Portrættet af Kong Frederik, som er portrætteret som admiral og majestæt i Søværnets mørkeblå gallauniform, har delt vandene så meget, at Cathrine Rabe Davidsen nu reagerer på den kritik, som portrættet har mødt.

Har du en mening om dette?

Den cirkulære forretningsrevolution
- fra grøn fordel til strategisk overlevelse

Cirkulær økonomi handler ikke længere om bæredygtighed som en "nice-to-have", men om en benhård business case for modstandsdygtighed.

Den globale økonomi er tilbage i den fysiske verden – og forstyrrelser er ikke længere undtagelser, men den nye normal. Som Julia Binda og Manuel Braun påpeger i Ellen MacArthur Foundations podcast, er adgang til ressourcer ikke længere en selvfølge, men en afgørende konkurrencefordel.



Tre strategiske skift, du skal handle på:

Regionale loops erstatter globale forsyningskæder
Geopolitiske spændinger og eksportrestriktioner gør globale forsyningskæder sårbare.
Løsningen? Lokale, cirkulære økosystemer, der sikrer adgang til kritiske ressourcer – uanset eksterne kriser.

Hardware er den nye knappe ressource
AI og digitalisering gør fysisk infrastruktur, sjældne mineraler og GPU’er til en flaskehals. Virksomheder, der genbruger og recirkulerer hardware, opnår en klar konkurrencefordel.

Fra compliance til innovation
Cirkulære modeller som servitization (f.eks. Hiltis "fleet management") skaber ikke kun loyalitet, men også nye indtægtsstrømme. Det handler ikke længere om at overholde regler, men om at bruge cirkularitet som vækstmotor.

Hvad betyder det for din virksomhed?
Kobl cirkularitet direkte til jeres unit economics. Cirkulære strategier skaber "indirekte værdi" – f.eks. gennem risikominimering og kundefastholdelse – som traditionelle CFO-modeller ofte overser.

I den nye økonomi handler det ikke længere om virksomhed mod virksomhed, men økosystem mod økosystem. Din forsyningskæde er ikke længere en omkostning, men et strategisk aktiv.

Hvis du ikke bygger cirkulære forsvarsværker nu, accepterer du en indbygget sårbarhed over for fremtidens kriser.

Vil du vide, hvordan du skalerer cirkulære modeller i praksis?
Lær af Decathlon (skalering) og Hilti (forretningstransformation) i den fulde podcast.

Link :
https://youtu.be/8Fg4lqqFXUM?si=iAtMVjrZYC3jLyVL

Tag på en rejse gennem København i 1950'erne og oplev en by midt i forandring.
Denne film samler en række bemærkelsesværdige scener fra hele den danske hovedstad, der indfanger både hverdagslivet og store byudviklingsprojekter.
Vi vandrer gennem kvarterer som Trommesalen, Åbenrå og Hausers Plads, hvor børn leger i gaderne, lokale butikker summer af aktivitet, og dagliglivet udfolder sig foran kameraet.

Filmen dokumenterer også et hurtigt moderniserende København.
Et af filmens højdepunkter er en række sjældne luftfotos af København, der tilbyder et unikt perspektiv på byen ovenfra, som den så ud i 1950'erne.

Tilsammen skaber disse scener et levende portræt af en by, der balancerer historiske kvarterer med ambitiøs efterkrigsudvikling.

Kan du genkende nogen af ​​de steder, der er med i filmen?
Jeg vil meget gerne høre fra dig i kommentarerne, din hjælp giver mulighed for at identificere flere steder.


#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.

Så er min soloudstilling om “Indigenous People” sat på skinner, med en fin plakat. Jeg viser 24 værker som handler om de oprindelige i Namibia Botswana. en enkelt fra Uchoi folket i Bangladesh samt fra Dani stammen i West Papua. Udover en almindelig udstilling afholder jeg også “ mørke” udstillinger hvor værkerne kan undersøges med UV lygter, som afslører de portræteredes “Alter Ego”…

"Men måske er en af de allervigtigste forudsætninger det, man kunne kalde oversætterens mod. Altså, at man tør foretage selvstændige valg og træde ud af sin egen tryghedszone."

Læs eller genlæs oversætter August Holst Thomsens selvportræt på DOF's hjemmeside, om det umuliges kunst og modet – og tiden – til ikke at springe over hvor gærdet er lavest.

Mega spændende at være på portrætkursus! Sidste dag i morgen

#portræt #skulptur #kunst #kunstner #kunstkursus #krea #kreativ #ler #keramik #buste #keramikskolen

Fandt ikke lige en "valgtegning" - så I må selv finde valgtemaer i dette billede, som hedder "Indenfor og Udenfor".

Storm P laver her et dejligt portræt af, hvor stor forskel der er på de, der er fængslet, og de der ikke er. I fængslet synger man i kor. Udenfor fængslet synger man i kor. Indenfor er én ved at blive såret af en økse, udenfor er en ved at blive stukket af en kniv osv

Udstillingen “Pixel Storm” præsenterer en ny serie monumentale portrætter af kunstneren Svjetlana Došen, der gennem maleriet udforsker grænsen mellem det menneskelige væsen og den digitale kode. I en verden, hvor algoritmer dikterer vores virkelighed, er disse portrætter ikke blot billeder af personer – de er digitale konstruktioner og visuelle optegnelser af vores overgang fra det analoge til det virtuelle. Gennem kombinationen af monumental form og moderne digitale temaer genovervejer Svjetlana det traditionelle maleris rolle i en tid præget af teknologisk dominans.

Vi konfronteres med ansigter, der på samme tid er velkendte og dybt fremmede. Disse portrætter stræber ikke efter individuel realisme, men undersøger snarere det punkt, hvor det organiske væsen møder kunstig intelligens og æstetikken fra genererede billeder. De fokuserede ansigter med hypnotiserende øjne og fremhævede læber antyder versioner af os selv, som vi omhyggeligt forbereder til det digitale vindue. Det er ansigter med filter, skabt til en digital verden, der kun serverer en forskønnet virkelighed. Bag denne perfekte facade skjuler der sig en tomhed og den moderne livsstils melankoli.

“Pixel Storm” rehabiliterer det narrative udtryk som et strategisk valg. Svjetlana Došen bruger overdådighed, glans og popkulturelle elementer som et skjold mod det digitale tomrum. Gennem visuelt behagelige motiver “smugler” hun subversivt tunge emner ind: fremmedgørelse, tab af privatliv og transformationen af det menneskelige. Portrætternes monumentalitet giver tyngde til noget, der i den digitale verden ellers er flygtigt og let at udskifte. Det er ikke blot en hyldest til håndværket; det er en modstandshandling, der bruger skønhed til at konfrontere os med dybden af vores digitale fremmedgørelse.

Om kunstneren:
Svjetlana Došen har en mastergrad i malerkunst fra Kunstakademiet i Novi Sad. Hun er medlem af Nordjyllands Kunstnerværksted og BKF (Billedkunstnernes Forbund).

Udstillingen er støttet af Aalborg Kommune

Don Juan er Wolfgang Amadeus Mozarts portræt af en mand med et anstrengt forhold til ordet “forpligtelse”. Operaen havde premiere i Prag i 1787, og siden har vi diskuteret, om Don Juan er en helt eller bare helt håbløs.

Hans filosofi er enkel:
“Tro mod én kvinde? Det er at være utro mod alle de andre.”

Kærlighed er ikke et løfte, men en mulighed. Helst flere ad gangen. Don Juan lever for begæret og friheden.

Mozart kaldte værket en dramma giocoso, altså en munter tragedie, men bag friheden gemmer sig en flugt fra alt det, der kræver noget. Bag forførelsen ensomhed. Og bag charmen en tomhed.

Operaen er stadig blandt de mest spillede i verden. Men hvor vi engang så en romantisk rebel i Don Juan, ser vi i dag en mand, der ikke tør binde sig. En mand, der ikke vil stå ved sig selv. En mand, der hellere vil gå under end indrømme, at han tog fejl.

Måske er det derfor historien stadig rammer. Ikke fordi vi alle forfører i hundredvis. Men fordi vi alle kender fristelsen til at søge videre i stedet for at nyde det vi har.

Don Juan står fast til det sidste. Han vil ikke bindes. Spørgsmålet er bare, om det er en styrke, eller om det i virkeligheden er frygten for at vælge én og dermed fravælge resten. For ægte frihed er ikke at kunne vælge alt. Det er også at turde blive i det man har og turde elske ubetinget

Hun er på vej … den dejlige !xoo moder fra Zutswa i nord - vest Botswana.

At skrive et sprog ind i billedet

I dette værk fra serien om oprindelige folk møder vi en kvinde fra !Xoo-sproggruppen i Kalahari og hendes barn. Motivet er universelt – mor og barn i en kropslig og følelsesmæssig forbindelse – men billedets konstruktion er alt andet end klassisk. Det er et sammenstød mellem fotografisk nærvær og grafisk markering.

Kompositionen er opdelt i to kraftige farvefelter: en brændende orange overdel og en kølig turkis underflade. Figuren er placeret i denne farvemæssige spænding snarere end i et konkret landskab. Resultatet er en plakatagtig intensitet, som trækker værket væk fra dokumentarisk realisme og ind i et mere deklarativt, nutidigt billedsprog.

Over figuren står ordet “!Xoo” i sort, malerisk typografi. Det er ikke blot en titel, men en gestus. Udråbstegnet og de markante bogstaver insisterer på sprogets fysiske tilstedeværelse. For beskueren, der ikke kender sprogets kliklyde og fonetiske særpræg, fremstår ordet både grafisk og fremmed. Netop denne fremmedhed er central: sproget bliver synligt som tegn, før det kan forstås som lyd.

Når !Xoo forstås som en sproggruppe og ikke som en homogen “stamme”, forskydes værkets betydning. Det handler ikke kun om et folk, men om sproglig transmission. Barnet ved brystet bliver et billede på videreførelsen af lyd, rytme og fortælling. Sproget lever i relationen.

QR-koderne i billedets nederste del forstærker denne pointe. De bryder den organiske scene med et digitalt raster og inviterer beskueren til at scanne for mere information. Den mundtlige tradition møder den digitale arkivering. Det er et enkelt, men effektivt greb: kulturel overlevelse i dag er også afhængig af synlighed i globale informationssystemer.

Værkets styrke ligger i denne dobbelte bevægelse. På den ene side et varmt, værdigt portræt uden offeræstetik. Kvinden smiler, barnet hviler; der er ro og nærvær. På den anden side en grafisk og teknologisk ramme, som gør billedet til et statement. Det er ikke et neutralt blik, men en aktiv positionering.

Netop her opstår også værkets spænding. Den stærke farvekontrast og den markante typografi risikerer at dominere det intime motiv. Portrættet kan komme til at fungere som bærer af en idé snarere end som selvstændigt subjekt. Balancen mellem menneske og budskab er fin – og ikke helt uproblematisk.

Som del af en serie om oprindelige folk i en geopolitisk kaotisk verden fremstår dette værk mest overbevisende, når det læses som en refleksion over sprogets skrøbelighed og synlighed. Det insisterer på at skrive !Xoo ind i den globale billedstrøm – ikke som et kuriosum, men som et navn, der fylder fladen.

Spørgsmålet, værket stiller, er enkelt og uroligt: Er det nok at skrive et sprog frem, hvis verden samtidig bevæger sig hurtigere, end det kan høres?

I den spænding mellem lyd og skrift, krop og kode, finder værket sin egentlige resonans.