• Still Here: En undersøgelse af tid og identitet

    Værket måler 71 x 71 cm og begyndte som et fotografi af en Ju/’Hoansi-kvinde, medlem af en af de ældste san-grupper i Namibia. En rejse til en landsby, danner rammen om dette intime portræt. Det er et sted, der har til formål at bevare Ju/’Hoansi-folkets dybt rodfæstede traditioner, kendt for deres stærke forbindelse til Kalahariørkenen.

    Titlen “Still Here” fungerer både som en konstatering og som et spørgsmål. Den taler om denne kulturs fortsatte tilstedeværelse – et vidnesbyrd om dens overlevelse i en hastigt foranderlig verden. Jeg understreger denne kontinuitet ved at fremhæve, hvordan kvinden både bærer et barn på ryggen og et andet i maven – et stærkt symbol på hendes rolle som bærer af stammens fremtid. Ju/’Hoansi-folket overlever ikke blot; de fører deres arv videre.

    Værkets mixed media-udtryk forvandler det oprindelige fotografi til en flerlaget kommentar. Det første billede, der indfanger et øjeblik af stille værdighed, er “photoshoppet” og printet på lærred. Denne digitale bearbejdning skaber en dynamisk, næsten opsplittet baggrund af kraftige blå, grønne og sorte toner, som står i skarp kontrast til figurens naturlige, jordnære farver. Den efterfølgende påføring af akrylmaling tilføjer tekstur og dybde og leder beskuerens blik mod bestemte detaljer. Det markante røde stof er ikke kun et visuelt element; det er en bevidst fremhævet linje, der fører vores blik fra kvindens skulder, rundt om barnet på ryggen og tilbage til hendes ansigt – en sammenhængende, flydende linje, der forbinder mor og barn. Denne fysiske bearbejdning af overfladen minder os om, at kunst er en samtale mellem forskellige udtryk og idéer.

    Værket inviterer os til at overveje det komplekse forhold mellem det “autentiske” og det “kunstneriske”. Det spørger: Kan et fotografi af en urgammel kultur, digitalt bearbejdet og præsenteret i et galleri, stadig bevare sin sandhed? Svaret er et klart ja. Det nøjes ikke med at dokumentere en kultur; det fortolker den. Jeg bruger moderne kunstneriske værktøjer – både digitale og fysiske – til at ære og forstærke et tidløst motiv. De vibrerende, fluorscerende farver trækker ikke opmærksomheden væk fra kvindens naturlige fremtoning; de fejrer den og gør hendes billede uforglemmeligt. “Still Here” er ikke blot et portræt, men et vidnesbyrd om modstandskraft, en hyldest til kulturarv og et stærkt udsagn om et folks vedvarende styrke.
    Still Here: En undersøgelse af tid og identitet Værket måler 71 x 71 cm og begyndte som et fotografi af en Ju/’Hoansi-kvinde, medlem af en af de ældste san-grupper i Namibia. En rejse til en landsby, danner rammen om dette intime portræt. Det er et sted, der har til formål at bevare Ju/’Hoansi-folkets dybt rodfæstede traditioner, kendt for deres stærke forbindelse til Kalahariørkenen. Titlen “Still Here” fungerer både som en konstatering og som et spørgsmål. Den taler om denne kulturs fortsatte tilstedeværelse – et vidnesbyrd om dens overlevelse i en hastigt foranderlig verden. Jeg understreger denne kontinuitet ved at fremhæve, hvordan kvinden både bærer et barn på ryggen og et andet i maven – et stærkt symbol på hendes rolle som bærer af stammens fremtid. Ju/’Hoansi-folket overlever ikke blot; de fører deres arv videre. Værkets mixed media-udtryk forvandler det oprindelige fotografi til en flerlaget kommentar. Det første billede, der indfanger et øjeblik af stille værdighed, er “photoshoppet” og printet på lærred. Denne digitale bearbejdning skaber en dynamisk, næsten opsplittet baggrund af kraftige blå, grønne og sorte toner, som står i skarp kontrast til figurens naturlige, jordnære farver. Den efterfølgende påføring af akrylmaling tilføjer tekstur og dybde og leder beskuerens blik mod bestemte detaljer. Det markante røde stof er ikke kun et visuelt element; det er en bevidst fremhævet linje, der fører vores blik fra kvindens skulder, rundt om barnet på ryggen og tilbage til hendes ansigt – en sammenhængende, flydende linje, der forbinder mor og barn. Denne fysiske bearbejdning af overfladen minder os om, at kunst er en samtale mellem forskellige udtryk og idéer. Værket inviterer os til at overveje det komplekse forhold mellem det “autentiske” og det “kunstneriske”. Det spørger: Kan et fotografi af en urgammel kultur, digitalt bearbejdet og præsenteret i et galleri, stadig bevare sin sandhed? Svaret er et klart ja. Det nøjes ikke med at dokumentere en kultur; det fortolker den. Jeg bruger moderne kunstneriske værktøjer – både digitale og fysiske – til at ære og forstærke et tidløst motiv. De vibrerende, fluorscerende farver trækker ikke opmærksomheden væk fra kvindens naturlige fremtoning; de fejrer den og gør hendes billede uforglemmeligt. “Still Here” er ikke blot et portræt, men et vidnesbyrd om modstandskraft, en hyldest til kulturarv og et stærkt udsagn om et folks vedvarende styrke.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 278 Visninger
  • Der var engang en ost


    Ost er et gammelt ord - ældre end latin, og egentlig noget med vælling


    Mælk og mælkeprodukter har været en del af vores liv siden oldtiden. Man ved meget lidt om, hvad folk helt præcist spiste, men nogle gange kan ordene og deres udvikling fortælle noget om vores mad.

    Ordet ost er afledt af proto-indoeuropæisk '*iuHs' og var oprindeligt et flydende produkt ligesom vælling. Måske man engang brugte ordet om et syrnet mælkeprodukt ligesom skyr eller et indkogt mælkeprodukt. En tidlig form er '*justaz', og finnerne bruget stadig ordet 'juusto' om mælke- og osteprodukter, der er inddampet eller tørret i en ovn eller over åbent ildsted. Noget kunne tyde på, man længe har spist ost rundt om Østersøen. Englændernes 'cheese' og tyskernes 'Käse' er derimod latin - fra 'caesus', og de har nok lært kunsten at lave ost af romerne. På island hedder ost 'ostur' - vikingerne sagde 'ostr'. Det pudsige her er, at engelsk 'juice' faktisk stammer fra 'ostr', som blev til 'jus' på oldengelsk og derefter til juice, så vikingernes ost har nok været flydende, og måske man i England havde lært at lave fast ost - cheese - af romerne, så det var derfor, man brugte det nordiske ord 'ostr' om andre syrnede mælkeprodukter.
    Der var engang en ost Ost er et gammelt ord - ældre end latin, og egentlig noget med vælling Mælk og mælkeprodukter har været en del af vores liv siden oldtiden. Man ved meget lidt om, hvad folk helt præcist spiste, men nogle gange kan ordene og deres udvikling fortælle noget om vores mad. Ordet ost er afledt af proto-indoeuropæisk '*iuHs' og var oprindeligt et flydende produkt ligesom vælling. Måske man engang brugte ordet om et syrnet mælkeprodukt ligesom skyr eller et indkogt mælkeprodukt. En tidlig form er '*justaz', og finnerne bruget stadig ordet 'juusto' om mælke- og osteprodukter, der er inddampet eller tørret i en ovn eller over åbent ildsted. Noget kunne tyde på, man længe har spist ost rundt om Østersøen. Englændernes 'cheese' og tyskernes 'Käse' er derimod latin - fra 'caesus', og de har nok lært kunsten at lave ost af romerne. På island hedder ost 'ostur' - vikingerne sagde 'ostr'. Det pudsige her er, at engelsk 'juice' faktisk stammer fra 'ostr', som blev til 'jus' på oldengelsk og derefter til juice, så vikingernes ost har nok været flydende, og måske man i England havde lært at lave fast ost - cheese - af romerne, så det var derfor, man brugte det nordiske ord 'ostr' om andre syrnede mælkeprodukter.
    Like
    Love
    6
    1 Kommentarer 0 Delinger 216 Visninger
  • Dette foto og andre vil du også kunne se i min gruppe, hvor der lægges fotos op, som er lavet med kunstig intelligens. Du har også mulighed for at lægge fotos op, bare de er lavet med kunstig intelligens. https://socii.dk/groups/3420251015013534
    Dette foto og andre vil du også kunne se i min gruppe, hvor der lægges fotos op, som er lavet med kunstig intelligens. Du har også mulighed for at lægge fotos op, bare de er lavet med kunstig intelligens. https://socii.dk/groups/3420251015013534
    0 Kommentarer 0 Delinger 202 Visninger
  • I aften skal jeg høre Veronica Mortensen i Jazzhus Montmartre.
    I programmet er der skrevet følgende:

    "Med sin nærværende sceneoptræden og melodiøse kompositioner har hun markeret sig som en af de mest interessante skikkelser på den danske jazzscene. Med sit sjette album bekræfter hun endnu en gang, at hun er en kunstner med integritet og noget på hjerte."

    Der er stadig få billetter tilbage hvis du skulle komme forbi.

    https://open.spotify.com/track/7A4Qmtg4PhGi2CD18TZX2P?si=ac3f1a1a120c4d33
    I aften skal jeg høre Veronica Mortensen i Jazzhus Montmartre. I programmet er der skrevet følgende: "Med sin nærværende sceneoptræden og melodiøse kompositioner har hun markeret sig som en af de mest interessante skikkelser på den danske jazzscene. Med sit sjette album bekræfter hun endnu en gang, at hun er en kunstner med integritet og noget på hjerte." Der er stadig få billetter tilbage hvis du skulle komme forbi. https://open.spotify.com/track/7A4Qmtg4PhGi2CD18TZX2P?si=ac3f1a1a120c4d33
    Like
    Love
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 228 Visninger
  • Må lige anbefale denne side - OPEN CULTURE - som idag kom med viden om farver, men der er altid noget interessant (følger på bsky)

    #kunst #maleri #farver #historie

    https://www.openculture.com/2021/04/a-900-page-pre-pantone-guide-to-color-from-1692-a-complete-high-resolution-digital-scan.html
    Må lige anbefale denne side - OPEN CULTURE - som idag kom med viden om farver, men der er altid noget interessant (følger på bsky) #kunst #maleri #farver #historie https://www.openculture.com/2021/04/a-900-page-pre-pantone-guide-to-color-from-1692-a-complete-high-resolution-digital-scan.html
    WWW.OPENCULTURE.COM
    A 900-Page Pre-Pantone Guide to Color from 1692: A Complete High-Resolution Digital Scan
    There’s ahead of its time, then there’s Traité des couleurs servant à la peinture à l’eau -- or, in its original Dutch title, Klaer Lightende Spiegel der Verfkonst, a 900-page book of paint colors made before any such things were common tools of the artist’s, scientist’s, and industrial designer’s trade.
    Like
    Love
    Yay
    6
    2 Kommentarer 0 Delinger 304 Visninger
  • Jeg ved desværre ikke ikke om jeg må det her. Men synes altid han er god kunstner. Min øre hygger sig ihvertfald.

    Respekt er altid på sin plads for andre også.






    https://youtu.be/UPfV_5O2UUo?si=TB-JR4kyqVTuOeD9
    Jeg ved desværre ikke ikke om jeg må det her. Men synes altid han er god kunstner. Min øre hygger sig ihvertfald. 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰😃😁🤗 Respekt er altid på sin plads for andre også.🇩🇰🇩🇰😃🤗 https://youtu.be/UPfV_5O2UUo?si=TB-JR4kyqVTuOeD9
    0 Kommentarer 0 Delinger 176 Visninger
  • Arken: Kenneth Rasmussen har lavet de mest utrolige strikkeskulpturer, linoleumstryk på 2x13 meter og tohovedet 'Trumputin-lerskulpturer'. Utroligt drive i den kunstner! Og så er der Lærke Baggers stikkede sweatre og Fredeik Næblerøds spændende kunst. Der er nok at se på!
    Arken: Kenneth Rasmussen har lavet de mest utrolige strikkeskulpturer, linoleumstryk på 2x13 meter og tohovedet 'Trumputin-lerskulpturer'. Utroligt drive i den kunstner! Og så er der Lærke Baggers stikkede sweatre og Fredeik Næblerøds spændende kunst. Der er nok at se på!
    Like
    Love
    7
    1 Kommentarer 0 Delinger 431 Visninger
  • Så kom der svar fra Kunststyrelsen og vi fik støtte til Flavia Teocs vidunderlige roman De sidste ni dage. Den glæder vi os meget til at arbejde videre med og udgive i det nye år.
    Så kom der svar fra Kunststyrelsen og vi fik støtte til Flavia Teocs vidunderlige roman De sidste ni dage. Den glæder vi os meget til at arbejde videre med og udgive i det nye år.
    Like
    Love
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 230 Visninger
  • Så kom der svar fra Kunststyrelsen og vi fik støtte til Flavia Teocs vidunderlige roman De sidste ni dage. Den glæder vi os meget til at arbejde videre med og udgive i det nye år.
    Så kom der svar fra Kunststyrelsen og vi fik støtte til Flavia Teocs vidunderlige roman De sidste ni dage. Den glæder vi os meget til at arbejde videre med og udgive i det nye år.
    Love
    Like
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 212 Visninger
  • Mit atelier er ved at blive fyldt op med store canvasses, med indfødte fra Bangladesh og West Papua… det er spændende tider vi lever i og jeg glæder mig til mit projekt bliver færdigt og jeg kan begynde at udstille! Jeg tænker min første udstilling af Indigenous Project, bliver til foråret. Kunstværker, videos, og måske et foredrag eller to!
    Mit atelier er ved at blive fyldt op med store canvasses, med indfødte fra Bangladesh og West Papua… det er spændende tider vi lever i og jeg glæder mig til mit projekt bliver færdigt og jeg kan begynde at udstille! Jeg tænker min første udstilling af Indigenous Project, bliver til foråret. Kunstværker, videos, og måske et foredrag eller to!
    Love
    Yay
    Like
    12
    1 Kommentarer 0 Delinger 333 Visninger
Flere resultater