Beviset på den autentiske ledelses succes AGF’s første Danmarksmesterskab i 40 år markerer et strategisk paradigmeskifte. Jakob Poulsen har flyttet ledelse fra teoretiske floskler til uafviselig operationel eksekvering. Analyse af ledelsessøjlerne: 1) Autenticitet: Poulsen var ikke klubbens førstevalg og mødte op uden store proklamationer. Han eliminerer organisatorisk friktion gennem radikal gennemsigtighed og integritet; han er blot sig selv. 2) Tillid som strategi: Skiftet fra forgængerens kontrolbaserede regime til empowerment har skabt psykologisk tryghed. Ved at uddelegerer frihed elimineres frygten for fejl – den største barriere for ekstraordinær præstation. 3)Fejl som præmis: Risiko er prisen for offensiv fremdrift. Ved at acceptere fejl som et grundvilkår skabes et miljø, hvor medarbejderne tør vinde. Fra hypotese til uafviselig ROI Hvor Kasper Hjulmand introducerede empatien som en hypotese, har Poulsen leveret beviset. Hans "servant leadership" blev testet på transferdeadline: Trods tabet af sin anfører hentede han selv en ny spiller i sin VW Up midt om natten. Resultatet er uomtvisteligt: Mesterskab og en aktiestigning på 16,4 % mandag morgen (86 % på årsbasis). God ledelse defineres af handlinger, når ingen kigger. Læs mere: https://www.linkedin.com/pulse/danmarks-bedste-leder-er-tr%C3%A6ner-et-fodboldhold-signe-ferslev-pedersen-vr8ne

Jeg læser “Magt indsigt, aktindsigt “ af My Carla Sommer. Og jeg bliver, ligesom da jeg læste hendes første (faktisk anden, da den aller første er udgivet under et andet navn) indigneret på hendes og så mange - ja faktisk også lidt på egne vegne. Følelsen af ulighed er i hvert fald genkendelig. Den findes alle steder i verden. I psykiatrien, på bosteder, behandlingshjem, når du går til lægen/tandlægen, hos social forvaltningen, i landbruget, på (heste) opstaldningsteder, i hjemmene, i apartheidregimer…. Trangen til at have magt over andre væsner. Over jorden. Den kolonistiske tankegang vi mennesker er gennemsyrede af især her i vesten. Følelsen af at vi er mere værd end andre. Ved bedre end andre. Gør os kloge på andres liv. Føler os berettiget til at udnytte. Om det er dyr, menneske(dyr) eller jord. Vi har glemt vi alle er én. At vi er en del af noget større. Vi har glemt at tage ansvar for hindanden, og dermed også for os selv. Eller er det omvendt? Vi har fjernet os selv fra vores oprindelige kerne. Vores medfødte empati. Ansvarsfølelsen. Noget af det My skriver er netop at de “godhjertede” behandlere og ansatte i psykiatrien, der kom til at udnytte deres magt, var dem der ikke var opmærksom på deres egne dynamikker. Jeg har aldrig helt forstået at man kan få lov til at arbejde med mennesker (eller dyr) uden at have en form for uddannelse i sig selv og sine egne traumer, mønstre, dynamikker. Det er faktisk kun psykoterapeuter der arbejder med sig selv undervejs i deres uddannelse. Du kan blive psykolog, psykiater, læge, socialrådgiver…. uden nogen sinde at beskæftige dig med dig selv og dine egen traumer. For vi har alle trauma. Det kan være både iøjnefaldende traumer, og little t traumas, som bl.a. Gabor Maté taler om. Dem vi alle sammen har, og som kan stagge sig oven på hinandens hvis vi ikke har redskaberne til at få dem forløst. Og hvis du har magt over andre væsner, kan du komme til at gøre rigtig meget skade - helt ubevidst. Med den bedste intention om at hjælpe. Eller du kan komme til at slide dig selv op, så du hverken kan hjælpe andre eller dig selv. Faktisk tænker jeg at verden vil blive et bedre sted, hvis det ikke kun var “mennesker der vil arbejde med mennesker”, der fik den form for “uddannelse” i sig selv. Jeg tror på at verden vil komme til at se helt anderledes ud, når vi alle lære at mærke os selv, og dermed også andre. Den bølge der i visse kredse har floreret i mange år, som netop handel om selvkærlighed, er i min optik bypassed. For det bliver ofte til en navlepillede selvoptagethed. Det handler ikke om at være selvoptaget. Det handler om empati. Med verden - og med sig selv. For vi er ikke i stand til at føle empati med noget uden for os selv, hvis vi ikke har den til os selv. Ikke sådan helt rigtigt. Ikke uden at komme til at fare vild. Fare vild i at ville gøre noget godt for andre. Kan vi tage den hjem, uden at blive selvoptagede? Kan vi tage ansvar for vores eget liv, sådan at vi kan tage ansvar for verden? Hvis vi lære det tror jeg på at vi kan blive en verden af empatiske mennesker. Og i en verden af empatiske mennesker, har både dyr, mennesker og jorden det godt. Og det er meningen at vi skal have det godt. Alle sammen. Det hele. For vi er en del af et hele. Så egoisme vil aldrig føre til at nogen har det sådan rigtig godt. Heller ikke selvom de prøver at blide sig selv og omverdenen det ind. Tør vi være ærlige over for os selv? Over for verden? Tør vi vise kærlighed? Kan vi rumme kærlighed midt i alt det forfærdelige der sker i vores verden? Kan vi blive så resiliente at vi kan hele verden? #vieralleen #vierallelige #empati #liberation #freedom #equality #frihedfredogkærlighed #frihed #Fred #kærlighed #fredpåjord #FreePalestine

Stort tillykke til alle kvinder over alt på denne jord med jeres internationale #kampdag. Der er stadig mange kvinder der har brug for en rygstød af #støtte, #empati og mødes med #ligeværdighed. Ikke fordi de nødvendigvis skal forgudes. Det der er brug for blot at anerkende hinanden og respekteres som en grundlægende princip. Det går godt i #Danmark, men der er stadig udfordringer. Jeg vil også tilføje at køn er ligegyldigt når det kommer til #respekt. Det gælder også om man kommer fra Mors, Falster, Grønland, Sydamerika, Afrika, Asien. Tal med hinanden med et udgangspunkt af respekt. #IWD (international woman's day) #IKK (Internationale Kvinders kampdag) Billede fra: freepik.com

<b>Politik & Narcissisme er en dårlig cocktail</b> Sammenhængen mellem narcissisme og demokrati er et voksende forskningsfelt, der peger på, at narcissistiske træk hos både politiske ledere og i befolkningen kan udgøre en betydelig trussel mod demokratiske institutioner, normer og stabilitet. Her er de væsentligste punkter om forholdet mellem narcissisme og demokrati: Narcissistiske ledere og demokratiets svækkelse * Autoritær appel: Undersøgelser viser, at narcissistiske ledere ofte søger magt for at opnå beundring og kontrol, hvilket kan føre til en "my way or the highway"-tilgang, der underminerer demokratiske processer, kompromiser og magtdeling. * Risikovillighed: Narcissistiske ledere kan drive samfund ud i kriser på grund af en inflexibel vision og mangel på empati, hvilket korroderer tilliden til institutioner. * Sygofanteri: De omgiver sig ofte med "ja-sigere", hvilket skaber ekkokamre, der forhindrer kritisk tænkning og ansvarlighed. Kollektiv narcissisme og populisme National narcissisme: Dette begreb dækker over en overdreven tro på egen nations storhed, kombineret med en følelse af, at denne storhed ikke anerkendes tilstrækkeligt af andre. Sammenhæng med populisme: Kollektiv narcissisme er stærkt forbundet med støtte til populistiske ledere og en svækkelse af støtten til demokratiske normer, da det fremmer intergruppe-fjendtlighed og fordomme. * Eksklusion: Denne form for nationalisme fokuserer på, hvem der er "os" (indgroup), og hvem der er "dem" (outgroup), hvilket legitimering af ulighed og diskrimination mod mindretal. Effekten på borgerne og politisk deltagelse Lavere støtte til demokrati: Mennesker med høje narcissistiske træk udviser generelt lavere støtte til demokrati som styreform og foretrækker oftere stærke ledere eller militært styre. Øget, men skæv deltagelse: Selvom narcissister kan være politisk aktive (f.eks. ved at underskrive opråb eller donere penge), er deres motivation ofte selvcentreret frem for fokuseret på fælles bedste. Social kynisme: Forskning forbinder national narcissisme med en kynisk opfattelse af andre mennesker, hvilket mindsker viljen til at samarbejde og indgå kompromiser. Den kulturelle kontekst Kulturel narcissisme: Kritikere som Christopher Lasch har påpeget, at det moderne samfund (særligt siden 1970'erne) er præget af øget selvoptagethed, hvilket kan svække den fællesskabsfølelse, demokratiet hviler på. Konklusion: Mens en vis mængde selvtillid er nødvendig for lederskab, kan ekstreme narcissistiske træk – både hos ledere og i befolkningen – forvandle demokratisk deltagelse til en kamp om magt og status, hvilket potentielt fører til autokratiske tilstande. #socii #Politik #Folketingsvalg2026 #dkpol

<b>Politik & Narcissisme er en dårlig cocktail </b> Sammenhængen mellem narcissisme og demokrati er et voksende forskningsfelt, der peger på, at narcissistiske træk hos både politiske ledere og i befolkningen kan udgøre en betydelig trussel mod demokratiske institutioner, normer og stabilitet. Her er de væsentligste punkter om forholdet mellem narcissisme og demokrati: 1. Narcissistiske ledere og demokratiets svækkelse * Autoritær appel: Undersøgelser viser, at narcissistiske ledere ofte søger magt for at opnå beundring og kontrol, hvilket kan føre til en "my way or the highway"-tilgang, der underminerer demokratiske processer, kompromiser og magtdeling. * Risikovillighed: Narcissistiske ledere kan drive samfund ud i kriser på grund af en inflexibel vision og mangel på empati, hvilket korroderer tilliden til institutioner. * Sygofanteri: De omgiver sig ofte med "ja-sigere", hvilket skaber ekkokamre, der forhindrer kritisk tænkning og ansvarlighed. 2. Kollektiv narcissisme og populisme National narcissisme: Dette begreb dækker over en overdreven tro på egen nations storhed, kombineret med en følelse af, at denne storhed ikke anerkendes tilstrækkeligt af andre. Sammenhæng med populisme: Kollektiv narcissisme er stærkt forbundet med støtte til populistiske ledere og en svækkelse af støtten til demokratiske normer, da det fremmer intergruppe-fjendtlighed og fordomme. * Eksklusion: Denne form for nationalisme fokuserer på, hvem der er "os" (indgroup), og hvem der er "dem" (outgroup), hvilket legitimering af ulighed og diskrimination mod mindretal. 3. Effekten på borgerne og politisk deltagelse Lavere støtte til demokrati: Mennesker med høje narcissistiske træk udviser generelt lavere støtte til demokrati som styreform og foretrækker oftere stærke ledere eller militært styre. Øget, men skæv deltagelse: Selvom narcissister kan være politisk aktive (f.eks. ved at underskrive opråb eller donere penge), er deres motivation ofte selvcentreret frem for fokuseret på fælles bedste. Social kynisme: Forskning forbinder national narcissisme med en kynisk opfattelse af andre mennesker, hvilket mindsker viljen til at samarbejde og indgå kompromiser. 4. Den kulturelle kontekst Kulturel narcissisme: Kritikere som Christopher Lasch har påpeget, at det moderne samfund (særligt siden 1970'erne) er præget af øget selvoptagethed, hvilket kan svække den fællesskabsfølelse, demokratiet hviler på. Konklusion: Mens en vis mængde selvtillid er nødvendig for lederskab, kan ekstreme narcissistiske træk – både hos ledere og i befolkningen – forvandle demokratisk deltagelse til en kamp om magt og status, hvilket potentielt fører til autokratiske tilstande.

Svend Brinkmann: Det er skræmmende at læse i og om Epstein-filerne. Det er tydeligt, at et sammenrend af erhvervsledere, toppolitikere, kulturpersonligheder, rigmænd og kongelige er bundet sammen i et netværk, der involverer alt fra meget alvorlige forbrydelser som menneskehandel og tortur til uskyldige ting som ferier og fester med denne ”elite”. Epstein har siddet som edderkop midt i spindet. Det er tydeligt, at nøglepersonerne i dette netværk (hvor Trump er en af dem, der oftest nævnes i filerne, måske over en million gange) føler sig hævet over almindelige menneskers liv. Mange af dem foragter almindelig lov og orden, herunder den liberale verdensorden, og hvis man interesserer sig for psykologi, må man bare spørge: Er alverdens topledere inden for politik og erhvervsliv da alle psykopater blottet for moral? Til det er svaret heldigvis et nej. Langt de fleste ledere og mennesker med magt er ikke amoralske psykopater, men undersøgelser viser, at der ikke desto mindre er en overrepræsentation af psykopatiske træk blandt ledere sammenlignet med ikke-ledere (formentlig er der ca. 3-4 gange så mange mennesker med udtalte psykopatiske træk blandt ledere). Spørgsmålet er så, om det er mennesker med psykopatiske træk, der bliver ledere, eller om det er omvendt, så folk mister deres moralske kompas, når de bliver magtfulde ledere? Svaret her er nok, at det er begge dele. Sandsynligheden for at opnå en lederrolle er lidt større, hvis man besidder psykopatiske træk, men til gengæld er disse mennesker (heldigvis) ikke bedre til at være ledere – nok tværtimod. Samtidig er der også evidens for, at magt korrumperer, at ens empati mindskes, og at man bliver mere selvisk af at få magt. Hvad kan man så lære af de chokerende afsløringer i Epstein-filerne? For det første at vi nok ikke slipper for, at mennesker med psykopatiske, narcissistiske og machiavelliske træk søger magt og indflydelse. Og for det andet at der derfor bør være de bedst mulige betingelser for, at man kan komme af med korrumperede ledere igen. Det forudsætter transparens og en fri presse, der kan afdække magtmisbrug. Og det forudsætter en udstrakt grad af demokratisk kontrol over de mest magtfulde poster i samfundet. Alt det som en figur som Trump i denne tid søger at afmontere. Som Václav Havel udtrykte det, skal vi helst give magten til dem, der ikke vil have den, for her er sandsynligheden mindst for, at de korrumperes og mister følingen med almindelig moral.

Så er det officielt. Min 3,5 årige datter er nu mere veltalende og velformuleret end USAs præsident. Hun har længe haft en bedre logisk sans, langt større empati, menneskelig rummelighed, bedre vredeshåndtering og stærkere følelsesregulering generelt. Plus hun ikke bruger ble!

Trumps ansigtsudtryk når hans empati køre på 200%. Jeg syntes dette billede siger alt om den måde jeg har det med Trump. Han er ikke istand til at have så meget empati, at han føler at han skal kigge væk. Derudover ser han også ud som om det er lidt træls at nogle andre render med opmærksomheden. Navnet på Dette var et møde i det hvide hus, hvor forskellige aktør fra medicin branchen var mødt og gik ud på bla at reducer priser på vægttabs medicin. P.s Jeg valgte at dele Senator Lisa's opslag blot for at kunne vise billedet. Der er noget med rettigheder på billeder jeg prøver at undgå, i det omfang jeg kan https://x.com/SenLBR/status/1986551652027924629 https://youtu.be/vtP8GvdDzcE?si=f4GBy5p4rSp4tgNw (MSNBC News - Mest de første 4,5 min ud af 17 min.) #usa #trump #medicin #møde

Vil du lede en kreativ højskole med kunsten som optik på livet? Engelsholm Højskole søger en ny forstander, der vil stå i spidsen for en kunstnerisk folkehøjskole i udvikling – med fokus på fællesskab, trivsel og livsoplysning. Skolen ligger i naturskønne omgivelser ved Engelsholm Slot og tilbyder fag som musik, billedkunst, smykkedesign, fotografi, filosofi og litteratur. 🎨 Skab rammer for kunstnerisk og refleksiv undervisning 🏛️ Vær en empatisk og visionær leder for elever og medarbejdere 🧱 Deltag i planlægning og gennemførelse af nyt byggeri 🌱 Udvikl en moderne højskole med respekt for tradition og ånd 🤝 Samarbejd tæt med bestyrelse, ledelsesteam og eksterne aktører 🏡 Bo på skolens område og vær en del af det levende fællesskab Lyder det som noget for dig – og vil du være med til at forme fremtidens kunsthøjskole? Find jobopslaget her: https://jobbank.dk/job/2909388/ #højskole #forstander #kunst #ledelse #livsoplysning #EngelsholmHøjskole #folkehøjskole #fællesskab

En lille "strøtanke" omkring Sociale Medier. Har lige brugt lidt tid på X her til aften, jeg er egentlig ret chokeret over hvor meget had der er på det medie. Synes bare det bekræfter mig i, at mange af de såkaldte Sociale Medier er skadelige for demokratiet og menneskers ageren. Jeg er ikke tilhænger af vores regering, men jeg forstår faktisk godt hvorfor man vil sætte en aldersgrænse på brugen af dem - i hvert fald sådan nogle som X/Facebook mfl. De hadefulde medier skal man holde børn langt væk fra. Jeg har brugt X siden Marts i år (mest af nysgerrighed), og jeg synes bare de gange jeg har logget på, så er det som om hadet bare vokser og vokser og bliver værre og værre - I særdeleshed hadet mod os Europæere vokser og retorikken bliver grovere og grovere. Uenighed er fint, det kan man lære af, men det had jeg ser, synes jeg er direkte modbydeligt og skadeligt, og er man et ungt menneske tror jeg ikke det er sundt at sidde og læse, det tror jeg vil skade dem på sigt, enten ved at de bliver uempatiske kyniske. Ikke fordi at jeg mener de unge mennesker er dumme osv. men sådan noget det sætter sig på sigt. Måske er det derfor så mange unge mennesker får diverse diagnoser og depressioner osv? Jeg håber aldrig at Socii bliver sådan et medie.