Don Juan er Wolfgang Amadeus Mozarts portræt af en mand med et anstrengt forhold til ordet “forpligtelse”. Operaen havde premiere i Prag i 1787, og siden har vi diskuteret, om Don Juan er en helt eller bare helt håbløs. Hans filosofi er enkel: “Tro mod én kvinde? Det er at være utro mod alle de andre.” Kærlighed er ikke et løfte, men en mulighed. Helst flere ad gangen. Don Juan lever for begæret og friheden. Mozart kaldte værket en dramma giocoso, altså en munter tragedie, men bag friheden gemmer sig en flugt fra alt det, der kræver noget. Bag forførelsen ensomhed. Og bag charmen en tomhed. Operaen er stadig blandt de mest spillede i verden. Men hvor vi engang så en romantisk rebel i Don Juan, ser vi i dag en mand, der ikke tør binde sig. En mand, der ikke vil stå ved sig selv. En mand, der hellere vil gå under end indrømme, at han tog fejl. Måske er det derfor historien stadig rammer. Ikke fordi vi alle forfører i hundredvis. Men fordi vi alle kender fristelsen til at søge videre i stedet for at nyde det vi har. Don Juan står fast til det sidste. Han vil ikke bindes. Spørgsmålet er bare, om det er en styrke, eller om det i virkeligheden er frygten for at vælge én og dermed fravælge resten. For ægte frihed er ikke at kunne vælge alt. Det er også at turde blive i det man har og turde elske ubetinget ♥️

Vi ankommer en stille weekend og starter meget fromt med en lang gåtur i skoven. Turen ender hos Jens, som bor i det gamle hospital fra 1731. Dengang blev huset opført for penge samlet ved byens hellige kilde, som efter sigende havde en foryngende og helbredende kraft. Folk kastede mønter i vandet i håb om helbredelse, og vupti: mursten, tag og omsorg til otte fattige og syge. En slags tidlig crowdfunding, bare med flere salmer. En anden af beboerne, som ligesom Jens bor under Stiftelsen Kirkerup Hospital, arbejdede tidligere som skolelærer i byen, indtil skolen lukkede i 1967. I hans kontrakt stod der, at han hver morgen skulle gå op og synge for de syge og fattige. For denne gerning fik han 10 kr om året. I dag virker stedet stadig lindrende, omend der ikke længere er morgensang. Vi får tilbud om hjemmelavet kartoffel-porresuppe, en tur i saunaen bag den historiske bygning, et modigt hop ned i isbadet, varm kaffe og hjemmebagt chokoladekage (klart den mest effektive behandling) og en nat i shelter under åben himmel. Fra helligt kildevand til saunadam: Effekten er den samme som for 300 år siden: en foryngende og helbredende kraft.