Først lidt baggrund: Det er sommeren 1944. Folkestrejken har lagt København ned. Rygtet spreder sig som en steppebrand til Hedehusene – tyskerne er på vej med forstærkninger til hovedstaden. Ingen ved, om det er sandt, men frygten er reel.

Den 1. juli 1944 udspillede der sig et dramatisk stykke lokalhistorie i Hedehusene.

København var lammet af folkestrejken, og rygtet lød, at tyske forstærkninger var på vej mod hovedstaden. I Hedehusene besluttede de lokale borgere, at det ikke måtte ske uden modstand.

Om aftenen samledes flere hundrede mennesker ved jernbaneviadukten over Roskildevej. Bevæbnet med mod og viljestyrke gik de i gang med at vælte jernbanevogne af sporet for at spærre både jernbanen og vejen mod København.

Den første togvogn styrtede ned på Roskildevej med et voldsomt brag. Den anden fulgte efter, men blev mirakuløst hængende fast på viadukten. Ingen vidste dengang, at den var lastet med det livsfarlige kemikalie klorsulfonsyre. Var den også styrtet ned, kunne ulykken have kostet mange menneskeliv.

Aktionen var ikke planlagt af en kendt modstandsgruppe som BOPA eller Holger Danske. Det var almindelige borgere fra Hedehusene, der i en ekstraordinær tid valgte at gøre modstand.

Dagen efter kom tyskerne for at rydde op. Begivenhederne fik et tragisk efterspil, da den lokale inspektør Fabricius blev skudt af en tysk soldat og senere døde af sine kvæstelser.

Historien om de væltede togvogne er derfor ikke blot fortællingen om sabotage under besættelsen – det er også fortællingen om et lokalsamfund, der stod sammen, da Danmark var besat.

Har du hørt denne historie før, eller ligger der gamle fotografier og fortællinger gemt hjemme hos din familie?

Hedehusene #Lokalhistorie #Besættelsen #1944 #Folkestrejken #Danmarkshistorie Modstandskampen

Den sidste kamp ved Kraghave – da døden kom med ammunitionstoget


29. august 1944 – Klokken er endnu ikke mange denne sensommerdag.

På jernbanestrækningen mellem Taastrup og Hedehusene hersker stilheden. Kun fuglene kan høres fra buskadset omkring Kraghave Blokpost. Ingen af de få mennesker, som denne morgen færdes i området, aner at en voldsom ildkamp om få minutter vil koste en ung dansk frihedskæmper livet.

Danmark har været besat i mere end fire år.

Modstandsbevægelsen kæmper en desperat kamp mod den tyske besættelsesmagt. Våben er en mangelvare, og hvert eneste gevær, hver eneste patron og hver eneste håndgranat kan være forskellen mellem liv og død.

BOPA har derfor besluttet at gøre noget, som mange vil kalde vanvittigt. De vil ikke sprænge et tysk ammunitionstog i luften – de vil erobre det.

En af mændene er den kun 26-årige Verner Emil Sørensen. I modstandsbevægelsen er han kendt under dæknavnet "Erik". Han er medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og har arbejdet sig op fra chauffør til leder af sin gruppe. Hans kammerater beskriver ham som modig, rolig og handlekraftig.

Denne dag bliver hans sidste.

Planen er enkel, men livsfarlig.

Ved Kraghave Blokpost tager frihedskæmperne opstilling. En af dem bærer en ledvogterkasket, så togets lokomotivfører tror, at det er et almindeligt signal fra jernbanen. I det fjerne høres toget nærme sig. Et tysk ammunitionstog på vej gennem Danmark med en eskorte af tyske soldater.

Toget standser.

Lokomotivet bliver overtaget, og føreren får ordre til at bakke toget 20-30 meter. Planen er nu, at vagtvognen med de tyske soldater skal komme inden for rækkevidde af modstandsfolkene, der ligger skjult i buskadset.

Men noget er helt galt.

I sidste øjeblik før toget forlod København, er det tyske vagtmandskab blevet forstærket. Der er langt flere soldater med toget, end frihedskæmperne havde forventet.

Så falder de første skud.

Pludselig brydes stilheden af maskingeværild. Kugler flænser luften omkring blokposten. Tyskerne besvarer øjeblikkeligt ilden fra togets vogne. Flere af soldaterne skyder ned mod buskadset, hvor modstandsfolkene ligger skjult.

To af sabotørerne forsøger nu det umulige.

De kravler ind under jernbanevognene med håndgranater. Planen er at kaste dem op gennem gulvet i vognen med de tyske soldater. Men tyskerne opdager dem og begynder at skyde direkte ned gennem vognbunden.

Kampen er tabt.

Frihedskæmperne giver ordre til tilbagetrækning. I det samme springer en tysk soldat ned fra toget med sin maskinpistol. Midt i den hektiske tilbagetrækning bliver Verner Emil Sørensen ramt af de dræbende skud.

Han rejser sig aldrig igen.

Hans kammerater må flygte og efterlade deres faldne ven ved jernbanesporet.

Det tyske ammunitionstog fortsætter mod Roskilde med én dræbt og én hårdt såret tysk soldat ombord.

Aktionen mislykkedes.

Men historien døde ikke med Verner Emil Sørensen denne augustdag i 1944.

I dag passerer tusindvis af mennesker dagligt området mellem Taastrup og Hedehusene uden at kende historien om den unge mand, som satte sit eget liv på spil for Danmarks frihed. Hans mindesten står stadig ved Kraghave som et stille vidnesbyrd om den pris, som nogle måtte betale.

Når vi taler om besættelsen, er det ofte de store historier, vi husker. Men Danmarks historie blev også skrevet ved små blokposter, på mørke jernbanespor og af ganske almindelige unge mennesker, som traf et ganske usædvanligt valg.

Verner Emil Sørensen blev kun 26 år gammel.

Han nåede aldrig at opleve den 5. maj 1945.

Men han var med til at gøre den mulig.

"Man dør kun den dag, man bliver glemt."

Æret være hans minde.

korshavegård – Fløng Byvej 11B

Et bevaret stykke af det gamle Fløng

Korshavegård er en af Fløngs oprindelige landsbygårde og den eneste af de gamle gårde, der stadig er bevaret på sin oprindelige plads. Gården ligger på matrikel nr. 7 i Fløng By og fortæller historien om en tid, hvor Fløng var en lille landbrugslandsby med gårde, marker og fællesskab omkring kirken.

I mange hundrede år var gården en del af det lokale landbrug, hvor jorden omkring landsbyen dannede grundlag for familiens liv og arbejde. Da landbruget gennem tiden ændrede sig, og mange gårde blev flyttet eller forsvandt, blev Korshavegård stående som et sjældent bevaret eksempel på den gamle landsbystruktur.

Det oprindelige stuehus blev ramt af en brand i 1870’erne. Efter branden blev et nyt stuehus opført i 1878. Årstallet står stadig på gavlen og er et tydeligt spor efter den store genopbygning. Bygningen viser med sit solide murværk, dekorative detaljer og håndværksmæssige udførelse den byggestil, der var typisk for velholdte gårde i slutningen af 1800-tallet.

Senere blev jorden omkring gården solgt fra, og landbrugsdriften ophørte. Selvom gården ikke længere fungerer som landbrug, står bygningerne stadig som et vigtigt historisk vidnesbyrd.

Korshavegård minder os om, at Fløng ikke altid var en moderne bydel, men en levende landsby med gårde, bønder og generationer af mennesker, der satte deres præg på området.

En gammel gård – et bevaret kapitel af Fløngs historie

( har et gammel foto men ved ikke om man må bruge det så kan ikke sætte det på pt )

Simon Bakkebys købmandshandel i Fløng var et lokalt samlingspunkt fra 1920’erne. Efter hans død i 1954 drev datteren Ida butikken videre. Den hvide bygning med butiksvinduer var både en købmand og et socialt mødested.

første skole i Hedehusene blev bygget i 1857 på Ludvig Findsvej 21 efter en debat om placeringen.I 1901 blev en ny skole opført ved Roskilde Landevej med tre klasseværelser og to lærerboliger.skole blev senere brugt som lærerbolig, kaserne, lazaret og husvildeboliger, inden den blev revet ned i 1967

Hovedgaden 542 i Hedehusene har en interessant historie, især i perioden 1950-1960, hvor det fungerede som bolig tilknyttet P. Madsens Skærvefabrik. Denne fabrik spillede en væsentlig rolle i lokalområdet og beskæftigede en del af byens indbyggere. ( i dag bibliotek og gril )

Grundlæggelsen af Roskilde Amtssygehus: Sygehuset blev etableret i 1855 som Roskilde Amtssygehus. De ældste bygninger, kendt for deres karakteristiske gule mursten, blev designet af arkitekt Henrik Steffens Sibbern og opført i 1857.

Sygeplejerskernes Spøgelse: Nogle ældre medarbejdere har fortalt om "Den hvide dame", et spøgelse af en tidligere sygeplejerske, der skulle gå rundt på gangene om natten. Hun blev beskrevet som venlig og siges at have set til de syge, selv efter sin død.

Hemmelige Tunnel: En gammel myte fortæller, at der skulle være en underjordisk tunnel under sygehuset, som blev brugt under krigstid, måske endda under Anden Verdenskrig. Tunnelen skulle have forbundet sygehuset med andre bygninger i Roskilde, men der er aldrig fundet konkrete beviser dens eksistens

Valbyhus blev opført i 1903 på den gamle gårdsplads i Taastrup Valby. Det var en del af den udvikling, der skete i kølvandet på, at landbrug blev mindre centralt, og stationsbyen Taastrup voksede. Familien Jokumsen, spillede en vigtig rolle her, da deres jord muliggjorde udviklingen af stationsbyen.

Fløng forskole blev sandsynligvis åbnet i slutningen af 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet som en del af det daværende danske skolesystem, der var opdelt i forskoler (for yngre børn) og hovedskoler (for ældre børn). Dette skete i takt med, at befolkningen voksede.

Gamle kro i Hedehusene, også kendt som Hedehusene Kro, havde en vigtig rolle i byens udvikling. Den blev bygget i 1881 som en jernbanekro og fungerede som et samlingssted for rejsende og lokale. Kroen lå på Torstensvej 22 og var centralt placeret tæt på jernbanen,