste hende mine lodne hårflader
og de små hår, jeg havde på neglene
og hun svor, hun ville være min,
bare jeg ville sige ae ae til hende
med mine troldehænder

Når vi møder hinanden på gaden
viser vi hugtænder
og vifter med øreduskene.

Men der er ikke nogen gay parade for os
Vi springer ikke ud af selv det mindste kosteskab
Vi afslører os aldrig for menneskene
og de opdager aldrig, hvad vi er
Vi er gode til camouflage

Der er jo også det ved det
at nogle af vores gamle skikke
måske kunne vække anstød
for eksempel det med at spise spædbørn
Nogle ting skal man holde for sig selv

Vi mødes i skumle kassematter
drikker et glas kristenblod
og synger de gamle sange
En lille skifting rejste
Den danske sang er en lodden skifting
I natten klam og kold, der lå en lille trold

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Vi er støvmider på hendes hud;
hun ænser os ikke.

Råber du i skoven
får du intet svar;
Træerne kapsler sig inde i bark
Skolopendrene iler bort.

Søger du svaret i skyerne
driver de ud over havet.
Spørger du bølgerne
kammer de over
og hvisler gennem dynger af tang.

Du må gå den modsatte vej.
Når du holder om katten
og den trykker sig flad mod dit bryst
føler du dens spinden
som en sang i din egen krop.

Da først får du hende i tale.
Langt under gulvet
under jord og klippegrund
kan du mærke Jordens mørke hjerte
gungre dig i møde.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne:

Se, alle muldvarpeskuddene, siger du.
Men det er ikke muldvarpe.
Det er blishøns.

Du kender fuglefrø.
Dem man giver kanariefugle.
Dem kan man få alle vegne.

Men der findes en anden slags fuglefrø
som man ikke kan købe.
Når man sår dem,
pibler fuglene frem.

Spurve traner krager hejrer
Guldpiroler og bomlærker
Kolibrier og ørne

Svanefrø er flade og aflange
Nede i jorden
danner der sig svaneklumper
med sort pels.
Men når de kommer op
har de brune dun.

De basker mod solen
Når lyset gløder gennem vingerne
bliver de store og hvide,
stive og brusende.
De låner lys af solen;
De låner lyd af vinden.

Svanerne ligger som snedriver
ud over markerne.
De længes hjem til jorden
Om natten graver de sig ned
så kun næbbet stikker op

De ligger og ser mod Betelgeuze
fra deres huler.

Men de graver sig kun ned de steder
hvor ingen kommer.
Intet menneske har set
rækkerne af gule næb.

De bryder frem
samtidig med solen,
ryster jord af vingerne,
strækker halsens S ud
i en hilsen til himlen

Når de flyver med klaprende vinger
danner de broer af lyd
mellem jorden og skyerne.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Blød venligst ned i Sprække A.
Tak, det er tilstrækkeligt.
Tør op efter Dem.
Størknet blod¨
kan beskadige tastaturet.

Stir ind i skærmen.
Pas på ikke at blinke.

Skrab belægning af mundhulen
med en lille mejsel.
Tvær udskrabet af
på gitteret i Rille B.

Gentag med øvrige slimhinder
Følg anvisningerne
på skærmen

Tis i Sprække C.

Er De
Mand
Kvinde
Ved ikke
Sæt kun ét kryds

Har De smerter
Over navlen
Under navlen
Ved ikke, hvor navlen sidder

Føler De Dem
Rask
Syg
Andet (specificer venligst)

Vær venlig at hoste på skærmen
ved det gule kryds
Ræk tunge
Sig Ah
Sig Båt Båt
Skær ansigter
Tak

Vent venligst
på diagnosen

Diagnosen er klar
De er for dyr i drift
Det kan ikke betale sig
at reparere på Dem.
Ny enhed er sat i produktion

Følg venligst
anvisningerne på skærmen
til computerassisteret eutanasi

Eller tryk på Ctrl+Del+Help
for at starte huskværnen
og aktivere faldlemmene

Hav en fortsat god dag

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Katten ligger højt oppe på tværbjælken
og soler sig.
Den ved ikke, den slår sig
hvis den falder ned.
Derfor falder den ikke.

Humlebien løfter sig
ved de vinger, der ikke kan løfte den
og flyver frem mod blomsten.

Skøjteløberen glider hen over vandet.
Den ved ikke, den kan drukne.
Man skal bare skynde sig, tænker den,
så er man væk igen, før man plumper i.

Når man begynder på livet
ved man ikke, hvad man kaster sig ud i.
Man kaster sig bare.

Hvis linedanseren grubler over
hvor han skal sætte sin fod,
hvis maleren tænker over,
hvordan han bedst sætter penslen på lærredet,
hvis digteren stopper midt i et ord
og tænker på alle de andre ord
der findes i et sprog
hvis de elskende overvejer alle konsekvenser
af kærligheden

mister vandet sin overfladespænding
og skøjteløberen synker mod bunden,
humlebien kravler afmægtig over jorden
katten falder fra bjælken.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Folk tror, det er riste og lyskasser
De skraber fødderne af på tremmerne
så deres hundelort på skoene
drysser ned på os
De smider tyggegummi og pølsepapir på os
De tror det er lyskasser
Men det er indgange til kasematterne

Vi kan se deres fødder og ben når de går forbi
Hvis vi er strakt ud på pinebænken
kan vi nogle gange dreje hovedet lidt
Når vi hænger på væggene
kan vi se skråt til siden
Så ser vi dem gå forbi deroppe
Når vi bliver udsat for moderat fysisk pres
skriger vi
Men de hører os aldrig
Sådan noget sker ikke i et demokratisk samfund
Så derfor er vi der ikke.

Om sommeren tager vogterne os med på skovtur
Familier går rundt og fodrer hjortene
Når vogterne tvinger os til at løbe
så de kan more sig med klapjagt
stopper folk op og kigger
- Moar, hvad laver mændene? spørger børnene
- Det hedder rollespil, min ven. De leger, det er anden verdenskrig.
Men så siger de voksne til hinanden:
- Det er godt nok lidt for livagtigt. De skulle tage og tænke på børnene

Når vogterne har klemt alt det ud af os, vi har,
og hugger hovederne af
og sætter dem på stager
stopper folk op og kigger lidt.
Så siger de:
- Det er noget nyt til halloween. Jeg tror, de har det i Fætter BR

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Vi kender det jo alle sammen
Nogle gange går man gennem mure
i ren distraktion
Nogle gange
har man glemt man kan svæve
bare man fylder kinderne med luft
Så hænger man der og kigger ned på Amager

Der er dage hvor man må sømme skoene fast til jorden
eller fylde lommerne med sten

Men så er der de andre dage
Nogle gange suger dynen sig fast til kroppen
så man ikke kan komme op af sengen
Engang imellem er asfalten tynd ribsgelé
så man hænger fast på Østerbrogade og spræller
Nogle gange er man så tung
at man ville synke til bunds i et bjerg

Det er derfor man skal bære ting
fra den ene verden til den anden
Hælde knitrende sand
på de flyvske dage
Puste bobler og brus
i den grå cement.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne Arne :

Lugten af benzin
har altid gjort mig syg

Det er ikke så underligt
for det er dinosaurernes hævn
over de irriterende rotter
der overlevede
dengang kometen
faldt over Yucatan
og den store vinter
knugede verden.

Dinosaurerne lå
og stirrede fortabt frem for sig
og døde langsomt
mens vores forfædre
vimsede rundt
og gnavede af deres haler
da de var forsvarsløse.

I hundrede millioner år
eksploderede kultidens bregneskove
i et orgie af vækst.
Meterlange guldsmede
svævede over boblende metansumpe.
Det var en orkan af sol og varme
og uhæmmet liv,
af paddesang
og krybdyrenes skællede fødder.

Alt blev presset sammen
i tykke lag
og langsomt
blev al denne grøde
destilleret til olie.

Da vi borede os ned
til laget af maste dyr
blev vi ellevilde
Vi frådsede i olie.
På hundrede år
brændte vi kultiden af
for at køre rundt
på striber af asfalt
i blikdåser med glasruder.

Den afbrændte benzin
steg som damp op gennem luften
og mættede den med kuldioxid.
Den lagde et drivhustag over Jorden
så kultidens varme blev genfødt.

De små vimse firben
der så længe havde iagttaget os
med ubevægeligt blik
spillede med kløftede tunger
og ventede på den dag
de skulle vokse sig store
og fuldbyrde det,
der skulle ske.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Dér sidder hårmyggen på sit blad
og ser på mig
Dens lille punkthjerne
er en simpel afbryder
En termostat

Tænd Sluk
Lys Mørke
Parre sig Æde
Trussel Sikkerhed

Men hvad ved jeg om det?
Måske er myggesangen et epos
om kæmpeinsekternes sagnverden
engang i kultiden.

Måske sender hårmyggen lige nu
over en ukendt frekvens
til alt levende omkring sig

Måske samles alt i haven nu
i ét sind
én tanke
ét øje
rettet mod mig.

©Arne Herløv Petersen