• STOP "AI-kriminaliteten" nu - Forestillingen om, at AI-agenter vil "smadre" eller fundamentalt ændre vores samfund, er ikke længere kun science fiction – det er en reel bekymring blandt både tekno-optimister, økonomer og sociologer.

    Sådan overtager AI-agenten styringen af fremtidens unge, med "intelligent læring". Med AI-baserede undervisere ændres måden, elever lærer på. Fra personlige lektioner og øjeblikkelig feedback til interaktive studieværktøjer og smartere repetition - kunstig intelligens gør undervisningen til rendyrket indoktrinering.

    Har vi passeret "Point of no return"?

    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    📌 STOP "AI-kriminaliteten" nu - Forestillingen om, at AI-agenter vil "smadre" eller fundamentalt ændre vores samfund, er ikke længere kun science fiction – det er en reel bekymring blandt både tekno-optimister, økonomer og sociologer. Sådan overtager AI-agenten styringen af fremtidens unge, med "intelligent læring". Med AI-baserede undervisere ændres måden, elever lærer på. Fra personlige lektioner og øjeblikkelig feedback til interaktive studieværktøjer og smartere repetition - kunstig intelligens gør undervisningen til rendyrket indoktrinering. Har vi passeret "Point of no return"? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 245 Visninger
  • Alkoholproblemer går ud over pårørende:
    Skænderier, bekymringer og vold er blandt de konsekvenser, pårørende oplever: Hver tredje dansker oplever alvorlige fysiske eller psykiske konsekvenser.

    Rundt regnet har en halv million danskere et moderat til svært alkoholproblem, estimerer Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/vidensbase/forebyggelse/alkohol/fakta-om-alkohol

    'Man er i et alarmberedskab hele tiden'
    Konsekvenserne af alkoholisme kan opleves meget forskelligt fra familie til familie, understreger adjunkt ved Center for Rusmiddelforskning Kirsten Søndergaard Frederiksen. Men hun er ikke overrasket over, at så mange i Danmark kan nikke genkendende til at være mentalt og fysisk belastet af at stå på sidelinjen til et misbrug...

    Lovgivning: Spiritus FORBUD skal IKKE være løsningen - Hvis det kommer på tale så glem det!

    "Hvorfor drikker Jeppe"... der skal løsningen findes!!!

    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Alkoholproblemer går ud over pårørende: Skænderier, bekymringer og vold er blandt de konsekvenser, pårørende oplever: Hver tredje dansker oplever alvorlige fysiske eller psykiske konsekvenser. Rundt regnet har en halv million danskere et moderat til svært alkoholproblem, estimerer Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/vidensbase/forebyggelse/alkohol/fakta-om-alkohol 😟 'Man er i et alarmberedskab hele tiden' Konsekvenserne af alkoholisme kan opleves meget forskelligt fra familie til familie, understreger adjunkt ved Center for Rusmiddelforskning Kirsten Søndergaard Frederiksen. Men hun er ikke overrasket over, at så mange i Danmark kan nikke genkendende til at være mentalt og fysisk belastet af at stå på sidelinjen til et misbrug... Lovgivning: Spiritus FORBUD skal IKKE være løsningen - Hvis det kommer på tale så glem det! 📌"Hvorfor drikker Jeppe"... der skal løsningen findes!!! Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    WWW.DR.DK
    Alkoholproblemer går ud over pårørende: Hver tredje dansker oplever fysiske eller psykiske konsekvenser
    Skænderier, bekymringer og vold er blandt de konsekvenser, pårørende oplever ifølge ny måling.
    Like
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 410 Visninger
  • Så er industrilandbruget i gang med at demonstrere, denne gang er der blot efterladt et par traktorer, og ejerne er væk.

    Nå, men de har hængt et banner op, på banneret spørges om ikke ejendomsretten gælder for alle.
    Det er godt og fundamentalt spørgsmål. Og jo, det gør den, og jeg mener den bør ændres.

    Ejendomsretten bør ændres så man ikke har retten til at forgifte den fælles jord alt levende er afhængig af.

    https://www.dr.dk/nyheder/seneste/traktorer-med-banner-spaerrer-sallingsundbroen
    Så er industrilandbruget i gang med at demonstrere, denne gang er der blot efterladt et par traktorer, og ejerne er væk. Nå, men de har hængt et banner op, på banneret spørges om ikke ejendomsretten gælder for alle. Det er godt og fundamentalt spørgsmål. Og jo, det gør den, og jeg mener den bør ændres. Ejendomsretten bør ændres så man ikke har retten til at forgifte den fælles jord alt levende er afhængig af. https://www.dr.dk/nyheder/seneste/traktorer-med-banner-spaerrer-sallingsundbroen
    WWW.DR.DK
    Traktorer med banner spærrer Sallingsundbroen
    Politiet ved ikke, hvem der er ansvarlige for vejspærringen.
    Like
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 230 Visninger
  • Politiet så på kameraer, at en varevogn vendte om i Øresunds tunnelen og kørte tilbage mod færdselsretningen.
    Vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi oplyser, at en operatør holdt øje med kameraer fra tunnelen og fik øje på, at en varevogn vendte i tunnelen for derefter at sætte kurs mod Danmark, dødsens farligt mod færdselsretningen.
    Var det mon en mentalt handikappet billist

    Du er velkommen til at like og kommentere
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Politiet så på kameraer, at en varevogn vendte om i Øresunds tunnelen og kørte tilbage mod færdselsretningen. Vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi oplyser, at en operatør holdt øje med kameraer fra tunnelen og fik øje på, at en varevogn vendte i tunnelen for derefter at sætte kurs mod Danmark, dødsens farligt mod færdselsretningen. Var det mon en mentalt handikappet billist 🧐 Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    PRESSE-FOTOS.DK
    Vanvidskørsel: Vendte varebilen i Øresundstunnelen
    Mand i varebil blev spøgelsesbilist i Øresundstunnelen Politiet så på kameraer, at en varevogn vendte om i Øresundstunnelen og kørte tilbage mod
    Angry
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 353 Visninger
  • Rigtigt god weekend til alle SOCii'erne herinde.
    Håber i får gode oplevelser, slappet af, arbejdet og hvad i ellers kommer til.



    Jeg er måske ikke den mest personlige herinde, så her får i lidt ekstra, skjult imellem pindsvin og bunden af et indlæg, som kun bliver fundet af dem der læser hele indlæget.
    Jeg skal selv besøge en ven i morgen der har brug for lidt hjælp til at komme igang med et renoverings opgave. Det er en rigtigt god ven, men der er sket noget med mig mentalt i de sidste mange år. Jeg har svært ved at rumme store projekter, hvilke godt kan være ret frustrerende. For nogle siden blev jeg mentalt udbrændt og kan mærke at nogle ting har ændret sig drastisk selv mange år efter.
    Jeg hjælper gerne, hvis jeg kan. Men jeg vil heller hjælpe med noget der ikke kræver et færdig resultat. Så skal en væg brækkes ned eller males. Så fortrækker jeg næsten at brække den ned. Det er en ret stor omvætning og jeg må se hvor det føre mig hen med tiden. Jeg tror dog også det er derfor jeg interesser mig for biodiversitet og dyr. Pludselig er der andre ting der er vigtigter og det giver en enkel rolig energi.
    Rigtigt god weekend til alle SOCii'erne herinde. Håber i får gode oplevelser, slappet af, arbejdet og hvad i ellers kommer til. Jeg er måske ikke den mest personlige herinde, så her får i lidt ekstra, skjult imellem pindsvin og bunden af et indlæg, som kun bliver fundet af dem der læser hele indlæget. Jeg skal selv besøge en ven i morgen der har brug for lidt hjælp til at komme igang med et renoverings opgave. Det er en rigtigt god ven, men der er sket noget med mig mentalt i de sidste mange år. Jeg har svært ved at rumme store projekter, hvilke godt kan være ret frustrerende. For nogle siden blev jeg mentalt udbrændt og kan mærke at nogle ting har ændret sig drastisk selv mange år efter. Jeg hjælper gerne, hvis jeg kan. Men jeg vil heller hjælpe med noget der ikke kræver et færdig resultat. Så skal en væg brækkes ned eller males. Så fortrækker jeg næsten at brække den ned. Det er en ret stor omvætning og jeg må se hvor det føre mig hen med tiden. Jeg tror dog også det er derfor jeg interesser mig for biodiversitet og dyr. Pludselig er der andre ting der er vigtigter og det giver en enkel rolig energi.
    Endnu en dejligt besøg af mit besøgsven hr eller fru Pindsvin

    Oppe i toppen af træpælen i midten af lyset er der et kryd af i træ i toppen. Her hænger der 5 forskellige automater. Det som der er i det område den kigger er der primær solsikkerkerne uden skal, som fuglene evt taber.

    Jeg fjernede 1 fodreautomat til aften og hang i camping lampe med solceller der var fuld ladt op.

    Tænker at det er en voksen.
    Sammenlagt er der blevet samlet 11 stk afføring i det oplyste felt.
    Den kommer ofte imellem 21:30-23:00
    Jeg kan ikke vide om der er en eller flere.
    Jeg kan dog forstå at pindsvin er enespænder, med undtagelse af parrings sæsonen.
    Love
    Like
    Yay
    23
    20 Kommentarer 0 Delinger 744 Visninger 11
  • EU's nye klimagreb: Hvorfor de grønne frontløbere risikerer at blive de største tabere



    EU-Kommissionen foretager nu et fundamentalt kursskifte. For at beskytte tung industri mod massivt pres fra USA og Kina foreslås en markant udvanding af kvotesystemet (ETS) – unionens vigtigste klimaværktøj.



    Centrale indsigter fra analysen:



    ROI under pres:

    Tilførslen af 1,6 mia. ekstra kvoter frem mod 2040 (44 gange Danmarks årlige udledning) devaluerer konkurrencefordelen for frontløbere som Aalborg Portland, der har investeret massivt i CCS og elektrificering.



    CCS-gambit:

    EU vil sælge 250 mio. ekstra kvoter for at finansiere CO2-fangst. Som Ulrik Beck (Ceri) påpeger, er merudledningen en vished, mens fangstkapaciteten er et usikkert sats.



    Geopolitisk byttehandel:

    Drevet af pres fra bl.a. Tyskland og Italien flyttes klimabyrden nu fra den tunge industri over mod transport, landbrug og boliger for at nå 90%-målet i 2040.





    Dette er et risikabelt gamble med den grønne troværdighed.

    Mens Dansk Industri (DI) betragter det som et "tåleligt kompromis" for at undgå industriflugt, underminerer det fundamentet for de virksomheder, der har udvist rettidig omhu.

    Hos Schneider Electric peger den danske landedirektør, Sofie Irgens, på, at høje fossile energipriser i forvejen driver efterspørgslen på grønne løsninger uafhængigt af kvotesystemet. Hun foreslår en alternativ vej:

    ”Elnettet skal først og fremmest på plads. Dernæst kunne jeg godt tænke mig, at man var mere ambitiøs og sagde, at alle indtægterne fra salget af ekstra kvoter skal bruges til at bygge højspændingsmaster, transformerstationer og digitale løsninger.”

    Hendes pointe er central: For mange virksomheder er det ikke kvoteprisen, men manglen på infrastruktur, der bremser omstillingen.





    Forslaget skal nu gennem de hårde forhandlinger i Europa-Parlamentet og Ministerrådet.

    Retningen er dog sat: EU blinker i mødet med den globale konkurrence, og de grønne pionerer må nu kæmpe for, at deres investeringer i fremtiden ikke bliver devalueret af politisk nødvendighed.





    Læs mere her: https://finans.dk/erhverv/ECE19576834/klimaskurkene-faar-ekstra-lang-snor-det-er-ikke-fedt-for-de-groenne-danske-frontloebere/
    EU's nye klimagreb: Hvorfor de grønne frontløbere risikerer at blive de største tabere EU-Kommissionen foretager nu et fundamentalt kursskifte. For at beskytte tung industri mod massivt pres fra USA og Kina foreslås en markant udvanding af kvotesystemet (ETS) – unionens vigtigste klimaværktøj. Centrale indsigter fra analysen: ROI under pres: Tilførslen af 1,6 mia. ekstra kvoter frem mod 2040 (44 gange Danmarks årlige udledning) devaluerer konkurrencefordelen for frontløbere som Aalborg Portland, der har investeret massivt i CCS og elektrificering. CCS-gambit: EU vil sælge 250 mio. ekstra kvoter for at finansiere CO2-fangst. Som Ulrik Beck (Ceri) påpeger, er merudledningen en vished, mens fangstkapaciteten er et usikkert sats. Geopolitisk byttehandel: Drevet af pres fra bl.a. Tyskland og Italien flyttes klimabyrden nu fra den tunge industri over mod transport, landbrug og boliger for at nå 90%-målet i 2040. Dette er et risikabelt gamble med den grønne troværdighed. Mens Dansk Industri (DI) betragter det som et "tåleligt kompromis" for at undgå industriflugt, underminerer det fundamentet for de virksomheder, der har udvist rettidig omhu. Hos Schneider Electric peger den danske landedirektør, Sofie Irgens, på, at høje fossile energipriser i forvejen driver efterspørgslen på grønne løsninger uafhængigt af kvotesystemet. Hun foreslår en alternativ vej: ”Elnettet skal først og fremmest på plads. Dernæst kunne jeg godt tænke mig, at man var mere ambitiøs og sagde, at alle indtægterne fra salget af ekstra kvoter skal bruges til at bygge højspændingsmaster, transformerstationer og digitale løsninger.” Hendes pointe er central: For mange virksomheder er det ikke kvoteprisen, men manglen på infrastruktur, der bremser omstillingen. Forslaget skal nu gennem de hårde forhandlinger i Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Retningen er dog sat: EU blinker i mødet med den globale konkurrence, og de grønne pionerer må nu kæmpe for, at deres investeringer i fremtiden ikke bliver devalueret af politisk nødvendighed. Læs mere her: https://finans.dk/erhverv/ECE19576834/klimaskurkene-faar-ekstra-lang-snor-det-er-ikke-fedt-for-de-groenne-danske-frontloebere/
    Like
    1
    2 Kommentarer 0 Delinger 866 Visninger
  • Vi er så heldige hos Axept at have fået en aftale i stand med åndedrætsterapeut Carina Reichle om at lave en workshop om åndedrættet i praksis

    Hvornår: 23. september kl. 9-15
    Hvor: Fuglsangcentret i Fredericia - og stedets skønne frokostbuffet er naturligvis en del af forplejningen

    Da Carina primært arbejder med virksomheder og afholder lukkede åndedrætsworkshops, er dette en oplagt mulighed, hvis du er nysgerrig efter at få en større viden om, hvordan målrettet åndedrætstræning kan styrke dig både mentalt og fysisk. Du får værktøjer, du kan bruge med det samme.

    Åndedrætstræning kan blandt andet hjælpe med at:

    berolige nervesystemet
    reducere stress og tankemylder
    øge fokus og mental klarhed
    forbedre præstation, mentalt og fysisk

    Ses vi?

    https://axept.dk/products/andedraettet-som-nogle-til-ro-og-fokus-en-workshop
    Vi er så heldige hos Axept at have fået en aftale i stand med åndedrætsterapeut Carina Reichle om at lave en workshop om åndedrættet i praksis 🙏🤗 🔶Hvornår: 23. september kl. 9-15 🔶Hvor: Fuglsangcentret i Fredericia - og stedets skønne frokostbuffet er naturligvis en del af forplejningen 😋 Da Carina primært arbejder med virksomheder og afholder lukkede åndedrætsworkshops, er dette en oplagt mulighed, hvis du er nysgerrig efter at få en større viden om, hvordan målrettet åndedrætstræning kan styrke dig både mentalt og fysisk. Du får værktøjer, du kan bruge med det samme. Åndedrætstræning kan blandt andet hjælpe med at: 👉berolige nervesystemet 👉reducere stress og tankemylder 👉øge fokus og mental klarhed 👉forbedre præstation, mentalt og fysisk Ses vi? 👀 https://axept.dk/products/andedraettet-som-nogle-til-ro-og-fokus-en-workshop
    AXEPT.DK
    Åndedrættet som nøgle til ro og fokus - få 20% introduktionsrabat
    Denne workshop til dig, der ønsker viden om, hvordan åndedrættet kan bruges til effektivt at øge psykisk såvel som fysiske velvære. Måske ønsker du dig et nyt stressreguleringsværktøj til dit arbejde med mennesker, et nyt redskab til din coachtaske, eller måske vil du bare gerne lære, hvordan du kan skabe større ro hos dig selv. Åndedrættet er et effektivt og tilgængeligt værktøj, som kan hjælpe med at aktivere kroppens beroligende system og reducere uro og tankemylder. Hvor: Fuglsangcentret i Fredericia. Hvornår: 23. september kl. 9.00-15.00 Pris ekskl. moms kr. 2.495 / inkl. moms 3.118,75 (inkl. frokostbuffet)Benyt koden RO26, når du tilmelder dig og få 20% introduktionsrabat. Hvad du kan glæde dig til Du får en praksisnær undervisningsdag, hvor du som deltager lærer, hvordan åndedrættet kan bruges aktivt til at skabe balance i kroppen, minimere stress, fremme ro og styrke både energi og mental klarhed. Gennem en kombination af viden og konkrete øvelser arbejder vi med åndedrættet og kroppens nervesystem og sammenhængen mellem vejrtrækning, og kropslige samt mentale udfordringer. Du får enkle redskaber, du kan bruge direkte i hverdagen – til opnåelse af bedre søvn, øget fokus og større indre ro.Underviser Carina Reichle er uddannet åndedrætsterapeut hos Lotte Paarup, coach med speciale i stress hos Axept og indehaver af Breathbalance.dk. Hun er desuden PA og HR-partner hos Solar Danmark A/S i Vejen. Har du spørgsmål til dagen eller dens indhold er du meget velkommen til at ringe til os på 4030 1495 eller sende en mail til post@axept.dk
    0 Kommentarer 0 Delinger 648 Visninger


  • GRAV DYBERE

    En video baseret på lyrik af den kendte kunstner og musiker fra Minneapolis, Matt Moberg, som David Wiik Udbjorg har illustreret med billeder fra toppen af Chrysler Building i New York, reklamens magtcentrum Times Square og sine egne kunstneriske værker fra serien ”De Oprindelige”, der er udstillet i Tobaksgaarden i Assens, Danmark. Med mennesket, som stadig lever i ørkenen, i den afrikanske bush og i den indonesiske jungle.
    Et mentalt sammenspil, hvor det oprindelige menneske møder storbyens hektiske reklamehverdag, og hvor nutidens civiliserede samfund ophører, så fortiden kan begynde igen. Det er en sanseoplevelse, hvor man må slippe logikkens kvælende bånd og lade de intuitive tanker flyde.

    https://youtu.be/vVZ6LIYE6Zw
    GRAV DYBERE En video baseret på lyrik af den kendte kunstner og musiker fra Minneapolis, Matt Moberg, som David Wiik Udbjorg har illustreret med billeder fra toppen af Chrysler Building i New York, reklamens magtcentrum Times Square og sine egne kunstneriske værker fra serien ”De Oprindelige”, der er udstillet i Tobaksgaarden i Assens, Danmark. Med mennesket, som stadig lever i ørkenen, i den afrikanske bush og i den indonesiske jungle. Et mentalt sammenspil, hvor det oprindelige menneske møder storbyens hektiske reklamehverdag, og hvor nutidens civiliserede samfund ophører, så fortiden kan begynde igen. Det er en sanseoplevelse, hvor man må slippe logikkens kvælende bånd og lade de intuitive tanker flyde. https://youtu.be/vVZ6LIYE6Zw
    Yay
    Like
    9
    0 Kommentarer 0 Delinger 629 Visninger
  • Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab.
    - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser.

    De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl"
    - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk.
    - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed.

    "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal"
    - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen.
    - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier.

    "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet"
    - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge.
    - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre.

    "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør"
    - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet.
    - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske.

    "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn"
    - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning.
    - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien.

    Konstruktive veje frem...
    Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til.
    Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset).

    Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp.

    Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab. - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser. De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl" - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk. - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed. "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal" - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen. - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier. "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet" - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge. - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre. "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør" - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet. - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske. "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn" - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning. - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien. Konstruktive veje frem... Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til. Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset). Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp. Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 862 Visninger
  • Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser
    - Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver

    Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår.

    Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed.

    Status quo er et økonomisk selvmål.
    Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet.
    Vi må lytte til SDU Climate Cluster:
    Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud.

    Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens.

    A) Opgør med genetablering:
    Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko.

    B) Resiliens som fundament:
    Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed.

    C) Data som præventionsværktøj:
    Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning.


    Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder.
    Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem.

    Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece
    Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser - Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår. Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed. Status quo er et økonomisk selvmål. Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet. Vi må lytte til SDU Climate Cluster: Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud. Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens. A) Opgør med genetablering: Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko. B) Resiliens som fundament: Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed. C) Data som præventionsværktøj: Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning. Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder. Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem. Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece
    Like
    Yay
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
Flere resultater