så kan jeg løfte lidt af sløret for årets julemysterie. Denne gang vil det involvere dametasker!

Jeg har været på jagt efter billeder, og nogle gange bliver man overrasket. Jeg fandt som forventet gamle DalleValle kataloger, lidt Illum og nogle fra Magasin, så jeg kunne orientere mig i udvalget, og der faldt jeg så helt tilfældigt over et katalog, jeg ikke lige havde forventet: Et guldtrækkeri-katalog. Og det viste sig at have alt muligt i uniformer og sabler og andet godt, hvor der naturligvis er forskellige arbejder i guldtråd. Sådanne sabler har jeg set før - min farmors far havde et par stykker af dem, da han var officer. Bl.a. en som den yderst til venstre.

Men det var dametasker, vi kom fra. De ændrer sig ikke meget fra år til år - damemoden kan jeg konstatere, var i 30'erne noget af det kedeligste, husmoragtige, vi nogen sinde har lagt krop til. Det gør helt ondt at tænke sig Adeline iført den slags.

Jeg kunne ikke finde tasker fra det helt rigtige julekatalog, men der er ikke meget forskel på dem, jeg fandt. Så her er lidt forskellige.

Når natten falder
Skrevet af Knud Kjølhede Petersen

Fra din tid, hvor skyggerne blev til
hvisker du løgne i et stille spil
bygger troner på frygt, manipulation
kalder mørket, succesfuld præstation

Du vandrer skjult bag masker af kontrol
en hersker uden nåde, uden sjæl og mål
Du binder sind med tvivlens tyranni
og sælger håb som tom ideologi

Min machete hviler i sin stund
når jeg har lukket mund
Var dig. usling, den kløver smerte
lader blodet springe, sådan er det

Din ondskab, dit selvforræderiske dynasti
går hånd i hånd og hersker uden pli.
Uden moralsk og intellektuel uafhængighed
findes der intet fundament for national kærliged

Vi genkender dig verdens fyrste, du denne verdens gud
og når din tid er omme, så smides du endeligt ud...

Når mørket falder, står sandheden klar
dit rige forgår, som det altid var
Donald din tid kommer og at finde
når vi med glæde ser dig forevigt forssvinde ...

<h2> Flere danskere passer på hovedet...</h2>Cykelhjelmen er blevet et hit og flere danskere end nogensinde før kører cykel med hjelm på. Det skyldes både kampagner og kulturændringer, men også at en usikker verden giver os lyst til at passe på os selv!

Hvis man spørger turister, hvad der er specielt ved Danmark, vil man sikkert få mange svar.
Nogle synes, vi har meget stil. Andre lægger mærke til barnevognene, der står uden for caféer og restauranter.
Men en ting, der virkelig skiller os ud fra (næsten) alle andre lande, er, hvor mange cykler, der dog er. I hundredvis kører danskerne til studie, på arbejde, i supermarkedet eller på besøg hos hinanden eller i naturen på to hjul - <b>Og det foregår mere og mere sikkert.</b>

Se også ind på <b>"Danmark Mit fædreland"</b>: https://socii.dk/groups/3520260322115735

#Socii #cykelkhjelmen #samfund #Danmark #fællesskab #sikkerhed

Så skal endnu en togrejse gennem Europa planlægges.

I dag er jeg nemlig blevet inviteret til et internationalt højniveau-møde i Madrid til juli, et arrangement som blandt andet får deltagelse af en modtager af Nobels Fredspris.

Det bliver både spændende og inspirerende, og naturligvis håber jeg igen at kunne klare rejsen med tog så langt som muligt. Der er nu noget særligt ved at krydse Europa på skinner på vej til internationale møder og samtaler.

I 2021 udfyldte jeg de fornødne formularer til vævsanvendelsesregisteret, så mine vævsprøver og genetiske oplysninger ikke må bruges af andre end mig selv. De færreste kendte (og kender) til dette register og endnu mindre til muligheden for at forbyde brugen af éns oplysninger. Formularerne, der skulle udfyldes, lå da også virkeligt godt skjult på nettet, og de var ikke nemme at tilgå.

Netop i lyset af covid og de ekstremt mange test, der blev foretaget, var det ellers uhyre aktuelt at beskytte sine biologiske data. Vi blev bare ikke ikke oplyst om, hvordan de ville blive brugt, eller hvordan man havde tænkt sig at beskytte dem.

Kan man så være sikker på, at éns data ikke bliver brugt, når man har givet forbud mod det? Formentligt ikke. Jeg stoler ikke på myndighederne over en dørtærskel, og en udsendelse som denne bekræfter mig i, at det er der heller ingen grund til at gøre. Når der er så enormt store pengesummer involveret, bliver vi mennesker bare en handelsvare.

Udsendelse her er syv år gammel (fra dengang journalisterne stadigt lavede noget gravearbejde), men bestemt stadigt aktuel. For alle vores data bliver i den grad stadigt misbrugt, og der er stadigt mennesker, der tjener styrtende med penge på dem. Bl.a. Marc Zuckerberg, der også er indblandet i denne sag om forsvundne blodprøver.

www.dr.dk/drtv/program/blodproeverne-der-forsvandt_443642

<h2> Skjult motiv</h2>Donald Trump drømmer stadig om Grønland.
Landrys besøg i Nuuk har "skjult motiv", vurderer eksperterne.
Den officielle årsag til Trumps udsending Jeff Landrys besøg i Nuuk er, at han skal deltage i erhvervsmessen Future Greenland.

Men besøget har også et "skjult motiv". Det mener Mikkel Runge Olesen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- Det kan det godt være, at han tager til en erhvervsmesse eller to, men det er næppe det, der er formålet. Det her er et slet skjult amerikansk forsøg på at forsøge at overtale grønlænderne til at komme over på amerikansk side, siger han.

Udgangspunktet er dog svært, mener forskeren. Amerikanerne er nemlig "bagud på point" efter halvandet år med trusler om at overtage Grønland.

#Socii #Grønland #DonaldJTrump

Lad dem nu larme lidt

I dag er sidste skoledag.

For nogle er det måske bare endnu en dag i kalenderen. For andre er det en dag med fløjter, karameller, udklædning, musik, pynt, grin, lidt for høje stemmer og unge mennesker, der fylder lidt mere, end de plejer.

Og ved I hvad?

Det må de gerne.

For de unge mennesker, der i dag fejrer sidste skoledag, er de samme børn, der for år tilbage gik ind gennem flagalléen til deres første skoledag. Dengang stod de med alt for store skoletasker, spændte øjne og forældre, der forsøgte at skjule en klump i halsen. Nu går de ud den anden vej som unge mennesker, der har gennemført folkeskolen, holdt ud, lært noget, fejlet noget, fundet venner, mistet venner, været trætte, pressede, glade, usikre og alt det andet, man er, mens man vokser op.

Det fortjener faktisk en festdag.

Ikke en poleret, lydløs og institutionsgodkendt markering, hvor al spontanitet er pakket ind i risikovurderinger, imagepleje og hensynserklæringer. En rigtig festdag. En dag, hvor de larmer lidt, griner lidt for højt, kaster med karameller, fløjter, pynter op og mærker, at noget stort er slut, og noget nyt er på vej.

Selvfølgelig findes der altid nogen, der ikke kan finde ud af det. Sådan er det med unge mennesker. Sådan er det i øvrigt også med voksne mennesker. Der er altid enkelte, der skal være lidt for smarte, lidt for voldsomme, lidt for meget. Det skal man tage hånd om.

Men vi må passe på, at vi ikke lader de få ødelægge dagen for de mange.

For det er efterhånden blevet en trist refleks i vores samfund, at alt, der larmer, roder, lugter lidt af liv eller falder uden for det kontrollerede, straks skal reguleres, begrænses, fjernes eller problematiseres. Vi er blevet ualmindeligt dygtige til at opdage det, der kan gå galt, og påfaldende dårlige til at huske alt det, der faktisk går godt.

En fløjte bliver til et arbejdsmiljøproblem. Karameller bliver til en sikkerhedsrisiko. Pynt bliver til et imageproblem. Et par timers ungdommelig uro blivet til et problem.

Måske er det ikke de unge, der er blevet for meget.

Måske er det os andre, der er blevet for lidt rummelige.

Der bliver talt meget om trivsel. Om fællesskab. Om at unge skal føle sig set, hørt og inkluderet. Men når de så endelig står der, midt i deres eget fællesskab, glade, støjende, forventningsfulde og fulde af liv, så kommer voksenverdenen farende med løftede pegefingre, høreværn, forbud og bekymrede miner.

Det er, ærligt talt, lidt komisk.

Og også lidt sørgeligt.

For hvad er det egentlig, vi vil have? Vil vi have unge mennesker, der tør tage del i fællesskaber, glæde sig til noget sammen og markere overgange i livet? Eller vil vi have en generation, der lærer, at det sikreste er at dæmpe sig, rette ind og helst ikke fylde for meget i landskabet?

Sidste skoledag varer ikke en uge eller en måned. Den varer i realiteten nogle få timer på en ganske særlig dag i et ungt menneskes liv. De timer får de aldrig igen.

Så lad dem dog få dem.

Lad dem pynte op. Lad dem fløjte. Lad dem kaste karameller. Lad de små børn glæde sig. Lad lærerne smile lidt, også selv om det larmer. Lad skolen se ud, som om der faktisk foregår noget levende derinde. En skole behøver ikke ligne et prospekt fra en kommunal visionsplan hele tiden. Nogle gange må den gerne ligne et sted, hvor børn har gået, levet, lært og nu siger farvel.

Vi skal selvfølgelig tage hensyn til hinanden. Men hensyn er ikke det samme som, at alle andre altid skal skrue ned, fordi nogen et sted har besluttet, at al uro er et overgreb på den perfekte orden.

Der må gerne være dage, hvor livet fylder.

Der må gerne være dage, hvor unge mennesker larmer lidt mere end normalt.

Der må gerne være dage, hvor vi voksne træder et skridt tilbage og husker, at vi selv engang var dem, der stod med følelsen af frihed i kroppen og hele verden foran os.

Og hvis vi ikke selv kan huske det, så er det måske os, der skal øve os lidt.

Ikke de unge.

Så til alle jer, der har haft sidste skoledag i dag: Tillykke. I har gjort det godt. Nyd dagen. Pas på hinanden. Vær ordentlige. Men vær også unge.

Og til os andre: Træk vejret. Tag høreværnet af et øjeblik. Se på dem.

Det er ikke samfundets sammenbrud, vi er vidne til.

Det er bare unge mennesker, der fejrer, at de er på vej videre.

Beviset på den autentiske ledelses succes

AGF’s første Danmarksmesterskab i 40 år markerer et strategisk paradigmeskifte. Jakob Poulsen har flyttet ledelse fra teoretiske floskler til uafviselig operationel eksekvering.

Analyse af ledelsessøjlerne:

1) Autenticitet:
Poulsen var ikke klubbens førstevalg og mødte op uden store proklamationer. Han eliminerer organisatorisk friktion gennem radikal gennemsigtighed og integritet; han er blot sig selv.
2) Tillid som strategi:
Skiftet fra forgængerens kontrolbaserede regime til empowerment har skabt psykologisk tryghed. Ved at uddelegerer frihed elimineres frygten for fejl – den største barriere for ekstraordinær præstation.
3)Fejl som præmis:
Risiko er prisen for offensiv fremdrift. Ved at acceptere fejl som et grundvilkår skabes et miljø, hvor medarbejderne tør vinde.

Fra hypotese til uafviselig ROI Hvor Kasper Hjulmand introducerede empatien som en hypotese, har Poulsen leveret beviset. Hans "servant leadership" blev testet på transferdeadline: Trods tabet af sin anfører hentede han selv en ny spiller i sin VW Up midt om natten. Resultatet er uomtvisteligt: Mesterskab og en aktiestigning på 16,4 % mandag morgen (86 % på årsbasis).

God ledelse defineres af handlinger, når ingen kigger.

Læs mere: https://www.linkedin.com/pulse/danmarks-bedste-leder-er-tr%C3%A6ner-et-fodboldhold-signe-ferslev-pedersen-vr8ne

Rumpetrolde, grodyngel, høsnarunger og andre væsner.

Havedammen er vågnet til en ny sæson, og denne sæson bliver helt anderledes end de 26 tidligere sæsoner her i haven. Alle guldfiskene er nemlig forsvundet.
Jeg har i flere år givet fisketilladelse til en hejre, som jævnligt og gennem mange år har besøgt havedammen. Men det var vinterkulden der gjorde en ende på fiskelivet i havedammen. Endelig kan jeg se frem til en sæson, hvor andet liv i havedammen kan få lov til at udfolde sig.
Det første der er sket er, at den naturlige balance i havedammen er ved at blive genskabt. Det betyder, at vandet er stjerneklart, og at det er muligt at følge noget af det liv der udspiller sig under overfladen.
Den næste forandring var, at en frø har lagt sine æg i en klump i vandet. Frøernes æg lægges i klumper, mens tudsens æg lægges i lange strenge. Derfor ved jeg, at det er første gang der er frøæg i vandet. Tudsernes æg har været der i mange år.
I maj svømmer de små haletudser rundt i vandet og finder en solstribe at sole sig i. Forleden kom min norske ven fordi for at se dem. ”Ved du, hvad de der hedder på norsk”, spurgte han. ”Nej”, svarede jeg i forventning om, at jeg lige om lidt ville få svaret.
”Rumpetrolde” svarede han med et glimt i øjet.
Senere samme aften søgte jeg efter haletudser på alverdens sprog. Svenskerne kalder dem for grodyngel og færingerne kalder dem for høsnarunga, men fra i år, hedder de altså rumpetrolde her i havedammen.
I april kommer salamandrene frem fra deres vinterhi for at kravle i vandet og yngle. Først når det sker, kan jeg begynde at ordne i mine bede omkring dammen.
Uheldigvis for rumpetroldene, kan salamandre godt lide frøæg og rumpetrolde, så det varede ikke længe, før jeg kunne se salamandrene flokkes omkring frøæggene.

Når jeg sidder i min havestol og nyder aftenkaffen, så kan jeg høre Hr. tudse kalde efter en mage. Det har han gjort længe og det ser ud til at være lykkedes, men i skrivende stund er der endnu ikke kommet æg.
Tudser har en klumpet kropsform sammenlignet med frøer. Tudsen har kortere ben og en tør og vortet hud.
Tudser har giftkirtler bag øjnene, hvorfra der udskilles en gift, når de føler sig truet. Det har kattene Sokrates og Xantippe vist fundet ud af, for de nøjes med at se på, når en tudse hopper hen over terrassen.
Vi lever så længe vi lærer synes også at være noget kattene har forstået.
Visdom i pels?
Frøer og tudser er fredede i Danmark lige som salamanderen. Deres naturlige levesteder er truet, så også her kan vi som haveejere gøre en forskel for biodiversiteten ved at genskabe deres levesteder i vores eget miljø.
Der er 1,2 millioner private haver i Danmark, så det er da ikke helt umuligt, at vi kan vende afvikling til udvikling af Danmarks natur.


Faktaboks:
Salamandere lever typisk i vand eller fugtige områder. På land er salamandrene nataktive og søger i dagtimerne skjul under sten, træstammer eller i jordbunden. Mange arter yngler i små damme eller vandhuller, hvor larverne lever som haletudser, inden de forvandles til salamandere.
I Danmark findes tre arter: lille vandsalamander, stor vandsalamander og bjergsalamander. Den lille vandsalamander er mest almindelig og måler 6-9 cm med en levealder på op til 12 år.
På deres menukort står der f.eks. myg, fluer, biller, orme, små snegle, frøæg og rumpetrolde.
En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber ved salamandere er, at de kan regenerere tabte lemmer, hale og dele af organer.

<b>Nudging.... </b>

Er der noget der har irriteret mig rigtig længe - så er det "Nudging", jeg har hadet det lige fra det øjeblik Anne Glad overbeviste Bilka om at indføre det - herefter er det blevet en pestilens at handle ind alle steder efterhånden. Et mareridt af dimensioner.

Ved man ikke lige hvad "Nudging" er, så er det for det første et Amerikansk begreb, der i al sin enkelthed går ud på at, varer (I sær madvarer) bliver flyttet rundt en eller to gange om måneden, med det formal at få kunderne til at "se og købe" andre varer, og med det skjulte formal at man i USA har set at folk er mere tilbøjelige til at købe ting de ikke skulle have haft. Man skubber folk til at købe mere. Nudging = Skubbe til, puffe til osv.

Det virker i USA, men her i Danmark har bl.a. Bilka indrømmet for åbenskærm at det er ikke noget Danskerne er modtagelige overfor - og anerkender samtidig irritationsmomentet i det. Alligevel fortsætte Salling Groups forretninger med at gøre det. Det gælder om at jage folk rundt i butikken.

Jeg HADER det, og giver gerne udtryk for det i butikkerne hvis jeg ikke kan finde det jeg skal bruge fordi det er blevet flyttet. Føtex, Bilka og Rema1000 er storslemme.

Hvorfor hader jeg det? Fordi det er stressende, og et irritationsmoment. Når man skal handle ind på vejen hjem, og i forvejen er træt, bliver man i endnu dårligere humør over at skulle drøne rundt i butikken for finde det man skal have, fordi det ikke står hvor det stod i sidste uge. Den irritation går udover folk i køen ved kassen, børnene derhjemme, manden, konen osv. en kædereaktion af "irritation".

Jeg har det sådan, at hvis det er nemt at handle ind, du kan skrive din indkøbsseddel efter hvor tingene er i butikken, så handler man hurtigt ind, og er der lidt tid eller overskud tilbage, så kigger man om der er noget man måske lige har "Overset" at man gerne vil have.

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor det skal gøres til et mareridt at handle ind? Gør det dog nemt og bekvemt, så er der automatisk overskud til at "kigge og lade sig friste"...

Jeg HADER simpelthen "Nudging" ... er jeg den eneste der har det sådan?

<i>Sig frem, kom af med din Fredags galde - så vi kan slappe af i weekenden</i>