Jeg har opskrifter, jeg ikke har forsøgt mig med. Dette er en af dem:

<h2>Romsuppe</h2>

4 l mælk koges og jævnes med 60 g mel, tilsættes 125 g sukker og 4 spsk rom, som må koges på, mens gryden koger, så det dårlige kan fordampe.

½ kg brød skæres i pæne terninger og brunes i 100 g margarine og 100 g sukker. Brødet kommes på suppen.




Kogebog og syltebog – råd og vink for hjem med små indtægter
Eline Eriksen (sorø husholdningsskole)
Hagerups forlag, 1912

ÆBLER PÅ HOTEL

Hvis man undrer sig over, hvordan der kan være friske danske æbler til salg om vinteren, er svaret enkelt. De bor på hotel af den slags, man ikke hører så meget om – et æblehotel. Det bliver kaldt sådan, fordi æblerne ‘ligger og sover’ og har det rigtigt godt. Udenfor Sakskøbing ligger Danmarks mindste – og mest fleksible.
Æblerne ligger i kasser i store computerstyrede rum, hvor luften kontrolleres, så der hele tiden er så lidt ilt, at æblerne ikke ældes og får rynker. Hvis man holder iltmængden lav nok og lader dem ligge lidt i egen CO2 – bare ikke for meget – så hviler de og kan holde sig rigtigt længe. Ikke hvor længe som helst, men helt uden kemikalier, voksbehandling, og hvad man ellers udsætter æbler for.


Æblematematik

Æbler kan sættes ind i en ligning – en formel, som indeholder faktorer som æblets sukkerindhold, fasthed og stivelse. Kender man æblesorten og æblets ‘startkemi’, kan man bruge formlen til at sørge for, at det opbevares præcist korrekt, så det er perfekt, når det sælges – også selvom det først er til jul eller næste forår.
Alle sorter er forskellige, så de pakkes også forskelligt, og der holdes hele tiden øje med alle bakkerne. Uden på hver boks er der en tavle med info om, hvad der er i, og hvordan æblerne har det. Der bliver løbende taget ud og ind, så alle sorter har det optimalt, selvom de står 5-7 meter højt. Både smag og vitaminer bevares – og det der ‘bid’ af saft og sprødhed, der skal være i et æble.


Plads til alle

At opbevare æbler på hotel gør, at man kan have mange sorter og sælge dem, når de er allerbedst. Der er plads til de æbler, man ellers aldrig finder i supermarkedets køledisk, fordi de er for dyre eller for sarte. Der er æbler af alle slags, så hvis man kan lide at finde – ikke bare ‘et æble’ men det helt rigtige æble – til sin æbleklage, sit æbleflæsk, sin tærte osv., så kan man få både æblet og et godt råd om, hvilket der er bedst til hvad.


Hvor godtfolk er…

Et af de steder, man kan finde æbler udenfor et supermarked, er på gårdbutikker som Lolles – og på Sakskøbing Frugtfestival, hvor jeg engang fik lejlighed til at få en æblesnak med Bi Skaarup, mens vi studerede forædlede æbleprodukter, som geleer, marmelader, sirup osv. ’Folk skal ikke spise de rædselsfulde æbler’ kommer det med overbevisning om industriæblerne fra udlandet. Bi Skaarup brugte Lolles æblemost til at koge ind til sirup – ‘det giver sådan en flot smag. Bedre end sukker og honning. Man koger bare den almindelige most ind uden sukker, til den begynder at lugte af karamel, så skal den af’, forklarede Bi Skaarup. Mens vi talte, fik vi rakt en smagsprøve med valnødder i æblesirup, krydret med lidt fennikel. Det smager formidabelt. ‘Den vil være god til ost, f.eks. en tør gedeost,’ mente Bi Skaarup. Jeg var helt enig og købte et par glas. Jeg laver selv æblechutney til ost – der er en opskrift andetsteds på denne side.


(Erik Lolle ved sit æblehotel)

Skomagertærte (sød æggekage)

Eline Eriksen fra Sorø Husholdningsskole gav i 1912 i ’Kogebog og Syltebog – råd og vink for hjem med små indtægter’ en opskrift i samme stil som Madam Mangors, som også fint går i dag.


4 æg tilsættes en stor kop mælk og 50 g sukker.
En strøget tallerken revet sigtebrød eller stødte tvebakker kommes i.
Æggekagen bages ved jævn varme.

Den kaldes også skomagertærte.
Spises med syltetøj lagt over.

Tærten laves som en æggekage på en pande, der har fået lidt smør ved ca. 1,5, så smørret kun lige smelter. Måske ved 2, men panden må ikke blive rigtig varm.

Man kan teste forsigtigt, om den er fast på oversiden, og når der kommer små huller, det bobler op af, så er den færdig. Så er den pandekagegylden på undersiden og minder mere om en amerikansk pandekage end om æggekage. Men det smager godt.

Den her blev testet med både solbærsyltetøj, abrikosmarmelade og stikkelsbærmarmelade. Solbærsyltøj var bedst.

Lidt julede noter:

lad rødkålen være råkostsalat. Det er rart med lidt bid og bitterhed som balance til alt det søde. (en pose vintersalat fra Rema er faktisk helt fin). Evt. med appelsin.

Sovs kan laves af æble og svesker (stykker, hakket, mos – whatever) – fx fra anden, portvin og fløde, salt, peber og et drys ingefær. Jævnes. Glem alt om andefedtet eller at få ’fond’ op uden fedt. Hvis menuen er flæskesteg er tørrede abrikoser også godt sammen med æbler og svesker.

Skovlysts ElleBryg alkoholfri julebryg er virkelig god.

hvis du ikke er til de færdigbagte æbleskiver, så prøv med en lollandsk egnsret: svupsakker.
Der er både æbler og sprut i. (man sku jo nødig brænde sig på æblestykkerne)

https://freyaanduin.dk/svupsakker/

Hvis man her til jul vil prøve nogle lidt anderledes ’vafler’ kan man f.eks. lave

GODE RÅD

og sådan nogle kan alle måske trænge til.

Det er en egnsret på Lolland, som kan laves i en moderne elektrisk udgave af et gode råd jern.

½ kg mel
ca. 75 g sukker
12 sammenpiskede æggeblommer (ja du læste rigtigt) fra meget små æg eller fra 6 store
samt 4 sammenrørte hvider.

Læg på et bord og ælt det til en dej med
1/8 l smeltet smør
kanel
kardemomme
hakket citronskal.

Dejen formes til små kringler, som bages – hvis man ikke bruger et gode råd-jern.

#bage #vaffel #jul #tradition #egnsret

Nå, men I skal da osse ha min opskrift på julekage. Opfundet for måske 20 år siden efterhånden, da jeg forsøgte mig med engelsk julekage og ville lave en version til ovn i stedet for det der håbløse kagekogeri. Så det blev så den her. Kan laves i god tid og 'vandes' løbende, mens den er på køl. Den kan i teorien holde sig længe, men det forudsætter, den ikke bliver spist. Det er kraftige sager, men sådan kan jeg li den.

SURDEJ

Marc Pabst har gode råd til bagning, og her er hans opskrift på surdej.

900 g vand
300 g rugmel (fuldkorn)
300 g hvedemel

Mel og vand samles i en beholder, hvor man lægger låg løst over.
Lad stå en uges tid på køkkenbordet og rør i det en gang om dagen. Derefter er surdejen klar til brug og kan sættes i køleskabet.
Når man skal bruge af sin surdej, tager man den ud af køleskabet og tilsætter mere mel og vand – fx 1 dl af hver – og lader den stå i 4 timer på køkkenbordet. Så tager man en dl surdej fra bøtten, og sætter resten tilbage i køleskabet til næste gang.
Surdej, der har stået ude i 4 timer er ’sød’ og egner sig til lyst brød. Hvis man gerne vil have en syrligere surdej – fx til rugbrød – er det en god ide at tage den ud dagen før.
Surdejen i bøtten kan holde sig ca. 3 mdr., og så skal man starte en ny.
Der skal bruges ca. 1 dl surdej til 600 g mel, svarende til et brød.