Kinas AI-revolution: Et varsel om asymmetrisk disruption The Economist belyser Kinas strategiske paradoks: AI-dominans er en eksistentiel nødvendighed, der samtidig truer den sociale stabilitet. Beijing balancerer nu mellem ekstrem innovation og risikoen for massiv devaluering af verdens største arbejdsstyrke. Tre transformationer vi ikke må ignorere: Hastighed: Værktøjer som Seedance 2.0 har skåret produktionstiden fra uger til dage og reduceret omkostningerne med 90 %. For blot et år siden var mikrodramaer en sjælden vækstlomme i en ellers træg kinesisk økonomi. Industrien omsatte for 100 milliarder yuan og skabte omkring 700.000 jobs. Men i februar ramte den "kreative destruktion" med fuld kraft, da ByteDance lancerede "Seedance 2.0" – en AI-model, der genererer hyperrealistiske videoer næsten øjeblikkeligt. Embodied AI: Inceptios selvkørende lastbiler muliggør 30 % færre chauffører – et kritisk modsvar på en demografi i frit fald. Med 38 millioner chauffører er lastbiltransport rygraden i Kinas logistik. Virksomheder som Inceptio Technology udruller nu systemer, der sparer 3-4% i brændstof og kan reducere behovet for chauffører med 30%. Demografisk tvang: Med en arbejdsstyrke, der halveres mod år 2100, er total automatisering Kinas eneste vej til industriel relevans. Retssystemet slår tilbage: Når algoritmen ikke må fyre dig Som økonomen Cai Fang påpeger, overhaler jobtab nu jobskabelsen. Mens vestlige markeder belønner AI-effektivisering, kæmper Kina med at rumme 320 mio. gig-arbejdere uden sikkerhedsnet. Hvor amerikanske virksomheder ofte belønnes af aktiemarkedet for AI-relaterede fyringer, er situationen i Kina en anden. Staten frygter intet mere end social uro fra millioner af arbejdsløse. Her fungerer retssystemet som en bremse på de mest brutale AI-fyringer. Et nyligt eksempel er 35-årige Zhou, der blev fyret med den begrundelse, at AI kunne overtage hans opgaver. Domstolen gav ham medhold og slog fast, at virksomheder har pligt til at forsøge at omplacere eller efteruddanne medarbejdere, før de må ty til fyresedlen. Selv fagforeningens talerør, Workers' Daily, har været ude med skarp kritik af praksisser som "digital kloning" af ansatte, hvilket viser en politisk modstand mod at lade algoritmerne diktere arbejdsmarkedets regler. Det er et globalt varsel: Teknologisk gevinst risikerer at skabe permanent social asymmetri mellem dem, der ejer teknologien, og dem, der erstattes af den. Link til artiklen : https://www.economist.com/briefing/2026/08/06/chinas-ai-drive-threatens-the-worlds-largest-workforce Ai-video med baggrund i artiklen https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/36219e2f-752e-47b5-9180-0a5027834150 Ai-podcast med baggrund i artiklen https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/2bcab228-d4b8-4090-b1b5-63f808d8a764

Amerikanerne (her Elon Musk) er allerede begyndt at blande sig i det næste europæiske valg, her det franske præsidentvalg. Spændende hvordan X’ algoritmer vil påvirke hvad vi læser. Europæiske SoMe alternativer er vigtigere end nogensinde

AI skal ikke bekæmpes. Det skal mestres. Undervisningsministeren vil nu lave en akutpakke, så gymnasierne kan ændre eksamensformerne, fordi eleverne bruger AI. Det er en interessant reaktion. Når teknologien udvikler sig hurtigere end systemet. forsøger vi at begrænse teknologien frem for at udvikle undervisningen. Hvis selv gymnasielærerne har svært ved at afgøre, om en opgave er skrevet af en elev eller af AI, fortæller det først og fremmest, at vores eksamensformer er udviklet til en verden, der ikke længere findes. Skolen har en langt vigtigere opgave end at kontrollere, hvem der har skrevet hvad. Den skal udvikle mennesker med dømmekraft, refleksion og kritisk sans. Evnen til at stille spørgsmål, gennemskue argumenter og vurdere, om et svar holder, er langt vigtigere end evnen til at gengive et svar. Det var præcis den samme diskussion, vi havde, da internettet gjorde sit indtog. Dengang var bekymringen, at algoritmer ville ødelægge læringen. I dag er internettet en naturlig del af undervisningen. Nu har bekymringen blot skiftet navn til AI. AI er blevet et af de mest kraftfulde værktøjer, vi har fået. Den afgørende opgave er derfor at give dem forståelsen, dømmekraften og de faglige redskaber til at bruge teknologien ansvarligt. Mens vi diskuterer, hvordan AI kan holdes ude af eksamenslokalet, har andre lande rettet blikket mod fremtiden. I Kina bliver AI en del af undervisningen allerede fra de små klassetrin, hvor eleverne skal lærer at forstå og udvikle den. Danmark har altid levet af viden, innovation og evnen til at omstille sig. Den position bevarer vi ikke ved at reagere med begrænsninger, hver gang en ny teknologi udfordrer vores vante måder at tænke på. Jo tidligere vi lærer de unge at forstå AI, desto bedre bliver de til at udfordre den, kontrollere den og bruge den som et redskab frem for at lade sig styre af den. Hvis vi fortsætter med at indrette vores uddannelser efter gårsdagens virkelighed, bliver fremtidens teknologier udviklet andre steder. Måske får vi derfor snart mere brug for at lære kinesisk end for at lære, hvordan man undgår kunstig intelligens.

🥱 Breaking News... Er de til at stole på eller er mediernes journalister en flok sensations hungrende AI-robotter, der gentager hinanden i det uendelige? Hvad siger AI-robotten selv til spørgsmålet? "Det er et modigt – og ret præcist – spørgsmål til tidsånden. Svaret ligger et sted midt imellem den kyniske medieindustri og den benhårde virkelighed, som journalister arbejder under". Her er et ærligt kig på, hvad der reelt sker bag kulisserne, når "Breaking News"-bjælken blinker gult: 1. Det evige ekkokammer (Copy-Paste-journalistik) Du har fuldstændig ret i din observation om, at medierne gentager hinanden. Det kaldes ofte churnalism eller Ritzau-effekten. Når ét medie breaker en stor nyhed, har de andre medier sjældent tid til at ringe til egne kilder for at få det bekræftet med det samme. Frygten for at være "bagud" er større end lysten til at være unik. Derfor afskriver man hinandens gule bjælker i et rasende tempo. Det får det hele til at virke som en flok robotter, der kører i ring. 2. Algoritmer og klik-økonomi Medierne er forretninger, og i dag lever de af din opmærksomhed (klik, visninger og abonnementer). Sensationslyst? Ja, til dels. Men det er styret af data. Hvis en gul bjælke med teksten "Det sker der med dit gasfyr lige nu" skaber massiv trafik, så laver de fem mere af dem. Journalisterne er fanget i et system, hvor de bliver målt på, hvor hurtigt de publicerer, og hvor mange der klikker. Det dræber ofte den dybdegående, kritiske sans i nuet. 3. Er de til at stole på? Ja, som regel på de store linjer – men sjældent på detaljerne i de første 20 minutter. Når en stor begivenhed finder sted (en ulykke, et politisk opgør eller en katastrofe), er de etablerede medier (som DR, TV 2, Berlingske, Politiken osv.) underlagt presseetiske regler. De opdigter sjældent tingene ud af den blå luft. Men i "Breaking"-fasen er forvirringen total. Kilder udtaler sig i øst og vest, og medierne viderebringer de informationer, de har lige nu. Derfor ser man ofte, at historien ændrer sig markant i timerne efter. Konklusion: Sådan overlever du nyhedsstrømmen Hvis du vil undgå at blive kvalt i sensations-racet, kan du bruge disse tre tommelfingerregler: Vent en time eller to: Hvis noget er rigtig vigtigt, er det der også i aften. Lad det første stormvejr lægge sig; så er fejlene luget ud, og analysen er bedre. Slå push-beskeder fra: Intet ødelægger det mentale helbred som at få et chok over en ligegyldig ministerrokering eller en lokal trafikprop. Søg mod niche eller ugentlige medier: Medier, der udkommer ugentligt eller fokuserer på baggrund (f.eks. Weekendavisen eller Zetland), deltager sjældent i Breaking-ræset. De forklarer i stedet hvorfor. Så nej, de er ikke AI-robotter (endnu da), men de er fanget i et digitalt hamsterhjul, der tvinger dem til at opføre sig som dem. 🙄 Tak for kaffe... Hvad mener du?

Når AI rykker ind på chefkontoret Jo mere usynlig teknologien bliver, desto tydeligere skal lederen træde frem. AI lover effektivitet, men skaber en ledelsesmæssig blindgyde, hvis vi tror, at nærvær kan outsources. I artiklen ”AI-chefen kommer” kortlægger Ditte Darko (vært på Mere end en algoritme), hvordan algoritmer allerede nu styrer rekruttering og feedback. Udfordringen: Tryghed kan ikke automatiseres: Amy Edmondson viser, at tryghed kræver nærvær. En AI kan aldrig være modig, sårbar eller tage ansvar for relationen. Relationel disciplin: Ledelse dør, hvis dialogen bag beslutningen erstattes af ren algoritme-administration. Menneskelig merværdi: Dømmekraft, empati og mod er fremtidens uundværlige greb (ref. Mollick & WEF). Vi skal handle nu. Vinderne bruger AI klogt uden at fraskrive sig det menneskelige ansvar. Evnen til at stå i usikkerhed sammen med andre er den ultimative konkurrencefordel. Læs hele artiklen her: https://www.dittedarko.dk/artikler/ai-chefen-kommer Podcast - når ai chefen kommer https://open.spotify.com/episode/23aO7QCUv34H1Hh2S6ddNX?si=GwAi7vz0Rf6D1Wruyecxvg&nd=1&dlsi=14b9ea3349ad47e5

Brugen af ai handler først og fremmest om læring og om, hvilke kompetencer vi ønsker, at unge mennesker skal udvikle i en verden, hvor svar ikke længere er en knap ressource. En international undersøgelse viser desuden, at unge i langt højere grad lærer om ai gennem sociale medier end gennem undervisningen. Over halvdelen af Generation Z angiver sociale medier som deres primære kilde til viden om ai, mens blot 15 procent peger på undervisere. Det bør få alarmklokkerne til at ringe. For hvis uddannelsessystemet ikke tager føringen, vil sociale medier, teknologivirksomheder og algoritmer i stigende grad forme ikke bare unges forståelse af en teknologi, der kommer til at præge både arbejdsliv, demokrati og samfund, men selve den måde de lærer på. https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19407640.ece

Hartmut Rosa leverer et forsvar for den menneskelige dømmekraft i en verden af forskrifter og algoritmer - vi skal træne ''fingerspitzgefühl'' Den tyske sociolog Hartmut Rosa er det tætteste, vi kommer på en nulevende rockstjerne inden for filosofien. Hans tanker om de menneskelige omkostninger ved det moderne livs høje tempo har vundet verdensomspændende udbredelse. Men hvad stiller vi op med afmagten, når vi pisker afsted i hamsterhjulet? https://www.dr.dk/lyd/p1/supertanker/supertanker-2026/verden-ifoelge-hartmut-rosa-11032611251

Praktikken er faldet på plads, så fra i dag kan du blive medlem af Foreningen Sociial - og dermed blive medejer af Socii.dk. Som I jo ved så har Socii alle funktionerne som du kender, og de fungerer og ser ud som de plejer; ✅ personligt feed ✅ grupper ✅ sider ✅ Mobilapps + en messenger-chatapp hvor du kan skrive med dine venner. Enten 1:1 eller i en tråd med flere. Igen: Ligesom du kender det. Vi ved at DU (naturligvis) går meget op i datasikkerhed og demokratisk infrastruktur. Men vi tror også, at de fleste af dine venner og moster Oda og Henning fra foreningens bestyrelse interesserer sig så lidt for digital suverænitet, misinformation og skadelige algoritmer at de ikke orker både at skulle skifte platform og OGSÅ vænne sig til at alting fungerer på en ny og anderledes måde. Derfor er Socii med vilje designet og opbygget, så det er nemt og genkendeligt at bruge. Også for Henning ♥️ Og ja, platformen er dansk 🇩🇰 og primært for folk i Danmark. Der er dog så mange andre internationale platforme i dag, at der er masser af muligheder for at holde kontakten med udlandet allerede. Men hvorfor er I en forening? Fordi det gør en forskel, at vi er demokratisk ejet. Vi vil ikke skabe endnu et socialt medie styret af profit, algoritmer og lukkede beslutninger taget af privatpersoner der kan give op på deres ellers gyldne løfter og principper, når de bliver presset eller lokket af økonomi, indflydelse eller politiske interesser. Den fejl må vi ikke gentage. Vi skaber derfor en platform med fællesskab, tryghed, medansvar og demokratisk deltagelse som fundament. Og fra i dag kan du blive medlem - og støtte den fremtidige udvikling af Socii og den kritiske bevægelse for digital demokratisk suverænitet. ✔️ Som Socii-bruger skal man IKKE være medlem. ✔️ Som medlem får du IKKE adgang til ekstrafunktioner. ✔️ Adgangen til Socii.dk skal være lige, for alle danskere. Til gengæld får du demokratisk indflydelse på Socii’s og foreningens fremtid, stemmeret på generalforsamlingen, mulighed for at stille op til bestyrelsen og indsigt i arbejdet. Et medlemskab koster blot 101 kr. om året. Læs mere og meld dig ind her: https://foreningen-sociial.dk/bliv-medlem Og tak til alle jer der allerede er med på Socii, og jer der har rådgivet os undervejs - I har gjort det muligt for os nu at være nået her til! 🙏 Velkommen til Socii.

KAOSINGENIØRERNE af Giuliano da Empoli da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning. Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret. Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.' 'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land. Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.' Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere. Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau. Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder. En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror. Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede. Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib. Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5. https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571