Da min DVD-afspiller for nogle år siden afgik ved døden, måtte jeg ud og finde en anden. Det var ikke nogen nem opgave. Har tidligere haft købt i Føtex, men de havde ikke nogen. Elgiganten havde én model, der ikke var helt billig, men forhåbentligt holder den så også længe. DVD-film kan man nærmest få kastet i nakken hos genbrugsbutikkerne. Jeg har fundet en del af 'de gode gamle', som jeg husker fra år tilbage. Håber virkeligt ikke, at afspillerne bliver helt udkonkurreret af streamingtjenesterne, så vil det være andres valg, hvad man kan se, og det vil være slut med at se ret meget af 'det gode gamle'. https://www.weekendavisen.dk/kultur/om-at-koebe-en-dvd-afspiller

🧐 Er der for mange boligprogrammer på TV eller sagt på en anden måde, hvor mange programmer ser du? Designer og altmuligmand Søren Vester er tilbage på skærmen med et helt nyt program: ”Søren Vester bygger sommerhus” med otte afsnit på DR. Misundelsens brød: I programmet får den jyske designer hjælp af sin familie med at forvandle et faldefærdigt sommerhus til en moderne bolig - og så kommer spørgsmålet: Hvis man følger med på tv, så kan man måske spekulere over, hvem der egentligt betaler for sommerhuset og de mange materialer, der bliver brugt. Betaler DR for hele projektet, eller får Søren Vester bare en høj løn for at udføre arbejdet? Det spørgsmål svarer han nu fuldstændig ærligt på. Nej, jeg får akkurat det samme, om jeg laver et haveprogram eller andre programmer. Så det er reelt bare, at jeg får løn for at lave fjernsyn og det bruger vi altså også ret meget tid på. Men jeg kan jo ikke ramme alle således, at alle bliver glade og tilfredse, siger Søren Vester. - Og her understreger han også, at han har gjort, hvad han kunne, for at lave et program, hvor man kan blive inspireret til at gå i gang med en renovering med genbrugsmaterialer. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.

Vi har med AI-værktøj normaliseret det, at stjæle indhold... det skal stoppes? 📌 Fiktiv "lånt" historie: Forleden dag sendte nogen mig en salgstale på LinkedIn. Han fortalte mig, at han er fan af min personlige brandingbog KNOWN, og at han havde bygget en AI-model for at vise mig – et interaktivt værktøj baseret på bogen - Kunne han sende den til mig? På et niveau virker det meget venligt, og jeg er beæret over, at han kunne lide bogen så meget. - Men lad os tage et skridt tilbage og se på det fra et juridisk og etisk perspektiv. Denne fyr har skabt et stykke software baseret på min proprietære, ophavsretligt beskyttede bog. Dette er tydeligvis en overtrædelse af principperne om fair use. Han citerede eller henviste ikke til bogen, han brugte hele bogen til et unikt kommercielt foretagende. Jeg sendte ham et svar: " Synes du, at du bør spørge om tilladelse, før du bygger software på en anden persons intellektuelle ejendom?" Han svarede: Retfærdigt spørgsmål, og tak fordi du stiller det ærligt: Du har ret ... Jeg burde have spurgt dig, før jeg byggede noget på KNOWN og offentliggjorde det, selv som et groft, uofficielt koncept. Den er mit ansvar. Jeg har fjernet det. Ingen omsvøb, intet "men" ... det burde ikke være gået ud uden din velsignelse først. Jeg sætter pris på, at du fortæller mig det direkte i stedet for bare at afskrive mig. Til hans ros skal det siges, at hans svar var professionelt, og at dette endte på en positiv note. - Men dette lille enakterdrama er et eksempel på, hvordan kopiering af indhold er blevet normaliseret. Vi ser de mest værdifulde virksomheder i verden stjæle indhold i stor skala for at give næring til deres AI-platforme. Industrigiganter presser love og ophavsretsproblemer igennem for at give næring til datasultne virksomheder. Jeg vil gerne være klar omkring min hensigt med dette indlæg: Realistisk set er der intet, jeg kan gøre ved, at en Fortune 500-virksomhed stjæler vores intellektuelle ejendom (selvom jeg er begunstiget i gruppesøgsmålet mod Anthropic). Men jeg kan have indflydelse på dig og din beslutning om at holde en pause, før du stjæler en anden persons arbejde og identitet. Hvad er rimelig brug? Det er helt i orden at bruge en anden persons værker, så længe det opfylder standarden for fair use. Definitionen af ​​fair use er kompleks og varierer fra land til land, men generelt er der fire overvejelser: 1. Formålet med og karakteren af ​​brugen, herunder om en sådan brug er af kommerciel karakter eller til nonprofitorienterede uddannelsesmæssige formål (f.eks. når nogen underviser i et kursus). 2. Det ophavsretligt beskyttede værks art (er det faktuelt eller kreativt?) 3. Den del, der genbruges i forhold til det ophavsretligt beskyttede værk som helhed. 4. Effekten af ​​brugen på det potentielle marked for eller værdien af ​​det ophavsretligt beskyttede værk. Den korte version for de fleste skabere er denne: Du kan bruge korte citater eller indholdsuddrag med kildehenvisning. Du kan henvise til indhold som sange og film i parodier, komedier og kritik. Hvis du er usikker på, hvad du laver, er løsningen enkel: bare spørg om tilladelse. Klik på billedet hvis du vil læse den originale version👍 #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.

Der er mange regler for sortering på genbrugspladsen, så det er vigtigt at følge instrukserne på skiltene!

Med en cirkulær økonomi vil vi ikke have brug for lige så mange nye råstoffer. Vi kan genbruge eller omdanne de materialer, der allerede er i omløb, eller erstatte dem med bæredygtige biomaterialer, såsom planteaffald eller restprodukter fra landbruget. Dette gavner økonomien, klimaet og biodiversiteten, fordi: produktionen og forarbejdningen af ​​færre råstoffer fører til lavere udledninger af drivhusgasser; der opstår mindre affald og mindre henkastet affald i gader, parker og naturområder; hollandsk industri og fødevareproduktion bliver mindre afhængig af råstoffer fra andre lande; det skaber nye job og virksomheder, eksempelvis specialiserede reparationsværksteder; det skaber nye forretningsmodeller baseret på abonnementer og leasing. Eksempler herpå er cykelabonnementer og virksomheder, der tager brugte madrasser retur og genanvender dem. https://dakofa.dk/nyhed/holland-vil-vaere-fuldt-cirkulaer-i-2025

Det er ret fascinerende at arbejde med AI. Jeg er ved et projekt sammen med en partner, og jeg har bygget vores eget projektstyringsværktøj. Lidt a la Trello. Man kan uploade og genbruge eksisterende materiale (dokumenter, forretningsplan Business Model Canvas el. lign.) arbejde videre på det og så skrive det ud som en præsentation i et pdf dokument eller hvad man har brug for. Det hedder ProjektArkitekt og kan findes og gratis prøves her: https://projektarkitekt.dk/

Der er to ting vi virkelig godt kan lide. Den ene er genbrugs-elektronik, og den anden er en by. Kan du gætte hvilken? Og er der nogen i publikum fra videoen du genkender?

Er der nogen, der ved hvem kunstneren bag dette billede er? Jeg købte det i går i genbrugsbutikken Værdicentralen i Skanderborg, fordi jeg ville bruge rammen til et af mine egne fotografier. Den genbrugsbutik er Iøvrigt et besøg værd, hvis du kommer på de kanter.

Adgangen til strøm er ikke længere en selvfølge i Danmark – det er et privilegium. Energinets akutplan tvinger os til at træffe benhårde valg om, hvilken digital fremtid vi ønsker. - det er et absolut konkurrenceparameter for at få adgang til strøm. Regeringens akutplan frem mod 2026 er et nødvendigt strategisk greb for at løse de kritiske flaskehalse i det danske elnet. Med en ny, transparent prioriteringsmodel defineres de benhårde spilleregler for, hvem der får adgang til strømmen først i en tid med massiv kapacitetsmangel. 3 centrale pointer : Kritisk infrastruktur først: Borgeres behov og systemer som Sundhedsplatformen, Nets og Forsvaret får absolut forrang. Nye projekter og udvidelser af datacentre lander som udgangspunkt bagerst i køen. Krav om samfundsnytte: Datacentre kan kun "springe køen over", hvis de leverer overskudsvarme (som Meta i Odense) eller grid-stabilisering. Med AI-bølgen er dette nu et "license to operate". Sammensat pres: Flaskehalse skyldes også PtX, elbiler og historiske forsinkelser i netudbygning, ikke kun tech-sektoren. Prioriteringen sikrer forsyningssikkerheden, men de lange ventetider udfordrer fundamentet for Danmarks omdømme som grøn tech-nation. Hvad med fremtiden? Regeringen og Energinet arbejder på nye kriterier for prioritering, hvor fleksibilitet og bæredygtighed vil veje tungere. Det betyder, at datacentre, der kan: 1) Lagre og frigive strøm (via batterier), 2) Køre fleksibelt (f.eks. kun bruge strøm, når der er overskud), 3) Genbruge varme til boliger eller industri, ... vil have større chance for at blive prioriteret i fremtiden NB: AI og vandforbrug er en voksende udfordring, der kræver innovative løsninger som genbrug af varme og alternative kølemetoder. Nogle datacentre i Danmark bruger drikkevand til køling, hvilket har skabt debat om bæredygtighed. Løsninger som havvandskøling (f.eks. Facebooks datacenter i Odense) eller genbrug af overskudsvarme (til fjernvarme) bliver stadig vigtigere. Kilde : "Prioriteringsmodel for elnettet" (2026)

Voldsom reaktion: Et giftigt fund er gjort på en genbrugsstation, som har medført, at medarbejdere oplever symptomer og hjemsendes. 😱 Det lyder som et klip fra en fremtids gyserfilm... "Larven fra helvedet". “Der er konstateret egeprocessionsspindere i området omkring genbrugsstationen ved Bilka”. Obs! “Samtidig har medarbejdere oplevet symptomer på eksponering. Derfor holder vi midlertidigt genbrugsstationen lukket fra torsdag den 2. juli”, lyder det. Lukningen sker i første omgang som en forsigtighedsforanstaltning, mens man vurderer situationen og identificerer de nødvendige tiltag, skriver Odense Renovation. “Det er endnu for tidligt at sige, hvor længe genbrugsstationen vil være lukket”, lyder meldingen. Fortæl det ikke til Mette Frederiksen Historien er vokset gennem de sidste tre måneder: https://socii.dk/posts/63211 det kunne bliver til en ny pandemi? #Socii #Egeprocessionsspinder #LarvenFraHelvede #gyser #invation