Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft. Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft. Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter. - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet. 🧐 Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning! #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme

Myten om den grønne omstilling af køleskabet Vi taler om grøn omstilling, men vores køleskabe fortæller en helt anden historie. Selvom viljen til at spise mindre kød er massiv, viser friske tal fra juni 2026, at danskernes kødforbrug ikke er faldet – det er tværtimod steget over de sidste ti år. Hvorfor fejler vi, når vi så gerne vil? Sociolog og postdoc ved KU, Morten Wendler Jørgensen, analyserer i DM Bio diskrepansen mellem vores grønne ambitioner og virkelighedens madvaner. Her er de tre vigtigste indsigter: Fra lasagne til linser: Vanens magt Vi spiser i gennemsnit 1 kg kød om ugen – næsten tre gange mere end de anbefalede 350 gram. Som 24-årige Freja forklarer i kilden, er det en udfordring at starte fra bunden, når man skal udskifte sine "fem klassiske retter". Intentionen om at spise grønt drukner ofte i manglende kompetencer og en hverdag, hvor kødcentrerede retter er det kulturelle anker. Sociale barrierer og "Jylland-kompromiset" Det er ikke den grønne mad, der er svær, men de sociale situationer. 21-årige Johanna taler om "Jylland-kompromiset", hvor hun spiser kød hos sine forældre for at undgå konflikt, mens Emilie (28) fravælger at være vegetar for ikke at være til besvær for sine venner. Når vi samtidig ser, at kebab-portioner i takeaway-sektoren er steget med 160 % siden 2005, kæmper forbrugeren mod et system, der aktivt promoverer mere kød. Klimafakta som strategisk anker Mad udgør 20 % af vores samlede forbrugsudledninger – mere end både bil og bolig. Når oksekød udleder 75 kg CO2e pr. kg, mens plantebaserede alternativer ligger på 0,4-2,7 kg, er potentialet enormt. Men fakta alene flytter ikke bjerge, hvis infrastrukturen mangler. Vi kan ikke forvente, at den enkelte forbruger bærer hele ansvaret for en systemisk madkulturforandring. Hvis vi skal rykke på de 55 % af vores mads klimaaftryk, som oksekødet tegner sig for, kræver det politisk rammesætning. Kantineledere, HR-ansvarlige og beslutningstagere: Det er deres ansvar at skabe rammerne (f.eks. via grønne indkøbsaftaler og professionel opkvalificering), der gør det grønne valg til det nemme valg. Vi ændrer ikke vaner, før systemet hjælper til. Konferencecentre og personale kantiner skal inspirere til spændende opskrifter, og gøre dem tilgængelige for medarbejderne Hvis vi for alvor vil have "andre boller på suppen", kræver det, at vi holder op med at behandle madvaner som et privat projekt og begynder at se det som det presserende samfundsanliggende, det er. https://dm.dk/bio/alle-artikler/klima/vi-vil-gerne-spise-mindre-koed-men-hvorfor-er-vores-koedforbrug-saa-steget/

Det gode liv med 3 tons co2e - unges visioner for et godt og klimavenligt liv i 2035 For at reducere vores CO2-udledning og indrette et mere klimavenligt samfund, er det ifølge de unges visioner nødvendigt med et markant opgør med vores nuværende individualiserede forbrugs- og boligkultur. For at skabe mere bæredygtige rammer om vores hverdag peges der på følgende løsninger: Udnyttelse af eksisterende byggeri: I stedet for omfattende nybyggeri i beton, stål og glas, skal vi i langt højere grad bevare, renovere og transformere de eksisterende bygninger. Der er et stærkt ønske om, at fremtidigt byggeri baseres på genbrugsmaterialer. Kollektive boformer og fællesskaber: Individualiserede boligformer bør i stigende grad erstattes af bofællesskaber, andelsforeninger og økolandsbyer. Ved at bo tættere sammen og dele faciliteter, kan vi reducere behovet for mange kvadratmeter per person og samtidig styrke lokalsamfundet. Ressourceoptimering: Fremtidens hjem skal designes, så husstandens samlede ressourceforbrug minimeres. Dette indebærer energioptimering og markante reduktioner i vores forbrug af vand og strøm. Mange af de ting, vi bruger i hverdagen (som elektronik, tøj og boliginventar), produceres i udlandet og udgør en massiv del af vores globale klimaaftryk. Forbruget skal derfor gøres markant mindre og mere cirkulært Deleøkonomi frem for ejerskab: Vi skal i højere grad lease, leje, låne og dele vores ting med hinanden frem for at eje alting selv. Et konkret eksempel er oprettelsen af "redskabsbiblioteker", hvor man kan låne værktøj og køkkenudstyr på samme måde, som man låner bøger. Reparation som det naturlige valg: Det skal være det billigste og mest oplagte valg at reparere ting, frem for at smide ud og købe nyt. Det kræver samtidig, at vi som samfund genlærer basale håndværksmæssige færdigheder, så vi selv kan lappe en cykel eller sy tøj. Opgør med "fast-fashion" og overforbrug: Der er et udbredt ønske om at fjerne reklamer og influencere, der konstant ansporer til at købe og følge nye trends. Tøjforbruget skal minimeres, fx gennem en tøjbyttekultur eller ved at man lejer festtøj frem for at købe. Flere fremhæver ligefrem et håb om, at klimabelastende "fast-fashion" slet ikke vil være en valgmulighed i fremtiden. Cirkulære forretningsmodeller: Virksomheder skal gå væk fra lineære forretningsmodeller og i stedet skabe løsninger helt uden affald, hvor tingene er designet til lang holdbarhed og kan indgå i lukkede kredsløb. Fokus på oplevelser: Frem for materielle goder bør vi fremover prioritere oplevelser og nærvær. Dette indebærer blandt andet at give hinanden meningsfulde oplevelsesgaver frem for at bidrage til øget shopping. Centrale citater og pointer "Fremtiden er ikke givet. Fremtiden skaber vi sammen." "Hvis vi skal ændre adfærd og bevæge os mod ønskværdige fremtider... må vi styrke vores kollektive forestillingsevne og blive klogere på, hvor vi gerne vil hen og ikke bare, hvad vi gerne vil væk fra." Rapport : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/danske-unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv Se og lyt til ai-video om rapporten https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 Lyt til ai-dialogpodcast : https://notebooklm.google.com/notebook/2db0c652-ab47-454e-909d-5fb3544d0b48/artifact/d6ca78d7-59e8-4057-8b5c-e5cd62140f1a Øvelseshæfte : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/oevelser-til-fremtid-forandring-metodekatalog Se og lyt til ai-video om øvelseshæftet https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 International undersøgelse: Youth Pulse 2026 – Fremtidens spilleregler ifølge den næste generation https://www.weforum.org/publications/youth-pulse-2026/

Coops nye klimakrav til leverandører og produktion Coop planlægger at stille en række nye og skærpede krav til deres leverandører som led i deres nye bæredygtighedsstrategi, der sigter mod en klimaneutral fødevareproduktion. De fremtidige krav omfatter blandt andet: Skrappere dokumentationskrav: Leverandørerne vil fremover blive mødt med strengere krav til dokumentation af både deres udfordringer og fremskridt. Dette skal sikre, at de reelt lever op til de grønne løfter, de har givet. I forvejen kræver Coop via deres code of conduct, at leverandørerne opgør deres klimaaftryk og identificerer deres påvirkning af natur, miljø og biodiversitet. Målrettede og mere konkrete krav: Coop er i øjeblikket i gang med en omfattende risikoanalyse for at lokalisere, hvor dagligvarekoncernens aftryk på klima og natur er allerstørst. Resultaterne fra denne analyse vil direkte danne grundlag for at stille større og mere konkrete krav til leverandørerne på de områder, der batter mest. Krav om grønne certificeringer: Bæredygtighedschef Trine Rubæk Olsen peger på, at krav om specifikke grønne certificeringer kan komme i spil over for leverandørerne. Regenerative principper: Coop er åbne over for at kræve, at råvarer skal være dyrket efter regenerative principper. Dette initiativ afventer dog i første omgang, at der i branchen bliver defineret nogle klare standarder for, hvad regenerativt landbrug reelt indebærer. https://finans.dk/erhverv/ECE19208708/coop-varsler-skrappere-krav-til-leverandoerer-maalet-er-en-klimaneutral-foedevareproduktion/

💚 Dansk smykkedronning kåret til verdens næstmest bæredygtige virksomhed Kære Socii – her kommer en skinnende positiv nyhed fra dansk erhvervsliv! ✨🇩🇰 Pandora er netop blevet kåret til verdens næstmest bæredygtige virksomhed af den canadiske medieorganisation Corporate Knights. Det er en kæmpe anerkendelse og en fremgang på hele 46 pladser på ét år . 📊 Fra nr. 48 til nr. 2 på ét år I 2025 var Pandora nummer 48 på listen. I år er smykkevirksomheden så nummer 2 – kun overgået af det californiske it-firma Synopsys. Pandora er dermed den bedst placerede danske virksomhed på listen, der samlet set har hele tre danske virksomheder i top-10 – de to andre er Novonesis (nr. 8) og Ørsted (nr. 9). Også Vestas er med på listen som nr. 48 . 🌱 Vækst og grøn omstilling går hånd i hånd Det særligt bemærkelsesværdige er, at Pandora har formået at vokse økonomisk, mens klimaaftrykket er reduceret markant: "Selv om vi siden 2019 har øget vores omsætning med 49 procent, så er det lykkedes at reducere vores CO2-udledning med 17 procent," siger Pandoras direktør for bæredygtighed, Mads Twomey-Madsen . Smykkevirksomheden har blandt andet opnået reduktionen ved at gå væk fra nydannede ædelstener og sølv samt bruge 100 % vedvarende energi i sine produktionsfaciliteter. Målet er at blive CO2-neutral i hele forsyningskæden inden 2040 . 🏆 Kåringen – hvad måler den? Corporate Knights' liste over verdens mest bæredygtige virksomheder vurderer virksomheder ud fra en lang række parametre, herunder: · CO2-udledning · Vandforbrug · Affaldshåndtering · Indtjening fra bæredygtige produkter · Mangfoldighed i ledelsen Kun 2.000 virksomheder med en omsætning på over 1 milliard dollars bliver screenet – og kun de bedste 100 kommer på listen . 🇩🇰 Dansk bæredygtighed i verdensklasse At Danmark har hele tre virksomheder i top-10 vidner om, at dansk erhvervsliv er helt i front, når det gælder grøn omstilling. Pandoras direktør for bæredygtighed understreger, at den flotte placering viser, at "der er tale om en seriøs forretningsindsats, der batter" . Kæmpe tillykke til Pandora, Novonesis, Ørsted og alle de andre danske virksomheder, der viser, at man kan skabe vækst og tage klimaansvar på samme tid! 🌍💚 Har I selv Pandora-smykker? Eller hvad synes I om, at en dansk virksomhed ligger nummer 2 i verden på bæredygtighed? 👇 --- #Pandora #Bæredygtighed #CorporateKnights #DanskErhverv #Novonesis #Ørsted #Vestas #GrønOmstilling #CO2Reduktion #Verdensklasse #PositiveNyheder #Socii #Danmark #CirkulærØkonomi https://www2.dknyt.dk/ritzau/62e15131-7e80-483b-bf35-034ac3dd459e

I søndags sparede jeg omkring 83 kilo CO₂ ved at tage bus og tog hele vejen fra Assens til Liège i stedet for at flyve via København og Bruxelles. For de fleste er 83 kilo CO₂ lidt abstrakt, men det svarer faktisk til noget meget konkret. Det er omtrent det samme som 🌳 CO₂-optaget fra fire træer på et helt år 🏠 en måneds elforbrug i en lille bolig 📦 160 pakkeleveringer 🚗 en uges pendling i bil for mange danskere Det er ikke småting. Når vi vælger toget, dér hvor det giver mening, kan forskellen mærkes både i klimaaftrykket og i samvittigheden. Og internationale togrejser kan faktisk lade sig gøre også, med hjælp fra bus, fra steder som Assens.