• Joan Kirk Jensen – ordene som lys i kroppen

    I Jyske Vestkysten fortæller Joan Kirk Jensen om et liv med mørke og med lys.�Om dæmoner, diagnoser – og om at skrive som en måde at forbinde sig på.

    “Jeg kan føle, at jeg får downloads ovenfra. Det kan være, jeg går i skoven, eller jeg ligger på gulvet. Så kommer det bare.”

    For Joan handler skrivningen om at være i kontakt med noget større.�Om at lade sproget komme fra kilden — fra både himmel og jord.

    Hun skriver alt i hånden, igen og igen, indtil sproget lyder, som musik næsten.�Det er sådan hendes seneste roman Possis (forlaget Em, 2025) blev til.
    – “Jeg føler, jeg skal skrive, fordi der er noget, der er vigtigere end mig selv.”
    forlaget em glæder sig over at udgive en forfatter som Joan – stemmer, der ikke taler for at larme, men for at skabe mening.

    Læs artiklen om Joan Kirk Jensen i Jyske Vestkysten. https://jv.dk/varde/joan-faar-downloads-fra-himlen

    Og læs mere om hendes Possis her. https://forlagetem.dk/

    #uDkAnt #forlagetem #JoanKirkJensen #danskpoesi #danskprosa #litteratur #sprogogsamfund #erkendelse #forfatterliv #vestkysten #Varde #Possis
    🌿 Joan Kirk Jensen – ordene som lys i kroppen I Jyske Vestkysten fortæller Joan Kirk Jensen om et liv med mørke og med lys.�Om dæmoner, diagnoser – og om at skrive som en måde at forbinde sig på. “Jeg kan føle, at jeg får downloads ovenfra. Det kan være, jeg går i skoven, eller jeg ligger på gulvet. Så kommer det bare.” For Joan handler skrivningen om at være i kontakt med noget større.�Om at lade sproget komme fra kilden — fra både himmel og jord. ✍️ Hun skriver alt i hånden, igen og igen, indtil sproget lyder, som musik næsten.�Det er sådan hendes seneste roman Possis (forlaget Em, 2025) blev til. – “Jeg føler, jeg skal skrive, fordi der er noget, der er vigtigere end mig selv.” forlaget em glæder sig over at udgive en forfatter som Joan – stemmer, der ikke taler for at larme, men for at skabe mening. 💫 Læs artiklen om Joan Kirk Jensen i Jyske Vestkysten. https://jv.dk/varde/joan-faar-downloads-fra-himlen 📖 Og læs mere om hendes Possis her. https://forlagetem.dk/ #uDkAnt #forlagetem #JoanKirkJensen #danskpoesi #danskprosa #litteratur #sprogogsamfund #erkendelse #forfatterliv #vestkysten #Varde #Possis
    JV.DK
    Joan får downloads fra himlen
    Efter år med dæmoner, diagnoser og tavshed skriver Joan Kirk Jensen ord, hun fornemmer som lys i kroppen. Hun vil ikke mere gemme sig, selvom det koster, at stå frem.
    Like
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 256 Visninger
  • Joan Kirk Jensen – ordene som lys i kroppen

    I Jyske Vestkysten fortæller Joan Kirk Jensen om et liv med mørke og med lys.�Om dæmoner, diagnoser – og om at skrive som en måde at forbinde sig på.

    “Jeg kan føle, at jeg får downloads ovenfra. Det kan være, jeg går i skoven, eller jeg ligger på gulvet. Så kommer det bare.”

    For Joan handler skrivningen om at være i kontakt med noget større.�Om at lade sproget komme fra kilden — fra både himmel og jord.

    Hun skriver alt i hånden, igen og igen, indtil sproget lyder, som musik næsten.�Det er sådan hendes seneste roman Possis (forlaget Em, 2025) blev til.
    – “Jeg føler, jeg skal skrive, fordi der er noget, der er vigtigere end mig selv.”
    forlaget em glæder sig over at udgive en forfatter som Joan – stemmer, der ikke taler for at larme, men for at skabe mening.

    Læs artiklen om Joan Kirk Jensen i Jyske Vestkysten. https://jv.dk/varde/joan-faar-downloads-fra-himlen

    Og læs mere om hendes Possis her. https://forlagetem.dk/

    #uDkAnt #forlagetem #JoanKirkJensen #danskpoesi #danskprosa #litteratur #sprogogsamfund #erkendelse #forfatterliv #vestkysten #Varde #Possis
    🌿 Joan Kirk Jensen – ordene som lys i kroppen I Jyske Vestkysten fortæller Joan Kirk Jensen om et liv med mørke og med lys.�Om dæmoner, diagnoser – og om at skrive som en måde at forbinde sig på. “Jeg kan føle, at jeg får downloads ovenfra. Det kan være, jeg går i skoven, eller jeg ligger på gulvet. Så kommer det bare.” For Joan handler skrivningen om at være i kontakt med noget større.�Om at lade sproget komme fra kilden — fra både himmel og jord. ✍️ Hun skriver alt i hånden, igen og igen, indtil sproget lyder, som musik næsten.�Det er sådan hendes seneste roman Possis (forlaget Em, 2025) blev til. – “Jeg føler, jeg skal skrive, fordi der er noget, der er vigtigere end mig selv.” forlaget em glæder sig over at udgive en forfatter som Joan – stemmer, der ikke taler for at larme, men for at skabe mening. 💫 Læs artiklen om Joan Kirk Jensen i Jyske Vestkysten. https://jv.dk/varde/joan-faar-downloads-fra-himlen 📖 Og læs mere om hendes Possis her. https://forlagetem.dk/ #uDkAnt #forlagetem #JoanKirkJensen #danskpoesi #danskprosa #litteratur #sprogogsamfund #erkendelse #forfatterliv #vestkysten #Varde #Possis
    JV.DK
    Joan får downloads fra himlen
    Efter år med dæmoner, diagnoser og tavshed skriver Joan Kirk Jensen ord, hun fornemmer som lys i kroppen. Hun vil ikke mere gemme sig, selvom det koster, at stå frem.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 231 Visninger
  • Jeg gik her til aften ad en halvmørk villavej.
    Lidt henne var der var gruppe små piger, der ude for at "halloweene".

    "Se, der er en gammel mand", sagde den ene.

    Jeg vendte mig, men kunne ikke få øje på nogen.
    Måske halter det lidt med synet?

    Eller er det mon selverkendelsen, der ikke er blevet opdateret?
    Jeg gik her til aften ad en halvmørk villavej. Lidt henne var der var gruppe små piger, der ude for at "halloweene". "Se, der er en gammel mand", sagde den ene. Jeg vendte mig, men kunne ikke få øje på nogen. Måske halter det lidt med synet? Eller er det mon selverkendelsen, der ikke er blevet opdateret? 😃
    Haha
    Like
    18
    4 Kommentarer 0 Delinger 395 Visninger
  • Frivillig Fredag

    Dagen hvor vi hylder frivilligheden.

    Vores samfund er blandt andet bygget op omkring et stærkt foreningsliv, og det er en så naturlig del af vores hverdag, at vi nok ikke tænker så meget over det i vores dagligdag.
    Derfor er det vigtigt at vi hvert år har Frivillig Fredag.
    Som en påmindelse om hvor vigtige alle de frivillige er og hvilken stor forskel de hver især gør, med hver deres bidrag.

    Samt for at vise taknemmelighed og anerkendelse for alle de frivilliges indsats.
    Uden jer, ville vi alle miste så mange muligheder og glæder.

    Derfor, TAK! Tak til enhver som via frivilligheden bidrager til de fantastiske fællesskaber som vi har i Danmark

    Som formand for Frivilligcenter Aabenraa’s bestyrelse, har jeg glædet mig til at fejre frivilligheden i dag.

    Dagen startede for mig med champagnebrunch hos Frivilligcenter Aabenraa, i selskab med repræsentanter fra forskellige foreninger i Aabenraa.
    Det er altid en fornøjelse at tale med frivillige ildsjæle. At lytte til de mange fortællinger, og udveksling af erfaringer.

    Bagefter blev der afholdt åbent hus hos Frivilligcenter Aabenraa.

    I dagens anledning skulle der også uddeles en Frivilligpris.

    Den er netop blevet overrakt her i Byrådssalen og modtagerne af Frivillighedsprisen 2025 og en check på 10.000 kr., blev i år:

    Vågetjenesten Røde Kors Aabenraa.

    Et kæmpe stort tillykke med den velfortjente anerkendelse og præmien

    Ikke alle har tid eller mulighed for at være frivillig, men alle kan faktisk være med til at gøre det lidt sjovere at være frivillig.
    Det kan man f.eks. gøre ved at huske at smile til de frivillige som man møder

    Har du husket at smile til en frivillig i dag?
    Frivillig Fredag Dagen hvor vi hylder frivilligheden. Vores samfund er blandt andet bygget op omkring et stærkt foreningsliv, og det er en så naturlig del af vores hverdag, at vi nok ikke tænker så meget over det i vores dagligdag. Derfor er det vigtigt at vi hvert år har Frivillig Fredag. Som en påmindelse om hvor vigtige alle de frivillige er og hvilken stor forskel de hver især gør, med hver deres bidrag. Samt for at vise taknemmelighed og anerkendelse for alle de frivilliges indsats. Uden jer, ville vi alle miste så mange muligheder og glæder. Derfor, TAK! Tak til enhver som via frivilligheden bidrager til de fantastiske fællesskaber som vi har i Danmark ❤️ Som formand for Frivilligcenter Aabenraa’s bestyrelse, har jeg glædet mig til at fejre frivilligheden i dag. Dagen startede for mig med champagnebrunch hos Frivilligcenter Aabenraa, i selskab med repræsentanter fra forskellige foreninger i Aabenraa. Det er altid en fornøjelse at tale med frivillige ildsjæle. At lytte til de mange fortællinger, og udveksling af erfaringer. Bagefter blev der afholdt åbent hus hos Frivilligcenter Aabenraa. I dagens anledning skulle der også uddeles en Frivilligpris. Den er netop blevet overrakt her i Byrådssalen og modtagerne af Frivillighedsprisen 2025 og en check på 10.000 kr., blev i år: Vågetjenesten Røde Kors Aabenraa. Et kæmpe stort tillykke med den velfortjente anerkendelse og præmien 🎉 Ikke alle har tid eller mulighed for at være frivillig, men alle kan faktisk være med til at gøre det lidt sjovere at være frivillig. Det kan man f.eks. gøre ved at huske at smile til de frivillige som man møder 😃 Har du husket at smile til en frivillig i dag?
    Love
    Like
    Yay
    12
    1 Kommentarer 0 Delinger 393 Visninger
  • August er ved at være forbi, og efteråret anes allerede i vinden, men fortvivl ikke, for i morgen udkommer en helt særlig bog, som jeg er særdeles stolt over at have fået mulighed for at være redaktør på.

    Jeg havde egentligt lukket for modtagelse af uopfordrede manuskripter på 2 Feet i erkendelse af, at det var jeg nødt til, hvis jeg nogensinde skulle få plads til selv at skrive i løbet af 2025. Men jeg havde begået den lille fejl at skrive, at der var lukket for manuskripter året ud, så 2024 var knap overstået, før de første manuskripter lå i min indbakke, og jeg fik travlt med at rette fejlen med året ud på 2 Feets hjemmeside.

    Af samme grund havde jeg ingen forventninger om, at der blandt de manuskripter, der nu lå min indbakke, var nogle, jeg ville have mod på at udgive. Det ville virkelig kræve noget ud over det sædvanlige, for jeg havde allerede sat faste ugedage af til forberedelse af min egen kommende roman, og at tage et manus mere ind, i hvad der i forvejen tegnede til at blive et noget fortravlet forårsprogram for mig som forlægger, så der skulle noget særligt til at få mig til at antage en nyt manus.

    Men det gjorde jeg.

    Et af manuskripterne var af Naja Roos, en forfatter, jeg med skam må erkende, at jeg ikke havde hørt om før, selvom hun allerede havde udgivet et par romaner andetsteds, men hold da op for en læseoplevelse det gemte på. I afsættet måske alt andet end dragende: Et år på en folkeskole beskrevet gennem ottende klasses klasselærerteam. Det var skrevet så skarpt, at jeg blev draget ind i historien, som havde det været en spændingsroman, og fulgte intrigerne mellem lærerne indbyrdes, mellem eleverne, elever og lærere, og forældrene imellem og forældrene og lærerne, og så lige den vaklende skoleledelse oveni, med bankende hjerte og et bittersødt smil på læben, for det var samtidig alt for genkendeligt.

    Det manus var ganske enkelt noget helt særligt. Så jeg tyggede på det nogle dage og besluttede så at tage et møde med forfatteren. Jeg må nok tilstå, at jeg var lidt forsigtig med at påtage mig redaktørrollen over for en skolelærer. Sikkert et gammelt spøgelse fra min egen skolegang. Så jeg ville lige mærke Naja på tænderne, inden jeg sagde endeligt ja.

    Samarbejdet viste sig nu at blive en særdeles behagelig oplevelse, og 'Mellemtime' som bogen hedder, er en bog, jeg er utrolig stolt over at have fået muligheden for at redigere og udgive. Jeg håber virkelig, at mange vil læse den, for dels bliver man klogere på, hvordan hverdagen er på en helt almindelig folkeskole, hvor politiske fokusområder klinger som hule paroler over en synkende skude, dels er det bare en fed historie, velskrevet, med nerve og indsigt ... og bid.
     
    August er ved at være forbi, og efteråret anes allerede i vinden, men fortvivl ikke, for i morgen udkommer en helt særlig bog, som jeg er særdeles stolt over at have fået mulighed for at være redaktør på. Jeg havde egentligt lukket for modtagelse af uopfordrede manuskripter på 2 Feet i erkendelse af, at det var jeg nødt til, hvis jeg nogensinde skulle få plads til selv at skrive i løbet af 2025. Men jeg havde begået den lille fejl at skrive, at der var lukket for manuskripter året ud, så 2024 var knap overstået, før de første manuskripter lå i min indbakke, og jeg fik travlt med at rette fejlen med året ud på 2 Feets hjemmeside. Af samme grund havde jeg ingen forventninger om, at der blandt de manuskripter, der nu lå min indbakke, var nogle, jeg ville have mod på at udgive. Det ville virkelig kræve noget ud over det sædvanlige, for jeg havde allerede sat faste ugedage af til forberedelse af min egen kommende roman, og at tage et manus mere ind, i hvad der i forvejen tegnede til at blive et noget fortravlet forårsprogram for mig som forlægger, så der skulle noget særligt til at få mig til at antage en nyt manus. Men det gjorde jeg. Et af manuskripterne var af Naja Roos, en forfatter, jeg med skam må erkende, at jeg ikke havde hørt om før, selvom hun allerede havde udgivet et par romaner andetsteds, men hold da op for en læseoplevelse det gemte på. I afsættet måske alt andet end dragende: Et år på en folkeskole beskrevet gennem ottende klasses klasselærerteam. Det var skrevet så skarpt, at jeg blev draget ind i historien, som havde det været en spændingsroman, og fulgte intrigerne mellem lærerne indbyrdes, mellem eleverne, elever og lærere, og forældrene imellem og forældrene og lærerne, og så lige den vaklende skoleledelse oveni, med bankende hjerte og et bittersødt smil på læben, for det var samtidig alt for genkendeligt. Det manus var ganske enkelt noget helt særligt. Så jeg tyggede på det nogle dage og besluttede så at tage et møde med forfatteren. Jeg må nok tilstå, at jeg var lidt forsigtig med at påtage mig redaktørrollen over for en skolelærer. Sikkert et gammelt spøgelse fra min egen skolegang. Så jeg ville lige mærke Naja på tænderne, inden jeg sagde endeligt ja. Samarbejdet viste sig nu at blive en særdeles behagelig oplevelse, og 'Mellemtime' som bogen hedder, er en bog, jeg er utrolig stolt over at have fået muligheden for at redigere og udgive. Jeg håber virkelig, at mange vil læse den, for dels bliver man klogere på, hvordan hverdagen er på en helt almindelig folkeskole, hvor politiske fokusområder klinger som hule paroler over en synkende skude, dels er det bare en fed historie, velskrevet, med nerve og indsigt ... og bid.  
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Pyotr Ilyich Tchaikovsky var den første russiske komponist, som opnåede varig anerkendelse i den vestlige verden.
    "Nøddeknækkeren", "Romeo & Julie", "Svanesøen", " 1812 ouverturen", for bare at nævne noget af hans musik.
    https://open.spotify.com/track/6ntetyfnnMqBsv2rduCp8x?si=4288114231274805
    Pyotr Ilyich Tchaikovsky var den første russiske komponist, som opnåede varig anerkendelse i den vestlige verden. "Nøddeknækkeren", "Romeo & Julie", "Svanesøen", " 1812 ouverturen", for bare at nævne noget af hans musik. https://open.spotify.com/track/6ntetyfnnMqBsv2rduCp8x?si=4288114231274805
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 234 Visninger
  • Ulykken i Sønderjylland i går har gjort et stærkt indtryk på mig. Jeg havde selv passeret stedet kort tid inden, og det satte mange følelser i gang. Jeg har tidligere oplevet, hvor voldsomt det er, når det går galt på jernbanen. Jeg arbejdede selv på et tog, da en personpåkørsel skete, og jeg befandt mig allerforrest. Lydene, tiden og hele den fysiske fornemmelse af selve sammenstødet sidder stadig meget klart i mig den dag i dag. Det er en oplevelse, man aldrig glemmer.

    Derfor ramte nyheden i går ekstra hårdt. Da jeg i aftes talte med B.T. om baggrunden for min reaktion, forklarede jeg også, hvordan sådanne oplevelser bliver siddende i én, og hvorfor jeg straks tænkte på de berørte og deres pårørende: https://www.bt.dk/samfund/oproert-politiker-efter-ulykke-det-kunne-have-vaeret-mig

    Mine tanker går først og fremmest til de mennesker, der blev ramt direkte – til de tilskadekomne og deres nærmeste, som på et øjeblik har fået vendt deres liv på hovedet.

    Jeg føler samtidig en dyb respekt og taknemmelighed for de redningsfolk, politibetjente og DSB-medarbejdere, der trådte til. Det kræver både professionalisme og stort menneskeligt overskud at handle i sådan en situation, og deres indsats fortjener vores anerkendelse.

    Ulykker som denne rammer som et lyn fra en klar himmel. Det kunne have været hvem som helst. Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun ser det som en overskrift, men husker menneskene bag – de ramte, deres nærmeste og dem, der hjælper.
    Ulykken i Sønderjylland i går har gjort et stærkt indtryk på mig. Jeg havde selv passeret stedet kort tid inden, og det satte mange følelser i gang. Jeg har tidligere oplevet, hvor voldsomt det er, når det går galt på jernbanen. Jeg arbejdede selv på et tog, da en personpåkørsel skete, og jeg befandt mig allerforrest. Lydene, tiden og hele den fysiske fornemmelse af selve sammenstødet sidder stadig meget klart i mig den dag i dag. Det er en oplevelse, man aldrig glemmer. Derfor ramte nyheden i går ekstra hårdt. Da jeg i aftes talte med B.T. om baggrunden for min reaktion, forklarede jeg også, hvordan sådanne oplevelser bliver siddende i én, og hvorfor jeg straks tænkte på de berørte og deres pårørende: https://www.bt.dk/samfund/oproert-politiker-efter-ulykke-det-kunne-have-vaeret-mig Mine tanker går først og fremmest til de mennesker, der blev ramt direkte – til de tilskadekomne og deres nærmeste, som på et øjeblik har fået vendt deres liv på hovedet. Jeg føler samtidig en dyb respekt og taknemmelighed for de redningsfolk, politibetjente og DSB-medarbejdere, der trådte til. Det kræver både professionalisme og stort menneskeligt overskud at handle i sådan en situation, og deres indsats fortjener vores anerkendelse. Ulykker som denne rammer som et lyn fra en klar himmel. Det kunne have været hvem som helst. Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun ser det som en overskrift, men husker menneskene bag – de ramte, deres nærmeste og dem, der hjælper.
    Like
    Sad
    4
    1 Kommentarer 0 Delinger 370 Visninger
  • 40 % flere vil være sygeplejersker i Norge – hvad gør de rigtigt?

    Dette ligger ærligt talt en kende uden for mit ekspertområde. Men jeg kan ikke lade være med at være både imponeret og forundret over tallene fra Norge.

    I 2025 er sygeplejerskeuddannelsen blevet det mest populære studie i landet, og antallet af ansøgere er steget med hele 40 % sammenlignet med sidste år!

    Hvordan er det lykkedes?

    Karakterkrav i norsk og matematik er fjernet, så fokus er på motivation og potentiale.
    Flere studiepladser er oprettet – OsloMet har fx oplevet over 60 % stigning og måtte etablere ekstra undervisnings- og praktikpladser samt et nyt deltidsstudie.
    Fleksible deltidsstudier gør det muligt at læse videre senere i livet – også med job og familie.
    Studenterorganisationerne tilbyder støtte, fra boliger, rådgivning og sundhedshjælp til børnepasning og studiecaféer – ofte med monopol på campusservice.
    Sygeplejersker nyder høj tillid og respekt, og rangerer ofte som det næstmest respekterede erhverv efter brandfolk.
    Bedre startløn og vilkår end i Danmark, med rekrutteringstillæg i udsatte områder.
    Staten arbejder målrettet med rekruttering, fastholdelse og efteruddannelse.
    Faget præsenteres som en karriere med mening og udvikling, ikke som “kvindefag” eller “omsorgsarbejde”.
    Medierne løfter succeshistorier frem og giver plads til rollemodeller i stedet for kun krisestof.

    Der er mange faktorer i spil – men summen er tydelig: Norge investerer i både uddannelse og anerkendelse af faget, og resultaterne viser sig.

    Måske noget vi her i Danmark bør kigge lidt nærmere på?

    Læs selv her:
    https://www.vg.no/nyheter/i/lwq1be/rekordaar-for-sykepleierstudiene
    40 % flere vil være sygeplejersker i Norge – hvad gør de rigtigt? Dette ligger ærligt talt en kende uden for mit ekspertområde. Men jeg kan ikke lade være med at være både imponeret og forundret over tallene fra Norge. I 2025 er sygeplejerskeuddannelsen blevet det mest populære studie i landet, og antallet af ansøgere er steget med hele 40 % sammenlignet med sidste år! Hvordan er det lykkedes? 🔹 Karakterkrav i norsk og matematik er fjernet, så fokus er på motivation og potentiale. 🔹 Flere studiepladser er oprettet – OsloMet har fx oplevet over 60 % stigning og måtte etablere ekstra undervisnings- og praktikpladser samt et nyt deltidsstudie. 🔹 Fleksible deltidsstudier gør det muligt at læse videre senere i livet – også med job og familie. 🔹 Studenterorganisationerne tilbyder støtte, fra boliger, rådgivning og sundhedshjælp til børnepasning og studiecaféer – ofte med monopol på campusservice. 🔹 Sygeplejersker nyder høj tillid og respekt, og rangerer ofte som det næstmest respekterede erhverv efter brandfolk. 🔹 Bedre startløn og vilkår end i Danmark, med rekrutteringstillæg i udsatte områder. 🔹 Staten arbejder målrettet med rekruttering, fastholdelse og efteruddannelse. 🔹 Faget præsenteres som en karriere med mening og udvikling, ikke som “kvindefag” eller “omsorgsarbejde”. 🔹 Medierne løfter succeshistorier frem og giver plads til rollemodeller i stedet for kun krisestof. Der er mange faktorer i spil – men summen er tydelig: Norge investerer i både uddannelse og anerkendelse af faget, og resultaterne viser sig. Måske noget vi her i Danmark bør kigge lidt nærmere på? Læs selv her: 👉 https://www.vg.no/nyheter/i/lwq1be/rekordaar-for-sykepleierstudiene
    Like
    2
    2 Kommentarer 0 Delinger 775 Visninger
  • Femte billede i serien fra 2022, som jeg for mig selv kaldte 'Røde løbere', fordi farven rød var dominerende, og malingen løb :-)

    Jeg arbejder ofte meget langsomt, og når det kommer til mine malerier, arbejder jeg ekstremt langsomt. Et billede af denne størrelse, dvs omkring 70 x 100 cm arbejder jeg gerne en månedstid på, af og til længere. 

    Det betyder på ingen måde, at jeg arbejder fuld tid i en måned på et billede, men at jeg går til og fra billedet, maler lidt hver dag, men det er tit tiden, mellem jeg maler, der er den vigtigste, hvor jeg går og kigger på det og spekulerer på, hvad jeg kan gøre, male, tone som næste skridt. 

    Det underlige er, at jeg aldrig rigtig ved, hvor langt der er igen, før et billede er færdigt. Det er tit sket, at jeg har tænkt, at nu er den der næsten, så jeg bliver nok færdig i løbet af få dage, for blot at opdage, at det gjorde jeg så ikke. Erkendelsen af, at nu er færdigt, kommer gerne lidt overrumplende. 

    Dette billede er opmagasineret nede i kælderen. Det er som udgangspunkt til salg, men med forbehold. I fald det har taget skade dernede, sælges det ikke.

    Akryl på bogbinderpap, Lakeret og opklæbet på blindramme.
    70 x 100 cm (med forbehold, formentlig en anelse større).
    Malet i 2022.

    Er du interesseret, så skriv til mig, så tjekker jeg mål og stand. Pris er noget, vi kan tale om.
    Femte billede i serien fra 2022, som jeg for mig selv kaldte 'Røde løbere', fordi farven rød var dominerende, og malingen løb :-) Jeg arbejder ofte meget langsomt, og når det kommer til mine malerier, arbejder jeg ekstremt langsomt. Et billede af denne størrelse, dvs omkring 70 x 100 cm arbejder jeg gerne en månedstid på, af og til længere.  Det betyder på ingen måde, at jeg arbejder fuld tid i en måned på et billede, men at jeg går til og fra billedet, maler lidt hver dag, men det er tit tiden, mellem jeg maler, der er den vigtigste, hvor jeg går og kigger på det og spekulerer på, hvad jeg kan gøre, male, tone som næste skridt.  Det underlige er, at jeg aldrig rigtig ved, hvor langt der er igen, før et billede er færdigt. Det er tit sket, at jeg har tænkt, at nu er den der næsten, så jeg bliver nok færdig i løbet af få dage, for blot at opdage, at det gjorde jeg så ikke. Erkendelsen af, at nu er færdigt, kommer gerne lidt overrumplende.  Dette billede er opmagasineret nede i kælderen. Det er som udgangspunkt til salg, men med forbehold. I fald det har taget skade dernede, sælges det ikke. Akryl på bogbinderpap, Lakeret og opklæbet på blindramme. 70 x 100 cm (med forbehold, formentlig en anelse større). Malet i 2022. Er du interesseret, så skriv til mig, så tjekker jeg mål og stand. Pris er noget, vi kan tale om.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 264 Visninger
  • Det klassiske øjeblik.
    Fanny Mendelssohn er storesøster til den noget mere berømte Felix Mendelssohn.
    Jeg vil lige nævne, at han kun nød større anerkendelse i sin samtid, fordi han som mand som udgangspunkt, fik større opmærksomhed - det lå i tiden.
    Selvom han var imod at søsteren udgav sine noder, så var han dog bevidst om, at storesøster havde større evner, både som pianist og komponist end han selv havde - og det var til gengæld usædvanligt at han erkendte det.
    Er vi ovre den hurdle i kønsdebatten i vore dage? Nej ..... det er vi nok ikke.
    https://open.spotify.com/track/58I1vBvQyCzucuxkMl9Pwc?si=e31250d504f74621
    Det klassiske øjeblik. Fanny Mendelssohn er storesøster til den noget mere berømte Felix Mendelssohn. Jeg vil lige nævne, at han kun nød større anerkendelse i sin samtid, fordi han som mand som udgangspunkt, fik større opmærksomhed - det lå i tiden. Selvom han var imod at søsteren udgav sine noder, så var han dog bevidst om, at storesøster havde større evner, både som pianist og komponist end han selv havde - og det var til gengæld usædvanligt at han erkendte det. Er vi ovre den hurdle i kønsdebatten i vore dage? Nej ..... det er vi nok ikke. https://open.spotify.com/track/58I1vBvQyCzucuxkMl9Pwc?si=e31250d504f74621
    0 Kommentarer 0 Delinger 166 Visninger
Flere resultater