13:13 oplyste mit ur mig, altså så længe havde vi sol over Danmark i dag, altså ovenover skyerne. Det går hurtigt ned ad bakke, den 23 september er det efterårsjævndøgn...

Dagens Arne :

Vi er støvmider på hendes hud;
hun ænser os ikke.

Råber du i skoven
får du intet svar;
Træerne kapsler sig inde i bark
Skolopendrene iler bort.

Søger du svaret i skyerne
driver de ud over havet.
Spørger du bølgerne
kammer de over
og hvisler gennem dynger af tang.

Du må gå den modsatte vej.
Når du holder om katten
og den trykker sig flad mod dit bryst
føler du dens spinden
som en sang i din egen krop.

Da først får du hende i tale.
Langt under gulvet
under jord og klippegrund
kan du mærke Jordens mørke hjerte
gungre dig i møde.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne:

Se, alle muldvarpeskuddene, siger du.
Men det er ikke muldvarpe.
Det er blishøns.

Du kender fuglefrø.
Dem man giver kanariefugle.
Dem kan man få alle vegne.

Men der findes en anden slags fuglefrø
som man ikke kan købe.
Når man sår dem,
pibler fuglene frem.

Spurve traner krager hejrer
Guldpiroler og bomlærker
Kolibrier og ørne

Svanefrø er flade og aflange
Nede i jorden
danner der sig svaneklumper
med sort pels.
Men når de kommer op
har de brune dun.

De basker mod solen
Når lyset gløder gennem vingerne
bliver de store og hvide,
stive og brusende.
De låner lys af solen;
De låner lyd af vinden.

Svanerne ligger som snedriver
ud over markerne.
De længes hjem til jorden
Om natten graver de sig ned
så kun næbbet stikker op

De ligger og ser mod Betelgeuze
fra deres huler.

Men de graver sig kun ned de steder
hvor ingen kommer.
Intet menneske har set
rækkerne af gule næb.

De bryder frem
samtidig med solen,
ryster jord af vingerne,
strækker halsens S ud
i en hilsen til himlen

Når de flyver med klaprende vinger
danner de broer af lyd
mellem jorden og skyerne.

©Arne Herløv Petersen

Nogle gange trænger jeg bare til en slapper...
Stress er summen af såvel ydre- som indre påvirkning, der belaster dig fysisk eller psykisk.
Det er faktorer i din hverdag, der udløser stress, når kravene til dig overstiger de ressourcer, du har til rådighed.

Når det sker, er det tid til en "tur op i skyerne" Hvordan håndterer du stress?

#Socii #fred #skyer #humor #stress #livsnyder
Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge med.

Det lys, vi kaster på andre, er sjældent neutralt; det bøjer, former og forbruger nogle gange selve den sandhed, det søger at afdække. I det stille øjeblik fanget mellem uskyld og nysgerrighed bevæger tiden sig ikke i en lige linje, men i cirkler mellem erindring og optræden.
For at overleve en foranderlig verdens truende horisont må man lære maskens kunst – at tilbyde den nysgerrige betragter et levende ekko af fortiden, malet i stærke nuancer og gyldne løfter. Men bag de iscenesatte møder og den glitrende overflade af vores fælles blik finder en stille transformation sted.
Når en simpel gestus bliver til en forestilling, tilpasser sjælen sig og bærer sin kulturarv som en skrøbelig klædedragt under neonskyer, svævende mellem et helligt udspring og en usikker fremtid. Men hvad er der tilbage, når tæppet falder, og den sidste betragter drager af sted i natten?
Når den kunstige glød langsomt slukkes, og verden svinder ind i skygger, forstummer den kulørte støj og efterlader kun en lysende hvisken i mørket. Et skrøbeligt, spøgelsesagtigt omrids af en identitet, der dvæler i stilheden og betragter tiden langsom glide væk fra kilden.

Dagens Arne :

Jeg fik mig lidt af en overraskelse
da jeg døde.

Jeg stod i kø ved kassen
da et emsigt kvindemenneske
maste sig ind foran mig.
Jeg meddelte hende
i heftige vendinger
hvad jeg syntes om hendes opdragelse
eller mangel på samme
da jeg uden smerter eller forudanelse
sank sammen på gulvet
og opgav ånden.

Det var så det, nåede jeg lige at tænke,
Men det var det ikke.

Når det er slut, er det slut,
sagde jeg altid,
Men når det var slut,
skulle det først til at begynde.

Uden varsel
stod jeg foran perleporten.
Det var sådan et forhæng af perlesnore
som man ser på græske cafeer,
og jeg trak snorene til hver sin side
og gik indenfor
hvor en gammel, hvidklædt mand
sad ved et skrammet skrivebord.

Han fortalte, han hed Sankt Peter,
og nu skulle han lige slå mig op i protokollen.

Han så efter
og så kiggede han på mig,

- Nå, du troede ikke på Gud, sagde han.
- Men det skal du ikke være ked af.
Gud tror på dig.

- Nå, lad os få det overstået, sagde jeg.
- Er der en elevator derned,
eller skal jeg tage trappen?

Peter lo hjerteligt.
- Helvede, mener du? sagde han.
- Det er bare negativ propaganda.
Sådan noget vi siger,
for at få folk til at opføre sig ordentligt.
Ligesom Den store Bastian.
Det findes ikke i virkeligheden.
Det kan du da sige dig selv.
Ellers ville Gud ikke være god.

Gå nu bare igennem.
Der er vinger og basuner
til jer alle sammen.

Så fik jeg vingerne på.
De var meget tunge.
Som en stor rygsæk.
Det var lidt uvant
at bruge skuldermusklerne på den måde.

Jeg fik aldrig lært at flyve som en fugl.
Jeg render ligeud
og spjætter med mine små drontevinger
hopper lidt op i luften
og falder ned igen.

Basunen kunne kun sige én lyd,.
Den var nærmest en vuvuzela
som man kunne bruge
når man heppede på de engle
der fløj som måger.

Man spiser ikke i himmelen
Så der er heller ikke noget
der hedder englelort.

Man bruger ikke kroppen
på de måder
det er rart at bruge den på
nede på Jorden.
Vi er ren ånd.

Vi sidder og tænker tanker.
Nogle gange tænker jeg digte frem
men jeg glemmer dem igen.
Der er ikke pen og papir heroppe.
Der er heller ingen bøger at læse i.

Gud ser vi aldrig noget til.
Han har travlt med så meget andet.
Der er ikke andre end os engle.
Det føles som en hønsegård.

Evigheden kan godt være lidt langstrakt.
Men der er en flot udsigt
fra de lyserøde skyer
ned til Jorden
hvor jeg ville ønske
jeg var endnu.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Vi må forestille os multiverset
som summen af sandsynligheder.

Hver gang jeg går ud ad en dør
spaltes universet i to
Et, hvor jeg går ud
Et, hvor jeg vender om på tærskelen

Af den uendelige sum af muligheder
valgte vi undergangen
og i det univers vi skabte
valgte insekterne at forlade os.

I denne golde verden
venter vi på det uundgåelige.

I de mulige verdener
vi ikke valgte
summer bierne
om blomstrende buske,
sommerfugle
danner sløjfer af luft
når de mødes i flugten,
blanke biller
hvælver deres rygskjold,
pindsvin snøfter i græsset,
og skyer af flagermus
flyver ud i den blå juniaften
og mættes af myg.

©Arne Herløv Petersen

Det Ukrainske militær gør den russiske befolkning opmærksom på at Putin er i krig mod Ukraine... Nu ved de hvordan det føles".

Chokerede indbyggerne i Sankt Petersborg kunne lørdag se til, mens deres by blev bombet og enorme sorte røgskyer væltede op over hustagene.

Det ukrainske militær har igen ramt militærets oliedepoter og flådehavnen tæt på Sankt Petersborg, der er Ruslands næststørste by.
Det havde russerne og deres ledere ikke i deres vildeste forestillinger set komme, da de angreb Ukraine for 4 1/2 år siden.

#Socii #Krig #Ukraine #Rusland #SanktPetersborg #oliedepoter

Skyerne Er Stille
https://www.youtube.com/watch?v=uMyiF1-4g8E

<h2> Nogle gange trænger jeg bare til en slapper...</h2>En stressfaktor er en ydre eller indre påvirkning, der belaster dig enten fysisk eller psykisk. Det er de faktorer i din hverdag, der udløser stressreaktionen, når kravene til dig overstiger de ressourcer, du har til rådighed.


<h2>Når det sker, er det tid til en "tur op i skyerne" </h2>Hvordan håndterer du stress?

#Socii #fred #skyer #humor #stress