English
Dagens Arne :
Han følte en knugende smerte,
da luften løb ud af en lunge.
Da kløerne greb om hans hjerte,
kom søvnen, den gode og tunge.
Han gik gennem gader, han kendte.
Han gik der med hundrede andre.
Og fremme, hvor gaderne endte,
der blev de ved med at vandre.
Og solen brød frem gennem skyen
en dæmring, en skælven som gyset,
så himlen slog ned over byen,
imens han gik frem imod lyset.
Så blidt blev han strøget af vinden,
som var han en killing på skødet.
Han følte forsigtigt på kinden,
og hånden gled ind gennem kødet.
©Arne Herløv Petersen
Han følte en knugende smerte,
da luften løb ud af en lunge.
Da kløerne greb om hans hjerte,
kom søvnen, den gode og tunge.
Han gik gennem gader, han kendte.
Han gik der med hundrede andre.
Og fremme, hvor gaderne endte,
der blev de ved med at vandre.
Og solen brød frem gennem skyen
en dæmring, en skælven som gyset,
så himlen slog ned over byen,
imens han gik frem imod lyset.
Så blidt blev han strøget af vinden,
som var han en killing på skødet.
Han følte forsigtigt på kinden,
og hånden gled ind gennem kødet.
©Arne Herløv Petersen
Dagens Arne :
Han følte en knugende smerte,
da luften løb ud af en lunge.
Da kløerne greb om hans hjerte,
kom søvnen, den gode og tunge.
Han gik gennem gader, han kendte.
Han gik der med hundrede andre.
Og fremme, hvor gaderne endte,
der blev de ved med at vandre.
Og solen brød frem gennem skyen
en dæmring, en skælven som gyset,
så himlen slog ned over byen,
imens han gik frem imod lyset.
Så blidt blev han strøget af vinden,
som var han en killing på skødet.
Han følte forsigtigt på kinden,
og hånden gled ind gennem kødet.
©Arne Herløv Petersen
