Med en cirkulær økonomi vil vi ikke have brug for lige så mange nye råstoffer. Vi kan genbruge eller omdanne de materialer, der allerede er i omløb, eller erstatte dem med bæredygtige biomaterialer, såsom planteaffald eller restprodukter fra landbruget. Dette gavner økonomien, klimaet og biodiversiteten, fordi: produktionen og forarbejdningen af ​​færre råstoffer fører til lavere udledninger af drivhusgasser; der opstår mindre affald og mindre henkastet affald i gader, parker og naturområder; hollandsk industri og fødevareproduktion bliver mindre afhængig af råstoffer fra andre lande; det skaber nye job og virksomheder, eksempelvis specialiserede reparationsværksteder; det skaber nye forretningsmodeller baseret på abonnementer og leasing. Eksempler herpå er cykelabonnementer og virksomheder, der tager brugte madrasser retur og genanvender dem. https://dakofa.dk/nyhed/holland-vil-vaere-fuldt-cirkulaer-i-2025

Det er ret fascinerende at arbejde med AI. Jeg er ved et projekt sammen med en partner, og jeg har bygget vores eget projektstyringsværktøj. Lidt a la Trello. Man kan uploade og genbruge eksisterende materiale (dokumenter, forretningsplan Business Model Canvas el. lign.) arbejde videre på det og så skrive det ud som en præsentation i et pdf dokument eller hvad man har brug for. Det hedder ProjektArkitekt og kan findes og gratis prøves her: https://projektarkitekt.dk/

Der er to ting vi virkelig godt kan lide. Den ene er genbrugs-elektronik, og den anden er en by. Kan du gætte hvilken? Og er der nogen i publikum fra videoen du genkender?

Er der nogen, der ved hvem kunstneren bag dette billede er? Jeg købte det i går i genbrugsbutikken Værdicentralen i Skanderborg, fordi jeg ville bruge rammen til et af mine egne fotografier. Den genbrugsbutik er Iøvrigt et besøg værd, hvis du kommer på de kanter.

Adgangen til strøm er ikke længere en selvfølge i Danmark – det er et privilegium. Energinets akutplan tvinger os til at træffe benhårde valg om, hvilken digital fremtid vi ønsker. - det er et absolut konkurrenceparameter for at få adgang til strøm. Regeringens akutplan frem mod 2026 er et nødvendigt strategisk greb for at løse de kritiske flaskehalse i det danske elnet. Med en ny, transparent prioriteringsmodel defineres de benhårde spilleregler for, hvem der får adgang til strømmen først i en tid med massiv kapacitetsmangel. 3 centrale pointer : Kritisk infrastruktur først: Borgeres behov og systemer som Sundhedsplatformen, Nets og Forsvaret får absolut forrang. Nye projekter og udvidelser af datacentre lander som udgangspunkt bagerst i køen. Krav om samfundsnytte: Datacentre kan kun "springe køen over", hvis de leverer overskudsvarme (som Meta i Odense) eller grid-stabilisering. Med AI-bølgen er dette nu et "license to operate". Sammensat pres: Flaskehalse skyldes også PtX, elbiler og historiske forsinkelser i netudbygning, ikke kun tech-sektoren. Prioriteringen sikrer forsyningssikkerheden, men de lange ventetider udfordrer fundamentet for Danmarks omdømme som grøn tech-nation. Hvad med fremtiden? Regeringen og Energinet arbejder på nye kriterier for prioritering, hvor fleksibilitet og bæredygtighed vil veje tungere. Det betyder, at datacentre, der kan: 1) Lagre og frigive strøm (via batterier), 2) Køre fleksibelt (f.eks. kun bruge strøm, når der er overskud), 3) Genbruge varme til boliger eller industri, ... vil have større chance for at blive prioriteret i fremtiden NB: AI og vandforbrug er en voksende udfordring, der kræver innovative løsninger som genbrug af varme og alternative kølemetoder. Nogle datacentre i Danmark bruger drikkevand til køling, hvilket har skabt debat om bæredygtighed. Løsninger som havvandskøling (f.eks. Facebooks datacenter i Odense) eller genbrug af overskudsvarme (til fjernvarme) bliver stadig vigtigere. Kilde : "Prioriteringsmodel for elnettet" (2026)

Voldsom reaktion: Et giftigt fund er gjort på en genbrugsstation, som har medført, at medarbejdere oplever symptomer og hjemsendes. 😱 Det lyder som et klip fra en fremtids gyserfilm... "Larven fra helvedet". “Der er konstateret egeprocessionsspindere i området omkring genbrugsstationen ved Bilka”. Obs! “Samtidig har medarbejdere oplevet symptomer på eksponering. Derfor holder vi midlertidigt genbrugsstationen lukket fra torsdag den 2. juli”, lyder det. Lukningen sker i første omgang som en forsigtighedsforanstaltning, mens man vurderer situationen og identificerer de nødvendige tiltag, skriver Odense Renovation. “Det er endnu for tidligt at sige, hvor længe genbrugsstationen vil være lukket”, lyder meldingen. Fortæl det ikke til Mette Frederiksen Historien er vokset gennem de sidste tre måneder: https://socii.dk/posts/63211 det kunne bliver til en ny pandemi? #Socii #Egeprocessionsspinder #LarvenFraHelvede #gyser #invation

Og så faldt der en fantastisk gave frem til min boghylde.😊 En dame der cykler rundt på genbrugspladser, havde fundet den, og gav mig den, da hun vidste jeg ville finde den interessant. Jeg skal selv sprættet den op 😁

SAMARBEJDE OM OPEN SOURCE-PROJEKT PÅ TVÆRS AF ØRESUND I denne uge var danske Magenta - Open source it på besøg i Laholm Kommune, hvor de svenske skoleelever bruger Magentas open source-løsning: Her får de svenske elever og lærere en løsning, hvor børnenes data ikke deles med amerikansk big tech. Og så kan de gamle PC'er genbruges, hvilket sparer kommunen for millioner af kroner. Interessant for det danske OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab…? 🤔 💡 Husk at du kan vælge om du vil læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og 🇺🇸-kontrolleret) eller på vores kanaler på Meningspunktet eller Socii.dk/DTTalk.

Glas fra genbrugspladsen, lim og snor 🌸 #diy #genbrug

19% er ikke nok Europæisk vindenergi status 2024 frem mod 2030 Vind dækkede 19% af EU’s elforbrug i 2024, men vi er bagud. Vi har kurs mod 351 GW i 2030, hvilket er langt fra målet på 425 GW – et mål, der i forvejen er reduceret fra de oprindelige 440 GW. Her er de vigtigste strategiske indsigter fra WindEurope-rapporten: Rekordhøje investeringsbeslutninger: Selvom onshore dominerede med 84% af de 16,4 GW nye installationer, er det reelle signal rekorden i Final Investment Decisions (FID) på €33 mia. Investeringslysten er massiv, men netflaskehalse er nu industriens største barriere for skalering og europæisk konkurrenceevne. Repowering som strategisk genvej: I 2024 blev 1,6 GW repoweret. Det er en matematisk vinder: En gennemsnitlig tredobling af produktionen med 25% færre turbiner. Det løser både behovet for mere strøm og udfordringer med lokal modstand. Den tyske benchmark: Tyskland tillod rekordhøje 13,8 GW i 2024 ved at implementere princippet om ”Overriding Public Interest”. Det er den guldstandard for hurtig eksekvering, som resten af Europa skal måle sig med. Danmarks situation - repowering en overset mulighed Med en vindandel på 56% er vi i front, men vi har en af Europas ældste flåder. Løsningen for Danmark kunne være en tredobling af produktionen med færre møller: Ved repowering udskiftes ældre møller med moderne vindmøller, der er langt mere kraftfulde og effektive. På grund af store teknologiske fremskridt fører dette til, at man i gennemsnit tredobler elproduktionen, samtidig med at antallet af vindmøller reduceres med 25 % De bedste vindplaceringer: De ældste vindmølleparker er ofte bygget på de mest optimale steder med de bedste vindressourcer. Genbrug af eksisterende infrastruktur: Meget af den fysiske infrastruktur, såsom veje, kabler og transformerstationer, er allerede etableret og kan ofte genbruge Hurtigere godkendelsesprocesser: Fordi anlægget og infrastrukturen i forvejen findes, bør processen med at indhente nye tilladelser tage kortere tid og være mere effektiv sammenlignet med at bygge helt nye vindmølleparke Dyk ned i tallene og de strategiske fremskrivninger i rapporten. Læs mere: https://windeurope.org/data/products/wind-energy-in-europe-2024-statistics-and-the-outlook-for-2025-2030/