• Den unge og den ældre generation kan lære meget af hinanden... udfra det de ikke ved og det de ikke husker.
    Vel egentlig en utrolig smuk og poetisk tanke, som billedet indfanger netop i dette nærvær i harmoni.

    Den unge, der skuer fremad med ubeskrevne blade og en verden af uafprøvet potentiale og den ældre, hvis ansigt bærer historien, dybden og sporene af et langt liv med erfaringer.

    Mødet mellem det, den unge endnu ikke ved, og det, den ældre måske ikke længere husker, skaber et helt særligt og uskyldigt rum for udveksling.

    Det den unge endnu ikke ved:
    Nysgerrighed uden fordomme: Den unge møder verden med et åbent sind, ubelastet af erfaringens tyranni. De tør stille de helt enkle, grundlæggende spørgsmål, som voksne ofte glemmer at stille.
    Uforfærdet intuition: Når man endnu ikke ved, hvad der "burde" kunne lade sig gøre, overskrider man grænser naturligt. Den unge bringer en friskhed og en umiddelbar glæde ved øjeblikket, som ved klaveret på billedet, hvor tonerne spilles med ren lyst frem for rutine.

    Det den ældre ikke længere husker (eller har sluppet):
    Slip på det uvæsentlige: Måske husker den ældre ikke længere hverdagens små bekymringer, ugedagene eller de detaljer, vi andre har så travlt med. Men i det slip opstår en ro.

    Kernen står tilbage: Når detaljerne blegner, står den reneste form for erfaring tilbage: Nærvær, empati og at vide, hvad der i sandhed betyder noget. Den ældre lærer den unge at trække vejret, mærke roen og lade tiden stå stille et øjeblik.

    Harmonien i mødet:
    I udvekslingen supplerer de hinanden perfekt. Den unge tilbyder sin hukommelse, sin energi og sine nye øjne på verden. Den ældre tilbyder sit ly, sin tryghed og et forankret nærvær, som beskytter den unges udforskning. De mødende pander på billedet symboliserer en direkte overførsel af kærlighed og ro — en stum dialog, hvor ord, viden og hukommelse bliver sekundært i forhold til selve forbindelsen.

    Spørgsmål: Hvad vækker billedet og denne tanke mest i dig — er det følelsen af tryghed, erindringen om en relation, eller den musikalitet, der forbinder dem?

    #harmoni #tillid #musikalitet
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Den unge og den ældre generation kan lære meget af hinanden... udfra det de ikke ved og det de ikke husker. Vel egentlig en utrolig smuk og poetisk tanke, som billedet indfanger netop i dette nærvær i harmoni. Den unge, der skuer fremad med ubeskrevne blade og en verden af uafprøvet potentiale og den ældre, hvis ansigt bærer historien, dybden og sporene af et langt liv med erfaringer. Mødet mellem det, den unge endnu ikke ved, og det, den ældre måske ikke længere husker, skaber et helt særligt og uskyldigt rum for udveksling. Det den unge endnu ikke ved: Nysgerrighed uden fordomme: Den unge møder verden med et åbent sind, ubelastet af erfaringens tyranni. De tør stille de helt enkle, grundlæggende spørgsmål, som voksne ofte glemmer at stille. Uforfærdet intuition: Når man endnu ikke ved, hvad der "burde" kunne lade sig gøre, overskrider man grænser naturligt. Den unge bringer en friskhed og en umiddelbar glæde ved øjeblikket, som ved klaveret på billedet, hvor tonerne spilles med ren lyst frem for rutine. Det den ældre ikke længere husker (eller har sluppet): Slip på det uvæsentlige: Måske husker den ældre ikke længere hverdagens små bekymringer, ugedagene eller de detaljer, vi andre har så travlt med. Men i det slip opstår en ro. Kernen står tilbage: Når detaljerne blegner, står den reneste form for erfaring tilbage: Nærvær, empati og at vide, hvad der i sandhed betyder noget. Den ældre lærer den unge at trække vejret, mærke roen og lade tiden stå stille et øjeblik. Harmonien i mødet: I udvekslingen supplerer de hinanden perfekt. Den unge tilbyder sin hukommelse, sin energi og sine nye øjne på verden. Den ældre tilbyder sit ly, sin tryghed og et forankret nærvær, som beskytter den unges udforskning. De mødende pander på billedet symboliserer en direkte overførsel af kærlighed og ro — en stum dialog, hvor ord, viden og hukommelse bliver sekundært i forhold til selve forbindelsen. Spørgsmål: Hvad vækker billedet og denne tanke mest i dig — er det følelsen af tryghed, erindringen om en relation, eller den musikalitet, der forbinder dem? #harmoni #tillid #musikalitet #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Love
    1
    2 Comments 0 Shares 728 Views
  • Min SPØGELSESVIDEO som bliver vist løbende under kunstudstillingen DE OPRINDELIGE, på Tobaksgaarden i Assens. Den er et poetisk supplement til alle de andre informationer der følger med mine kunstværker. https://www.youtube.com/watch?v=OVHfR9BcdBI
    Min SPØGELSESVIDEO som bliver vist løbende under kunstudstillingen DE OPRINDELIGE, på Tobaksgaarden i Assens. Den er et poetisk supplement til alle de andre informationer der følger med mine kunstværker. https://www.youtube.com/watch?v=OVHfR9BcdBI
    Yay
    Love
    Like
    11
    0 Comments 0 Shares 599 Views
  • Det er et fantastisk filosofisk paradoks... Når tiden står stille i dit spejlbillede, ser du så, som jeg, ind i fremtiden eller fortiden?

    Drag din konklusion inden du klikker på se mere!!!

    Det er et fantastisk filosofisk og næsten poeti-fysisk paradoks hvor
    svaret afhænger af, om vi spørger fysikken eller fantasien:

    Det filosofiske/poetiske svar: Du ser ind i fremtiden.
    Hvis vi slipper fysikken i et splitsekund og bevæger os over i den surrealistiske tankegang: Hvis din tid fortsætter med at gå, men billedet i spejlet står stille, har spejlbilledet brudt forbindelsen til nutiden. Det er ikke længere en refleksion af dig, som du er nu, men har sin egen eksistens. Da det har overhalet nutidens dynamik og er trådt ud af tidens strøm, repræsenterer det en tilstand, som du først vil opleve, når du selv engang "står stille" (evigheden, stilheden eller historiens afslutning).

    Kort sagt: Dine øjne fanger fortidens lys, men din hjerne kigger ind i en ubevægelig fremtid

    Det videnskabelige svar: Du ser ind i fortiden Fysisk set ser du altid ind i fortiden, når du kigger i et spejl.
    Lysets hastighed: Lys rejser med ca. 300.000 km/s. Det tager et splitsekund for lyset at ramme dit ansigt, kaste sig over på spejlet og reflekteres tilbage til dine øjne.
    Tidsforskydningen: Hvis du står 1 meter fra spejlet, ser du dig selv, som du så ud for ca. 6,7 nanosekunder siden. Hvis tiden pludselig "står stille" i spejlbilledet - altså at billedet fryser - ville det i fysikkens verden betyde, at lysbølgerne er stoppet med at bevæge sig. Du står altså og betragter et fastfrosset fodaftryk af et øjeblik, der allerede er sket. Et minde støbt i lys.

    #Socii #paradoks #spejlbilede #reflektion #fortiden #fremtiden
    Det er et fantastisk filosofisk paradoks... Når tiden står stille i dit spejlbillede, ser du så, som jeg, ind i fremtiden eller fortiden? 😉 Drag din konklusion inden du klikker på se mere!!! Det er et fantastisk filosofisk og næsten poeti-fysisk paradoks hvor svaret afhænger af, om vi spørger fysikken eller fantasien: Det filosofiske/poetiske svar: Du ser ind i fremtiden. Hvis vi slipper fysikken i et splitsekund og bevæger os over i den surrealistiske tankegang: Hvis din tid fortsætter med at gå, men billedet i spejlet står stille, har spejlbilledet brudt forbindelsen til nutiden. Det er ikke længere en refleksion af dig, som du er nu, men har sin egen eksistens. Da det har overhalet nutidens dynamik og er trådt ud af tidens strøm, repræsenterer det en tilstand, som du først vil opleve, når du selv engang "står stille" (evigheden, stilheden eller historiens afslutning). Kort sagt: Dine øjne fanger fortidens lys, men din hjerne kigger ind i en ubevægelig fremtid 🤭 Det videnskabelige svar: Du ser ind i fortiden Fysisk set ser du altid ind i fortiden, når du kigger i et spejl. Lysets hastighed: Lys rejser med ca. 300.000 km/s. Det tager et splitsekund for lyset at ramme dit ansigt, kaste sig over på spejlet og reflekteres tilbage til dine øjne. Tidsforskydningen: Hvis du står 1 meter fra spejlet, ser du dig selv, som du så ud for ca. 6,7 nanosekunder siden. Hvis tiden pludselig "står stille" i spejlbilledet - altså at billedet fryser - ville det i fysikkens verden betyde, at lysbølgerne er stoppet med at bevæge sig. Du står altså og betragter et fastfrosset fodaftryk af et øjeblik, der allerede er sket. Et minde støbt i lys. #Socii #paradoks #spejlbilede #reflektion #fortiden #fremtiden
    Yay
    Love
    Like
    6
    1 Comments 0 Shares 1K Views
  • "Siunissaq: det sidste menneske" er en fascinerende poetisk dokumentar af Ivalo Frank. En hyldest til hendes hjemland Grønland, med indsigt i videnskabelige opdagelser og mytologisk tankegods. Og et blik ind i, hvordan kærlighed og hverdagsliv udspiller sig hos de folk, der bor der. Kan anbefales.

    https://www.dr.dk/drtv/program/siunissaq-_-det-sidste-menneske_580057
    "Siunissaq: det sidste menneske" er en fascinerende poetisk dokumentar af Ivalo Frank. En hyldest til hendes hjemland Grønland, med indsigt i videnskabelige opdagelser og mytologisk tankegods. Og et blik ind i, hvordan kærlighed og hverdagsliv udspiller sig hos de folk, der bor der. Kan anbefales. https://www.dr.dk/drtv/program/siunissaq-_-det-sidste-menneske_580057
    WWW.DR.DK
    DRTV - Siunissaq - Det Sidste Menneske
    Livet på Jorden starter og slutter med Grønland. Forsker Minik Rosings skelsættende opdagelse af det første liv på Jorden står i kontrast til de smeltende ismasser i Ivalo Franks hyldest til sit naturskønne fødeland. "Siunissaq - Det Sidste Menneske" er et portræt af vores tidsalder fortalt af en gruppe børn fra landsbyen Kangaatsiaq, der forelsker sig, indleder venskaber og kæmper med savn og tab. Filmen undersøger livet lige nu - i spændingsfeltet mellem to poler, dets begyndelse og undergang. Udløber: 25. mar 2026
    Like
    Yay
    Love
    10
    0 Comments 0 Shares 579 Views
  • Jørgen Leth er ikke længere blandt os, og Danmark har mistet en af sine store stemmer.

    Jeg vil især huske ham for hans poetiske og indlevende kommentering af Tour de France, hvor han med få ord kunne forvandle et cykelløb til en fortælling om liv, landskaber og legender. Hans ro, nærvær og kærlighed til sporten gjorde Touren til noget helt særligt for os alle.

    Mine varmeste tanker til hans nære og kære.
    Må han hvile i fred.
    Jørgen Leth er ikke længere blandt os, og Danmark har mistet en af sine store stemmer. Jeg vil især huske ham for hans poetiske og indlevende kommentering af Tour de France, hvor han med få ord kunne forvandle et cykelløb til en fortælling om liv, landskaber og legender. Hans ro, nærvær og kærlighed til sporten gjorde Touren til noget helt særligt for os alle. Mine varmeste tanker til hans nære og kære. Må han hvile i fred.
    Sad
    4
    1 Comments 0 Shares 684 Views
  • LÆS. MÆRK. Og se om du har en sjæl.

    Kristian Lindhardt skriver poetisk og tankevækkende. Rørende. Eftertænksomt!

    STØT HAM! MobilePay 4684NB

    https://kollektivist.com/content/the-genocide-in-palestine-is-ripping-our-fake-ego-identities-apart-and-forcing-us-to-be-who-we-really-are
    LÆS. MÆRK. Og se om du har en sjæl. Kristian Lindhardt skriver poetisk og tankevækkende. Rørende. Eftertænksomt! STØT HAM! MobilePay 4684NB https://kollektivist.com/content/the-genocide-in-palestine-is-ripping-our-fake-ego-identities-apart-and-forcing-us-to-be-who-we-really-are
    0 Comments 0 Shares 557 Views
  • Så er der kommet ny håndlavet poetisk keramik til salg på min webshop

    www.keramirakeramik
    Så er der kommet ny håndlavet poetisk keramik til salg på min webshop www.keramirakeramik
    Like
    2
    1 Comments 0 Shares 945 Views
  • Peter E. Larsen skriver kortprosa og noveller, hvor hverdagen åbner sig som hemmelige landskaber I små lysglimt , i revnerne mellem tingene og i det usagte

    Han vandrer gennem byen, samler stemmer og historier – og fanger øjeblikkets skrøbelighed med et sprog, der favner både det nære og det uendelige

    Ordene folder sig ud i stilheden, mens lyset langsomt glider videre

    #kortprosa #noveller #dansk litteratur #PeterELarsen #stemninger #fortællinger #litteratur #poetisk
    ✨ Peter E. Larsen skriver kortprosa og noveller, hvor hverdagen åbner sig som hemmelige landskaber 🌱 I små lysglimt 💡, i revnerne mellem tingene 🕳️ og i det usagte 🤫 🚶‍♂️ Han vandrer gennem byen, samler stemmer og historier – og fanger øjeblikkets skrøbelighed 🕰️ med et sprog, der favner både det nære og det uendelige ✨ 📖 Ordene folder sig ud i stilheden, mens lyset langsomt glider videre 🌅 #kortprosa #noveller #dansk litteratur #PeterELarsen #stemninger #fortællinger #litteratur #poetisk
    Like
    5
    0 Comments 1 Shares 2K Views
  • Poetisk er keramikken fordi, jeg er vild med at lege med ord, hvilket kommer til udtryk på og i keramikken, hvor det håndskrevne eller trykte ord udtrykkes.

    Her ses et lille fad med ordene - der findes en vej...
    ...giv tid og den viser sig.
    Ord der kom til mig efter at have ledt efter svar på, hvad jeg skulle gøre, vælge.

    Jeg kan finde på at bruge en masse tanke-kraft på at finde frem til et svar en løsning og ofte dukker svaret/løsningen op, når jeg giver slip og går i gang med noget andet. Den process måtte jeg minde mig selv om - ved at skrive det ned på keramik.

    Måske du kender til det?

    Se mere poetisk keramik både med og uden tekst på https://keramirakeramik.dk/
    Poetisk er keramikken fordi, jeg er vild med at lege med ord, hvilket kommer til udtryk på og i keramikken, hvor det håndskrevne eller trykte ord udtrykkes. Her ses et lille fad med ordene - der findes en vej... ...giv tid og den viser sig. Ord der kom til mig efter at have ledt efter svar på, hvad jeg skulle gøre, vælge. Jeg kan finde på at bruge en masse tanke-kraft på at finde frem til et svar en løsning og ofte dukker svaret/løsningen op, når jeg giver slip og går i gang med noget andet. Den process måtte jeg minde mig selv om - ved at skrive det ned på keramik. Måske du kender til det? Se mere poetisk keramik både med og uden tekst på https://keramirakeramik.dk/
    Like
    Yay
    5
    1 Comments 1 Shares 679 Views
  • Morten Lind Eisensee har skrevet lige siden han lærte, hvordan man gør. Morten arbejder som procesadvokat, og forsøger i både sit arbejde og sin poesi at ramme et taktilt sprog, der indfanger de små detaljer i hverdagen.

    Morten skriver om kærlighed, nærvær og afstand. Om hvordan der altid er en distance i det intime. I en konstant samtale med et skiftende ”du” udfolder hans digte relationer, bevægelse og stilstand. Digtene balancerer det poetiske og det prosaiske, det erotiske og det melankolske, det dagligdags og det eksistentielle. De registrerer rejsens ydre bevægelse og parforholdets indre spændinger.

    www.udkant.nu
    Morten Lind Eisensee har skrevet lige siden han lærte, hvordan man gør. Morten arbejder som procesadvokat, og forsøger i både sit arbejde og sin poesi at ramme et taktilt sprog, der indfanger de små detaljer i hverdagen. Morten skriver om kærlighed, nærvær og afstand. Om hvordan der altid er en distance i det intime. I en konstant samtale med et skiftende ”du” udfolder hans digte relationer, bevægelse og stilstand. Digtene balancerer det poetiske og det prosaiske, det erotiske og det melankolske, det dagligdags og det eksistentielle. De registrerer rejsens ydre bevægelse og parforholdets indre spændinger. www.udkant.nu
    Like
    2
    0 Comments 0 Shares 1K Views
More Results