Navigering i AI-fremtiden Er vi ved at blive kognitivt dovne, eller træner du aktivt din koncentrationsevne i hverdagen? AI beskrives ofte som en »ustoppelig tsunami«, og frygten for at blive overflødig lurer hos mange. Men vi skal erstatte følelsesbaseret panik med rationel, menneskelig styring. Som bindeled mellem DTU-forskning og praksis ser Thomas Bolander tre kritiske indsatsområder: Agentbaseret AI: Vi bevæger os fra simple svar til proaktive handlinger. Din digitale assistent vil f.eks. selv kunne se, at du er forsinket, og rykke dit næste møde uden din indblanding. Produktivitet vs. ulighed: AI kan redde et presset sundhedsvæsen, men i dag flyder værdien og data ofte direkte til Californien. Det kræver politisk rettidig omhu at sikre, at magten ikke centraliseres hos få tech-giganter. Hjernefitness: Vi er evolutionært udfordrede af tempoet. Vi skal træne hjernen, som vi trænede kroppen efter den industrielle revolution: a) Arbejdsliv: Dyrk dyb koncentration og "deep work" uden mobilen ved hånden. b) Privatliv: Løs komplekse udfordringer selv, før du rækker ud efter den nemme AI-løsning. Konceptet "hjernefitness" handler om behovet for bevidst at træne og vedligeholde vores mentale evner, i takt med at kunstig intelligens overtager mere af vores tankearbejde. Ifølge professor Thomas Bolander opstår behovet for hjernefitness, fordi vi risikerer at blive dårligere til at koncentrere os og løse problemer, hvis vi overlader for mange opgaver til AI Læs hans artikel her : https://www.berlingske.dk/indland/professor-kan-til-en-vis-grad-forudse-udviklingen-af-kunstig-intelligens-her-er-hvad-vi-skal-vaere-opmaerksomme-paa

Overvågning klinger ikke godt i de fleste forældres ører. Men hvor går grænsen mellem at være big brother og at være ansvarlig forælder? Og har børn egentlig ret til et privatliv? Vi har lavet en lille brugerundersøgelse i dagens indlæg. Vi håber du vil svare på hvilke aftaler I har derhjemme om overvågning på skærmene: https://www.hejchatten.dk/da/blog/kan-vi-passe-paa-vores-boern-uden-at-overvaage-dem

<h2>Der er blevet stillet spørgsmål om debatgrupper på SOCii, skal være åbne eller lukkede grupper</h2>Spørgsmålet om, hvorvidt debatgrupper på Facebook og lignende medier som b>Socii bør være lukkede (private) eller åbne (offentlige), er genstand for debat, da begge dele har betydelige fordele og ulemper i forhold til ytringsfrihed, tryghed og gennemsigtighed. Argumenter for lukkede/private grupper: * Tryghed og privatliv: Medlemmer kan dele mere personlige holdninger og erfaringer uden at frygte, at arbejdsgivere, familie eller uvedkommende læser med. * Bedre modulering: Administratorer kan kontrollere, hvem der kommer ind, hvilket reducerer spam, trolde og hadefuld adfærd, hvilket skaber et mere konstruktivt debatklima. * Stærkere fællesskab: Lukkede grupper har ofte højere aktivitet og tættere relationer, fordi medlemmerne føler sig mere trygge. Argumenter for åbne/offentlige grupper: * Gennemsigtighed og åbenhed: Debatten er tilgængelig for alle, hvilket fremmer en fri offentlig debat og modvirker ekkokamre. * Større rækkevidde: Åbne grupper er lettere at finde, hvilket gør det nemmere at tiltrække nye medlemmer og sprede budskaber. * Demokratisk adgang: Alle kan deltage uden at skulle anmode om medlemskab først. Problematikker: * Hadefuld debat: Forskning fra Institut for Menneskerettigheder har vist, at en hård tone i åbne Facebook-debatter kan skræmme et flertal fra at deltage. * Ekkokamre: Lukkede grupper kan fungere som ekkokamre, hvor kun én holdning dominerer, og kritisk modspil holdes ude. * Dørmænd for debatten: Facebook-grupper er blevet kaldt dørmænd for den offentlige debat", hvilket flytter demokratiske samtaler væk fra det åbne rum. Konklusion: Valget afhænger ofte af gruppens formål. Hvis formålet er en tæt, personlig støttegruppe, foretrækkes en lukket gruppe. Hvis formålet er en bred politisk eller samfundsdebatterende gruppe, kan en åben gruppe sikre større gennemsigtighed, men det kræver ofte stram moderering af sproget for at undgå hadefuld adfærd. Jeg har den opfattelse at åbne debatgrupper "med medlemskab" (alle kan læse indlæg, men kom medlemmer kan skrive) er løsningen. <b>Gennemsigtighed skaber interesse, inspiration og fællesskab, det er vel præcist formålet med Socii?</b> #Socii #debatgrupper #åbenhed #fællesskab @Ole Vagnkjær

#DanmarkSkifter - EN STATUS 20. marts 2026 ✔️Skiftet browser fra Chrome til Firefox ✔️Skiftet søgemaskine fra Google til DuckDuckGo ✔️Skiftet e-mail fra Google til Proton ✔️Skiftet kalender fra Google til Proton ✔️Skiftet drive/sky fra Google til Proton ✔️Skiftet OfficePakke til LibreOffice ✔️Skiftet AI fra chatGPT fra amerikanske OpenIA (som allerede er begyndt med reklamer i USA) til to europæiske chatbots, som jeg er i gang med at prøve af: 1) Le Chat fra franske Mistral - den er hurtig og effektiv og underlagt EUs regler om databeskyttelse, og 2) chat.dk som er 100% dansk. Den virker knap så hurtig og effektiv, men er til gengæld på dansk. Så er der det med sociale medier og beskedtjenester. Det er straks mere vanskeligt, fordi det er ... netop socialt. Men jeg har foreløbig gjort følgende: ✔️BEGRÆNSET OG INDHEGNET META: Jeg har slettet alle aps fra Meta på min telefon og pc og tilgår nu kun facebook, instagram og messenger via den såkaldte facebook-container, som er en gratis plugin til Firefox, som forhindrer Meta i at tracke ens bevægelser på nettet og høste data, der bruges til social og politisk segmentering i salg til tredjepart. ✔️BRUGER SOCII SOM POTENTIEL AFLØSER TIL FACEBOOK: Jeg har prøvet Mastodon og andre europæiske SoMe af, men jeg kan bedst lide SOCII, fordi det ligner facebook i sin funktionalitet og derfor er let at bruge. ✔️ BRUGER NYE BESKEDTJENESTER SOM SIGNAL OG OASE: Ja, ok, den sidstnævnte, Oase, som er dansk, er helt ny og jeg har ikke helt grejet den endnu. Signal er godt nok amerikansk, men krypteret fra ende til anden, så den er privatlivssikret og sikret mod datahøst. Den fungerer ligesom Messenger og er meget let at bruge. Man kan bruge enten telefonnummer eller kaldenavn som identitet. LINUX som styresystem lurer i baghovedet, men det er jeg simpelt hen ikke IT-kyndig nok til at rode rundt med 😉 Og hvis nogen skulle være i tvivl om formålet med at al det skifteri og besvær, så handler det i første omgang for mig om beskyttelse mod høst af personlige data og salg til tredjepart. Det der gør TECH milliardærer til milliardærer, og dem er jeg godt træt af. Og da BIG TECH især er amerikansk og i al skamløshed er indgået i en uhellig alliance med ham, hvis navn vi ikke bruger, og hans chums, så handler det i næsten samme åndedrag også om at bidrage til, at vi i Europa gør os uafhængige af USA. Ikke mindst på det IT-teknologiske område.

POLITISK HYKLERI 🤔 Er jeg den eneste, der undrer mig over den moralske panik omkring Alex Vanopslagh? Pludselig bliver hans troværdighed som partileder og statsministerkandidat sat i spørgsmål, fordi han som ung har eksperimenteret med kokain et par gange som partileder for LA. Samtidig har vi en statsminister, der spillede en central rolle i minksagen – en beslutning, som kostede milliarder og fik alvorlige konsekvenser for mange menneskers levebrød. Ser man bredere på dansk politik, er det heller ikke fordi, andre toppolitikere går fri af kritik. Lars Løkke Rasmussen har tidligere været i modvind over blandt andet dyre tøjindkøb (bilagssagen) betalt af hans tidligere parti venstre og GGGI-sagen med kostbare rejser mens han var formand for partiet. Morten Messerschmidt er blevet dømt i en sag om dokumentfalsk. Og listen kunne fortsætte. Helt ærligt – hvem har ikke begået fejl i sin ungdom eller sit politiske liv? Det her minder om Pape-sagen fra sidste valgkamp, hvor medierne og politisk modstandere også forsøgte at diskvalificere en kandidat på baggrund af privatlivet. For god ordens skyld: Jeg stemmer hverken på Liberal Alliance eller Alex Vanopslagh. Men jeg mener grundlæggende, at mennesker skal have lov til at begå fejl og komme videre. Vanopslagh har været åben, taget ansvar og lever i dag et helt andet liv. Måske var det mere relevant, hvis vi brugte energien på at diskutere politik og visioner frem for personlig moralisering – især når nogle af de hårdeste dommere selv har en tung bagage. #Valg2026 #Politik #Dobbeltmoral

Udstillingen “Pixel Storm” præsenterer en ny serie monumentale portrætter af kunstneren Svjetlana Došen, der gennem maleriet udforsker grænsen mellem det menneskelige væsen og den digitale kode. I en verden, hvor algoritmer dikterer vores virkelighed, er disse portrætter ikke blot billeder af personer – de er digitale konstruktioner og visuelle optegnelser af vores overgang fra det analoge til det virtuelle. Gennem kombinationen af monumental form og moderne digitale temaer genovervejer Svjetlana det traditionelle maleris rolle i en tid præget af teknologisk dominans. Vi konfronteres med ansigter, der på samme tid er velkendte og dybt fremmede. Disse portrætter stræber ikke efter individuel realisme, men undersøger snarere det punkt, hvor det organiske væsen møder kunstig intelligens og æstetikken fra genererede billeder. De fokuserede ansigter med hypnotiserende øjne og fremhævede læber antyder versioner af os selv, som vi omhyggeligt forbereder til det digitale vindue. Det er ansigter med filter, skabt til en digital verden, der kun serverer en forskønnet virkelighed. Bag denne perfekte facade skjuler der sig en tomhed og den moderne livsstils melankoli. “Pixel Storm” rehabiliterer det narrative udtryk som et strategisk valg. Svjetlana Došen bruger overdådighed, glans og popkulturelle elementer som et skjold mod det digitale tomrum. Gennem visuelt behagelige motiver “smugler” hun subversivt tunge emner ind: fremmedgørelse, tab af privatliv og transformationen af det menneskelige. Portrætternes monumentalitet giver tyngde til noget, der i den digitale verden ellers er flygtigt og let at udskifte. Det er ikke blot en hyldest til håndværket; det er en modstandshandling, der bruger skønhed til at konfrontere os med dybden af vores digitale fremmedgørelse. Om kunstneren: Svjetlana Došen har en mastergrad i malerkunst fra Kunstakademiet i Novi Sad. Hun er medlem af Nordjyllands Kunstnerværksted og BKF (Billedkunstnernes Forbund). Udstillingen er støttet af Aalborg Kommune

### **Digital frihed – ja tak!** I en tid, hvor begreber som brevhemmelighed hører fortiden til, bliver det mere og mere nødvendigt at søge væk fra de store tech-giganter. Jeg er stor fortaler for, at vi skal bevare muligheden for at færdes på nettet uden konstant at få logget vores data – eller for den sags skyld uden at en regering eller stat kigger os over skulderen. For mange mennesker er det åbenbart ligegyldigt, men jeg bryder mig ikke om tanken. Og rigtig mange, jeg har talt med, synes, det er for besværligt at sikre sine data. Men der findes løsninger, der er mindst lige så gode som Google Drev, Dropbox, iCloud og OneDrive – og hvor dine data ikke bliver brugt til at træne AI-modeller. ### **OnionShare – del filer sikkert og anonymt** Jeg har kigget på **OnionShare**, hvor alt, hvad du vil dele, bliver gemt på din egen computer. Deling af filer foregår enkelt ved, at du markerer de filer, der skal deles, og sender et link + en adgangsnøgle til dem, der skal have adgang. Hvis du vil være ekstra sikker, kan du sende linket og nøglen hver for sig – for eksempel linket via en sikker mail (Proton, Tutanota, Mulvad Mail osv.) og nøglen via Signal. Når du lukker programmet ned, stopper delingen, og du kan være sikker på, at der ikke er gemt noget på en server, du ikke har kontrol over. På samme måde kan du også oprette en midlertidig hjemmeside, der automatisk slettes, når du slukker for din computer, eller et anonymt chatrum (som jeg dog endnu ikke har prøvet). OnionShare kører over **Tor-netværket**, så du skal have installeret **Tor Browser** for at det virker. Begge dele er nemme at installere – også på Linux, hvor det er tilgængeligt via både **Flatpak** og **Snap**, og på Windows og macOS er det lige så enkelt. ### **Privatliv er ikke en forbrydelse** Dette er selvfølgelig ikke en opfordring til at gøre noget ulovligt eller uetisk, men **privatliv er en ret, ikke en forbrydelse**. Tænk bare på situationen, hvor man har nogle feriebilleder, man gerne vil dele med bedsteforældrene, der bor langt væk. Billederne indeholder måske uskyldige optagelser af ens børn i badetøj. Helt uproblematisk i sig selv – men hvis de pludselig bliver brugt til at træne en AI-model, eller nogen får uautoriseret adgang og bruger dem til billedmanipulation, så giver tanken mig myrekryb. ### **Ekstra sikkerhed med Tails** OnionShare er for øvrigt **forudinstalleret i Tails** – et live-operativsystem, der kører fra et USB-stik. Hvis du har Tails installeret på et USB-drev, kan du bruge OnionShare overalt med **maksimal sikkerhed og anonymitet**. **Links til yderligere information:** - [OnionShare](https://onionshare.org/) - [Tails](https://tails.net/) - [Video: Sådan bruger du OnionShare](https://www.youtube.com/watch?v=hz1F9c5sHV0)

Spørgsmål: Er det at kunne have absolut anonymitet og privatliv på nettet en god ting? Hvornår er det godt, og hvornår er det ikke? Er ID-verifikation på alle operativsystemer inklusiv Linux godt eller dårligt? Og havd er jeres tanker om datamæglere der videresælger folks personlige oplysninger? Bør man evt. indføre et online sikkerheds kursus for unge i skolerne? Hvis folk frit kan være 100% anonyme online så kan kriminelle hackere gøre hvad de ønsker og kriminelle kan slippe afsted med kriminalitet. Omvendt hvis reglen er at datamæglere, folk man ikke kender, frit må snuppe folks navn, mail, nummer og addresse og sælge det videre - er det så ikke også uetisk? <b>Problemet med datamæglere: </b> hvis en virksomhed, som det blev set med Ebay stalking scandalen i 2019, ville stalke en aktivist der taler imod en virksomheds ageren kan den i praksis købe vedkommenes hjemmeaddresse gennem datamæglere. De kan skae utrykhed blandt folk der har noget vigtigt på hjertet, men virker det ikke også absurd at at uvedkommende virksomheder skal ha adgang til folks private data? https://www.foxnews.com/tech/how-addresses-collected-put-people-finder-sites Californien forlanger alders-verifikation på alle Operativsystemer inklusiv linux systemer fra 2027 for at beskytte børn ifølge California's Digital Age Assurance Act (AB 1043). Hvis en hvilken som helst programmør verden over ikke indbygger det I styresystemet får de en bøde på $7.500kr pr barn der er bruger af styresystemet i Californien. Hvis de indbygger det men det ikke vedligeholdes får de en bøde på $2.500 pr barn der er bruger af det. Da børn bare kan plotte den forkerte alder ind vil det nok ende med ID verifikation implementeres. Louis Rossmans synspunkt på California's Digital Age Assurance Act (AB 1043). https://www.youtube.com/watch?v=eCtWeNwOb9w <b> Problemet med et styresystem som Windows </b> “Data brokers collect information from various sources, including browsing history, which can be linked to the Microsoft account when users interact with Microsoft services. This data is often aggregated and sold to third parties for marketing and advertising purposes, sometimes without users' explicit consent.” (AI) Hvad tænker i? Bliver det en dystopisk George Orwell 1984 fremtid vi går i møde eller er det godt at vi indfører ID-verifikation som en kamp imod kriminalitet og evt at indfører undervisning i sikker onlineadfærd i skolerne?

Alternativer til Big Tech's Google, Meta, Microsoft Office, Edge osv. Email Udbydere med kryptering og respekt for folks data Mailfence (Belgien) Protonmail (Schweiz) Tutanota (Tyskland) Mailbox.org (Tyskland) StartMail (Holland). Sociale medier Mastadon Socii.dk (Dansk) Operativsystemer der respekterer dine data Debian (Stabilit, open-source, fuld transparans, hurtig opstart) Linux Mint (baseret på Ubuntu, minder om windows) Ubuntu (Stabilit, vedligeholdt af Canonical, Baseret på Debian, mange driver updates og hardware support) Mobiltelefoner /OS'es GrapheneOS (Hvis man er paranoid - Det kræver Google Pixel mobil) Fairphone med /e/OS (har etiske retningslinjer mht konfliktmineraler) iphone IOS med appstore (hvis man ikke ønsker google og skal bruge bankapps - dog ikke EU) Skriveprogrammer der respekterer privatliv Libreoffice ( opensource - dansk stavekontrold kan installeres) Openoffice (minder mere om Microsoft Office) Zettlr (Til at tage notater til f.eks. programmering) Browsere Librewolf (baseret på firefox og konfigureret til bedre privat browsing) Mullvad (Sverige) Brave (USA) Falkon (Debian /KDE community - internationalt ) Ublock Origin (til at blokere trackere) Gode harware løsninger hvis man ikke vil støtte Konfliktmineraler og købe etisk bygget hardware. Alt hvad der er TCO certificeret Find dit produkt på TCO certified: https://tcocertified.com/product-finder/ Se kriterierne for TCO cerfified: https://tcocertified.com/about/criteria/ Fairphone

Det er en måneds tid siden jeg sidst postede om #DanmarkSkifter ovre på FB - kampagnen for at promovere alternativer til de amerikanske Big Tech virksomheder, som snylter på vores privatliv, pisser på vores rettigheder og i øvrigt aktivt støtter Trump. Siden du er her, kender du den muligvis allerede, men just in case vil jeg varmt anbefale at smutte ind på https://danmarkskifter.dk/ og gå på opdagelse! Og det <i>er</i> noget lort, fordi FB og Instagram og Messenger og Google og Snapchat og Twitter m.fl. har et solidt greb om vores vaner og online-historie og daglige kommunikation, og vi vil da gerne skifte, når bare alle andre er skiftet først ... og så bliver vi bare hængende og er sure på Trump og Zuckerberg og alle de andre røvhuller, mens vi i praksis bakker op om dem ved at lade stå til. Lorten er, at det koster lidt på mageligheden at skabe forandring - men skal vi ikke give det en skalle anyways? Nu er fokus på beskedtjenester - skal vi virkelig lade Zuckeren læse med på alle vores beskeder? Hvad har du gjort (ud over at lave profil på Socii)?