• Praktikken er faldet på plads, så fra i dag kan du blive medlem af Foreningen Sociial - og dermed blive medejer af Socii.dk.

    Som I jo ved så har Socii alle funktionerne som du kender, og de fungerer og ser ud som de plejer;
    personligt feed
    grupper
    sider
    Mobilapps
    + en messenger-chatapp hvor du kan skrive med dine venner. Enten 1:1 eller i en tråd med flere.
    Igen: Ligesom du kender det.

    Vi ved at DU (naturligvis) går meget op i datasikkerhed og demokratisk infrastruktur.
    Men vi tror også, at de fleste af dine venner og moster Oda og Henning fra foreningens bestyrelse interesserer sig så lidt for digital suverænitet, misinformation og skadelige algoritmer at de ikke orker både at skulle skifte platform og OGSÅ vænne sig til at alting fungerer på en ny og anderledes måde.

    Derfor er Socii med vilje designet og opbygget, så det er nemt og genkendeligt at bruge. Også for Henning

    Og ja, platformen er dansk og primært for folk i Danmark. Der er dog så mange andre internationale platforme i dag, at der er masser af muligheder for at holde kontakten med udlandet allerede.

    Men hvorfor er I en forening?
    Fordi det gør en forskel, at vi er demokratisk ejet.

    Vi vil ikke skabe endnu et socialt medie styret af profit, algoritmer og lukkede beslutninger taget af privatpersoner der kan give op på deres ellers gyldne løfter og principper, når de bliver presset eller lokket af økonomi, indflydelse eller politiske interesser.
    Den fejl må vi ikke gentage.

    Vi skaber derfor en platform med fællesskab, tryghed, medansvar og demokratisk deltagelse som fundament.

    Og fra i dag kan du blive medlem - og støtte den fremtidige udvikling af Socii og den kritiske bevægelse for digital demokratisk suverænitet.

    Som Socii-bruger skal man IKKE være medlem.
    Som medlem får du IKKE adgang til ekstrafunktioner.
    Adgangen til Socii.dk skal være lige, for alle danskere.

    Til gengæld får du demokratisk indflydelse på Socii’s og foreningens fremtid, stemmeret på generalforsamlingen, mulighed for at stille op til bestyrelsen og indsigt i arbejdet.

    Et medlemskab koster blot 101 kr. om året.

    Læs mere og meld dig ind her:
    https://foreningen-sociial.dk/bliv-medlem

    Og tak til alle jer der allerede er med på Socii, og jer der har rådgivet os undervejs - I har gjort det muligt for os nu at være nået her til!

    Velkommen til Socii.
    Praktikken er faldet på plads, så fra i dag kan du blive medlem af Foreningen Sociial - og dermed blive medejer af Socii.dk. Som I jo ved så har Socii alle funktionerne som du kender, og de fungerer og ser ud som de plejer; ✅ personligt feed ✅ grupper ✅ sider ✅ Mobilapps + en messenger-chatapp hvor du kan skrive med dine venner. Enten 1:1 eller i en tråd med flere. Igen: Ligesom du kender det. Vi ved at DU (naturligvis) går meget op i datasikkerhed og demokratisk infrastruktur. Men vi tror også, at de fleste af dine venner og moster Oda og Henning fra foreningens bestyrelse interesserer sig så lidt for digital suverænitet, misinformation og skadelige algoritmer at de ikke orker både at skulle skifte platform og OGSÅ vænne sig til at alting fungerer på en ny og anderledes måde. Derfor er Socii med vilje designet og opbygget, så det er nemt og genkendeligt at bruge. Også for Henning ♥️ Og ja, platformen er dansk 🇩🇰 og primært for folk i Danmark. Der er dog så mange andre internationale platforme i dag, at der er masser af muligheder for at holde kontakten med udlandet allerede. Men hvorfor er I en forening? Fordi det gør en forskel, at vi er demokratisk ejet. Vi vil ikke skabe endnu et socialt medie styret af profit, algoritmer og lukkede beslutninger taget af privatpersoner der kan give op på deres ellers gyldne løfter og principper, når de bliver presset eller lokket af økonomi, indflydelse eller politiske interesser. Den fejl må vi ikke gentage. Vi skaber derfor en platform med fællesskab, tryghed, medansvar og demokratisk deltagelse som fundament. Og fra i dag kan du blive medlem - og støtte den fremtidige udvikling af Socii og den kritiske bevægelse for digital demokratisk suverænitet. ✔️ Som Socii-bruger skal man IKKE være medlem. ✔️ Som medlem får du IKKE adgang til ekstrafunktioner. ✔️ Adgangen til Socii.dk skal være lige, for alle danskere. Til gengæld får du demokratisk indflydelse på Socii’s og foreningens fremtid, stemmeret på generalforsamlingen, mulighed for at stille op til bestyrelsen og indsigt i arbejdet. Et medlemskab koster blot 101 kr. om året. Læs mere og meld dig ind her: https://foreningen-sociial.dk/bliv-medlem Og tak til alle jer der allerede er med på Socii, og jer der har rådgivet os undervejs - I har gjort det muligt for os nu at være nået her til! 🙏 Velkommen til Socii.
    Like
    Love
    Yay
    12
    9 Kommentarer 1 Delinger 1K Visninger
  • Google lovede at beskytte data. Det gjorde de ikke.

    En ny sag fra Electronic Frontier Foundation viser, hvor hurtigt det kan gå galt, når vi overlader vores digitale liv til amerikansk Big Tech.

    En studerende fik udleveret sine data til de amerikanske immigrationsmyndigheder (ICE).
    Ikke efter en dommerkendelse.
    Ikke efter en retssag.
    Men via en administrativ ordre - uden dommer, uden beviskrav.

    Og måske vigtigst:
    Han fik ikke engang besked i tide til at kunne forsvare sig.

    Læs sagen her:
    https://www.eff.org/deeplinks/2026/04/google-broke-its-promise-me-now-ice-has-my-data

    Google har ellers i årevis lovet, at de vil informere brugere før de udleverer data til myndigheder.
    Men i praksis skete det først bagefter, når skaden var sket.

    Læs mere her:
    https://www.eff.org/press/releases/eff-state-ags-investigate-googles-broken-promise-users-targeted-government

    Det her er ikke bare en amerikansk historie.
    Det er en påmindelse til os alle:

    Når dine data ligger hos Big Tech, er det ikke dig, der bestemmer
    Når myndigheder banker på, er det ikke dine rettigheder, der vejer tungest
    Og når løfter brydes, opdager du det først, når det er for sent

    Vi taler ofte om digital suverænitet og europæiske alternativer.
    Måske er det ikke bare en politisk diskussion, men et spørgsmål om helt grundlæggende rettigheder.

    Det er værd at tænke over, næste gang vi lægger vores mails, dokumenter og liv i hænderne på virksomheder uden for Europa.

    #dkpol #datasikkerhed #digitalsuverænitet #BigTech
    Google lovede at beskytte data. Det gjorde de ikke. En ny sag fra Electronic Frontier Foundation viser, hvor hurtigt det kan gå galt, når vi overlader vores digitale liv til amerikansk Big Tech. En studerende fik udleveret sine data til de amerikanske immigrationsmyndigheder (ICE). Ikke efter en dommerkendelse. Ikke efter en retssag. Men via en administrativ ordre - uden dommer, uden beviskrav. Og måske vigtigst: Han fik ikke engang besked i tide til at kunne forsvare sig. Læs sagen her: https://www.eff.org/deeplinks/2026/04/google-broke-its-promise-me-now-ice-has-my-data Google har ellers i årevis lovet, at de vil informere brugere før de udleverer data til myndigheder. Men i praksis skete det først bagefter, når skaden var sket. Læs mere her: https://www.eff.org/press/releases/eff-state-ags-investigate-googles-broken-promise-users-targeted-government Det her er ikke bare en amerikansk historie. Det er en påmindelse til os alle: 👉 Når dine data ligger hos Big Tech, er det ikke dig, der bestemmer 👉 Når myndigheder banker på, er det ikke dine rettigheder, der vejer tungest 👉 Og når løfter brydes, opdager du det først, når det er for sent Vi taler ofte om digital suverænitet og europæiske alternativer. Måske er det ikke bare en politisk diskussion, men et spørgsmål om helt grundlæggende rettigheder. Det er værd at tænke over, næste gang vi lægger vores mails, dokumenter og liv i hænderne på virksomheder uden for Europa. #dkpol #datasikkerhed #digitalsuverænitet #BigTech
    WWW.EFF.ORG
    Google Broke Its Promise to Me. Now ICE Has My Data.
    In 2025, Google gave Amandla Thomas-Johnson's data to ICE without giving him the chance to challenge the subpoena, breaking a nearly decade-long promise to notify users before handing their data to law enforcement.
    Like
    7
    1 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Stor ros til Psykiatrifonden for to vigtige og nuancerede indlæg om AI-chatbots som “terapeuter”.

    Vi står midt i en udvikling, hvor teknologien rykker hurtigt. Men det gør de svære spørgsmål altså også.

    Jeg har selv tidligere advaret mod, at vi ukritisk begynder at bruge chatbots i de mest sårbare situationer i livet. Ikke fordi teknologien ikke har potentiale, for det har den. Men fordi vi risikerer at erstatte noget grundlæggende menneskeligt med noget, der kun kan efterligne det.

    Og så er der datasikkerheden. Når mennesker deler dybt personlige oplysninger, er det afgørende, hvor de havner, og hvem der kan få adgang. Vi er stadig ofte afhængige af løsninger uden for Europa, og det rejser helt reelle spørgsmål om lovgivning og adgang, også i forhold til amerikanske myndigheder.

    Ja, chatbots kan genkende mønstre. Det er en styrke. Men så skal vi også bruge den ansvarligt. F.eks. ved at henvise videre til rigtige mennesker og tilbud som Livslinien, når der er tegn på mistrivsel.

    For i sidste ende handler det om mennesker, der møder mennesker.

    Derfor er det både rettidigt og nødvendigt, at Psykiatrifonden tager debatten på en saglig og balanceret måde.

    Jeg tager det her som en anledning til igen at bringe emnet op.

    Læs med her:
    https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter

    https://psykiatrifonden.dk/om-os/mener-psykiatrifonden/chatbots-er-paa-vej-ind-vores-mest-saarbare-rum-er-nu-vi-skal-saette
    Stor ros til Psykiatrifonden for to vigtige og nuancerede indlæg om AI-chatbots som “terapeuter”. Vi står midt i en udvikling, hvor teknologien rykker hurtigt. Men det gør de svære spørgsmål altså også. Jeg har selv tidligere advaret mod, at vi ukritisk begynder at bruge chatbots i de mest sårbare situationer i livet. Ikke fordi teknologien ikke har potentiale, for det har den. Men fordi vi risikerer at erstatte noget grundlæggende menneskeligt med noget, der kun kan efterligne det. Og så er der datasikkerheden. Når mennesker deler dybt personlige oplysninger, er det afgørende, hvor de havner, og hvem der kan få adgang. Vi er stadig ofte afhængige af løsninger uden for Europa, og det rejser helt reelle spørgsmål om lovgivning og adgang, også i forhold til amerikanske myndigheder. Ja, chatbots kan genkende mønstre. Det er en styrke. Men så skal vi også bruge den ansvarligt. F.eks. ved at henvise videre til rigtige mennesker og tilbud som Livslinien, når der er tegn på mistrivsel. For i sidste ende handler det om mennesker, der møder mennesker. Derfor er det både rettidigt og nødvendigt, at Psykiatrifonden tager debatten på en saglig og balanceret måde. Jeg tager det her som en anledning til igen at bringe emnet op. Læs med her: https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter https://psykiatrifonden.dk/om-os/mener-psykiatrifonden/chatbots-er-paa-vej-ind-vores-mest-saarbare-rum-er-nu-vi-skal-saette
    PSYKIATRIFONDEN.DK
    Tema: Chatbots som skyggeterapeuter
    Ventelisterne til behandling er lange, mens behovet for hjælp og lindring kun vokser. Derfor vender flere sig mod kunstig intelligens som Claude, ChatGPT og Gemini for at få støtte og rådgivning. Men eksperter advarer: For nogle kan AI-terapeuten være direkte livsfarlig. I dette tema dykker vi ned i fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge en chatbot som terapeut.
    Yay
    Like
    3
    5 Kommentarer 0 Delinger 713 Visninger
  • Undskyld hvis jeg ser lidt træt ud.

    Men det bliver man altså, når man for 27. gang skal forklare en kollega, at open source ikke handler om at “EU vil diktere”, hvordan virksomheder skal udvikle software.

    For det er jo de lukkede systemer, der dikterer.

    Når data ikke kan flyttes, og systemer ikke kan tale sammen, så er man ikke i et frit marked. Så er man låst.

    Ja, der er også en vigtig diskussion om datasikkerhed, amerikansk lovgivning og forsyningssikkerhed. Hvis vores data ligger under andre landes jurisdiktion, har vi ikke fuld kontrol.

    Men det er kun en del af problemet.

    For hvis vi bare erstatter amerikansk afhængighed med europæisk afhængighed i lukkede systemer, så har vi ikke løst noget. Vi har bare flyttet det.

    Det handler derfor ikke kun om open source, men om åbne standarder og portabilitet.

    At data kan flyttes.
    At systemer kan samarbejde.
    At man kan vælge frit.

    Virksomheder som Nextcloud viser, at man sagtens kan kombinere open source med stærke forretninger.

    Så nej, det handler ikke om at diktere.

    Det handler om at undgå at blive dikteret for.
    Undskyld hvis jeg ser lidt træt ud. Men det bliver man altså, når man for 27. gang skal forklare en kollega, at open source ikke handler om at “EU vil diktere”, hvordan virksomheder skal udvikle software. For det er jo de lukkede systemer, der dikterer. Når data ikke kan flyttes, og systemer ikke kan tale sammen, så er man ikke i et frit marked. Så er man låst. Ja, der er også en vigtig diskussion om datasikkerhed, amerikansk lovgivning og forsyningssikkerhed. Hvis vores data ligger under andre landes jurisdiktion, har vi ikke fuld kontrol. Men det er kun en del af problemet. For hvis vi bare erstatter amerikansk afhængighed med europæisk afhængighed i lukkede systemer, så har vi ikke løst noget. Vi har bare flyttet det. Det handler derfor ikke kun om open source, men om åbne standarder og portabilitet. At data kan flyttes. At systemer kan samarbejde. At man kan vælge frit. Virksomheder som Nextcloud viser, at man sagtens kan kombinere open source med stærke forretninger. Så nej, det handler ikke om at diktere. Det handler om at undgå at blive dikteret for.
    Like
    Yay
    8
    3 Kommentarer 0 Delinger 576 Visninger
  • En lidt ældre artikel, men nok ikke overraskende - Artiklen afslører, at amerikansk politi i hemmelighed har købt lokationsdata fra helt almindelige apps som Waze og Starbucks. De har brugt dataene til at overvåge og spore folks færden uden en dommerkendelse – og uden at firmaerne bag appene overhovedet vidste det https://9to5mac.com/2022/09/01/smartphone-location-data-2/

    #Privatliv #Datasikkerhed #Privacy #DataPrivacy #LocationTracking
    En lidt ældre artikel, men nok ikke overraskende - Artiklen afslører, at amerikansk politi i hemmelighed har købt lokationsdata fra helt almindelige apps som Waze og Starbucks. De har brugt dataene til at overvåge og spore folks færden uden en dommerkendelse – og uden at firmaerne bag appene overhovedet vidste det https://9to5mac.com/2022/09/01/smartphone-location-data-2/ #Privatliv #Datasikkerhed #Privacy #DataPrivacy #LocationTracking
    Like
    Sad
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 818 Visninger
  • Tastaturkrigere. Trolde. Frivillighed. Netværk. Moderation. Ytringsfrihed. #Datasikkerhed. #Privatlivspolitik. #Algoritmer. Sponsoreret indhold. Skærmtid…

    kom og være med i Århus d. 23. oktober til en snak omkring fremtidens digitale netværk

    #SoMe #Aarhus #Foredrag #Netværk

    https://www.dokk1.dk/det-sker/fremtidens-digitale-faellesskaber-med-kim-domino-evers?occurrence=2853150
    Tastaturkrigere. Trolde. Frivillighed. Netværk. Moderation. Ytringsfrihed. #Datasikkerhed. #Privatlivspolitik. #Algoritmer. Sponsoreret indhold. Skærmtid… kom og være med i Århus d. 23. oktober til en snak omkring fremtidens digitale netværk #SoMe #Aarhus #Foredrag #Netværk https://www.dokk1.dk/det-sker/fremtidens-digitale-faellesskaber-med-kim-domino-evers?occurrence=2853150
    Like
    Yay
    Love
    5
    2 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der kigger kritisk på nu, hvilke amerikanske programmer, jeg bruger, og hvilke data de opsamler om mig.

    Noget er håbløst at undvære, fx Windows på computeren og Android på telefonen - blandt andet fordi nogle andre programmer kun kan køre på de platforme. Men der er trods alt nogle ændringer, jeg kan og vil foretage.

    Browser: Slut med Edge og Chrome - i stedet går jeg over til Opera både på computer og telefon. Den er norsk og ganske glimrende.

    Søgemaskine: Slut med Google og Bing search - i stedet går jeg over til Qwant. Den er fransk. Den bruger stadig Bing, når den ikke selv kan, men der er et samarbejde på vej mellem tyske Ecclesia og Qwant, så det er vist bare et spørgsmål om tid, før Europa kan helt selv.

    Vi vælger formentlig at betale for en familieløsning (6 brugere) hos Proton - og inviterer børnene indenfor. Den dækker mail (i stedet for gmail, yahoo o.l.), kalender (i stedet for Google calendar), cloud storage (i stedet for DropBox), Password husker (i stedet for KeePass). Proton er schweizisk, alt er krypteret og omfattet af europæiske krav til datasikkerhed. Der findes også en mindre, men gratis udgave.

    Dermed kan jeg nedlægge min Google konto og bede dem om at slette alle mine data. Min YouTube konto kan også slettes.

    Microsoft Office pakken bliver erstattet af LibreOffice. Jeg har en udfordring med nogle løsninger, jeg selv har udviklet oven på Microsoft Access (databaseprogrammet), så det vil kræve noget arbejde. Men det må jeg se på. Det sparer mig i øvrigt også for 1000 kr. om året.

    Det er i hvert fald første step. Men der er også meget, jeg ikke lige kan udskifte, fx det nodeskrivningsprogram, jeg har brugt flittigt i 30 år, og som har gemt alle mine noder i et proprietært format. Hvis jeg skulle begynde forfra, ville jeg vælge MuseScore, som er open source og også kan køre på Linux.

    Eller det (amerikanske) nodearkiv, jeg bruger i Windows sammen med mine (Android) tablets, og som jeg er vanvittig glad for. Det er trods alt et lille firma, og det opsamler så vidt jeg ved ikke nogen personlige data om mig.

    Så træerne vokser ikke ind i himlen.
    Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der kigger kritisk på nu, hvilke amerikanske programmer, jeg bruger, og hvilke data de opsamler om mig. Noget er håbløst at undvære, fx Windows på computeren og Android på telefonen - blandt andet fordi nogle andre programmer kun kan køre på de platforme. Men der er trods alt nogle ændringer, jeg kan og vil foretage. Browser: Slut med Edge og Chrome - i stedet går jeg over til Opera både på computer og telefon. Den er norsk og ganske glimrende. Søgemaskine: Slut med Google og Bing search - i stedet går jeg over til Qwant. Den er fransk. Den bruger stadig Bing, når den ikke selv kan, men der er et samarbejde på vej mellem tyske Ecclesia og Qwant, så det er vist bare et spørgsmål om tid, før Europa kan helt selv. Vi vælger formentlig at betale for en familieløsning (6 brugere) hos Proton - og inviterer børnene indenfor. Den dækker mail (i stedet for gmail, yahoo o.l.), kalender (i stedet for Google calendar), cloud storage (i stedet for DropBox), Password husker (i stedet for KeePass). Proton er schweizisk, alt er krypteret og omfattet af europæiske krav til datasikkerhed. Der findes også en mindre, men gratis udgave. Dermed kan jeg nedlægge min Google konto og bede dem om at slette alle mine data. Min YouTube konto kan også slettes. Microsoft Office pakken bliver erstattet af LibreOffice. Jeg har en udfordring med nogle løsninger, jeg selv har udviklet oven på Microsoft Access (databaseprogrammet), så det vil kræve noget arbejde. Men det må jeg se på. Det sparer mig i øvrigt også for 1000 kr. om året. Det er i hvert fald første step. Men der er også meget, jeg ikke lige kan udskifte, fx det nodeskrivningsprogram, jeg har brugt flittigt i 30 år, og som har gemt alle mine noder i et proprietært format. Hvis jeg skulle begynde forfra, ville jeg vælge MuseScore, som er open source og også kan køre på Linux. Eller det (amerikanske) nodearkiv, jeg bruger i Windows sammen med mine (Android) tablets, og som jeg er vanvittig glad for. Det er trods alt et lille firma, og det opsamler så vidt jeg ved ikke nogen personlige data om mig. Så træerne vokser ikke ind i himlen.
    Like
    3
    9 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger