Dagens Arne :

Bump bump bump
siger det
Nå, det er englene
der drysser ned
fra Himmelen
Der ligger de i bunker
med flossede vinger
og små knækkede harper

Snart er haven
fuld af nedfaldne engle
Jeg må finde
den store rive
og samle dem
i en bunke

Nogle af dem
bevæger sig endnu
En ligger med lukkede øjne
og sitrende øjenlåg
En rødsprængt sprække
åbner sig

Hvorfor gør I dog det
når nu I er engle
og der er himmelsk
i Himmelen?
spørger jeg

Det er netop det,
siger englen
Der er fuldendt
Og fuldendt betyder færdigt
Ikke til at ændre
Er det fuldendt
er det dødt

Så hellere ligge her
og rådne op
og blive til græs
der gror op og visner
gang på gang på gang
og aldrig
bliver fuldendt

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Når der er helt stille -
ingen græsslåmaskine
ingen fjerne biler
ingen klokker fra Hjem-Is -
kan du høre en svag summen
en lille tynd sitrelyd
der ligger bag ved alt det andet¨
ligesom baggrundsstrålingen
i verdensrummet.

Det er ormenes fællessang
De stopper op i gravearbejdet
og synger med i koret
en morgensang om ormes mange glæder
glæden ved løs jord
glæden ved nedfaldne blade
glæden ved at omdanne løv til muld
glæden ved endnu ikke
at være spist af en fugl.

©Arne Herløv Petersen

I går ville Nalle - eller Roland Lyhr Sørensen, som han var født - eller Rock Nalle, som vi kendte ham herhjemme - være fyldt 82 år.

Men han døde i 2022 😢

Lad os mindes ham med En Sidste Blues.

https://www.youtube.com/watch?v=WAhVzZICoFE&ab_channel=KimSchwartz

Dagens Arne :

Hovedpudetanker klokken fire om morgenen

Et rotteskred af fortid gennem sindet
der blotter de pinagtigt spændte tråde
af det, som jeg forgæves jog af mindet.

Nu kommer det igen, men svøbt i gåde,
alt hvad jeg gjorde dengang, hvad jeg sagde
og der er ingen lindring, ingen nåde

Det, jeg har svigtet, vender nu tilbage
selv nu, hvor alle disse år er gået,
og kroppen stivner, ensom med sin klage

Det skraber huden, så jeg ligger flået
og banker blod igennem stive årer
Det, der er ugjort, fik jeg ikke nået.

Vi var så unge, stakkels blinde dårer.
Jeg kunne smile, mens jeg voldte ondt
De hede øjne fødte ingen tårer

Nu drejer alle kroppens tider rundt,
og nu skal jeg betale, hvad jeg skylder,
Hvert ord, hver handling og ethvert sekund.

©Arne Herløv Petersen

Dér kan man da bare se - men det undrer vel ikke nogen.....

https://www.bt.dk/udland/tidligere-sovjetspion-trump-blev-rekrutteret-og-havde-kodenavn

Et af mine digte - musik AI-genereret.
Husk lyd!!!

Originaldigt er på https://sirugly1poems.blogspot.com/

Dagens Arne :

Alderdommens glæder

Unge mennesker er en slags polypdyr
Man kan bukke begge ender sammen på dem
Deres årer er bløde som larver
Mundpartiet er uformet
så det siger plurp plurp
når de prøver at formulere sig.
De stiller sig op i et tv-studie og åbner munden en anelse
til en slags nøglehul
og så kommer en stråle af øllebrød
Øvroporlmænt usjtrøg bøkymm fö holln fålgumstæmn

Men vi der er så langt oppe i årene
som en killing i det træ,
den ikke kan finde ned fra,
har blodårer som ukogt makaroni
strittende af kalk
som rørormene
i undersøiske svovlkilder.
Stivere der holder os oppe
når huden
der engang var et dunet hylster
er blevet så rynket og furet
at den ville styrte sammen om os
som et cirkustelt i orkan
hvis ikke årerne stod i spænd indefra.

Vores læber er grå og smalle
faste og seje
og når vi åbner munden
modulerer vi
så vi taler som Poul Reumert
der stanger med guldhornene
i en Far til Fire-film

Vi vælger vores ord
så præcist som kirurgen
vælger sin skalpel.
Ordene falder som sydende loddetin.
Åh, den ætsende sarkasme
vi kan lægge i et:
”Jamen, værsågod da,
Forsyn dig endelig”.

Vi har ikke brug for
et anatomisk atlas
Vi ved præcis
hvor alle organer er placeret
og hvordan deres smerte lyder.

Med imperatorblik
ser vi ud over den verden
vi ikke længere går ud i.
Ah, alt dette var mit
og jeg kunne tage det endnu
hvis jeg ville
Men det vil jeg ikke.

Efter os kommer syndfloden
Vi kan høre den labbe ind over kysterne
Hvor er det synd for jer
at vi ikke kan være her altid
for hvordan skulle I kunne
klare jer uden os?

I må se at blive gamle i en fart.
Ellers går det helt galt.

©Arne Herløv Petersen