<h2>😎 Nogle gange trænger jeg bare til en slapper...</h2>En stressfaktor er en ydre eller indre påvirkning, der belaster dig enten fysisk eller psykisk. Det er de faktorer i din hverdag, der udløser stressreaktionen, når kravene til dig overstiger de ressourcer, du har til rådighed. <h2>Når det sker, er det tid til en "tur op i skyerne" 🙄</h2>Hvordan håndterer du stress? #Socii #fred #skyer #humor #stress

Dagens Arne : Korsfæst! Korsfæst! Blødende Stillet til skue Når de tvinger hendes mund op og presser eddikesvampen ind roder deres fingre sig frem til de guldtænder de vil trække ud. Omkastet på bølgerne i gummibåden. Sulten og frysende Pisket op over bjergets side. Naglet til træet hænger hun Spottet hånet og latterliggjort. Tornekransen presset gennem hovedhuden Hun ser ned på os Vi rækker vores lansespidser mod hendes krop Hun ser mod skyerne. Min gud min gud Hvorfor har du forladt mig? ©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne : Ikke en dansemyg falder til jorden uden at Gud samler den op og propper den ned i sin store vinterflaske. I den mørke januar sidder Gud ved bordet med flasken foran sig og lytter glad til insekternes sang Når det bliver forår trækker Gud skyerne til side med sine vældige hænder Så tager han flasken fra bordet og vender den om De falder i en gylden regn over blomsterne bier og gedehamse De falder som blomster over kirsebærtræerne dagpåfugleøjer og kejserkåber Gud bliver stående lidt og hører på den summende lyd der stiger op til hans øre. Så går han ind lukker perleporten efter sig og smiler ©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne : Vi er støvmider på hendes hud; hun ænser os ikke. Råber du i skoven får du intet svar; Træerne kapsler sig inde i bark Skolopendrene iler bort. Søger du svaret i skyerne driver de ud over havet. Spørger du bølgerne kammer de over og hvisler gennem dynger af tang. Du må gå den modsatte vej. Når du holder om katten og den trykker sig flad mod dit bryst føler du dens spinden som en sang i din egen krop. Da først får du hende i tale. Langt under gulvet under jord og klippegrund kan du mærke Jordens mørke hjerte gungre dig i møde. ©Arne Herløv Petersen

DATA ER SÅ EKSTREME, AT EKSPERTERNE TVIVLEDE PÅ MÅLINGERNE Jordens energiregnskab løber løbsk: Kurs mod ukendt land temperaturmæssigt Ubalancen i Jordens energiregnskab er alarmerende af flere afgørende årsager, som peger på en hurtigere og mere uforudsigelig global opvarmning: En vanvittig og uventet stigning i varmeophobning Jorden opsuger i dag cirka tre gange så meget af Solens energi som for blot 20 år siden. Denne udvikling er accelereret så voldsomt, at klimaforskere i starten troede, der var tale om målefejl. Ifølge forskere fra DMI har stort set ingen i det videnskabelige miljø haft så hurtig en stigning "på deres bingokort". Prognoserne kan være underestimerede Hvis overskuddet af varme fortsætter med at stige, advarer forskere om, at den videnskabelige opfattelse af klimafølsomheden kan være grundlæggende forkert. Det betyder, at temperaturerne vil stige endnu mere, end de nuværende klimamodeller forudser. Allerede nu viser undersøgelser, at opvarmningen af luften de seneste ti år er gået næsten dobbelt så hurtigt som i de foregående årtier. Verdenshavene fungerer som en "tikkende varmebombe" Hele 91 procent af den overskydende energi forsvinder ned i havene. Det har to meget alvorlige konsekvenser for fremtiden: a) Dårligere CO2-optag: Koldt vand opsuger mere drivhusgas end varmt vand. Når havet opvarmes, falder dets naturlige evne til at optage CO2, og havet bliver dermed dårligere til at rydde op efter vores udledninger. b) Varmen vil vende tilbage: Hvis det i fremtiden lykkes at reducere udslippene af drivhusgasser for at køle planeten, vil havet blot begynde at afgive al den oplagrede varme til atmosfæren igen. Det gør det utroligt svært at få temperaturen til at falde. Mindre luftforurening fjerner et beskyttende skjold En del af forklaringen på den alarmerende varmeubalance er ironisk nok, at vi har fået renere luft. Sodpartikler fra industri og skibe har tidligere fungeret som et skjold, der reflekterede sollyset og hjalp med at danne skyer. Når vi bekæmper luftforurening, fjerner vi dette tynde lag af beskyttelse. Dette bidrager til den dalende refleksion af Solens stråler (albedo-effekten), hvilket DMI anser som en af hovedforklaringerne på den ekstra varmeophobning. Øget risiko for ekstremt vejr og ukendt territorium Den konstante øgede påvirkning og varmeophobning betyder, at vi får en højere risiko for at opleve nye varmerekorder og usædvanligt lange hedebølger. Kombineret med naturlige fænomener som El Niño advarer forskere om, at de globale temperaturstigninger hurtigt kan passere Parisaftalens mål og nå op på 1,7 til 1,9 grader. Fortsætter denne udvikling, vil vi bevæge os ind på helt "ukendt land temperaturmæssigt". Link til artiklen: https://politiken.dk/klima/art10782456/De-mest-fundamentale-m%C3%A5linger-af-klimaforandringer-er-stukket-s%C3%A5-meget-af-at-professor-tvivlede-p%C3%A5-dem?shareToken=UB5dnTAHEzlQ

God morgen, skyerne driver forbi med stor hast, et hul til en flot solopgang viste sig 💚. Billedet er taget fra min yndlings morgenkaffe bænk på Amager Fælled ☺️

Dagens Arne : Nu risler sandet gennem mine hænder og gennem skyer løber solens blod Et sted i vandet lurer spidse tænder. Et sted i jorden står alrunens rod. En strand ved ebbe. Tang og våde skaller og spor af dem, der gik den samme vej. Bag solen venter mørket. Når det falder skal nattens folder samles rundt om mig. Nu stiger vandet, nu skal nye bølger slå ind og skylle over mine spor. Når jeg er væk, så ved jeg, de der følger skal træde tungt på disse mine ord. Den griber fat om mig, den onde viden. Jeg var engang. Nu er det længe siden. ©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne : I samme sekund solen brød frem af skyen ringede kirkeklokkerne De blev lige overraskede Solen ringlede med bjælder af lys før den trak skyerne sammen om sig igen Klokkeslagene blev hængende i luften og lyste med tungsindig bronzeglans ©Arne Herløv Petersen

Et kærlighedsessay til april. Forårsmåneden april er den stille overgang mellem at holde vejret og endelig trække det dybt igen. Når verden føles tung af overskrifter og uro, træder april ind som et løfte om bedre tider. Ikke med larm, men med lys. Ikke med garanti, men med håb. Jeg holder af dig for dit omskiftelige vejr uden at undskylde, og for solen, der bryder frem, gennem mørke skyer. Du lærer mig, at blødhed ikke er svaghed. At det er muligt at være sårbar uden at blive knust. Du dufter af våd jord og nye begyndelser. Af hyacinter i blåt, hvidt og rødt. Af påskeliljer, der står som små sole i græsset, som om de nægter at lade mørket definere livet, mens tulipanerne står som flag, der vælger at signalere fryd frem for frygt. Anemoner der breder sig som blå og hvide åndedrag i skovbunden, mens kirsebær- og mirabeller samler mod i deres knopper – en stille beslutning om at blomstre, selv når tiderne er usikre. Hver knop er et lille insisterende ja. Bierne summer og arbejder videre uden at råbe. Humlebiernes dybe brummen er en påmindelse om, at det vedholdende er stærkere end det højlydte. Citronsommerfuglen blafrer forbi som et strejf af tro på bevægelse, og nældens takvinge folder sine mønstrede vinger ud i en partnerdans, fordi verden stadig er værd at farvelægge og skabe nye generationer i. Myrerne organiserer sig i solen, mariehønsene der også finder et solstrejf og en vej gennem visne blade og det nye grønne – små samfund der fortsætter, selv når de store synes at vakle. Du rummer både gråd og latter på samme dag. Regn og hagl mod ruden og sol i samme time. Du lærer mig, at man kan være bekymret og håbefuld på samme tid. At det skrøbelige ikke er det samme som det svage. For mens grænser diskuteres, alliancer rystes, og ord vejes tungt i mødelokaler i München, på Christiansborg og i Nuuk, springer bøgen ud med sit næsten gennemsigtige lysegrønne løv. Skoven i april dufter af våd jord – mørk, rig og sødlig. Det er duften af nedbrudte blade, der langsomt formuldes. En dyb og rund duft, der føles kølig og levende på samme tid. Duften af fugtighed, der stadig ligger i mosset, blandet med de første bøgeblade, der tilfører en lys friskhed der gør vejrtrækningen dyb og inderlig. April er overgangen mellem noget der var og noget der er på vej på samme tid. Ikke af forrådnelse men af forvandling, alt imens jorden fortsætter sin langsomme og rolige rejse omkring solen. Nyd det!

Skyer spejles i en stor rude tæt ved SAS-hotellet i København