Kinas "Iskolde Silkevej" og fremtidens globale handel

Arktis omkalfatrer nu de globale forsyningskæder.



Mens den arktiske is svinder ind i et tempo, der udfordrer vores klimamodeller, opstår en ny kommerciel virkelighed: "Ice Silk Road". Det er en direkte reference til den antikke silkevej, der engang bandt øst og vest sammen over land; nu genopstår den som en maritim livline gennem det høje nord.



Rederiet Sea Legends nye "Iskolde Silkevej" disrupter de traditionelle ruter ved at halvere sejltiden mellem Ningbo og Felixstowe fra 40 til 20 dage. For logistikstrategen betyder det massivt reduceret working capital og hurtigere inventory turnover.



De 3 vigtigste observationer:



1) Effektivitet:

Den Nordlige Søvej (NSR) korter distancen med 30-40 %, hvilket førte til rekordmange 23 transitter i 2025.



2) Geopolitisk skifte:

Efter Houthi-angreb i juli 2026 sendte olien over $100, omgås Suez-chokepoints. Men husk: Man bytter én risiko ud med russisk afhængighed, da Rosatom kontrollerer alle tilladelser.



3) Ekstrem risiko:

167 is-klasse skibe blev bygget i 2025 trods manglende GPS og begrænsede bjærgningsmuligheder under IMO’s Polar Code.





Arktis er gået fra miljøbekymring til strategisk nødvendighed.

Mens Kina rykker, står europæiske firmaer i et dilemma mellem ESG og hastighed. Med 500+ hændelser de sidste 10 år er ruten en balancegang mellem profit og ekstrem operationel risiko.



Læs mere: Alice Hancock, FT: ”China bypasses shipping chokepoints with ‘Ice Silk Road’ through Arctic”.

https://www.ft.com/content/4456f475-f2c8-4cb7-8312-0c47c5f781b8?countryCode=DNK&syn-25a6b1a6=1

Europas tørke som økonomisk risiko

Hvordan integrerer I vandrisici i jeres strategiske risikovurdering for de kommende år?



Tørke er ikke vejr – det er en ny "operationel virkelighed" for Europas balancer

Våde vintre giver falsk tryghed.

Ifølge Financial Times ("The economics of Europe’s drought") er rammeværket brudt: En "flash drought" har ramt Rhinen, Frankrig og Italien hurtigere, end de gamle modeller kan håndtere.





1) Logistisk kollaps:

Rhinen er på 30% kapacitet. Det har tvunget Covestro i force majeure – et udbudschok, der skaber dyre workarounds for hele industrien.



2) Energi & Sikkerhed:

Atomkraftværker mangler kølevand. I Rumænien indsatte man militæret til undervandseksplosioner for at sikre gennemstrømning. Nu trues også hver tredje europæisk datacenter.



3) Makroøkonomisk pris:

Tab op mod €180 mia. driver fødevareinflation og tvinger ECB til at holde renterne høje for at modvirke udbudschokket.



Vand er en "skjult risiko", der sjældent fremgår af balancen, før driften stopper.

At kun 15% af EU-virksomheder har formelle tilpasningsplaner vidner om manglende rettidig omhu.

BASF’s investering i lavvands-skibe er ikke blot en omkostning, men eksistentiel risikominimering i en tid med ekstrem klimatisk volatilitet.



Læs hele analysen her: https://www.ft.com/content/982229c8-a116-4679-8b4b-627df069ce66

Global opvarmning og vejrrekorder

Hvordan agerer jeres virksomhed, når det ekstreme bliver den nye gennemsnitlige virkelighed?



Sommeren 2026 i Vesteuropa, med den varmeste juni-juli-periode nogensinde målt, har givet os et kig ind i fremtiden. Det er her, klimaforandringerne holder op med at være abstrakte grafer og bliver til faldende vandstand i floderne og udtørret vegetation.



En del af de stigende skader skyldes dog også os selv:

Vi bliver ved med at placere enorme værdier og infrastruktur dér, hvor naturen rammer hårdest.



Sebastian H. Mernild (RÆSON) pointerer: Vi må ikke lade klimarekorder blive baggrundsstøj.

For beslutningstagere er ekstremerne ikke længere anomaler, men en strategisk grundpræmis.



1. Acceleration mod 1,5 grader.

Første halvdel af opvarmningen tog 148 år – den næste kun 27. Perioden 2023-25 har ligget over 1,5 grader; det er en midlertidig anomali, ikke et formelt brud på Paris-aftalens langsigtede mål, men hastigheden kræver akut ledelsesmæssig agilitet.



2. Horisont 2027:

85 % sandsynlighed for rekord. El Niño lægger et naturligt skub oven på den menneskeskabte grundlinje, hvilket gør 2027 til et år med massivt systemisk stress. Rekorder er ikke længere sjældne begivenheder, men en fast del af risikobilledet.



3. Risiko som samspil.

Sommeren 2026 i Vesteuropa viste, at risiko ikke kun drives af klimaet, men af samspillet mellem ekstreme forhold og vores placering af aktiver og værdier, hvor naturen rammer hårdest.





Strategisk ledelse i en ny virkelighed

Vi skal flytte fokus fra debatten om "hvorvidt" en hændelse er 1:1 klimaforandringer til, hvordan vi tilpasser os en ændret grundlinje.

Det kræver et fælles datafundament (f.eks. geografiske definitioner) og rettidig omhu i byplanlægning og investering.







Læs mere: https://www.raeson.dk/2026/sebastian-mernild-vi-risikerer-at-vaenne-os-til-vejrrekorderne-er-politikere-medier-og-vaelgere-ved-at-glemme-klimaet/

Det føles godt, når man har haft lagt teksten fra sig nogle uger og vender tilbage for at læse og rette småting og historien er blevet, som man vil have den. En man selv gider læse

Mordet i Dametasker er årets julekrimi - 66 sider Merkantia mysterium med både humor og personer, vi har mødt før.

Så skal det bare blive jul igen...

Mor og "barn" (Rådyr og Stormmåge) - Brændegår ved Faaborg på Sydfyn. 23 juli 2023.

Jamen når verdenshavene slår en samlet varmerekord, gad vide om luften over landmasserne så følger trup?

Og når der er mere varme, så er der mere fugt i atmosfæren, gad vide hvor og hvordan det falder ned.
https://e360.yale.edu/digest/hottest-july-oceans-2026

Bæredygtighedshjulet – gratis webinar

Ved du, hvor din virksomhed står på bæredygtighedsområdet – og hvor I bør sætte ind næste gang?

Den 3. september inviterer Erhvervshus Midtjylland til webinaret "Bæredygtighedshjulet", hvor du får konkrete redskaber til at kortlægge og prioritere jeres bæredygtighedsindsats.

De guider igennem, hvordan I kan bruge hjulet som et praktisk værktøj i hverdagen – uanset om I er i den tidlige fase eller allerede godt i gang.

Webinaret afholdes af Elisabeth Gade og Jannie Mejer , som begge har stor erfaring med at vejlede virksomheder om bæredygtighed.

3. september 2026
Online – gratis deltagelse
Tilmeld dig her:

https://ehm.erhvervshusmidtjylland.dk/webinar-baeredygtighedshjulet

SØN AF DEN KENDTE TV-JOURNALIST

Robert Riesberg Hein, som er hovedpersonen i min kommende roman ‘Ralf’, er søn af den kendte, nyligt afdøde tv-journalist Birgitte Riesberg Hein. Man kan vist roligt sige, at hun var mor på sin helt egen måde, og at de to aldrig har været særligt nære. Hun var den type tv-journalist, som konstant blev udsendt til forskellige afkroge af verden for at dække, hvad der nu end foregik der, mens hun overlod omsorgen for Robert til andre.

En barsk, noget selvcentreret kvinde, som havde det med at sige sin mening og få sin vilje. Hele landet kendte hendes ansigt og havde gjort det i årtier. Hun var en de stærke journalistkvinder, der tilkæmpede sig en plads i en ellers mandsdomineret verden i løbet af sidste halvdel af det 20. århundrede. Vi kan nok alle nævne en håndfuld eller flere af dem.

Birgitte havde mere end blot en finger med i spillet, da Robert valgte journalismen og også senere, da han fik jobbet som redigerende journalist på et større dagblad. Et par år før historien i ‘Ralf’ udspiller sig, fik Birgitte konstateret ALS, og tog endnu en beslutning på Roberts vegne: Han skulle skrive en bog om sin døende mor.

Det nægtede Robert selvfølgelig, men sådan blev det alligevel. Han blev nemlig fyret nogenlunde samtidig, og det er ikke let at finde arbejde for en midaldrende journalist, der ikke har fået skabt sig et navn, i en branche, hvor redigerende journalister, redaktionssekretærer og korrekturlæsere spares væk, og stillingerne bliver færre og færre. Og Birgitte havde allerede fået kontakt med et forlag, der var villig til at betale et godt forskud på bogen, så der var ligesom ikke så meget at rafle om.

Robert har aldrig kendt sin far. Birgitte har aldrig ville tale om ham, hun har endda påstået, at det gik så livligt for sig dengang, at hun faktisk ikke vidste, hvem han var. Så Robert er vokset op med en fantom-far og et hul et sted i livet og i selvforståelsen. Det kommer til at fylde en del i Roberts bog om sin syge mor, ikke nødvendigvis til hendes udelte begejstring.

Først på sit dødsleje giver hun ham et gammelt foto af manden og et navn: Ralf.

Birgitte døde året før, historien i ‘Ralf’ udspiller sig, og Roberts bog ‘Farvel, mor’ blev årets store bestseller til jul. Kort efter tog Roberts far kontakt til forlaget, der straks anede muligheden for en opfølger til succesen.

Jeg er ikke journalist, men jeg har flere gode venner og bekendte, der er det, så den verden er ikke helt fremmed for mig. Det er jo bestemt heller ingen sjældenhed, at journalister skriver bøger, så der er et vist overlap brancherne imellem.

Alligevel havde jeg behov for blive lidt klogere på især, hvad en redigerende journalist egentlig arbejder med, og hvordan en sådans hverdag så ud, og det var Søren Henrik Jacobsen, der selv har fungeret som sådan og som nogen måske kender som Skræk-og-rædsel-Søren, heldigvis så venlig at fortælle mig om.

Stor tak til de mange bruger der laver indhold på SOCii.
Prøvede at sammenligne 1-12 juli med 1-12 august.

Prøver at finde på nye grafer i takt med at jeg får mere data, prøver at forbedre dem, således at andre måske kan få glæde af dem og for at motivere folk om at det går den rigtige retning

19 ud af 24 sammenligninger i denne graf, er der sket en vækst fra sidste måned.
En pil ligger imellem 2 søjler af data og viser en vækst eller nedgang antal af aktivteter.

Forsæt det gode arbejde alle sammen.

Optimal skulle de ikke sammenlignes med de samme numre af dage, men hvilke dage på ugen det er. Mandag er oftes dem med mindst aktivitet., hvorimod at aktivteten øges hen imod weekenden og i weekenden.

Jeg nyder at ekspertimitere med graferne og data, men jeg laver nok et indlæg i fremtiden, hvor jeg spøger jer om, hvilke grafer der fungere for jer.

Er din bestyrelse en strategisk stopklods?
ESG er ikke længere en "add-on" – det er fundamentet for moderne governance.

BoardPartners Bestyrelsesrapport 2026, baseret på 1.446 respondenter, leverer beviset: ESG er transformeret fra en kompetence-mangel til en moden disciplin, der kræver benhårdt lederskab.

Her er de 3 mest kritiske observationer:

Den farlige todeling:
Mens store selskaber accelererer deres professionalisering, udgør SMV’ernes uformelle strukturer en direkte trussel mod deres modenhed. I en kompleks verden er manglende struktur en strategisk risiko.

Fra viden til ledelse:
ESG er ikke længere en "ny" kompetence, men en integreret governance-disciplin. Udfordringen er flyttet fra blot at forstå reglerne til aktivt at lede og integrere dem i forretningen.

Mål-paradokset:
Rapporten afslører et kritisk spænd mellem struktur og ambition. Mange har indført årshjul, men mangler de skarpe mål, der skaber reel værdi. Struktur uden mål er blot administration.

Data viser, at de mest modne bestyrelser skaber markant højere værdi og honoreres 26-38 % bedre.
SMV’er skal professionalisere nu; værdien ligger i evnen til at fungere som en kompetent sparringspartner, der sikrer virksomhedens overlevelse.

Se og lyt til ai-video præsentation med fokus på Ai og ESG
https://notebook.google.com/notebook/3c0f1e60-bf71-4751-af10-076940807d78/artifact/dab3a8b7-882d-4413-9fda-da99a2a5031c

Link til rapporten
https://boardpartner.dk/videnogvaerktojer/