• Kreml-rådgiver truer med angreb fra "ukendte kilder" - Er det nu Putins rådgiverene der skal i felten og hjælme til i krigen?
    Britiske dronefabrikker kan blive angrebet af "ukendte kilder", advarer Andrej Fedorov, der er rådgiver for Kreml, i et interview med BBC.

    Truslen falder, efter at #Storbritannien har lovet at dele tegninger til langtrækkende missiler med Ukraine, så landet selv kan producere dem.

    Ifølge Fedorov er præsident Vladimir Putin under "alvorligt" pres for at reagere på Storbritannien. En reaktion kan ifølge ham tage form af, at "noget kan ske med virksomheder, med fabrikker, som producerer droner til Ukraine".

    Storbritanniens premierminister, Andy Burnham, besøgte mandag Ukraine og lovede fortsat støtte. Han afviser kritikken fra Kreml, der beskylder briterne for at puste til ilden.

    #AndyBurnham #AndrejFedorov #
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    🧐 Kreml-rådgiver truer med angreb fra "ukendte kilder" - Er det nu Putins rådgiverene der skal i felten og hjælme til i krigen? Britiske dronefabrikker kan blive angrebet af "ukendte kilder", advarer Andrej Fedorov, der er rådgiver for Kreml, i et interview med BBC. Truslen falder, efter at #Storbritannien har lovet at dele tegninger til langtrækkende missiler med Ukraine, så landet selv kan producere dem. Ifølge Fedorov er præsident Vladimir Putin under "alvorligt" pres for at reagere på Storbritannien. En reaktion kan ifølge ham tage form af, at "noget kan ske med virksomheder, med fabrikker, som producerer droner til Ukraine". Storbritanniens premierminister, Andy Burnham, besøgte mandag Ukraine og lovede fortsat støtte. Han afviser kritikken fra Kreml, der beskylder briterne for at puste til ilden. #AndyBurnham #AndrejFedorov # #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    NYHEDER.TV2.DK
    Kreml-rådgiver truer med angreb fra ”ukendte kilder”
    Hold dig opdateret på krigen i Ukraine med nyheder fra TV 2. Få overblik over sidste nyt her.
    0 Comments 0 Shares 532 Views
  • Ja vi har jo ikke selv brug for beskyttelse... eller noget!

    Jeg synes det er fint vi hjælper Ukraine (ingen tvivl om det), men jeg synes det er beskæmmende når vores Statsminister stiller sig op på den måde, og er villig til bare at give ud af vores penge, når vi ikke en gang kan sørge for god løn og vilkår til vores egne soldater (dem der skal beskytte Rigsfællesskabets territorie), vi har ikke en gang skibe der kan deltage i øvelser i Arktis, fordi at man ikke kan bestemme sig for hvilke skibe vi skal købe...

    Måske vi skulle se at få brugt nogle penge på os selv først? Jeg mener, vi står overfor en fjende (USA) der truer med at tage en del af Rigsfællesskabets land, og alligevel pøser vi penge i Ukraine i stedet for at pøse penge i de våben og materiel vi mangler selv for at beskytte Rigsfællesskabet.

    I stedet for at smide alle vores penge til Ukraine, burde vores Statsminister måske rent faktisk arbejde for at presse USA (sammen med andre) til at levere våben til Ukraine, i sær med tanke for at USA kunne have stoppet den krig for længe siden, hvis de havde leveret de våben Ukraine skulle bruge.

    At krigen i Ukraine overhovedet kan lade sig gøre, er jo i princippet fordi at USA og Storbritanniens skyld, da de jo har ignoreret den aftale de lavede med Rusland om at beskytte Ukraine. da de alle tre afvæbnede Ukraine for deres Atomvåben.

    Uanset, synes jeg der er beskæmmende at vores Statsminister ikke sørger for at vi kan beskytte hele Rigsfællesskabet, før vi smider i nakken af andre. Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg 100% håber Ukraine udraderer Rusland i den krig...

    ... Men Danmark, Grønland og Færøerne SKAL beskyttes først og fremmest.

    I det hele taget synes jeg at det officielle Danmark svigter sine borgere fælt. Jeg sidder dagligt og kan kigge på nogle Bunkere der ALDRIG er blevet tjekket, eller gjort klar til brug.. vi har ikke nok skibe og mandskab, vi har ikke nok ammunition, vi har ingen Ubåde til at dække under vandet, vi har ikke nok kampfly, vi har ingen kaserner til de nye rekrutter osv.

    Måske nogle af de penge skulle gå til at få de ting op at køre i en fart?


    https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-forudser-blodig-ukrainsk-vinter-uden-mere-luftforsvar/11266156
    Ja vi har jo ikke selv brug for beskyttelse... eller noget! Jeg synes det er fint vi hjælper Ukraine (ingen tvivl om det), men jeg synes det er beskæmmende når vores Statsminister stiller sig op på den måde, og er villig til bare at give ud af vores penge, når vi ikke en gang kan sørge for god løn og vilkår til vores egne soldater (dem der skal beskytte Rigsfællesskabets territorie), vi har ikke en gang skibe der kan deltage i øvelser i Arktis, fordi at man ikke kan bestemme sig for hvilke skibe vi skal købe... Måske vi skulle se at få brugt nogle penge på os selv først? Jeg mener, vi står overfor en fjende (USA) der truer med at tage en del af Rigsfællesskabets land, og alligevel pøser vi penge i Ukraine i stedet for at pøse penge i de våben og materiel vi mangler selv for at beskytte Rigsfællesskabet. I stedet for at smide alle vores penge til Ukraine, burde vores Statsminister måske rent faktisk arbejde for at presse USA (sammen med andre) til at levere våben til Ukraine, i sær med tanke for at USA kunne have stoppet den krig for længe siden, hvis de havde leveret de våben Ukraine skulle bruge. At krigen i Ukraine overhovedet kan lade sig gøre, er jo i princippet fordi at USA og Storbritanniens skyld, da de jo har ignoreret den aftale de lavede med Rusland om at beskytte Ukraine. da de alle tre afvæbnede Ukraine for deres Atomvåben. Uanset, synes jeg der er beskæmmende at vores Statsminister ikke sørger for at vi kan beskytte hele Rigsfællesskabet, før vi smider i nakken af andre. Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg 100% håber Ukraine udraderer Rusland i den krig... ... Men Danmark, Grønland og Færøerne SKAL beskyttes først og fremmest. I det hele taget synes jeg at det officielle Danmark svigter sine borgere fælt. Jeg sidder dagligt og kan kigge på nogle Bunkere der ALDRIG er blevet tjekket, eller gjort klar til brug.. vi har ikke nok skibe og mandskab, vi har ikke nok ammunition, vi har ingen Ubåde til at dække under vandet, vi har ikke nok kampfly, vi har ingen kaserner til de nye rekrutter osv. Måske nogle af de penge skulle gå til at få de ting op at køre i en fart? https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-forudser-blodig-ukrainsk-vinter-uden-mere-luftforsvar/11266156
    0 Comments 0 Shares 532 Views
  • I Socialdemokratiet "tales der om" et eventuelt forbud mod Hizb-ut-Tahrir
    – men det afstedkommen intet at tale, uden at handle på problemet, som ikke kun drejer sig om uddannelsesstederne, det er generelt og der er kun én løsning "Totalt forbud mod Hizb-ut-Tahrir".

    Hizb-ut-Tahrir er ikke uden grund, forbudt i over 40 lande, verden over!

    I et opslag på Facebook siger udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S), at videoen er »kamufleret islamisk ekstremisme«, og over for DR kalder han kampagnen for »meget bekymrende«. Derudover opfordrer han rektorerne på ungdomsuddannelserne til at tage det »ekstremt alvorligt«. (JP.dk)

    Flere politikere vil nu undersøge om Hizb-ut-Tahrir kan forbydes i Danmark.

    Borgerlige partiledere, herunder Morten Messerschmidt (DF), Inger Støjberg (DD) og Mona Juul (K), har skrevet opslag på de sociale medier om, at organisationen bør forbydes.
    - Og nu erklærer den socialdemokratiske ordfører Thomas Skriver Jensen sig enig.

    Dansk forbud mod Hizb-ut-Tahrir skal komme NU!
    I over 40 lande verden over er Hizb-ut-Tahrir forbudt ved lov. Lad os starte med Europa:

    Storbritannien: Formelt forbudt og erklæret som terrororganisation i januar 2024, efter at britiske myndigheder havde fastslået, at gruppen promoverede og forherligede terrorisme.

    Tyskland: Forbudt siden 2003, primært fordi organisationen modsatte sig demokratiets regler og spredte antisemitisk propaganda.
    Dette blev efterfulgt af Australien, som føjede gruppen til sin liste over forbudte hadegrupper i marts 2026.

    Så til det, der måske vil overraske mange i Vesten:
    Næsten alle arabiske stater i Mellemøsten og Nordafrika har sat HuT på deres forbudsliste. Blandt andre Egypten, Saudi-Arabien, Jordan, Syrien og Tyrkiet . De eneste undtagelser i den arabiske verden, hvor de har haft en eller anden form for juridisk status, er Libanon, Yemen og De Forenede Arabiske Emirater.

    Centralasien er ikke værre. HuT er forbudt i alle de tidligere sovjetiske centralasiatiske republikker, såsom Usbekistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan .

    Hizb-ut-Tahrir er heller ikke velkommen i Syd- og Østasien og mødes med forbud, såsom i Pakistan, Bangladesh, Indien, Indonesien og Kina. Rusland forbød HuT i 2003.

    Hizb-ut-Tahrir skal ved lov forbydes i det Danmark og Rigsfællesskabet, som den første opgave, når folketinget åbner efter sommerferien!!!

    #Socii #forbud #lovindgreb
    Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    I Socialdemokratiet "tales der om" et eventuelt forbud mod Hizb-ut-Tahrir – men det afstedkommen intet at tale, uden at handle på problemet, som ikke kun drejer sig om uddannelsesstederne, det er generelt og der er kun én løsning "Totalt forbud mod Hizb-ut-Tahrir". Hizb-ut-Tahrir er ikke uden grund, forbudt i over 40 lande, verden over! I et opslag på Facebook siger udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S), at videoen er »kamufleret islamisk ekstremisme«, og over for DR kalder han kampagnen for »meget bekymrende«. Derudover opfordrer han rektorerne på ungdomsuddannelserne til at tage det »ekstremt alvorligt«. (JP.dk) Flere politikere vil nu undersøge om Hizb-ut-Tahrir kan forbydes i Danmark. Borgerlige partiledere, herunder Morten Messerschmidt (DF), Inger Støjberg (DD) og Mona Juul (K), har skrevet opslag på de sociale medier om, at organisationen bør forbydes. - Og nu erklærer den socialdemokratiske ordfører Thomas Skriver Jensen sig enig. Dansk forbud mod Hizb-ut-Tahrir skal komme NU! I over 40 lande verden over er Hizb-ut-Tahrir forbudt ved lov. Lad os starte med Europa: Storbritannien: Formelt forbudt og erklæret som terrororganisation i januar 2024, efter at britiske myndigheder havde fastslået, at gruppen promoverede og forherligede terrorisme. Tyskland: Forbudt siden 2003, primært fordi organisationen modsatte sig demokratiets regler og spredte antisemitisk propaganda. Dette blev efterfulgt af Australien, som føjede gruppen til sin liste over forbudte hadegrupper i marts 2026. Så til det, der måske vil overraske mange i Vesten: Næsten alle arabiske stater i Mellemøsten og Nordafrika har sat HuT på deres forbudsliste. Blandt andre Egypten, Saudi-Arabien, Jordan, Syrien og Tyrkiet . De eneste undtagelser i den arabiske verden, hvor de har haft en eller anden form for juridisk status, er Libanon, Yemen og De Forenede Arabiske Emirater. Centralasien er ikke værre. HuT er forbudt i alle de tidligere sovjetiske centralasiatiske republikker, såsom Usbekistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan . Hizb-ut-Tahrir er heller ikke velkommen i Syd- og Østasien og mødes med forbud, såsom i Pakistan, Bangladesh, Indien, Indonesien og Kina. Rusland forbød HuT i 2003. Hizb-ut-Tahrir skal ved lov forbydes i det Danmark og Rigsfællesskabet, som den første opgave, når folketinget åbner efter sommerferien!!! #Socii #forbud #lovindgreb Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    DENKORTEAVIS.DK
    S taler om forbud mod Hizb-ut-Tahrir – her og nu skal de lytte til S-borgmester, som har effektivt forslag til at stoppe islams indflydelse på uddannelsessteder
    Store dele af danskerne, herunder en del folketingspolitikere, raser lige nu over den fundamentalistiske muslimske forening Hizt-ut-Tahrir. Det sker efter et brev fra Hizb-ut-Tahrir til musl…
    Like
    1
    1 Comments 0 Shares 1K Views
  • Ikke bare højt at flyve... nu også non stop langt.
    Et specialbygget Airbus-fly har gennemført en testflyvning, der varede mere end 24 timer.
    Den rekordlange kommercielle flyvetur fra Melbourne i Australien landede tirsdag i Frankrig.

    Flyvningen er et vigtigt skridt i det australske luftfartsselskab Qantas’ ’Project Sunrise’, der har til mål at lancere verdens længste kommercielle flyrute og ændre langtursflyvninger ved at fjerne ophold i rejser mellem Europa og Australien.

    Det specialbyggede fly ventes at gå i rutefart fra 2027 med en rejse mellem London i Storbritannien og Sydney i Australien uden stop.
    De nye ruter skal forvandle, hvad der engang var en fem dage lang rejse ad den såkaldte ’kængururute’ til London, til en enkelt flyvning med en varighed på mellem 19 og 20 timer - alt afhængig af ruter og vind.
    Kræver vist komfortable sove stole

    #Socii #Qantas #Australien #Sydney #London
    Klik på #OleVagnkjær for at se flereaf mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge med.
    Ikke bare højt at flyve... nu også non stop langt. Et specialbygget Airbus-fly har gennemført en testflyvning, der varede mere end 24 timer. Den rekordlange kommercielle flyvetur fra Melbourne i Australien landede tirsdag i Frankrig. Flyvningen er et vigtigt skridt i det australske luftfartsselskab Qantas’ ’Project Sunrise’, der har til mål at lancere verdens længste kommercielle flyrute og ændre langtursflyvninger ved at fjerne ophold i rejser mellem Europa og Australien. Det specialbyggede fly ventes at gå i rutefart fra 2027 med en rejse mellem London i Storbritannien og Sydney i Australien uden stop. De nye ruter skal forvandle, hvad der engang var en fem dage lang rejse ad den såkaldte ’kængururute’ til London, til en enkelt flyvning med en varighed på mellem 19 og 20 timer - alt afhængig af ruter og vind. Kræver vist komfortable sove stole 🙄 #Socii #Qantas #Australien #Sydney #London Klik på #OleVagnkjær for at se flereaf mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge med.
    POLITIKEN.DK
    Airbus-fly gennemfører testflyvning på mere end 24 timer
    Det australske luftfartsselskab Qantas har planer om at lancere direkte rute mellem London og Sydney i 2027.
    Like
    4
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Hvad er det værste ved britisk politik?

    Jo, når man endelig har lært premierministerens navn, så bliver vedkommende udskiftet...

    Seriøst, så er det bekymrende at se den splittelse og manglende evne til at samle, om ikke andet så egne partimedlemmer, bag en premierminister. Det skaber usikkerhed i en tid, hvor både Storbritannien og Europa har brug for stabilitet.
    Hvad er det værste ved britisk politik? Jo, når man endelig har lært premierministerens navn, så bliver vedkommende udskiftet... 😉 Seriøst, så er det bekymrende at se den splittelse og manglende evne til at samle, om ikke andet så egne partimedlemmer, bag en premierminister. Det skaber usikkerhed i en tid, hvor både Storbritannien og Europa har brug for stabilitet.
    Like
    Haha
    Yay
    3
    0 Comments 0 Shares 934 Views
  • Jeg er ikke katolik.

    Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene.

    For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her.

    AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes.

    AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle.

    På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker.

    AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse.

    Men teknologien har også en bagside.

    Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt.

    Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering.

    Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?”

    Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?”

    Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen.

    Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen.

    Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning.

    I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide.

    Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv:

    Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden?

    Kan AI frigøre tid til mere borgernær service?

    Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde?

    Hvis svaret er ja, så er det jo positivt.

    Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret.

    Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere.

    Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de.

    Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI.

    En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt.

    Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre.

    Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her:

    https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html

    Tro ikke alt du ser…
    Jeg er ikke katolik. Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene. For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her. AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes. AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle. På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker. AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse. Men teknologien har også en bagside. Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt. Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering. Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?” Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?” Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen. Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen. Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning. I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide. Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv: Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden? Kan AI frigøre tid til mere borgernær service? Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde? Hvis svaret er ja, så er det jo positivt. Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret. Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere. Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de. Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI. En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt. Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre. Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her: https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html Tro ikke alt du ser…
    Like
    Love
    Yay
    8
    0 Comments 0 Shares 3K Views
  • Oversat litteratur buldrer frem i Storbritannien, og på onsdag d. 15. kl. 15 dansk tid holder Society of Authors online-paneloplæg om at læse oversættelser - og tale nuanceret om dem bagefter. Deltagelse er gratis, og alle er velkomne.

    https://societyofauthors.org/event/industry-insider-how-we-talk-about-reading-translations/
    Oversat litteratur buldrer frem i Storbritannien, og på onsdag d. 15. kl. 15 dansk tid holder Society of Authors online-paneloplæg om at læse oversættelser - og tale nuanceret om dem bagefter. Deltagelse er gratis, og alle er velkomne. https://societyofauthors.org/event/industry-insider-how-we-talk-about-reading-translations/
    SOCIETYOFAUTHORS.ORG
    Industry Insider - How we talk about reading translations - The Society of Authors
    Join this discussion and hear a range of perspectives on how - whether we read for pleasure or professionally - we can all more thoughtfully communicate our experiences of reading translated literature.
    Yay
    2
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • En liste over et udpluk af de tiltag man gør i lande hvor man ikke hader befolkningen i samme omfang som politikerne og staten gør i Danmark:
    Norge → Midlertidig nedsættelse af benzin/dieselafgifter + CO₂-afgift 
    Sverige → Midlertidig sænkning af brændstofafgifter (politisk vedtaget) 
    Tjekkiet → Lavere dieselafgift + loft over avancer 
    Rumænien → Lavere dieselafgift + marginloft 
    Ungarn → Prisloft + afgiftslettelser + subsidier 
    Østrig → Begrænsning af prisændringer + lettelser 
    Tyskland → Begrænsning af prisændringer (anti-spekulation) 
    Grækenland → Loft over profit/margener 
    Polen → Lavere marginer via statsligt selskab 
    Italien → (delvist) afgiftsjusteringer / mekanismer 
    Storbritannien → Fastfrysning af brændstofafgift 
    Kroatien & Slovenien → Prislofter på brændstof (nationalt fastsat)
    Portugal → Midlertidige afgiftsnedsættelser
    En liste over et udpluk af de tiltag man gør i lande hvor man ikke hader befolkningen i samme omfang som politikerne og staten gør i Danmark: • 🇳🇴 Norge → Midlertidig nedsættelse af benzin/dieselafgifter + CO₂-afgift  • 🇸🇪 Sverige → Midlertidig sænkning af brændstofafgifter (politisk vedtaget)  • 🇨🇿 Tjekkiet → Lavere dieselafgift + loft over avancer  • 🇷🇴 Rumænien → Lavere dieselafgift + marginloft  • 🇭🇺 Ungarn → Prisloft + afgiftslettelser + subsidier  • 🇦🇹 Østrig → Begrænsning af prisændringer + lettelser  • 🇩🇪 Tyskland → Begrænsning af prisændringer (anti-spekulation)  • 🇬🇷 Grækenland → Loft over profit/margener  • 🇵🇱 Polen → Lavere marginer via statsligt selskab  • 🇮🇹 Italien → (delvist) afgiftsjusteringer / mekanismer  • 🇬🇧 Storbritannien → Fastfrysning af brændstofafgift  • 🇭🇷 Kroatien & 🇸🇮 Slovenien → Prislofter på brændstof (nationalt fastsat) • 🇵🇹 Portugal → Midlertidige afgiftsnedsættelser
    Like
    1
    3 Comments 0 Shares 2K Views
  • <h2>Trump Sings to Starmer: We Don't Need Britain! (Disco AI-Parody Song)</h2>Hvad sker der, når geopolitik møder disco?
    I denne AI-parodi-sang leverer Donald Trump en meget Trumpiansk musikalsk besked til den britiske premierminister Keir Starmer, efter at Storbritannien angiveligt overvejede at sende hangarskibe til Mellemøsten, efter at konflikten allerede var ved at ebbe ud.

    Denne ironiske parodi, der er sat i en klassisk disco-stemning, forestiller sig Trump synge direkte til Starmer om at være "for sent" til festen - komplet med pral, sarkasme, te-jokes og referencer til Churchill, hangarskibe og Storbritannien som den "engang største allierede".

    <h2>Obs!</h2>Det er overdrevet, det er sarkastisk, og ja det er i høj grad et surrealistisk billede af mental afmagt til disco toner. Nyd satiren og tak fordi du gav dig tid, men dan din egen mening!

    <b>Politisk debat Forum</b>: https://socii.dk/groups/0720260325224007
    <h2>Trump Sings to Starmer: We Don't Need Britain! (Disco AI-Parody Song)</h2>Hvad sker der, når geopolitik møder disco? I denne AI-parodi-sang leverer Donald Trump en meget Trumpiansk musikalsk besked til den britiske premierminister Keir Starmer, efter at Storbritannien angiveligt overvejede at sende hangarskibe til Mellemøsten, efter at konflikten allerede var ved at ebbe ud. Denne ironiske parodi, der er sat i en klassisk disco-stemning, forestiller sig Trump synge direkte til Starmer om at være "for sent" til festen - komplet med pral, sarkasme, te-jokes og referencer til Churchill, hangarskibe og Storbritannien som den "engang største allierede". <h2>Obs!</h2>Det er overdrevet, det er sarkastisk, og ja det er i høj grad et surrealistisk billede af mental afmagt til disco toner. Nyd satiren og tak fordi du gav dig tid, men dan din egen mening! <b>Politisk debat Forum</b>: https://socii.dk/groups/0720260325224007
    Yay
    1
    0 Comments 0 Shares 2K Views
  • <b>Iran har missiler, der rækker 4000 km og de kan ramme mål i Europa?</b>
    <b>Nu kommer Trump med ultimatum:</b> Vi bomber Irans kraftværker, hvis de ikke åbner Hormuzstrædet!
    <b>Fredag ​​aften</b> affyrede Teheran to ballistiske missiler mod Diego Garcia basen i Det Indiske Ocean, som drives i fællesskab af USA og Storbritannien.
    Afstanden fra Iran til Danmark i fugleflugtslinje er cirka 3.176 - 3.177 km
    <b>Iran har missiler, der rækker 4000 km og de kan ramme mål i Europa?</b> <b>Nu kommer Trump med ultimatum:</b> Vi bomber Irans kraftværker, hvis de ikke åbner Hormuzstrædet! <b>Fredag ​​aften</b> affyrede Teheran to ballistiske missiler mod Diego Garcia basen i Det Indiske Ocean, som drives i fællesskab af USA og Storbritannien. 🇩🇰 Afstanden fra Iran til Danmark i fugleflugtslinje er cirka 3.176 - 3.177 km
    DENKORTEAVIS.DK
    Iran har missiler, der rækker 4000 km og kan ramme mål i Europa – nu kommer Trump med ultimatum: Vi bomber Irans kraftværker, hvis de ikke åbner Hormuzstrædet
    Fredag ​​aften affyrede Teheran to ballistiske missiler mod Diego Garcia basen i Det Indiske Ocean, som drives i fællesskab af USA og Storbritannien. Øen ligger 3.700 kilometer fra Iran, la…
    Like
    1
    4 Comments 0 Shares 1K Views
More Results