Vi har med AI-værktøj normaliseret det, at stjæle indhold... det skal stoppes?
Fiktiv "lånt" historie: Forleden dag sendte nogen mig en salgstale på LinkedIn. Han fortalte mig, at han er fan af min personlige brandingbog KNOWN, og at han havde bygget en AI-model for at vise mig – et interaktivt værktøj baseret på bogen - Kunne han sende den til mig?
På et niveau virker det meget venligt, og jeg er beæret over, at han kunne lide bogen så meget.
- Men lad os tage et skridt tilbage og se på det fra et juridisk og etisk perspektiv. Denne fyr har skabt et stykke software baseret på min proprietære, ophavsretligt beskyttede bog. Dette er tydeligvis en overtrædelse af principperne om fair use.
Han citerede eller henviste ikke til bogen, han brugte hele bogen til et unikt kommercielt foretagende.
Jeg sendte ham et svar: " Synes du, at du bør spørge om tilladelse, før du bygger software på en anden persons intellektuelle ejendom?"
Han svarede: Retfærdigt spørgsmål, og tak fordi du stiller det ærligt: Du har ret ... Jeg burde have spurgt dig, før jeg byggede noget på KNOWN og offentliggjorde det, selv som et groft, uofficielt koncept. Den er mit ansvar. Jeg har fjernet det.
Ingen omsvøb, intet "men" ... det burde ikke være gået ud uden din velsignelse først.
Jeg sætter pris på, at du fortæller mig det direkte i stedet for bare at afskrive mig.
Til hans ros skal det siges, at hans svar var professionelt, og at dette endte på en positiv note.
- Men dette lille enakterdrama er et eksempel på, hvordan kopiering af indhold er blevet normaliseret. Vi ser de mest værdifulde virksomheder i verden stjæle indhold i stor skala for at give næring til deres AI-platforme. Industrigiganter presser love og ophavsretsproblemer igennem for at give næring til datasultne virksomheder.
Jeg vil gerne være klar omkring min hensigt med dette indlæg:
Realistisk set er der intet, jeg kan gøre ved, at en Fortune 500-virksomhed stjæler vores intellektuelle ejendom (selvom jeg er begunstiget i gruppesøgsmålet mod Anthropic). Men jeg kan have indflydelse på dig og din beslutning om at holde en pause, før du stjæler en anden persons arbejde og identitet.
Hvad er rimelig brug?
Det er helt i orden at bruge en anden persons værker, så længe det opfylder standarden for fair use. Definitionen af ​​fair use er kompleks og varierer fra land til land, men generelt er der fire overvejelser:
1. Formålet med og karakteren af ​​brugen, herunder om en sådan brug er af kommerciel karakter eller til nonprofitorienterede uddannelsesmæssige formål (f.eks. når nogen underviser i et kursus).
2. Det ophavsretligt beskyttede værks art (er det faktuelt eller kreativt?)
3. Den del, der genbruges i forhold til det ophavsretligt beskyttede værk som helhed.
4. Effekten af ​​brugen på det potentielle marked for eller værdien af ​​det ophavsretligt beskyttede værk.
Den korte version for de fleste skabere er denne: Du kan bruge korte citater eller indholdsuddrag med kildehenvisning. Du kan henvise til indhold som sange og film i parodier, komedier og kritik.
Hvis du er usikker på, hvad du laver, er løsningen enkel: bare spørg om tilladelse.
Klik på billedet hvis du vil læse den originale version
#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
Fiktiv "lånt" historie: Forleden dag sendte nogen mig en salgstale på LinkedIn. Han fortalte mig, at han er fan af min personlige brandingbog KNOWN, og at han havde bygget en AI-model for at vise mig – et interaktivt værktøj baseret på bogen - Kunne han sende den til mig?
På et niveau virker det meget venligt, og jeg er beæret over, at han kunne lide bogen så meget.
- Men lad os tage et skridt tilbage og se på det fra et juridisk og etisk perspektiv. Denne fyr har skabt et stykke software baseret på min proprietære, ophavsretligt beskyttede bog. Dette er tydeligvis en overtrædelse af principperne om fair use.
Han citerede eller henviste ikke til bogen, han brugte hele bogen til et unikt kommercielt foretagende.
Jeg sendte ham et svar: " Synes du, at du bør spørge om tilladelse, før du bygger software på en anden persons intellektuelle ejendom?"
Han svarede: Retfærdigt spørgsmål, og tak fordi du stiller det ærligt: Du har ret ... Jeg burde have spurgt dig, før jeg byggede noget på KNOWN og offentliggjorde det, selv som et groft, uofficielt koncept. Den er mit ansvar. Jeg har fjernet det.
Ingen omsvøb, intet "men" ... det burde ikke være gået ud uden din velsignelse først.
Jeg sætter pris på, at du fortæller mig det direkte i stedet for bare at afskrive mig.
Til hans ros skal det siges, at hans svar var professionelt, og at dette endte på en positiv note.
- Men dette lille enakterdrama er et eksempel på, hvordan kopiering af indhold er blevet normaliseret. Vi ser de mest værdifulde virksomheder i verden stjæle indhold i stor skala for at give næring til deres AI-platforme. Industrigiganter presser love og ophavsretsproblemer igennem for at give næring til datasultne virksomheder.
Jeg vil gerne være klar omkring min hensigt med dette indlæg:
Realistisk set er der intet, jeg kan gøre ved, at en Fortune 500-virksomhed stjæler vores intellektuelle ejendom (selvom jeg er begunstiget i gruppesøgsmålet mod Anthropic). Men jeg kan have indflydelse på dig og din beslutning om at holde en pause, før du stjæler en anden persons arbejde og identitet.
Hvad er rimelig brug?
Det er helt i orden at bruge en anden persons værker, så længe det opfylder standarden for fair use. Definitionen af ​​fair use er kompleks og varierer fra land til land, men generelt er der fire overvejelser:
1. Formålet med og karakteren af ​​brugen, herunder om en sådan brug er af kommerciel karakter eller til nonprofitorienterede uddannelsesmæssige formål (f.eks. når nogen underviser i et kursus).
2. Det ophavsretligt beskyttede værks art (er det faktuelt eller kreativt?)
3. Den del, der genbruges i forhold til det ophavsretligt beskyttede værk som helhed.
4. Effekten af ​​brugen på det potentielle marked for eller værdien af ​​det ophavsretligt beskyttede værk.
Den korte version for de fleste skabere er denne: Du kan bruge korte citater eller indholdsuddrag med kildehenvisning. Du kan henvise til indhold som sange og film i parodier, komedier og kritik.
Hvis du er usikker på, hvad du laver, er løsningen enkel: bare spørg om tilladelse.
Klik på billedet hvis du vil læse den originale version
#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
Vi har med AI-værktøj normaliseret det, at stjæle indhold... det skal stoppes?
đź“Ś Fiktiv "lånt" historie: Forleden dag sendte nogen mig en salgstale på LinkedIn. Han fortalte mig, at han er fan af min personlige brandingbog KNOWN, og at han havde bygget en AI-model for at vise mig – et interaktivt værktøj baseret på bogen - Kunne han sende den til mig?
På et niveau virker det meget venligt, og jeg er beæret over, at han kunne lide bogen så meget.
- Men lad os tage et skridt tilbage og se på det fra et juridisk og etisk perspektiv. Denne fyr har skabt et stykke software baseret på min proprietære, ophavsretligt beskyttede bog. Dette er tydeligvis en overtrædelse af principperne om fair use.
Han citerede eller henviste ikke til bogen, han brugte hele bogen til et unikt kommercielt foretagende.
Jeg sendte ham et svar: " Synes du, at du bør spørge om tilladelse, før du bygger software på en anden persons intellektuelle ejendom?"
Han svarede: Retfærdigt spørgsmål, og tak fordi du stiller det ærligt: Du har ret ... Jeg burde have spurgt dig, før jeg byggede noget på KNOWN og offentliggjorde det, selv som et groft, uofficielt koncept. Den er mit ansvar. Jeg har fjernet det.
Ingen omsvøb, intet "men" ... det burde ikke være gået ud uden din velsignelse først.
Jeg sætter pris på, at du fortæller mig det direkte i stedet for bare at afskrive mig.
Til hans ros skal det siges, at hans svar var professionelt, og at dette endte på en positiv note.
- Men dette lille enakterdrama er et eksempel på, hvordan kopiering af indhold er blevet normaliseret. Vi ser de mest værdifulde virksomheder i verden stjæle indhold i stor skala for at give næring til deres AI-platforme. Industrigiganter presser love og ophavsretsproblemer igennem for at give næring til datasultne virksomheder.
Jeg vil gerne være klar omkring min hensigt med dette indlæg:
Realistisk set er der intet, jeg kan gøre ved, at en Fortune 500-virksomhed stjæler vores intellektuelle ejendom (selvom jeg er begunstiget i gruppesøgsmålet mod Anthropic). Men jeg kan have indflydelse på dig og din beslutning om at holde en pause, før du stjæler en anden persons arbejde og identitet.
Hvad er rimelig brug?
Det er helt i orden at bruge en anden persons værker, så længe det opfylder standarden for fair use. Definitionen af ​​fair use er kompleks og varierer fra land til land, men generelt er der fire overvejelser:
1. Formålet med og karakteren af ​​brugen, herunder om en sådan brug er af kommerciel karakter eller til nonprofitorienterede uddannelsesmæssige formål (f.eks. når nogen underviser i et kursus).
2. Det ophavsretligt beskyttede værks art (er det faktuelt eller kreativt?)
3. Den del, der genbruges i forhold til det ophavsretligt beskyttede værk som helhed.
4. Effekten af ​​brugen på det potentielle marked for eller værdien af ​​det ophavsretligt beskyttede værk.
Den korte version for de fleste skabere er denne: Du kan bruge korte citater eller indholdsuddrag med kildehenvisning. Du kan henvise til indhold som sange og film i parodier, komedier og kritik.
Hvis du er usikker på, hvad du laver, er løsningen enkel: bare spørg om tilladelse.
Klik på billedet hvis du vil læse den originale versionđź‘Ť
#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
English