The Sankaras "Tell me" - Forleden dag da jeg tog en lille musik tur rundt på youtube, faldt jeg over et nyt band, der lyder helt vildt interessant - Skotske The Sankaras.

Kan rigtig godt lide deres blanding af .. ja blanding af alt godt fra Rock verdenen med en god skvis melodisk Punk indover.. Det er Oasis der møder Sex Pistols, og som har åbnet døren på klem for Led Zeppelin, alt imens de lytter til klassisk Rock og drikker af den musikalske storgryde.

Hvis man kender og kan lide et andet Skotsk band der hedder GUN - så kan man absolut også lide dem her. GUN var dem der havde et ret stort hit i sen 80'erne med deres version af Cameos "Word up" .. et tæske fedt band.

Synes faktisk mange af de her nyere bands tager Punken til sig på den klassiske måde og en helt ny måde, hvilket er fedt. Måske er der er en ny Punk bevægelse på vej.....? I så fald bliver det spændende at se hvordan den tager sig ud.. 70-80'ernes Punk bliver svær at slå.

Hvorom alting er, så giv dem et lyt - ikke kun det her nummer..


https://www.youtube.com/watch?v=k6MlsVlNpN0&list=RDk6MlsVlNpN0&start_radio=1

Interessant afsnit af Guld og Grønne Skove
om flyrejser og deres klimabelastning.

https://www.dr.dk/lyd/p1/guld-og-groenne-skove/guld-og-groenne-skove-2026/flyvende-taepper-16122613322

Blonde Rose "Somewhere" - her er et af de nyere bands der er værd at lytte til. Der er lidt Zeppelin/Black Crowes og bare en fed gang 70'er Rock der vil noget.

Det er så fedt når man falder over nye artister/bands der bare sparker røv.


https://www.youtube.com/watch?v=koDbfL45k80&list=RD-AthpyeYwE8&index=2"

"Jeg bærer med smil min byrde".
Jeppe Aakjær, 1906.

Den mand har bare så meget humor rettet imod "Seppos" at man ikke kan andet end at skrald grine - det han siger er sandt, og det er det der gør det så sjovt.

"Seppo" er et Australsk udtryk for en Amerikaner (Yank, Australierne begyndte at kalde Amerikanerne seppo fordi Yank rimede tank - Septictank)

Hvis man vil se flere sjove videoer fra Steve Turnbull, så bare søg på hans navn.

Dagens Arne :

Dine skridt på havens stier; sommersummelystne bier
skaber lysets litanier over solvarm steppejord.
Sagte svøber solens klæde sig om kirsebær og kvæde,
skaber damp af fugt og væde, driver duft af blomsterflor,
drager sindet frem til glæde, driver dug af blomsterflor
i en sommer uden ord

Havens rede ligger lun i solen, spurvebo med dun i,
svøber, skærmer os i juli med en tropevarmes pragt.
Intet hindrer sindets svulmen, der slår op af bålets ulmen
med en døsigt diset dulmen, med en sælsomt smidig magt
med en panters sagte gliden, med en sælsomt smidig magt
i en sommers lyse vagt

Denne have, hække hegner, her hvor tyste træer tegner
sig når aftenskyen blegner mod en himmels ametyst,
lukker lyset i en dråbe, svøber kærlighedens kåbe
over mer end man tør håbe, der hvor natten sitrer lyst.
Kaster slør af duft og toner, der hvor natten sitrer lyst
mod en lydløs sommerkyst

Hyldens skumsprøjt gennem luften, og bedøvende slår duften
skår af vanvid i fornuften, stiller selve tanken mat.
Så vi synker saligt sammen ned i græsset under stammen,
flakser ind som møl mod flammen i en stund, der er besat.
Synker ned i dugvådt græs og fletter lemmer som besat
i den lyse sommernat.

©Arne Herløv Petersen

Først lidt baggrund: Det er sommeren 1944. Folkestrejken har lagt København ned. Rygtet spreder sig som en steppebrand til Hedehusene – tyskerne er på vej med forstærkninger til hovedstaden. Ingen ved, om det er sandt, men frygten er reel.

Den 1. juli 1944 udspillede der sig et dramatisk stykke lokalhistorie i Hedehusene.

København var lammet af folkestrejken, og rygtet lød, at tyske forstærkninger var på vej mod hovedstaden. I Hedehusene besluttede de lokale borgere, at det ikke måtte ske uden modstand.

Om aftenen samledes flere hundrede mennesker ved jernbaneviadukten over Roskildevej. Bevæbnet med mod og viljestyrke gik de i gang med at vælte jernbanevogne af sporet for at spærre både jernbanen og vejen mod København.

Den første togvogn styrtede ned på Roskildevej med et voldsomt brag. Den anden fulgte efter, men blev mirakuløst hængende fast på viadukten. Ingen vidste dengang, at den var lastet med det livsfarlige kemikalie klorsulfonsyre. Var den også styrtet ned, kunne ulykken have kostet mange menneskeliv.

Aktionen var ikke planlagt af en kendt modstandsgruppe som BOPA eller Holger Danske. Det var almindelige borgere fra Hedehusene, der i en ekstraordinær tid valgte at gøre modstand.

Dagen efter kom tyskerne for at rydde op. Begivenhederne fik et tragisk efterspil, da den lokale inspektør Fabricius blev skudt af en tysk soldat og senere døde af sine kvæstelser.

Historien om de væltede togvogne er derfor ikke blot fortællingen om sabotage under besættelsen – det er også fortællingen om et lokalsamfund, der stod sammen, da Danmark var besat.

Har du hørt denne historie før, eller ligger der gamle fotografier og fortællinger gemt hjemme hos din familie?

Hedehusene #Lokalhistorie #Besættelsen #1944 #Folkestrejken #Danmarkshistorie Modstandskampen

A golden drink, ancient traditions and a new kitchen discovery.

After revisiting Rawfoodshop, a place that had once introduced me to new ingredients and flavours, I came across an article about Golden Milk — a warm and aromatic drink with roots in Ayurveda, traditionally made with turmeric, ginger, cardamom, cinnamon and black pepper.

The combination of turmeric, ginger, cardamom, cinnamon and black pepper immediately caught my attention. Not only because of the flavour, but because of the traditions, history and knowledge connected to these ingredients.

In my newest article, I share my discovery of Golden Milk, a traditional Ayurvedic drink made with turmeric and warming spices.

https://open.substack.com/pub/theoldpharmacistheritage/p/golden-milk-the-golden-drink-with?r=8qhp2e&utm_campaign=post-expanded-share&utm_medium=web

Ajvar is one of those recipes that reminds us how much flavour can grow from simple ingredients and a little patience.

Across the Balkans, every family seems to have its own version, shaped by local traditions and personal preferences.

Perhaps you have discovered ajvar during your travels, grown up with a similar pepper spread, or created your own variation at home.

I would love to hear your story:

Have you ever made ajvar—or is there another traditional spread from your own country that deserves to be better known?

Share it in the comments. I would love to discover the food traditions that have found a place in your kitchen.

https://open.substack.com/pub/theoldpharmacistheritage/p/homemade-ajvar-a-roasted-pepper-spread?utm_source=share&utm_medium=android&r=8qhp2e

Dagens Arne :

Jeg fik mig lidt af en overraskelse
da jeg døde.

Jeg stod i kø ved kassen
da et emsigt kvindemenneske
maste sig ind foran mig.
Jeg meddelte hende
i heftige vendinger
hvad jeg syntes om hendes opdragelse
eller mangel på samme
da jeg uden smerter eller forudanelse
sank sammen på gulvet
og opgav ånden.

Det var så det, nåede jeg lige at tænke,
Men det var det ikke.

Når det er slut, er det slut,
sagde jeg altid,
Men når det var slut,
skulle det først til at begynde.

Uden varsel
stod jeg foran perleporten.
Det var sådan et forhæng af perlesnore
som man ser på græske cafeer,
og jeg trak snorene til hver sin side
og gik indenfor
hvor en gammel, hvidklædt mand
sad ved et skrammet skrivebord.

Han fortalte, han hed Sankt Peter,
og nu skulle han lige slå mig op i protokollen.

Han så efter
og så kiggede han på mig,

- Nå, du troede ikke på Gud, sagde han.
- Men det skal du ikke være ked af.
Gud tror på dig.

- Nå, lad os få det overstået, sagde jeg.
- Er der en elevator derned,
eller skal jeg tage trappen?

Peter lo hjerteligt.
- Helvede, mener du? sagde han.
- Det er bare negativ propaganda.
Sådan noget vi siger,
for at få folk til at opføre sig ordentligt.
Ligesom Den store Bastian.
Det findes ikke i virkeligheden.
Det kan du da sige dig selv.
Ellers ville Gud ikke være god.

Gå nu bare igennem.
Der er vinger og basuner
til jer alle sammen.

Så fik jeg vingerne på.
De var meget tunge.
Som en stor rygsæk.
Det var lidt uvant
at bruge skuldermusklerne på den måde.

Jeg fik aldrig lært at flyve som en fugl.
Jeg render ligeud
og spjætter med mine små drontevinger
hopper lidt op i luften
og falder ned igen.

Basunen kunne kun sige én lyd,.
Den var nærmest en vuvuzela
som man kunne bruge
når man heppede på de engle
der fløj som måger.

Man spiser ikke i himmelen
Så der er heller ikke noget
der hedder englelort.

Man bruger ikke kroppen
på de måder
det er rart at bruge den på
nede på Jorden.
Vi er ren ånd.

Vi sidder og tænker tanker.
Nogle gange tænker jeg digte frem
men jeg glemmer dem igen.
Der er ikke pen og papir heroppe.
Der er heller ingen bøger at læse i.

Gud ser vi aldrig noget til.
Han har travlt med så meget andet.
Der er ikke andre end os engle.
Det føles som en hønsegård.

Evigheden kan godt være lidt langstrakt.
Men der er en flot udsigt
fra de lyserøde skyer
ned til Jorden
hvor jeg ville ønske
jeg var endnu.

©Arne Herløv Petersen