Har du lyst til at anmelde?

Genudgivelse af min roman 'Ø'.

En tropegyser om et par, der efterlades på en øde ø et sted i fjernøsten. Dagen efter er kun han i live.

'Ø' blev nomineret til Årets danske horrorudgivelse 2016 og udvalgt af Litteratursiden samme år til Årets 16 bedste læseoplevelser.

Skriv til mig, hvis du har lyst til at anmelde.

I morgen udkommer den tiende bog i 2 Feet Klassikerserien. Denne gang er turen kommet til Henry James' 'Skruen strammes' i Christian Aallings oversættelse. Jeg har igen fungeret som redaktør på oversættelsen, men det er Christian Aalling, der har udvalgt teksten, oversat den og denne gang også skrevet bogens forord. 

Henry James (1843-1916) blev nomineret til Nobelprisen i litteratur hele tre gange og anses af mange for at være en af de vigtigste engelsksprogede forfattere. Han bevægede sig litterært vidt omkring, eksperimenterede og skrev altså også flere gotiske spøgelseshistorier. Hans værker er filmatiseret flere end 160 gange.

‘Skruen strammes’ er ikke bare Henry James’ mest kendte spøgelseshistorie; dens ildevarslende flertydighed har også gjort den til en af de mest granskede og fortolkede spøgelseshistorier skrevet på engelsk. Spillet mellem vanvid og det overnaturlige, som emmer gennem hele historien, er evigt aktuelt for gysergenren.

Dette er den niende bog i serien 2 Feet Klassikere, og selvom jeg selv oversatte den første bog i serien, ‘Dommerens hus‘ af Bram Stoker, er dette blot den anden, jeg selv har oversat. Serien har fået sit eget liv, og det er jeg kun stolt over og glad for.
Men det havde hele tiden været tanken, at jeg selv skulle bidrage med oversættelser til serien, og måske endnu vigtigere, at den også skulle have fokus på de kvindelige forfattere, der bidrog til at forme gysergenren for 100+ år siden. At det sidste har været forsømt, har smertet mig mest. Inden denne bog har kun én af de otte foregående udgivelser været af en kvindelig forfatter, nemlig Margaret Oliphants ‘Bibliotekets vindue‘, og det er simpelthen for dårligt.
‘Frankenstein’, som Mary Shelley skrev som teenager, hører til blandt de absolut vigtigste horrorromaner nogensinde, og alene derfor var hun om nogen oplagt til en plads i 2 Feet Klassikere, og det var i øvrigt også på tide, at jeg selv fik taget mig sammen og oversat en bog mere til serien, så sådan blev det.
Mary Shelley er oven i det en generation eller to før de senere store navne i genren, så det er altså tidlige gotiske noveller, der nok vægter den romantiske åre i teksten højere, end de senere forfattere gjorde, men stadig har det hele, overnaturlige kræfter, dystre gamle slotte, og ondsindede dæmoner.

Hallo med dig... Mit navn er #Brian
Jeg er "control freak" og helt uskadelig, forsøger at leve mit liv uden frygt.

Mød Brian. Manden, der betragter en helt almindelig tirsdag med samme strategiske alvor som en invasion i Normandiet.

Hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan det ser ud, når angst og overorganisering indgår et lykkeligt ægteskab, så har du svaret her. Brian går ikke bare ud ad døren; han gennemfører en taktisk udrykning.

Det ultimative Brian-setup
Pandelampen: Fordi man jo aldrig ved, om Netto pludselig mister strømmen, eller om et uventet sort hul opstår midt i frugt- og grøntafdelingen klokken 14.15.

* Missionen: Skaffe #fransbrød på bordet. En opgave, som almindelige dødelige løser ved at gå ned ad gaden, men som for Brian kræver en militæranalyse af tre livsfarlige trusler: Trafik, Småsnak og gyseren over dem alle – Ukendte Variabler.

* Lommerne: Hvorfor have én notesbog, når man kan have otte? Skulle dommedag indtræffe, har Brian både en Risikoændring-skema og en Plan B, der pænt henviser til en ny notesbog. Det er ren bureaukratisk poesi.

* Termokanden: Indeholder garanteret en præcis afmålt mængde lunken kaffe, brygget ved nøjagtigt 92 grader, så han slipper for at interagere med en barista, der kunne finde på at stille et uforudset spørgsmål om havremælk.

At kalde Brian for "uskadelig" er næsten synd. Han er en omvandrende logistisk beredskabsplan, der sikkert har kategoriseret sine egne strømper efter modstandskraft mod atomkrig. Hvis verden går under i morgen, overlever kun kakerlakkerne og Brian – og Brian vil stå klar med en tjekliste over, hvem der rydder op bagefter.

Du kan følge Brian overalt på Socii, du klikker bare på hans hashtag #Brian, uanset hvor du finder det.

#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Har du lyst til at anmelde denne bog, så skriv til os!

Henry James (1843-1916) blev nomineret til Nobelprisen i litteratur hele tre gange og anses af mange for at være en af de vigtigste engelsksprogede forfattere. Han bevægede sig litterært vidt omkring, eksperimenterede og skrev altså også flere gotiske spøgelseshistorier. Hans værker er filmatiseret flere end 160 gange.

‘Skruen strammes’ er ikke bare Henry James’ mest kendte spøgelseshistorie; dens ildevarslende flertydighed har også gjort den til en af de mest granskede og fortolkede spøgelseshistorier skrevet på engelsk. Spillet mellem vanvid og det overnaturlige, som emmer gennem hele historien, er evigt aktuelt for gysergenren.

Man høster i det små fra terrassen. Nogle vil måske mene, at den slags er skadeligt for en gyserforfatters brand, men bemærk så lige i det mindste, at der er sort-røde tomater iblandt.

DRAMA NOIR - hvad er det for noget vrøvl?

I virkeligheden bryder jeg mig ikke særligt om at sætte genre-mærkater på mine bøger, men jeg må også acceptere, at når mit forfatterskab er så alsidigt (eller rodet, vil nogen måske sige), så er der en vis risiko for, at nogle læsere skuffes, alene fordi de forventede noget helt andet.

Men det er ikke altid let at sætte genre på, for jeg tænker ikke meget over det, når jeg skriver. Og genre bliver også hurtigt så firkantet og begrænsende, at det hurtigt kan blive misvisende.

Nogle vil måske læse ‘Ralf’ som en krimi. Der er en forbrydelse centralt i handlingen. Der er en opklaring, omend lidt ad bagvejen, plus en placering af skyld. Og selvom hovedperson er journalist, så er han ikke på sporet af noget, og hans drivkraft gennem bogen er ikke at opklare eller finde den skyldige.

Så hvis jeg kalder den en krimi, vil nogen måske tænke noget helt andet end det, de får i hænderne. Men noget krimi er der altså over den, eller under det hele.

Det er en historie, der bliver mørkere og mørkere. Men det er ingen gyser, og der er intet overnaturligt på spil. Er den spændende? Medrivende? Det håber jeg da, men måske mere håber jeg, at den er gribende.

Det er et drama. Et kammerspil mellem meget få personer, hvor sandheden er en flygtig størrelse. Der er meget på spil. Især menneskeligt.

Så jeg har valgt at kalde den for drama noir. En betegnelse jeg også brugte for min foregående roman ‘Kvinden der kom med kage’. Dramaet er igen menneskeligt, erkendelsesmæssigt, forståelsesmæssigt i forhold til eget liv. Der er stadig en underliggende, mørk krimi-fornemmelse, deraf ordet noir, men samtidig er det to meget forskellige bøger, og ‘Ralf’ er ikke en naturlig forlængelse af ‘Kvinden der kom med kage’. De har intet med hinanden at gøre.

‘Ralf’ er en selvstændig roman. Der er ingen tråde til tidligere bøger. Ingen

Bedre kan jeg ikke beskrive den genremæssigt.

BOGBLOGGER!

Har du lyst til at anmelde denne bog? Skriv til mig på 2feetentertainment@gmail.com

Fire gotiske noveller af Mary Shelley.

Mary Wollstonecraft Shelley (1797-1851) skrev ‘Frankenstein’, en af de største gyserromaner nogensinde, i en alder af kun 18 år. ‘Frankenstein’ inspirerer og filmatiseres stadig. Dette groteske og sørgmodige monster, bestående af dele fra forskellige lig, vækket til live af en gal videnskabsmand, har vist sig noget nær udødeligt. Men Mary Shelley skrev meget andet, som bestemt også fortjener at blive husket.

De fire gotiske noveller i denne bog viser genren i sin spæde ungdom, hvor gyset udspiller sig på baggrund af romantiske fortællinger.

Mary Shelley er jo ikke til at komme udenom, når det gælder de store gamle gyserforfattere, så det er på høje tid, at hun også kommer med i 2 Feet Klassikere.

Denne gang har jeg selv oversat.

https://2feetentertainment.com/boger/noveller/den-usynlige-pige/

Fugleinfluensa, svinepest, kogalskab og hvad vi ellers har hørt om sygdomme hos dyr. Tænk hvis alle dyr gik til af sygdomme og den eneste måde vi kunne holde gang i kødindustrien var at opdrætte mennesker til føde? En vild tanke, ikke? Den tanke havde Caroline Stadsbjerg, da hun skrev sin debutroman “Carnivora”. På forsiden kan man se en illustration af en kvindekrop delt i to, hængt op som en gris hos en slagter. Man tænker lige først om det er en gysersplatter historie om en massemorderne psykopat der sprætter sine kvindelige ofre og hænger dem op som trofæer. Men nej - ikke helt. Her er det os, samfundet, som er massemorderen. For de er jo ikke rigtige mennesker - de er Homo Cibus, opdrættet til kødproduktion. Reduceret til frikadeller, flæskesteg og pølser i køledisken. Så det er der ikke noget galt i, eller er det? Jeg er vild med det koncept, Caroline har udtænkt sig med historien. Vi har længe diskuteret dyrevelfærden herhjemme, specielt var griseproduktionen, en varm kartoffel under valgkampen. Carolines historie er ikke en moraliserene pegefinger, men mere en interessant vinkel på etik og hvad der er ok, når det er samfundet som bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert. Hvordan man kan tage afstand til det, fordi det er belejligt. Jeg spurgte hende forresten, hvordan hun fik ideen og hun svarede: “Jeg så en dokumentar der hed Earthlings og hulkede mig igennem. Kort efter gik jeg forbi en slagter, hvor der hang en hel gris i vinduet og skulle være appetitlig - og så tænkte jeg på, hvor normalt det er. Hvordan man mon kunne få det til at fremstå så makabert, som det jo også er; et dødt væsen, opdrættet og dræbt for dens smag. Tænkte at hvis det var et menneske der hang der, ville ingen være i tvivl om det makabre i det”.

Jeg gir “Carnivora” 5 flæskesteg ud af 5. Velbekomme

@straarupogco @carolinestadsbjerg