Der går længe imellem, at jeg møder 4K grøntsager - men i dag har jeg virkelig mødt sådanne KampKlareKarateKartofler.
De blev købt for et lille stykke tid siden, da Humble Sommermarked havde sidste dag -af Heidi Humle, som endnu en gang satte barren for den type jordknolde.
Godt nok lå tre af dem og græd deres modige tårer, da jeg hentede posen ind til køkkenvasken - min fejl, 'tofler hader at være spærret inde - så lige netop dér lod jeg nåde gå for ret. De slap for kniven, og ligger nu og venter på måske at kunne rodsætte sig i en hyggelig kompostbunke - på lossepladsen.
Men de andre..........
Jeeeezus, en kamp, de kæmpede. Skrællen var nu nem nok - hvilket sikkert var en del af deres kampstrategi - men da de skulle deles i mindre stykker.........
Svedende, bandende, mumlende alskens vederstyggeligheder over de hvide (de var jo skrællede allerede, ikk'?) knolde, der gjorde hvad de kunne for at forsinke knivens vej gennem dem.
Og når det så endelig lykkedes, at nå helt igennem, lod de mig med en knækkende lyd vide, at de skam var nogle hårde bananer (forkert frugt, jeg ved det godt - og ja, jeg ved godt at selvom de er hvide, er de grønt-sager), inden de med et plask landede i gryden - i tilpas skårne stykker, så de alle er færdigkogte på samme tid.
Men jeg si'r jer - jeg sværger på jeg hørte dem hviske sammen nede i gryden, mens jeg skiftede vandet. Og det lød grangiveligt, som om de aftalte endnu en omgang i ringen med mig.
Så hvis jeg ikke passer på, når jeg koger dem til aften - bli'r jeg helt sikkert KlasketafKampklareKarateKartofler.
ps.: jeg kom til at "ordne" så mange, at jeg nærmest skal leve af de dér banditter de næste mange dage - suk.
Der går længe imellem, at jeg møder 4K grøntsager - men i dag har jeg virkelig mødt sådanne KampKlareKarateKartofler.
De blev købt for et lille stykke tid siden, da Humble Sommermarked havde sidste dag -af Heidi Humle, som endnu en gang satte barren for den type jordknolde.
Godt nok lå tre af dem og græd deres modige tårer, da jeg hentede posen ind til køkkenvasken - min fejl, 'tofler hader at være spærret inde - så lige netop dér lod jeg nåde gå for ret. De slap for kniven, og ligger nu og venter på måske at kunne rodsætte sig i en hyggelig kompostbunke - på lossepladsen.
Men de andre..........
Jeeeezus, en kamp, de kæmpede. Skrællen var nu nem nok - hvilket sikkert var en del af deres kampstrategi - men da de skulle deles i mindre stykker.........
Svedende, bandende, mumlende alskens vederstyggeligheder over de hvide (de var jo skrællede allerede, ikk'?) knolde, der gjorde hvad de kunne for at forsinke knivens vej gennem dem.
Og når det så endelig lykkedes, at nå helt igennem, lod de mig med en knækkende lyd vide, at de skam var nogle hårde bananer (forkert frugt, jeg ved det godt - og ja, jeg ved godt at selvom de er hvide, er de grønt-sager), inden de med et plask landede i gryden - i tilpas skårne stykker, så de alle er færdigkogte på samme tid.
Men jeg si'r jer - jeg sværger på jeg hørte dem hviske sammen nede i gryden, mens jeg skiftede vandet. Og det lød grangiveligt, som om de aftalte endnu en omgang i ringen med mig.
Så hvis jeg ikke passer på, når jeg koger dem til aften - bli'r jeg helt sikkert KlasketafKampklareKarateKartofler.
ps.: jeg kom til at "ordne" så mange, at jeg nærmest skal leve af de dér banditter de næste mange dage - suk.
Dansk
