Google lovede at beskytte data. Det gjorde de ikke.

En ny sag fra Electronic Frontier Foundation viser, hvor hurtigt det kan gå galt, når vi overlader vores digitale liv til amerikansk Big Tech.

En studerende fik udleveret sine data til de amerikanske immigrationsmyndigheder (ICE).
Ikke efter en dommerkendelse.
Ikke efter en retssag.
Men via en administrativ ordre - uden dommer, uden beviskrav.

Og måske vigtigst:
Han fik ikke engang besked i tide til at kunne forsvare sig.

Læs sagen her:
https://www.eff.org/deeplinks/2026/04/google-broke-its-promise-me-now-ice-has-my-data

Google har ellers i årevis lovet, at de vil informere brugere før de udleverer data til myndigheder.
Men i praksis skete det først bagefter, når skaden var sket.

Læs mere her:
https://www.eff.org/press/releases/eff-state-ags-investigate-googles-broken-promise-users-targeted-government

Det her er ikke bare en amerikansk historie.
Det er en påmindelse til os alle:

Når dine data ligger hos Big Tech, er det ikke dig, der bestemmer
Når myndigheder banker på, er det ikke dine rettigheder, der vejer tungest
Og når løfter brydes, opdager du det først, når det er for sent

Vi taler ofte om digital suverænitet og europæiske alternativer.
Måske er det ikke bare en politisk diskussion, men et spørgsmål om helt grundlæggende rettigheder.

Det er værd at tænke over, næste gang vi lægger vores mails, dokumenter og liv i hænderne på virksomheder uden for Europa.

#dkpol #datasikkerhed #digitalsuverænitet #BigTech

Stor ros til Psykiatrifonden for to vigtige og nuancerede indlæg om AI-chatbots som “terapeuter”.

Vi står midt i en udvikling, hvor teknologien rykker hurtigt. Men det gør de svære spørgsmål altså også.

Jeg har selv tidligere advaret mod, at vi ukritisk begynder at bruge chatbots i de mest sårbare situationer i livet. Ikke fordi teknologien ikke har potentiale, for det har den. Men fordi vi risikerer at erstatte noget grundlæggende menneskeligt med noget, der kun kan efterligne det.

Og så er der datasikkerheden. Når mennesker deler dybt personlige oplysninger, er det afgørende, hvor de havner, og hvem der kan få adgang. Vi er stadig ofte afhængige af løsninger uden for Europa, og det rejser helt reelle spørgsmål om lovgivning og adgang, også i forhold til amerikanske myndigheder.

Ja, chatbots kan genkende mønstre. Det er en styrke. Men så skal vi også bruge den ansvarligt. F.eks. ved at henvise videre til rigtige mennesker og tilbud som Livslinien, når der er tegn på mistrivsel.

For i sidste ende handler det om mennesker, der møder mennesker.

Derfor er det både rettidigt og nødvendigt, at Psykiatrifonden tager debatten på en saglig og balanceret måde.

Jeg tager det her som en anledning til igen at bringe emnet op.

Læs med her:
https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter

https://psykiatrifonden.dk/om-os/mener-psykiatrifonden/chatbots-er-paa-vej-ind-vores-mest-saarbare-rum-er-nu-vi-skal-saette

Undskyld hvis jeg ser lidt træt ud.

Men det bliver man altså, når man for 27. gang skal forklare en kollega, at open source ikke handler om at “EU vil diktere”, hvordan virksomheder skal udvikle software.

For det er jo de lukkede systemer, der dikterer.

Når data ikke kan flyttes, og systemer ikke kan tale sammen, så er man ikke i et frit marked. Så er man låst.

Ja, der er også en vigtig diskussion om datasikkerhed, amerikansk lovgivning og forsyningssikkerhed. Hvis vores data ligger under andre landes jurisdiktion, har vi ikke fuld kontrol.

Men det er kun en del af problemet.

For hvis vi bare erstatter amerikansk afhængighed med europæisk afhængighed i lukkede systemer, så har vi ikke løst noget. Vi har bare flyttet det.

Det handler derfor ikke kun om open source, men om åbne standarder og portabilitet.

At data kan flyttes.
At systemer kan samarbejde.
At man kan vælge frit.

Virksomheder som Nextcloud viser, at man sagtens kan kombinere open source med stærke forretninger.

Så nej, det handler ikke om at diktere.

Det handler om at undgå at blive dikteret for.

En lidt ældre artikel, men nok ikke overraskende - Artiklen afslører, at amerikansk politi i hemmelighed har købt lokationsdata fra helt almindelige apps som Waze og Starbucks. De har brugt dataene til at overvåge og spore folks færden uden en dommerkendelse – og uden at firmaerne bag appene overhovedet vidste det https://9to5mac.com/2022/09/01/smartphone-location-data-2/

#Privatliv #Datasikkerhed #Privacy #DataPrivacy #LocationTracking

Tastaturkrigere. Trolde. Frivillighed. Netværk. Moderation. Ytringsfrihed. #Datasikkerhed. #Privatlivspolitik. #Algoritmer. Sponsoreret indhold. Skærmtid…

kom og være med i Århus d. 23. oktober til en snak omkring fremtidens digitale netværk

#SoMe #Aarhus #Foredrag #Netværk

https://www.dokk1.dk/det-sker/fremtidens-digitale-faellesskaber-med-kim-domino-evers?occurrence=2853150

Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der kigger kritisk på nu, hvilke amerikanske programmer, jeg bruger, og hvilke data de opsamler om mig.

Noget er håbløst at undvære, fx Windows på computeren og Android på telefonen - blandt andet fordi nogle andre programmer kun kan køre på de platforme. Men der er trods alt nogle ændringer, jeg kan og vil foretage.

Browser: Slut med Edge og Chrome - i stedet går jeg over til Opera både på computer og telefon. Den er norsk og ganske glimrende.

Søgemaskine: Slut med Google og Bing search - i stedet går jeg over til Qwant. Den er fransk. Den bruger stadig Bing, når den ikke selv kan, men der er et samarbejde på vej mellem tyske Ecclesia og Qwant, så det er vist bare et spørgsmål om tid, før Europa kan helt selv.

Vi vælger formentlig at betale for en familieløsning (6 brugere) hos Proton - og inviterer børnene indenfor. Den dækker mail (i stedet for gmail, yahoo o.l.), kalender (i stedet for Google calendar), cloud storage (i stedet for DropBox), Password husker (i stedet for KeePass). Proton er schweizisk, alt er krypteret og omfattet af europæiske krav til datasikkerhed. Der findes også en mindre, men gratis udgave.

Dermed kan jeg nedlægge min Google konto og bede dem om at slette alle mine data. Min YouTube konto kan også slettes.

Microsoft Office pakken bliver erstattet af LibreOffice. Jeg har en udfordring med nogle løsninger, jeg selv har udviklet oven på Microsoft Access (databaseprogrammet), så det vil kræve noget arbejde. Men det må jeg se på. Det sparer mig i øvrigt også for 1000 kr. om året.

Det er i hvert fald første step. Men der er også meget, jeg ikke lige kan udskifte, fx det nodeskrivningsprogram, jeg har brugt flittigt i 30 år, og som har gemt alle mine noder i et proprietært format. Hvis jeg skulle begynde forfra, ville jeg vælge MuseScore, som er open source og også kan køre på Linux.

Eller det (amerikanske) nodearkiv, jeg bruger i Windows sammen med mine (Android) tablets, og som jeg er vanvittig glad for. Det er trods alt et lille firma, og det opsamler så vidt jeg ved ikke nogen personlige data om mig.

Så træerne vokser ikke ind i himlen.