GRAV DYBERE En video baseret på lyrik af den kendte kunstner og musiker fra Minneapolis, Matt Moberg, som David Wiik Udbjorg har illustreret med billeder fra toppen af Chrysler Building i New York, reklamens magtcentrum Times Square og sine egne kunstneriske værker fra serien ”De Oprindelige”, der er udstillet i Tobaksgaarden i Assens, Danmark. Med mennesket, som stadig lever i ørkenen, i den afrikanske bush og i den indonesiske jungle. Et mentalt sammenspil, hvor det oprindelige menneske møder storbyens hektiske reklamehverdag, og hvor nutidens civiliserede samfund ophører, så fortiden kan begynde igen. Det er en sanseoplevelse, hvor man må slippe logikkens kvælende bånd og lade de intuitive tanker flyde. https://youtu.be/vVZ6LIYE6Zw

Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab. - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser. De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl" - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk. - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed. "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal" - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen. - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier. "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet" - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge. - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre. "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør" - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet. - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske. "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn" - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning. - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien. Konstruktive veje frem... Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til. Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset). Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp. Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser - Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår. Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed. Status quo er et økonomisk selvmål. Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet. Vi må lytte til SDU Climate Cluster: Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud. Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens. A) Opgør med genetablering: Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko. B) Resiliens som fundament: Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed. C) Data som præventionsværktøj: Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning. Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder. Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem. Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece

Har lige bestilt to bøger i går, som jeg glæder mig til at læse.. Bear Heart "Vinden er min moder" Vinden er min moder. En indiansk shamans liv og visdom. Da Bear Heart var tre dage gammel, tog hans mor ham med ud i naturen og lod ham hilse på jorden, solen, vinden, ilden, fuldmånen og stjernerne. Senere i livet blev den unge nord-amerikanske indianer indviet som medicinmand. Robert Wright "Derfor er Buddhismen sand" I disse år vinder buddhismen, og især buddhistisk filosofi og grundtankerne, mere og mere frem i alle dele af verden. Ikke så meget som en religion, der kræver en gudetro, men som en livsstil, hvor dele af buddhismen plukkes ud og implementeres i en travl hverdag. Stress er blevet en af de største livsstilssygdomme i vesten og flere og flere bukker under i forsøget på at opfylde alle de krav vi mødes med. Men i buddhismens filosofi ligger nøglen til et mentalt sundt liv; nøjsomhed, meditation, mindfulness, forståelse og en væren til stede i nuet. Med buddhismen kan vi lære at se verden, som den i virkeligheden er, og på den måde lade vores neandertaler-hjerner falde til ro i den. I hjertet af buddhismen ligger en enkel påstand: Grunden til at vi lider – og grunden til, at vi lader andre lide – er at vi ikke kan se verden i et klart lys. I hjertet af buddhismen ligger et radikalt løfte: Vi kan lære at se verden, og os selv, mere klart; og på den måde opnå en dybere og moralsk gyldig lykke.

Spastisk lammet 31 årig kvinde i kørestol myrdet. Den 47 årig "stærke" samlever må da være mentalt handikappet. Det fremgår af anklageskriftet, at den 47-årige mand skal have slået kvinden både i hovedet og på kroppen med flad og knyttet hånd. Han skal også have taget halsgreb på hende. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

At bygger broer mellem drømme og resultater... Jeg tror på, at vi mennesker udvikler os, når vi tør blive nysgerrige på os selv, sætte klare mål og tager ansvar for den retning, vi ønsker i livet. I mit voksenliv, som erhvervsmand i flere forskellige brancher og med egne virksomheder, har jeg altid været iværksætter, med udgangspunkt i "behov søger løsninger", udfra en enkel filosofi: "Klarhed skaber retning - Retning skaber handling - Handling skaber Resultater". 😎 Jeg stoppede mit erhvervsliv for et halvt årti side... i dag er min titel "Livsnyder" og jeg er stadig aktiv fysisk og mentalt. Hvis du vil vide mere, kan du finde mig på LinkedIn via min profil. Der findes ikke en entydig forklaring på hvorfor vi er på de sociale medier, men vi søger alle noget - og forudsætningen for at opnå det, er i første instans "To-vejs kommunikation. Lad os få nogle spændende emner på banen af alle mulige slags og kommunikerer åbent om dem. #Socii #ToVejsKommunikation #livsnyder Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Tegner du også? Så lad mig lige sige; jeg har haft en giga lortedag! Så jeg har akut brug for mentalt frisk luft og inspiration! Så hvis du kan, please kommenter med billede af noget du har tegnet. Ligemeget om du er noob, en mellemlageret ost eller hardcore pro - det betyder intet, jeg vil se det hele :D

Butiksdøden 2.0: Hvorfor nethandlen ikke reddede den danske hovedgade En fremtid uden fysiske butikker? Hvilken type lokalsamfund ønsker vi egentlig at leve i? Hvis vi ønsker levende byer, skal vi handle nu – både som forbrugere og som samfund. Ellers ender vores hovedgader som mennesketomme kulisser i en verden, der kun findes bag en skærm. Gå en tur gennem din lokale hovedgade eller bymidte, og du vil mærke det med det samme. Synet af tomme butiksvinduer og ”til leje”-skilte er ikke længere en undtagelse; det er ved at blive det nye normale. Men lad os lade være med at kalde det en midlertidig krise. Det er ikke et midlertidigt uvejr, der driver over; det er selve fundamentet under dansk detailhandel, der er ved at forskyde sig. En omfattende analyse fra SMVdanmark afslører nu omfanget af denne transformation. Vi taler ikke blot om tal i et regneark, men om tabet af de lokale fixpunkter og sociale mødesteder, der har defineret vores byer i årtier. Spørgsmålet er ikke længere, om butikkerne dør, men om vi er vidner til en permanent ændring i det danske samfunds sjæl. Vi befinder os ved en skillevej. Butiksdøden i Danmark er en strukturel virkelighed, og hvis den nuværende tendens fortsætter, vil vores byer om ti år se fundamentalt anderledes ud. Vi risikerer at miste de mødesteder og det lokale erhvervsliv, der i århundreder har været limen i vores samfund. Læs mere her https://smvdanmark.dk/analyser/temaanalyser/butiksd%C3%B8den-forts%C3%A6tter-danmark-har-mistet-over-1-100-forretninger-p%C3%A5-fem-%C3%A5r

Danmarks SDG-status 2026 ( de 17 verdensmål) - Danmark er truet på vores position som grønt foregangsland. Danmarks status som foregangsland afhænger af vores evne til at løse de komplekse, grænseoverskridende udfordringer før 2030. At ville målene uden at ville midlerne er blot et ønske; at ville midlerne er en politisk forpligtelse. Danmarks 3. plads i Sustainable Development Report 2026 (score 85,7) er en eliteplacering, der dækker over et fundamentalt paradoks: Vi er socioøkonomiske darlings, men miljømæssige efternølere. Eliteplacering er ikke ensbetydende med målopfyldelse. Topperformance med blinde vinkler Dashboardet lyser rødt på de miljømæssige SDG 12, 13, 14 og 15. Vores position belastes af massive negative "spillover-effekter" – internationale aftryk drevet af et uholdbart forbrugsmønster. Netop disse forbrugsbaserede effekter er årsagen til, at selv top-performere ikke er "on track" mod 2030. De mest markante udfordringer for Danmark i 2026 er centreret om: SDG 12 (Ansvarligt forbrug og produktion): Danmark kæmper med uholdbare forbrugsmønstre. Et særligt kritisk punkt er vores "produktion-baserede nitrogen-emissioner", som er en central barriere for både SDG 2 og SDG 12, og som kræver en radikal omstilling af dansk landbrugspraksis. SDG 13, 14 og 15 (Klima og biodiversitet): De strukturelle barrierer her inkluderer manglende beskyttelse af terrestrisk og marin biodiversitet. Vores nationale fremskridt overskygges af manglende evne til at operere inden for de planetære grænser. Vi har brug for: Strukturel transformation: Radikale skift i fødevare- og energisystemer frem for "business as usual". Langsigtede rammer: Investeringsplaner, der rækker ud over fireårige politiske cyklusser. Viljen til midlerne - viljen til målene Denne statusrapport dekonstruerer Danmarks placering i SDG-indekset og identificerer de strategiske svagheder, der truer vores position som foregangsland. Det fordrer et skifte fra frivillige bidrag mod global beskatning og en ny finansiel arkitektur. Strategisk succes kræver politisk mod til at finansiere globale offentlige goder kollektivt. Se og lyt til ai-videopræsentation af Danmarks aktuelle status https://notebooklm.google.com/notebook/a968a50a-6e70-48b7-85da-a2e96d61a56f/artifact/71bb4b79-e46a-4dc9-9810-7fe6045f0777 SDG Rapport 2026: Danmark Danmark side 182-183 Link til rapporten : https://sdgtransformationcenter.org/reports/sustainable-development-report-2026

Fremtidens bæredygtige klinik - Bæredygtighed er en "muskel, der skal trænes." - Grøn omstilling er rettidig omhu for klinisk drift - se de 17 gratis videoer Region Midtjyllands platform "Vores Bæredygtighed" omsætter overordnede klimamål til konkrete handlemuligheder for de hvide kitler, hvor ressourceansvarlighed nu er en forudsætning for fremtidens driftsstabilitet. Gode indsigter Frontrunner-innovation: Vi ruller nu Europas første genanvendelige, PFAS-frie operationskittel ud. Sammen med flergangsvarmejakken – der er markant varmere og mere komfortabel på kolde OP-stuer – halveres kitlernes CO2-aftryk. Målbar reduktion: Ved at efterleve de infektionshygiejniske retningslinjer kan vi fjerne 12 mio. unødvendige engangshandsker årligt. Det er mærkbar reduktion af affaldsbjerge og spild. Strategisk systematik: "Bæredygtighedskataloget" er den nye standard for implementering, der sikrer grøn fremdrift uden at belaste en travl hverdag unødigt. 17 gratis videoer Bliv klogere på, hvordan bæredygtighed kan se ud lige der, hvor du befinder dig i klinikken. Bæredygtighedsbarometeret 2026 viser stor motivation, men klinikken efterspørger tydeligere handlemuligheder og ledelsesprioritering. Skiftet fra engangs- til flergangsudstyr (fx instrumenter og masker) er modgiften til "klimaskam"; det flytter os fundamentalt fra brug-og-smid-væk til en robust og ressourceansvarlig kultur, der styrker både arbejdsmiljø og faglig integritet. Find alle handlemuligheder i Center for Bæredygtige Hospitaler 's "Bæredygtighedskataloget" her: https://www.voresbaredygtighed.rm.dk/ Link til de 17 videoer https://www.voresbaredygtighed.rm.dk/kom-godt-i-gang/viden/baredygtighed-i-klinikken/ Videnbase https://www.voresbaredygtighed.rm.dk/kom-godt-i-gang/viden/