Danskerne er klar til at ændre vaner – men ved ikke hvordan
- læs om danskernes klimavaner

Mange tror, at danskerne er blevet bedre til at leve klimavenligt, men sandheden er, at vi bare har flyttet vores forurening ud af landet. Vores egne vaner har ikke ændret sig nok.
Hvis vi skal nå klimamålene, er det tid til at fokusere på, hvad vi efterspørger – altså vores egne valg som forbrugere.

En ny undersøgelse (Aldoh m.fl., 2025) med 2.005 danskere viser, at politikerne tager fejl, når de tror, vi ikke er parate.
Vi er faktisk villige – men vi ved ikke altid, hvad der virker bedst.

3 vigtige opdagelser:

Vi tror, vi står alene
– 56 % føler et personligt ansvar for klimaet, og 44 % er bekymrede (det er højt i EU). Men vi undervurderer, hvor mange andre også gerne vil gøre en forskel.

Vi ved for lidt om, hvad der virker
– Kun 15 % ved, at vegansk mad har stor effekt på klimaet, mens hele 81 % tror, at affaldssortering gør den største forskel (selvom det ikke gør).

Ansvaret betyder alt
– Undersøgelsen viser, at følelsen af personligt ansvar er den vigtigste faktor for, om vi ændrer adfærd.

Hvad betyder det?
Det er sværest at ændre vaner, når det gælder kød og bilkørsel – 42 % siger, at de ikke vil skifte til mere klimavenlige løsninger her.
Og paradoksalt nok er det især de velstillede, der er mest tilbageholdende.


Information alene er ikke nok.
Hvis vi skal nå i mål, skal staten gøre det lettere at træffe de rigtige valg – især hvor det er sværest. Undersøgelser som denne kan hjælpe med at designe politikker, der faktisk virker, så de grønne valg bliver de nemmeste.

Se og hør en ai-videopræsentation af rapporten ( 9 minutter)

https://notebook.google.com/notebook/fa55d9a9-18b6-450e-b9f9-48225ec788e9/artifact/f79b4344-e9c4-4ae9-b3e4-4991ca63ed6c

Link til rapport : https://osf.io/preprints/psyarxiv/umqpt_v1

Vil du være med til at tømme Københavns Kommune for papir?

Københavns Kommune's Stadsarkiv søger studentermedhjælpere til et stort projekt: alle kommunens administrative papirarkiver skal afleveres, ordnes og bevares – arbejdet løber frem til slut 2027.

Du kommer ind i et team med flere andre studenter og får hands~on erfaring fra Danmarks største stadsarkiv

Dine opgaver:
~ Ordning, rensning og pakning af papirarkivalier
~ Etikettering og påpladslægning i magasin
~ Andre praktiske opgaver som affaldssortering

Vi forestiller os, at du:
~ Er bachelor~ eller kandidatstuderende inden for historie, etnologi, arkæologi, informationsvidenskab eller lign.
~ Er interesseret i arkivbranchen og har lyst til praktisk arbejde
~ Kan arbejde selvstændigt, systematisk og nøjagtigt – du har sans for orden
~ Trives med at tage fat

Du får:
12~15 timer om ugen med fleksible arbejdstider der passer til undervisning
Mulighed for at udvikle arkivfaglige kompetencer og kendskab til Stadsarkivets samling
Et godt arbejdsmiljø blandt ca. 40 kolleger fordelt på Rådhuset, Stormgade 20 og Fællesmagasinet i Høje Taastrup
En hverdag i Kunst & Historie i Kultur~, Fritids~ og Borgerserviceforvaltningen

Klar til at skabe orden i Københavns historie?

Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3098392/

#Studiejob #KøbenhavnsStadsarkiv #Arkiv #Historie #Etnologi #Arkæologi #Informationsvidenskab #KøbenhavnsKommune #København #LedigtJob

Vidste du, at CO₂-regler også mindsker greenwashing inden for affald og forurening?



Tvungen rapportering sætter en stopper for tomme ord



En ny undersøgelse, "Effects of Mandatory Carbon Reporting on Greenwashing" (Grewal m.fl., 2026), viser, hvordan lovkrav om CO₂-rapportering tvinger virksomheder til at handle i stedet for bare at tale.



Tre vigtige opdagelser:



Mindre snak, mere fakta

Når virksomheder skal rapportere ensartede CO₂-data, kan de ikke længere gemme sig bag vage løfter eller svulstige formuleringer. Undersøgelsen viser, at greenwashing falder med 30-44 %, fordi ledelser ikke længere frit kan pynte på virkeligheden.



Effekten spreder sig

Når CO₂-rapportering bliver lovpligtig, ændrer det hele virksomhedens tilgang til bæredygtighed. Greenwashing inden for andre områder – som affald og forurening – falder med 23-40 %, fordi virksomhederne frygter, at deres samlede miljøaftryk kommer under lup.



Ledelsen bliver holdt ansvarlig

Når topledelsen skal stå inde for CO₂-tallene, bliver den interne kontrol strammet op. Det gælder især virksomheder, der tidligere undgik at rapportere frivilligt.





Greenwashing handler ikke om kommunikation – det handler om svag styring.

Undersøgelsen beviser, at regulering virker:

Når data er låst fast af lovkrav, kan ledelser ikke længere fortælle historier, der ikke holder. For investorer er tvungen gennemsigtighed den eneste måde at stoppe tomme ord på.





Læs rapporten her :

https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=4166184

Med en cirkulær økonomi vil vi ikke have brug for lige så mange nye råstoffer. Vi kan genbruge eller omdanne de materialer, der allerede er i omløb, eller erstatte dem med bæredygtige biomaterialer, såsom planteaffald eller restprodukter fra landbruget.

Dette gavner økonomien, klimaet og biodiversiteten, fordi:

produktionen og forarbejdningen af ​​færre råstoffer fører til lavere udledninger af drivhusgasser;

der opstår mindre affald og mindre henkastet affald i gader, parker og naturområder;

hollandsk industri og fødevareproduktion bliver mindre afhængig af råstoffer fra andre lande;

det skaber nye job og virksomheder, eksempelvis specialiserede reparationsværksteder;

det skaber nye forretningsmodeller baseret på abonnementer og leasing. Eksempler herpå er cykelabonnementer og virksomheder, der tager brugte madrasser retur og genanvender dem.

https://dakofa.dk/nyhed/holland-vil-vaere-fuldt-cirkulaer-i-2025

Min nye bog som udkommer til november på “forlaget De Berejste”. 425 sider, spækket med livseventyr. Hvis du er interesseret bogen, og evt. at deltage i bogudgivelsen, så drop mig en kommentar.

Et glimt ind i et rejseliv levet.
Et kludetæppe af små historier som får sin virkelighed, når man bor og har sin arbejdsplads i de lande man rejser i. De følgende fortællinger er ikke ordnet strengt kronologisk, de er oplevelser der flyder dig i møde på samme måde som drivtømmer på en flod eller spontane oplevelser på en rejse.
Jeg har altid været draget af livets skæve sider, de steder og situationer, hvor noget stritter, hvor tingene ikke passer ind, og hvor normalitetens fernis er begyndt at slå revner. Jeg opsøger med vilje de områder, som hverken guidebøgerne, turistbureauerne eller de eventyrlystne Instagram-profiler beskæftiger sig med.
For der ligger et paradoks i den måde, vi taler om eventyr på. Selv de mest garvede eventyrere ender ofte de samme steder; de ikoniske bjergtinder, de endeløse ørkener, gletsjerne, regnskovene, landskaber som uden tvivl rummer storhed. Men i min optik findes eventyret ikke kun på toppen af et bjerg eller midt i en uberørt vildmark. Det kan også gemme sig under bølgende plastiktag i en papkasse by, i rustens irgrønne mønstre på et skibsophugningsværft eller i stanken og stilheden på en forladt losseplads.
Det er i sprækkerne, der hvor civilisationen er begyndt at smuldre, at man finder ægtheden, eventyret.
Dér hvor verden er gået kulturelt skævt. Hvor systemerne har opgivet, men hvor
mennesker alligevel fortsætter, med skrammede blikke, opfindsomme løsninger og en livskraft, der trodser både fornuft og logik.
De ulovlige blikskurbebyggelser, har draget mig, der hvor elektricitet tappes fra skrøbelige ledninger, og hvor børn løber barfodede gennem affald, glasskår, støv og håb. Jeg har drukket te på kanten af levende lossepladser og ført lange samtaler med mænd, der har mistet næsten alt, arbejde, hjem, status, nogle gange endda værdigheden.
Jeg har vandret gennem labyrinter af skibsrester, klatret over bjerge af skrot og jagtet geder ned fra bunkerne.
Det er ofte netop dér, man finder de mest interessante situationer. De stærkeste
billeder. Og de mennesker, der for alvor sætter ens eget liv i perspektiv. Deres historier bliver sjældent skrevet ned, og måske netop derfor er det så vigtigt at lytte, se og mærke. For det virkelige eventyr findes ikke altid dér, hvor kompasset peger mod verdens ende. Nogle gange ligger det midt i verdens undvigelser, i de områder samfundet helst vender ryggen til, og hvor livet alligevel insisterer på at folde sig ud.
Denne bog er ikke fyldestgørende, men er smagsprøver, et potpourri af oplevelser som fortjener langt mere, flere ord og flere billeder, og det vil komme i efterfølgende bøger, hvor jeg vil forsøge at uddybe de enkelte oplevelser i selvstændige historier.

Voldtofte, Fyn den 12. april 2026
David Wiik Udbjørg

Klimagæld - klimaets sande pris
Hvis hver eneste beslutning, vi tager i dag, bærer en usynlig gæld til fremtiden, er vi så villige til at ændre vores definition af, hvad ting egentlig "koster"?

Vi besidder i dag en præcision i vores værdiansættelse af klimaskader, som var utænkelig for blot få år siden. Vi kan nu forbinde specifikke udledninger fra lande, virksomheder og personlige livsstilsvalg direkte til konkrete økonomiske tab på tværs af kloden.

Når vi smider vores husholdningsaffald ud, betaler vi typisk en renovationsafgift for, at nogen henter det og opbevarer det sikkert. Men med drivhusgasser har vi i årtier gjort det modsatte: Vi har udledt "atmosfærisk affald" uden at betale regningen. Hver gang vi udleder et ton CO2, stifter vi i virkeligheden en økonomisk gæld, som andre skal betale i form af ødelagte høstudbytter, sundhedsudgifter og tabt økonomisk vækst.

Denne viden tvinger os til at genoverveje klimaretfærdighed. Hvis vi anerkender, at fortidens udledninger er ubetalte regninger, der fortsætter med at vokse i atmosfæren, må det ændre alt – fra international klimafinansiering til de valg, vi træffer i hverdagen.

Studiet fra Burke et al. (2026) redefinerer fundamentet for klimaerstatning (Loss & Damage). ( se link til fulde rapport i kommentarfelt)
Ved at koble emissioner direkte til BNP-vækstrater – ikke blot niveauer – dokumenteres en benhård økonomisk kausalitet:
Temperaturstigninger rammer selve vækstevnen, hvilket får de økonomiske skader til at akkumulere eksponentielt over tid.

Hvis du vil høre en ai-videopræsentation af rapporten ( 6 minutter) :
https://notebooklm.google.com/notebook/b64647d5-fb6e-4816-a0d5-b3e872fb6fb4/artifact/78241f2e-072f-4630-afd3-a225d9b68198

Link til rapport : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6

Meget apropos mit tidligere opslag om, at vi er ved at miste vores selvforsyning af fødevarer her i landet. Så det er dejligt positivt at læse, at nogle fortsætter arbejdet ud fra en anden linie end den konventionelle.

Dog hæfter jeg mig ved, at Information pudsigt 'glemmer' at nævne en meget vigitg årsag til, at færre og færre køer kommer på græs om sommeren. Men forståeligt, at det bliver forbigået i tavshed.

For i praksis er det blevet forbudt for konventionelle bedrifter med mere end 50 køer at sætte køerne på græs. Landmændene er (af hensyn til klimaet forstås) tvunget til at fodre deres køer med kemikaliet Bovaer, og det mister virkning, hvis køerne kommer på græs. At køerne bliver alvorligt syge og dør af giften, og at affaldsstoffer af den, går over i kød og mælk, er tydeligvis uden betydning.

Det er kun økologiske bedrifter og bedrifter med under 50 køer, der er fritaget for fodring med Bovaer.

Tak til Dan for at give mulighed for at læse artiklen.

Skraldespanden som råstofkilde: Europas skjulte lagre

Cirkulær økonomi er gået fra altruisme til benhård industripolitik. De nyeste "Circular Snapshots" fra Ellen MacArthur Foundation understreger, at ressourcekontrol og cirkulær værdiskabelse er fundamentet for fremtidens konkurrenceevne.

3 indsigter:

Urban Mining:
Genanvendelse af EV-batterier kan reducere behovet for lithium med 25% og kobolt med 40%. Med et markedspotentiale på $91 mia. i 2034 er vores affaldsstrømme de nye miner for kritiske råstoffer.

Bio-baseret værdi:
Vi skal se ud over plast-erstatning. Ved at holde bio-materialer i brug længere sikres en højere "domestic value capture" i de producerende lande frem for eksport af billige råvarer.

Professionelle job:
142 mio. mennesker arbejder cirkulært, men 74 mio. er uformelle. Professionalisering er afgørende for at sikre den kvalitet og sikkerhed, som industrielle lukkede loops kræver.


Koblingen mellem "Urban Mining" og en formel, kvalificeret arbejdsstyrke er det direkte svar på Critical Raw Materials Act.
Når lande som Skotland importerer 2/3 af deres kritiske råstoffer, er cirkularitet ikke længere et valg, men en nødvendighed for forsyningssikkerhed og modstandsdygtige værdikæder.


Find de fulde rapporter hos Ellen MacArthur Foundation.
https://youtu.be/-3fQpWGwn5U?si=mrSImKcT9ICXO37H

Fremtidens bæredygtige klinik - Bæredygtighed er en "muskel, der skal trænes."

- Grøn omstilling er rettidig omhu for klinisk drift - se de 17 gratis videoer



Region Midtjyllands platform "Vores Bæredygtighed" omsætter overordnede klimamål til konkrete handlemuligheder for de hvide kitler, hvor ressourceansvarlighed nu er en forudsætning for fremtidens driftsstabilitet.



Gode indsigter

Frontrunner-innovation: Vi ruller nu Europas første genanvendelige, PFAS-frie operationskittel ud. Sammen med flergangsvarmejakken – der er markant varmere og mere komfortabel på kolde OP-stuer – halveres kitlernes CO2-aftryk.

Målbar reduktion: Ved at efterleve de infektionshygiejniske retningslinjer kan vi fjerne 12 mio. unødvendige engangshandsker årligt. Det er mærkbar reduktion af affaldsbjerge og spild.

Strategisk systematik: "Bæredygtighedskataloget" er den nye standard for implementering, der sikrer grøn fremdrift uden at belaste en travl hverdag unødigt.


17 gratis videoer

Bliv klogere på, hvordan bæredygtighed kan se ud lige der, hvor du befinder dig i klinikken.



Bæredygtighedsbarometeret 2026 viser stor motivation, men klinikken efterspørger tydeligere handlemuligheder og ledelsesprioritering.



Skiftet fra engangs- til flergangsudstyr (fx instrumenter og masker) er modgiften til "klimaskam"; det flytter os fundamentalt fra brug-og-smid-væk til en robust og ressourceansvarlig kultur, der styrker både arbejdsmiljø og faglig integritet.


Find alle handlemuligheder i Center for Bæredygtige Hospitaler 's "Bæredygtighedskataloget" her:

https://www.voresbaredygtighed.rm.dk/

Link til de 17 videoer

https://www.voresbaredygtighed.rm.dk/kom-godt-i-gang/viden/baredygtighed-i-klinikken/

Videnbase

https://www.voresbaredygtighed.rm.dk/kom-godt-i-gang/viden/

Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft.

Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft.

Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter.

- Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft?
Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet.

Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning!

#Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme