• Jeg er ikke katolik.

    Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene.

    For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her.

    AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes.

    AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle.

    På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker.

    AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse.

    Men teknologien har også en bagside.

    Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt.

    Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering.

    Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?”

    Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?”

    Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen.

    Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen.

    Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning.

    I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide.

    Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv:

    Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden?

    Kan AI frigøre tid til mere borgernær service?

    Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde?

    Hvis svaret er ja, så er det jo positivt.

    Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret.

    Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere.

    Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de.

    Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI.

    En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt.

    Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre.

    Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her:

    https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html

    Tro ikke alt du ser…
    Jeg er ikke katolik. Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene. For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her. AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes. AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle. På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker. AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse. Men teknologien har også en bagside. Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt. Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering. Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?” Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?” Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen. Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen. Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning. I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide. Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv: Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden? Kan AI frigøre tid til mere borgernær service? Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde? Hvis svaret er ja, så er det jo positivt. Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret. Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere. Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de. Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI. En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt. Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre. Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her: https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html Tro ikke alt du ser…
    Like
    Love
    Yay
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Oversat litteratur buldrer frem i Storbritannien, og på onsdag d. 15. kl. 15 dansk tid holder Society of Authors online-paneloplæg om at læse oversættelser - og tale nuanceret om dem bagefter. Deltagelse er gratis, og alle er velkomne.

    https://societyofauthors.org/event/industry-insider-how-we-talk-about-reading-translations/
    Oversat litteratur buldrer frem i Storbritannien, og på onsdag d. 15. kl. 15 dansk tid holder Society of Authors online-paneloplæg om at læse oversættelser - og tale nuanceret om dem bagefter. Deltagelse er gratis, og alle er velkomne. https://societyofauthors.org/event/industry-insider-how-we-talk-about-reading-translations/
    SOCIETYOFAUTHORS.ORG
    Industry Insider - How we talk about reading translations - The Society of Authors
    Join this discussion and hear a range of perspectives on how - whether we read for pleasure or professionally - we can all more thoughtfully communicate our experiences of reading translated literature.
    Yay
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • En liste over et udpluk af de tiltag man gør i lande hvor man ikke hader befolkningen i samme omfang som politikerne og staten gør i Danmark:
    Norge → Midlertidig nedsættelse af benzin/dieselafgifter + CO₂-afgift 
    Sverige → Midlertidig sænkning af brændstofafgifter (politisk vedtaget) 
    Tjekkiet → Lavere dieselafgift + loft over avancer 
    Rumænien → Lavere dieselafgift + marginloft 
    Ungarn → Prisloft + afgiftslettelser + subsidier 
    Østrig → Begrænsning af prisændringer + lettelser 
    Tyskland → Begrænsning af prisændringer (anti-spekulation) 
    Grækenland → Loft over profit/margener 
    Polen → Lavere marginer via statsligt selskab 
    Italien → (delvist) afgiftsjusteringer / mekanismer 
    Storbritannien → Fastfrysning af brændstofafgift 
    Kroatien & Slovenien → Prislofter på brændstof (nationalt fastsat)
    Portugal → Midlertidige afgiftsnedsættelser
    En liste over et udpluk af de tiltag man gør i lande hvor man ikke hader befolkningen i samme omfang som politikerne og staten gør i Danmark: • 🇳🇴 Norge → Midlertidig nedsættelse af benzin/dieselafgifter + CO₂-afgift  • 🇸🇪 Sverige → Midlertidig sænkning af brændstofafgifter (politisk vedtaget)  • 🇨🇿 Tjekkiet → Lavere dieselafgift + loft over avancer  • 🇷🇴 Rumænien → Lavere dieselafgift + marginloft  • 🇭🇺 Ungarn → Prisloft + afgiftslettelser + subsidier  • 🇦🇹 Østrig → Begrænsning af prisændringer + lettelser  • 🇩🇪 Tyskland → Begrænsning af prisændringer (anti-spekulation)  • 🇬🇷 Grækenland → Loft over profit/margener  • 🇵🇱 Polen → Lavere marginer via statsligt selskab  • 🇮🇹 Italien → (delvist) afgiftsjusteringer / mekanismer  • 🇬🇧 Storbritannien → Fastfrysning af brændstofafgift  • 🇭🇷 Kroatien & 🇸🇮 Slovenien → Prislofter på brændstof (nationalt fastsat) • 🇵🇹 Portugal → Midlertidige afgiftsnedsættelser
    Like
    1
    3 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • <h2>Trump Sings to Starmer: We Don't Need Britain! (Disco AI-Parody Song)</h2>Hvad sker der, når geopolitik møder disco?
    I denne AI-parodi-sang leverer Donald Trump en meget Trumpiansk musikalsk besked til den britiske premierminister Keir Starmer, efter at Storbritannien angiveligt overvejede at sende hangarskibe til Mellemøsten, efter at konflikten allerede var ved at ebbe ud.

    Denne ironiske parodi, der er sat i en klassisk disco-stemning, forestiller sig Trump synge direkte til Starmer om at være "for sent" til festen - komplet med pral, sarkasme, te-jokes og referencer til Churchill, hangarskibe og Storbritannien som den "engang største allierede".

    <h2>Obs!</h2>Det er overdrevet, det er sarkastisk, og ja det er i høj grad et surrealistisk billede af mental afmagt til disco toner. Nyd satiren og tak fordi du gav dig tid, men dan din egen mening!

    <b>Politisk debat Forum</b>: https://socii.dk/groups/0720260325224007
    <h2>Trump Sings to Starmer: We Don't Need Britain! (Disco AI-Parody Song)</h2>Hvad sker der, når geopolitik møder disco? I denne AI-parodi-sang leverer Donald Trump en meget Trumpiansk musikalsk besked til den britiske premierminister Keir Starmer, efter at Storbritannien angiveligt overvejede at sende hangarskibe til Mellemøsten, efter at konflikten allerede var ved at ebbe ud. Denne ironiske parodi, der er sat i en klassisk disco-stemning, forestiller sig Trump synge direkte til Starmer om at være "for sent" til festen - komplet med pral, sarkasme, te-jokes og referencer til Churchill, hangarskibe og Storbritannien som den "engang største allierede". <h2>Obs!</h2>Det er overdrevet, det er sarkastisk, og ja det er i høj grad et surrealistisk billede af mental afmagt til disco toner. Nyd satiren og tak fordi du gav dig tid, men dan din egen mening! <b>Politisk debat Forum</b>: https://socii.dk/groups/0720260325224007
    Yay
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • <b>Iran har missiler, der rækker 4000 km og de kan ramme mål i Europa?</b>
    <b>Nu kommer Trump med ultimatum:</b> Vi bomber Irans kraftværker, hvis de ikke åbner Hormuzstrædet!
    <b>Fredag ​​aften</b> affyrede Teheran to ballistiske missiler mod Diego Garcia basen i Det Indiske Ocean, som drives i fællesskab af USA og Storbritannien.
    Afstanden fra Iran til Danmark i fugleflugtslinje er cirka 3.176 - 3.177 km
    <b>Iran har missiler, der rækker 4000 km og de kan ramme mål i Europa?</b> <b>Nu kommer Trump med ultimatum:</b> Vi bomber Irans kraftværker, hvis de ikke åbner Hormuzstrædet! <b>Fredag ​​aften</b> affyrede Teheran to ballistiske missiler mod Diego Garcia basen i Det Indiske Ocean, som drives i fællesskab af USA og Storbritannien. 🇩🇰 Afstanden fra Iran til Danmark i fugleflugtslinje er cirka 3.176 - 3.177 km
    DENKORTEAVIS.DK
    Iran har missiler, der rækker 4000 km og kan ramme mål i Europa – nu kommer Trump med ultimatum: Vi bomber Irans kraftværker, hvis de ikke åbner Hormuzstrædet
    Fredag ​​aften affyrede Teheran to ballistiske missiler mod Diego Garcia basen i Det Indiske Ocean, som drives i fællesskab af USA og Storbritannien. Øen ligger 3.700 kilometer fra Iran, la…
    Like
    1
    4 Kommentarer 0 Delinger 891 Visninger
  • Jamen så er det jo spændende hvad Troels Lund Poulsen mener Danmark skal gøre.

    Mit gæt er at han siger vi skal hjælpe USA...

    Jeg mener ikke vi skal hjælpe USA, de må selv rode kastanierne ud af ilden!! Ingen havde bedt dem om den her krig (Måske Israel havde) .

    https://politiken.dk/internationalt/art10501159/Storbritannien-og-Tyskland-afviser-Nato-mission-i-Hormuzstr%C3%A6det?postId-11292156
    Jamen så er det jo spændende hvad Troels Lund Poulsen mener Danmark skal gøre. Mit gæt er at han siger vi skal hjælpe USA... Jeg mener ikke vi skal hjælpe USA, de må selv rode kastanierne ud af ilden!! Ingen havde bedt dem om den her krig (Måske Israel havde) . https://politiken.dk/internationalt/art10501159/Storbritannien-og-Tyskland-afviser-Nato-mission-i-Hormuzstr%C3%A6det?postId-11292156
    POLITIKEN.DK
    Storbritannien og Tyskland afviser Nato-mission i Hormuzstrædet
    Israel og USA har angrebet Iran og dræbt ayatollah Khamenei, mens Iran retter modangreb i hele regionen. Følg udviklingen i denne liveblog.
    Like
    5
    2 Kommentarer 1 Delinger 967 Visninger
  • I næste uge rejser jeg til Berlin for at deltage i et internationalt dialogmøde om fremtidens pensionssystemer og arbejdsliv i en tid, hvor befolkningerne bliver ældre.

    Mødet er arrangeret af Konrad-Adenauer-Stiftung og samler eksperter, forskere og samfundsaktører fra en række lande, blandt andet Japan, Estland, Storbritannien, Mexico, Chile og Namibia. Formålet er at udveksle erfaringer og perspektiver på, hvordan vores samfund kan håndtere de store demografiske forandringer, som mange lande står overfor.

    Som forberedelse har jeg været i kontakt med flere danske aktører på området, ikke mindst en af eksperterne fra Ældre Sagen, for at få de nyeste perspektiver og input med til drøftelserne.

    Det er et vigtigt emne, som også er meget relevant for Danmark, hvor vi i disse år diskuterer både pensionsalder, seniorarbejdsliv og hvordan vi indretter et bæredygtigt velfærdssamfund.

    Jeg ser frem til spændende samtaler, nye perspektiver og forhåbentlig også idéer, som kan bruges i den danske debat.

    Du kan læse mere i pressemeddelelsen her:
    https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14829378/assens-politiker-inviteret-til-international-dialog-i-berlin?publisherId=13561809&lang=da
    I næste uge rejser jeg til Berlin for at deltage i et internationalt dialogmøde om fremtidens pensionssystemer og arbejdsliv i en tid, hvor befolkningerne bliver ældre. Mødet er arrangeret af Konrad-Adenauer-Stiftung og samler eksperter, forskere og samfundsaktører fra en række lande, blandt andet Japan, Estland, Storbritannien, Mexico, Chile og Namibia. Formålet er at udveksle erfaringer og perspektiver på, hvordan vores samfund kan håndtere de store demografiske forandringer, som mange lande står overfor. Som forberedelse har jeg været i kontakt med flere danske aktører på området, ikke mindst en af eksperterne fra Ældre Sagen, for at få de nyeste perspektiver og input med til drøftelserne. Det er et vigtigt emne, som også er meget relevant for Danmark, hvor vi i disse år diskuterer både pensionsalder, seniorarbejdsliv og hvordan vi indretter et bæredygtigt velfærdssamfund. Jeg ser frem til spændende samtaler, nye perspektiver og forhåbentlig også idéer, som kan bruges i den danske debat. Du kan læse mere i pressemeddelelsen her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14829378/assens-politiker-inviteret-til-international-dialog-i-berlin?publisherId=13561809&lang=da
    VIA.RITZAU.DK
    Assens-politiker inviteret til international dialog i Berlin | Kristendemokraterne
    Assens-politiker blandt håndplukkede deltagere ved international dialog i Berlin, hvor eksperter fra flere kontinenter samles, for at snakke om fremtidens pensionssystemer og arbejdsliv i en tid, hvor befolkningerne bliver ældre.
    Like
    Yay
    7
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Tidligere Prince Andrew er nu blevet arresteret. Angivelig ikke på grund af det han har gjort mod kvinderne, men fordi han har lækket fortrolige oplysninger fra Storbritannien til Epstein
    Tidligere Prince Andrew er nu blevet arresteret. Angivelig ikke på grund af det han har gjort mod kvinderne, men fordi han har lækket fortrolige oplysninger fra Storbritannien til Epstein
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 774 Visninger
  • Ottende bind i serien 2 Feet Klassikere udkommer i dag

    Og denne gang er turen kommet til M.R. James, der anses for en af de vigtigste engelsksprogede gyserforfattere nogensinde. Det er Christian Aalling, der både har stået for oversættelsen og udvælgelsen af samlingens fem noveller i ‘Middoth-traktaten‘, som udspiller sig alle i landlige omgivelser i det victorianske Storbritannien, hvor spøgelser og genfærd gemmer sig i detaljen, i fortiden, i skyggerne. Bogens forord er skrevet af Steen Langstrup.

    De fem noveller er “Fløjt, og jeg kommer, min ven’, ‘En historie fra skoleårene’, ‘Middoth-traktaten’, ‘Grænseskellet’ og ‘En udsigt fra en bakketop’.



    Skrevet om 2 Feet Klassiker-serien:

    “Der er noget over disse små bøger, dels er de gode læseoplevelser men også behagelige at have i hånden og lette at tage med sig. Forlaget har været rigtig gode til at finde mangeartede noveller frem af datidens store gotiske forfattere, hvilket gør serien til en skøn samling af små perler.”

    Ulla Weishaupt, Bogrummet

    “Det er en fornøjelse at sidde med de fine små bøger fra 2 Feet Entertainments klassiker-serie. Der er kælet for hver eneste titel, lige fra udvælgelsen, over layoutet til oversættelsen.”

    Jette Holst, Gyseren 

    “En bog som man virkeligt har lyst til at have stående i bogreolen.“

    Thomas Winther, Himmelskibet
    Ottende bind i serien 2 Feet Klassikere udkommer i dag Og denne gang er turen kommet til M.R. James, der anses for en af de vigtigste engelsksprogede gyserforfattere nogensinde. Det er Christian Aalling, der både har stået for oversættelsen og udvælgelsen af samlingens fem noveller i ‘Middoth-traktaten‘, som udspiller sig alle i landlige omgivelser i det victorianske Storbritannien, hvor spøgelser og genfærd gemmer sig i detaljen, i fortiden, i skyggerne. Bogens forord er skrevet af Steen Langstrup. De fem noveller er “Fløjt, og jeg kommer, min ven’, ‘En historie fra skoleårene’, ‘Middoth-traktaten’, ‘Grænseskellet’ og ‘En udsigt fra en bakketop’.

 Skrevet om 2 Feet Klassiker-serien: “Der er noget over disse små bøger, dels er de gode læseoplevelser men også behagelige at have i hånden og lette at tage med sig. Forlaget har været rigtig gode til at finde mangeartede noveller frem af datidens store gotiske forfattere, hvilket gør serien til en skøn samling af små perler.”
 Ulla Weishaupt, Bogrummet “Det er en fornøjelse at sidde med de fine små bøger fra 2 Feet Entertainments klassiker-serie. Der er kælet for hver eneste titel, lige fra udvælgelsen, over layoutet til oversættelsen.”
 Jette Holst, Gyseren  “En bog som man virkeligt har lyst til at have stående i bogreolen.“
 Thomas Winther, Himmelskibet
    Like
    Haha
    Yay
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • I morgen udkommer 8. bind i klassikerserien

    M.R. James' 'Middoth-traktaten' er den ottende bog i serien 2 Feet Klassikere, og fjerde bog i serien, som er oversat af Christian Aalling. 

    Samarbejdet med Christian Aalling, der i mine øjne har vist sig som en fremragende oversætter, som formår at løfte det gamle, halvtunge engelske til et let flydende moderne dansk uden at miste smagen af det gamle, har været dejligt gnidningsløst.

    Denne gang har udvælgelsen af noveller til bogen også hvilet trygt i hænderne på Aalling, mens mit bidrag alene har været sproglig redigering af de oversatte tekster og udfærdigelsen af bogens forord.

    Den engelske forfatter Montague Rhodes James (1862-1936) anses for en af de vigtigste engelsksprogede gyserforfattere nogensinde.

    De fem noveller i denne bog udspiller sig alle i landlige omgivelser i det victorianske Storbritannien, hvor spøgelser og genfærd gemmer sig i detaljen, i fortiden, i skyggerne.
    I morgen udkommer 8. bind i klassikerserien M.R. James' 'Middoth-traktaten' er den ottende bog i serien 2 Feet Klassikere, og fjerde bog i serien, som er oversat af Christian Aalling.  Samarbejdet med Christian Aalling, der i mine øjne har vist sig som en fremragende oversætter, som formår at løfte det gamle, halvtunge engelske til et let flydende moderne dansk uden at miste smagen af det gamle, har været dejligt gnidningsløst. Denne gang har udvælgelsen af noveller til bogen også hvilet trygt i hænderne på Aalling, mens mit bidrag alene har været sproglig redigering af de oversatte tekster og udfærdigelsen af bogens forord. Den engelske forfatter Montague Rhodes James (1862-1936) anses for en af de vigtigste engelsksprogede gyserforfattere nogensinde. De fem noveller i denne bog udspiller sig alle i landlige omgivelser i det victorianske Storbritannien, hvor spøgelser og genfærd gemmer sig i detaljen, i fortiden, i skyggerne.
    Yay
    Like
    Love
    7
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
Flere resultater