Advarsel fra USA : Skal vi risikere vores grundvand for at spare på gødningen?
- Årtiers udbringning af spildevandsslam på markerne har sendt PFAS-kemikalier direkte ned i de private brønde.

I Pennsylvania er drømmen om det rene landliv blevet til en miljømæssig katastrofe.

Resultatet? Forurenet drikkevand og ødelagte liv.

Vi står over for det samme valg i Danmark.
Når vi spreder slam fra vores renseanlæg på landbrugsjorden, sender vi en cocktail af industrielt affald direkte ud i vores natur. Selvom vi ønsker at udnytte næringsstofferne i slammet, må vi aldrig ignorere de usynlige evighedskemikalier, der følger med.


Vi har ikke råd til at vente på de store kriser.
Vi skal sikre, at de grænseværdier, vi fastsætter for slam på markerne, beskytter vores vigtigste ressource: det rene grundvand.

Læs mere :
https://insideclimatenews.org/news/26092026/pfas-contaminated-drinking-water-in-pennsylvania-rural-communities/

Her er det direkte link til den centrale kilde fra DANVA, som omhandler deres holdning til spildevandsslam og beskyttelse af drikkevandet:

https://www.danva.dk/hoeringssvar/hoeringssvar/hoeringssvar-2026/hoeringssvar-vedr-bekendtgoerelsesudkast-til-udmoentning-af-forslag-til-lov-om-baeredygtig-forvaltning-af-naeringsstoffer-og-drivhusgasser-mv-i-land-og-skovbruget-goedskningsloven/

Beredskabsstyrelsen og de danske myndigheder anbefaler, at alle husstande i Danmark kan klare sig selv i tre døgn i tilfælde af en krise.
Selvom anbefalingen blev opdateret i 2024 på grund af det ændrede trusselsbillede i Europa, er målet ikke udelukkende at forberede sig på krig, men også på ekstremt vejr, cyber angreb eller langvarige strømafbrydelser.

Her er den officielle tjekliste til, hvad du bør have liggende for at kunne klare dig i tre dage:

Vand og mad
Drikkevand: 3 liter vand pr. person pr. døgn (dvs. 9 liter pr. person i alt). Husk også vand til eventuelle kæledyr.
Mad: Mad der kan holde sig uden at skulle på køl, og som ikke kræver tilberedning eller ovn (f.eks. konserves, knækbrød, nødder og feltrationer).

Strøm, lys og varme
FM-radio: En batteridrevet, solcelle- eller hånddrevet (kondensator) radio, så du kan modtage vigtige meldinger fra myndighederne (DR P4).
Lys: Lommelygter, pandelamper eller stearinlys samt masser af ekstra batterier og tændstikker.
Varme: Varme tæpper, soveposer og varmt tøj, hvis varmen forsvinder i en kold periode.
Powerbanks: Fuldt opladte powerbanks til mobiltelefoner.

Hygiejne og medicin
Førstehjælp: En førstehjælpskasse og plaster.
Medicin: Din nødvendige receptpligtige medicin til mindst et par uger samt smertestillende.
Jodtabletter: Anbefales af Sundhedsstyrelsen til personer under 40 år samt gravide og ammende (til brug ved eventuelle nukleare hændelser).
Hygiejneartikler: Toiletpapir, vådservietter, håndsprit og evt. affaldssække (hvis toilettet ikke kan skylle ud).

Kontanter og ID Betaling: Et mindre beløb i kontanter (mønter og sedler), hvis de digitale betalingssystemer (Dankort, MobilePay) er nede.
Dokumenter: Kopi af vigtige papirer (pas, sygesikring).Dokumenter: Kopi af vigtige papirer (pas, sygesikring).

Obs! #Ironi og #sarkasme kan forekomme i visse indlæg.

Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Så aftalen har været på plads i ugevis..

Javel ja.. det er jo meget belejligt, endnu mere belejligt at den skal underskrives lige inden Folketinget går på Efterårsferie..

På den måde fratager man offentligheden og Journalister muligheden for at finde ud af hvad den egentlig indeholder - OG man kan haste den igennem Folketinget og Grønlands regering kan gøre det samme under påskud af efterårsferien.

Politisk råddenskab udover alle grænser.

Det Grønlandske folk får ikke muligheden for at diskutere den i offentligheden, og det samme gælder Danmark.

Når det hastes igennem på den måde, synes jeg at ALLE Grønlændere og Danskere skal råbe vagt i gevær.

Jeg fatter ikke at man ikke bliver klog af skade.

USA har smidt miljøfarligt affald over alt deroppe.
USA har haft atombomber stik imod alle aftaler med Danmark/Grønland.
Hvad med i 1968 hvor et bombefly styrtede ned og tre bomber sprængte konventionelt og spredte radioaktivt materiale (Som Danskere og Grønlændere skulle rydde op) En fjerde bombe røg i havet og er aldrig fundet...

Danmark er indbegrebet af snotdum.

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor vi bliver ved med at fedte og ind i Amerikanerne? Hvorfor er det at vi lader dem vade henover os igen og igen og igen ..?

https://www.bt.dk/samfund/afsloerer-har-kendt-til-aftalen-i-ugevis

Drik kaffe – uden at ødelægge planeten
Snart er det en RET at medbringe din egen kop.

I Danmark må du allerede nu tage din egen kop med i mange caféer og få den fyldt op. Det er en voksende trend, og flere caféer har sagt ja til ordningen for at reducere affald fra engangskopper.

Fra februar 2027 bliver det lovpligtigt i hele EU – og dermed også i Danmark – at caféer skal tillade, at kunder medbringer deres egne kopper. Det er en del af EU’s nye regler for at begrænse engangsplast og fremme genbrug.

Så selvom det allerede er muligt mange steder, vil det blive en generel ret fra 2027. Husk at caféen måske skal vaske din kop først af hygiejniske årsager, så det kan tage lidt ekstra tid.

https://www.thehost.dk/paa-besoeg-hos-original-coffee-genbrugskoppen-kraever-faelles-handling/

Kopieret fra Psst-nyt.dk på andet socialt medie:

"Hvis du - som mange andre gør - går og venter på en politisk udmelding, der sørger for, at den statsbeordrede dyremishandling i form af det metanreducerende 'vidundermiddel' Bovaer, naturligvis ikke igen skal tvinges i køerne i Danmark, ser det ud til, at du venter forgæves. Vi skal efter alt at dømme på den igen. Fortsat som det eneste land i verden.

Vi bevidnede sidste efterår en regulær dyrevelfærdskatastrofe, men vi gør det da bare igen.

Årets sidste 80 dage nærmer sig, og når de ’gode tilbud’ på smør og fløde rammer til december, bliver det produkter, der indeholder masser af NOPA, som er det ene affaldsstof, som vi med sikkerhed ved, at Bovaer efterlader i danskernes fødevarer. Der kan sagtens være andre ’overraskelser’ til os, men fx Forbrugerrådet Tænk nægter at undersøge Bovaer-mælken, fordi EFSA jo har stemplet det ”sikkert og effektivt”.

Men NOPA kender vi – og det kender vi vel at mærke uden, at ét eneste etableret dansk medie har informeret danskerne om, at det middel, der i efteråret 2025 gav køerne smertefulde hævelser, voldsom diarré, feber, diffuse sygdomme og en enorm mistrivsel over hele linjen, har den sidegevinst, at den efterlader affaldsstoffer i danskernes fødevarer.

Køerne kollapsede og døde sidste efterår. Kalvene blev syge af Bovaer-mælken.

Det må være svært for DSM-Firmenich (virksomheden bag Bovaer, red.) at tro på deres held. Deres kemiske middel skabte en flodbølge af sygdom, død og ulykke, men Danmark vil have mere.

Måske derfor indsætter DSM nu et ”beredskabsteam”, der ifølge DSM er ”uafhængigt”. Det team skal kunne rejse rundt på gårde, hvor danske mælkebønder oplever, at Bovaer giver problemer, og så skal ’beredskabsteamet’ udfærdige en ’uafhængig rapport’, som selvfølgelig bliver betalt af DSM-Firmenich.

Sikke spændende den rapport bliver, hva’? Gad vide, hvad den mon kommer til at konkludere?

Nå, men spænd sikkerhedsselen.

Lige om lidt skal køerne ind i stalden. Må ikke komme ud. Så skal de æde Bovaer. Og uanset om 9 ud af 10 landmænd kommer til at melde om (mere) sygdom, ulykke og død, betyder det intet.
På papiret reducerer vi jo køernes metan-udslip med 8 procent. Det er vel nok ’grønt’, hva’?

Så må vi leve med dyremishandling af køer og kalve og forurenede fødevarer – spøjst nok netop de fødevarer, der er steget allermest i pris i Danmark over de senere år.

Men til jul kommer der nok gode tilbud.

Velbekomme."

P.S.: Økologiske bedrifter og bedrifter med under 50 kvæg skal ikke fodre med Bovaer. Jeg siger nej tak til kemikalier, der er ekstremt skadelige for dyrene og også påvirker mennesker, der spiser de animalske produkter. Derfor køber jeg kun mælkeprodukter fra Thiese og kød fra en lille gårdbutik med hjemmeslagteri (og det er superlækkert).

Danskerne er klar til at ændre vaner – men ved ikke hvordan
- læs om danskernes klimavaner

Mange tror, at danskerne er blevet bedre til at leve klimavenligt, men sandheden er, at vi bare har flyttet vores forurening ud af landet. Vores egne vaner har ikke ændret sig nok.
Hvis vi skal nå klimamålene, er det tid til at fokusere på, hvad vi efterspørger – altså vores egne valg som forbrugere.

En ny undersøgelse (Aldoh m.fl., 2025) med 2.005 danskere viser, at politikerne tager fejl, når de tror, vi ikke er parate.
Vi er faktisk villige – men vi ved ikke altid, hvad der virker bedst.

3 vigtige opdagelser:

Vi tror, vi står alene
– 56 % føler et personligt ansvar for klimaet, og 44 % er bekymrede (det er højt i EU). Men vi undervurderer, hvor mange andre også gerne vil gøre en forskel.

Vi ved for lidt om, hvad der virker
– Kun 15 % ved, at vegansk mad har stor effekt på klimaet, mens hele 81 % tror, at affaldssortering gør den største forskel (selvom det ikke gør).

Ansvaret betyder alt
– Undersøgelsen viser, at følelsen af personligt ansvar er den vigtigste faktor for, om vi ændrer adfærd.

Hvad betyder det?
Det er sværest at ændre vaner, når det gælder kød og bilkørsel – 42 % siger, at de ikke vil skifte til mere klimavenlige løsninger her.
Og paradoksalt nok er det især de velstillede, der er mest tilbageholdende.


Information alene er ikke nok.
Hvis vi skal nå i mål, skal staten gøre det lettere at træffe de rigtige valg – især hvor det er sværest. Undersøgelser som denne kan hjælpe med at designe politikker, der faktisk virker, så de grønne valg bliver de nemmeste.

Se og hør en ai-videopræsentation af rapporten ( 9 minutter)

https://notebook.google.com/notebook/fa55d9a9-18b6-450e-b9f9-48225ec788e9/artifact/f79b4344-e9c4-4ae9-b3e4-4991ca63ed6c

Link til rapport : https://osf.io/preprints/psyarxiv/umqpt_v1

Vil du være med til at tømme Københavns Kommune for papir?

Københavns Kommune's Stadsarkiv søger studentermedhjælpere til et stort projekt: alle kommunens administrative papirarkiver skal afleveres, ordnes og bevares – arbejdet løber frem til slut 2027.

Du kommer ind i et team med flere andre studenter og får hands~on erfaring fra Danmarks største stadsarkiv

Dine opgaver:
~ Ordning, rensning og pakning af papirarkivalier
~ Etikettering og påpladslægning i magasin
~ Andre praktiske opgaver som affaldssortering

Vi forestiller os, at du:
~ Er bachelor~ eller kandidatstuderende inden for historie, etnologi, arkæologi, informationsvidenskab eller lign.
~ Er interesseret i arkivbranchen og har lyst til praktisk arbejde
~ Kan arbejde selvstændigt, systematisk og nøjagtigt – du har sans for orden
~ Trives med at tage fat

Du får:
12~15 timer om ugen med fleksible arbejdstider der passer til undervisning
Mulighed for at udvikle arkivfaglige kompetencer og kendskab til Stadsarkivets samling
Et godt arbejdsmiljø blandt ca. 40 kolleger fordelt på Rådhuset, Stormgade 20 og Fællesmagasinet i Høje Taastrup
En hverdag i Kunst & Historie i Kultur~, Fritids~ og Borgerserviceforvaltningen

Klar til at skabe orden i Københavns historie?

Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3098392/

#Studiejob #KøbenhavnsStadsarkiv #Arkiv #Historie #Etnologi #Arkæologi #Informationsvidenskab #KøbenhavnsKommune #København #LedigtJob

Vidste du, at CO₂-regler også mindsker greenwashing inden for affald og forurening?



Tvungen rapportering sætter en stopper for tomme ord



En ny undersøgelse, "Effects of Mandatory Carbon Reporting on Greenwashing" (Grewal m.fl., 2026), viser, hvordan lovkrav om CO₂-rapportering tvinger virksomheder til at handle i stedet for bare at tale.



Tre vigtige opdagelser:



Mindre snak, mere fakta

Når virksomheder skal rapportere ensartede CO₂-data, kan de ikke længere gemme sig bag vage løfter eller svulstige formuleringer. Undersøgelsen viser, at greenwashing falder med 30-44 %, fordi ledelser ikke længere frit kan pynte på virkeligheden.



Effekten spreder sig

Når CO₂-rapportering bliver lovpligtig, ændrer det hele virksomhedens tilgang til bæredygtighed. Greenwashing inden for andre områder – som affald og forurening – falder med 23-40 %, fordi virksomhederne frygter, at deres samlede miljøaftryk kommer under lup.



Ledelsen bliver holdt ansvarlig

Når topledelsen skal stå inde for CO₂-tallene, bliver den interne kontrol strammet op. Det gælder især virksomheder, der tidligere undgik at rapportere frivilligt.





Greenwashing handler ikke om kommunikation – det handler om svag styring.

Undersøgelsen beviser, at regulering virker:

Når data er låst fast af lovkrav, kan ledelser ikke længere fortælle historier, der ikke holder. For investorer er tvungen gennemsigtighed den eneste måde at stoppe tomme ord på.





Læs rapporten her :

https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=4166184

Med en cirkulær økonomi vil vi ikke have brug for lige så mange nye råstoffer. Vi kan genbruge eller omdanne de materialer, der allerede er i omløb, eller erstatte dem med bæredygtige biomaterialer, såsom planteaffald eller restprodukter fra landbruget.

Dette gavner økonomien, klimaet og biodiversiteten, fordi:

produktionen og forarbejdningen af ​​færre råstoffer fører til lavere udledninger af drivhusgasser;

der opstår mindre affald og mindre henkastet affald i gader, parker og naturområder;

hollandsk industri og fødevareproduktion bliver mindre afhængig af råstoffer fra andre lande;

det skaber nye job og virksomheder, eksempelvis specialiserede reparationsværksteder;

det skaber nye forretningsmodeller baseret på abonnementer og leasing. Eksempler herpå er cykelabonnementer og virksomheder, der tager brugte madrasser retur og genanvender dem.

https://dakofa.dk/nyhed/holland-vil-vaere-fuldt-cirkulaer-i-2025

Min nye bog som udkommer til november på “forlaget De Berejste”. 425 sider, spækket med livseventyr. Hvis du er interesseret bogen, og evt. at deltage i bogudgivelsen, så drop mig en kommentar.

Et glimt ind i et rejseliv levet.
Et kludetæppe af små historier som får sin virkelighed, når man bor og har sin arbejdsplads i de lande man rejser i. De følgende fortællinger er ikke ordnet strengt kronologisk, de er oplevelser der flyder dig i møde på samme måde som drivtømmer på en flod eller spontane oplevelser på en rejse.
Jeg har altid været draget af livets skæve sider, de steder og situationer, hvor noget stritter, hvor tingene ikke passer ind, og hvor normalitetens fernis er begyndt at slå revner. Jeg opsøger med vilje de områder, som hverken guidebøgerne, turistbureauerne eller de eventyrlystne Instagram-profiler beskæftiger sig med.
For der ligger et paradoks i den måde, vi taler om eventyr på. Selv de mest garvede eventyrere ender ofte de samme steder; de ikoniske bjergtinder, de endeløse ørkener, gletsjerne, regnskovene, landskaber som uden tvivl rummer storhed. Men i min optik findes eventyret ikke kun på toppen af et bjerg eller midt i en uberørt vildmark. Det kan også gemme sig under bølgende plastiktag i en papkasse by, i rustens irgrønne mønstre på et skibsophugningsværft eller i stanken og stilheden på en forladt losseplads.
Det er i sprækkerne, der hvor civilisationen er begyndt at smuldre, at man finder ægtheden, eventyret.
Dér hvor verden er gået kulturelt skævt. Hvor systemerne har opgivet, men hvor
mennesker alligevel fortsætter, med skrammede blikke, opfindsomme løsninger og en livskraft, der trodser både fornuft og logik.
De ulovlige blikskurbebyggelser, har draget mig, der hvor elektricitet tappes fra skrøbelige ledninger, og hvor børn løber barfodede gennem affald, glasskår, støv og håb. Jeg har drukket te på kanten af levende lossepladser og ført lange samtaler med mænd, der har mistet næsten alt, arbejde, hjem, status, nogle gange endda værdigheden.
Jeg har vandret gennem labyrinter af skibsrester, klatret over bjerge af skrot og jagtet geder ned fra bunkerne.
Det er ofte netop dér, man finder de mest interessante situationer. De stærkeste
billeder. Og de mennesker, der for alvor sætter ens eget liv i perspektiv. Deres historier bliver sjældent skrevet ned, og måske netop derfor er det så vigtigt at lytte, se og mærke. For det virkelige eventyr findes ikke altid dér, hvor kompasset peger mod verdens ende. Nogle gange ligger det midt i verdens undvigelser, i de områder samfundet helst vender ryggen til, og hvor livet alligevel insisterer på at folde sig ud.
Denne bog er ikke fyldestgørende, men er smagsprøver, et potpourri af oplevelser som fortjener langt mere, flere ord og flere billeder, og det vil komme i efterfølgende bøger, hvor jeg vil forsøge at uddybe de enkelte oplevelser i selvstændige historier.

Voldtofte, Fyn den 12. april 2026
David Wiik Udbjørg