Støt Socii.dk 💸
En elefant glemmer aldrig...
Jeg har efterhånden nået en alder, hvor jeg har set flere ministerrokader og politisk nepotisme, end jeg har set gode film i biografen.
Danmark er et fascinerende land, et demokrati, med love og regler for alt, på nær... "virkeligheden".
Hvis du vil køre en bus for Movia, så bliver du kørt gennem vridemaskinen. Du skal have dit store kørekort, du skal have din erhvervsuddannelse, du skal have en lægeattest, der beviser, at dit hjerte slår, og dit syn er skarpt - der er regler og krav, for vi overlader ikke en bus med 40 passagerer til hvem som helst.
- Men så vender vi blikket mod Christiansborg. Her taler vi om folk, der forvalter milliarder – dine penge, mine penge, sygehusene, forsvaret og Statskassen, hele molevitten og hvad er kravene... der er overhovedet ingen.
Du kan gå direkte fra statskundskab i skolen, tage en hurtig tur gennem partiet og bum - så kan du blive justitsminister.
Du behøver end ikke blot ane, hvordan en lov bliver strikket sammen i virkeligheden, så længe du kan læse op fra et talepapir uden at kigge for meget ned.
Det er det eneste sted i verden, hvor man kan blive 'chef' for et område, man aldrig har arbejdet i eller aldrig haft et job.
En 50-årig tømrer ville blive grinet ud af kommunen, hvis han søgte job som overkirurg, men en socialdemokrat kan gå fra Transport til Skat på en eftermiddag, som om det bare var et spørgsmål om at skifte kontorstol.
Og lad os ikke glemme 'pensionen'. Det er her, det for alvor lugter.
Hvis du sidder på en stol i folketinget i 365 dage, så har du vundet spillet og så er du sikret en klækkelig pension resten af dit liv, fra den dag du fylder 60 år.
Mens vi andre slider for at nå pensionsalderen, der bliver skubbet længere og længere væk, så sidder de derinde og tæller dage.
'Bare seks måneder mere, så er eftervederlaget hjemme. Det er over 700.000 kroner for at pakke sine ting og gå.
Det er ikke politik; det er en lukket medlemsklub, hvor vi betaler kontingentet.
Siden 1970 har vi haft næsten 400 af dem - Med hånden på hjertet: Hvor mange af dem har nogensinde haft en rigtig chef?
Hvor mange har prøvet at få en fyreseddel, fordi de ikke var dygtige nok til deres job?
Det ligner mest af alt en kort sketch i et teaterstykke hvor den værste straf er en “næse” og bliver rokeret rundt og flyttet fra rampelyset en stund. Det er åbenlyst danmarkshistoriens største svindelnummer.
Vi (befolkningen er ført bag lyset) og vi har gjort det til en karriere at være ufaglært leder for de professionelle.
Vi sætter folk, der aldrig har ejet en virksomhed, til at styre erhvervslivet. Folk, der aldrig har haft en patient i hænderne, til at styre sundhedsvæsnet... og bliver der ballade lader de EU tage over.
Det er som at sætte en mand, der aldrig har set en bus, til at køre den – og så undrer vi os over, at vi alle sammen ender i grøften, mens chaufføren stiger ud med en livslang pension i baglommen.
Vi er en flok elefanter der bare tramper rundt og vi glemmer aldrig, men hvor når har vi fået nok til at sige STOP - Inspirationen er kommet udefra, men det gør ikke den store forskel, bak op og tag stilling!
Du er velkommen til at like og kommentere mine indlæg.
#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Jeg har efterhånden nået en alder, hvor jeg har set flere ministerrokader og politisk nepotisme, end jeg har set gode film i biografen.
Danmark er et fascinerende land, et demokrati, med love og regler for alt, på nær... "virkeligheden".
Hvis du vil køre en bus for Movia, så bliver du kørt gennem vridemaskinen. Du skal have dit store kørekort, du skal have din erhvervsuddannelse, du skal have en lægeattest, der beviser, at dit hjerte slår, og dit syn er skarpt - der er regler og krav, for vi overlader ikke en bus med 40 passagerer til hvem som helst.
- Men så vender vi blikket mod Christiansborg. Her taler vi om folk, der forvalter milliarder – dine penge, mine penge, sygehusene, forsvaret og Statskassen, hele molevitten og hvad er kravene... der er overhovedet ingen.
Du kan gå direkte fra statskundskab i skolen, tage en hurtig tur gennem partiet og bum - så kan du blive justitsminister.
Du behøver end ikke blot ane, hvordan en lov bliver strikket sammen i virkeligheden, så længe du kan læse op fra et talepapir uden at kigge for meget ned.
Det er det eneste sted i verden, hvor man kan blive 'chef' for et område, man aldrig har arbejdet i eller aldrig haft et job.
En 50-årig tømrer ville blive grinet ud af kommunen, hvis han søgte job som overkirurg, men en socialdemokrat kan gå fra Transport til Skat på en eftermiddag, som om det bare var et spørgsmål om at skifte kontorstol.
Og lad os ikke glemme 'pensionen'. Det er her, det for alvor lugter.
Hvis du sidder på en stol i folketinget i 365 dage, så har du vundet spillet og så er du sikret en klækkelig pension resten af dit liv, fra den dag du fylder 60 år.
Mens vi andre slider for at nå pensionsalderen, der bliver skubbet længere og længere væk, så sidder de derinde og tæller dage.
'Bare seks måneder mere, så er eftervederlaget hjemme. Det er over 700.000 kroner for at pakke sine ting og gå.
Det er ikke politik; det er en lukket medlemsklub, hvor vi betaler kontingentet.
Siden 1970 har vi haft næsten 400 af dem - Med hånden på hjertet: Hvor mange af dem har nogensinde haft en rigtig chef?
Hvor mange har prøvet at få en fyreseddel, fordi de ikke var dygtige nok til deres job?
Det ligner mest af alt en kort sketch i et teaterstykke hvor den værste straf er en “næse” og bliver rokeret rundt og flyttet fra rampelyset en stund. Det er åbenlyst danmarkshistoriens største svindelnummer.
Vi (befolkningen er ført bag lyset) og vi har gjort det til en karriere at være ufaglært leder for de professionelle.
Vi sætter folk, der aldrig har ejet en virksomhed, til at styre erhvervslivet. Folk, der aldrig har haft en patient i hænderne, til at styre sundhedsvæsnet... og bliver der ballade lader de EU tage over.
Det er som at sætte en mand, der aldrig har set en bus, til at køre den – og så undrer vi os over, at vi alle sammen ender i grøften, mens chaufføren stiger ud med en livslang pension i baglommen.
Vi er en flok elefanter der bare tramper rundt og vi glemmer aldrig, men hvor når har vi fået nok til at sige STOP - Inspirationen er kommet udefra, men det gør ikke den store forskel, bak op og tag stilling!
Du er velkommen til at like og kommentere mine indlæg.
#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
En elefant glemmer aldrig...
Jeg har efterhånden nået en alder, hvor jeg har set flere ministerrokader og politisk nepotisme, end jeg har set gode film i biografen.
Danmark er et fascinerende land, et demokrati, med love og regler for alt, på nær... "virkeligheden".
Hvis du vil køre en bus for Movia, så bliver du kørt gennem vridemaskinen. Du skal have dit store kørekort, du skal have din erhvervsuddannelse, du skal have en lægeattest, der beviser, at dit hjerte slår, og dit syn er skarpt - der er regler og krav, for vi overlader ikke en bus med 40 passagerer til hvem som helst.
- Men så vender vi blikket mod Christiansborg. Her taler vi om folk, der forvalter milliarder – dine penge, mine penge, sygehusene, forsvaret og Statskassen, hele molevitten og hvad er kravene... der er overhovedet ingen.
Du kan gå direkte fra statskundskab i skolen, tage en hurtig tur gennem partiet og bum - så kan du blive justitsminister.
Du behøver end ikke blot ane, hvordan en lov bliver strikket sammen i virkeligheden, så længe du kan læse op fra et talepapir uden at kigge for meget ned.
Det er det eneste sted i verden, hvor man kan blive 'chef' for et område, man aldrig har arbejdet i eller aldrig haft et job.
En 50-årig tømrer ville blive grinet ud af kommunen, hvis han søgte job som overkirurg, men en socialdemokrat kan gå fra Transport til Skat på en eftermiddag, som om det bare var et spørgsmål om at skifte kontorstol.
Og lad os ikke glemme 'pensionen'. Det er her, det for alvor lugter.
Hvis du sidder på en stol i folketinget i 365 dage, så har du vundet spillet og så er du sikret en klækkelig pension resten af dit liv, fra den dag du fylder 60 år.
Mens vi andre slider for at nå pensionsalderen, der bliver skubbet længere og længere væk, så sidder de derinde og tæller dage.
'Bare seks måneder mere, så er eftervederlaget hjemme. Det er over 700.000 kroner for at pakke sine ting og gå.
Det er ikke politik; det er en lukket medlemsklub, hvor vi betaler kontingentet.
Siden 1970 har vi haft næsten 400 af dem - Med hånden på hjertet: Hvor mange af dem har nogensinde haft en rigtig chef?
Hvor mange har prøvet at få en fyreseddel, fordi de ikke var dygtige nok til deres job?
Det ligner mest af alt en kort sketch i et teaterstykke hvor den værste straf er en “næse” og bliver rokeret rundt og flyttet fra rampelyset en stund. Det er åbenlyst danmarkshistoriens største svindelnummer.
Vi (befolkningen er ført bag lyset) og vi har gjort det til en karriere at være ufaglært leder for de professionelle.
Vi sætter folk, der aldrig har ejet en virksomhed, til at styre erhvervslivet. Folk, der aldrig har haft en patient i hænderne, til at styre sundhedsvæsnet... og bliver der ballade lader de EU tage over.
Det er som at sætte en mand, der aldrig har set en bus, til at køre den – og så undrer vi os over, at vi alle sammen ender i grøften, mens chaufføren stiger ud med en livslang pension i baglommen.
Vi er en flok elefanter der bare tramper rundt og vi glemmer aldrig, men hvor når har vi fået nok til at sige STOP - Inspirationen er kommet udefra, men det gør ikke den store forskel, bak op og tag stilling!
Du er velkommen til at like og kommentere✍️ mine indlæg.
#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Dansk