<h2>Er Donald Trump´s "krig", en uendelige katastrofe...</h2>En misforstået egoistisk kamp i selvforherligelse og higen efter anderkendelse?



Spørgsmålet om, hvorvidt Donald Trumps tilgang til krig og konflikter – specifikt i hans præsidentperiode fra 2025 og frem – udgør en "uendelig katastrofe", er genstand for intens debat og afhænger af politisk perspektiv.

Ifølge de seneste oplysninger fra foråret 2026 er her de centrale punkter i debatten:

Krig mod Iran: I 2026 har Donald Trump sammen med Israel indledt en krig mod Iran, en situation som nogle analytikere og medier beskriver som en potentiel eskalering, der kan blive "langt værre" end nuværende stadier.
Analytikernes syn på konflikten: Nogle analyser peger på, at Trump kan have svært ved at afslutte denne krig, fordi strategien kan mangle en reel forståelse af modstanderen. Andre rapporter antyder dog, at Trump selv har udtalt, at krigen "burde være ved at slutte ganske snart", og at Iran har "gået med på næsten alt".
Forholdet til Israel: Det er blevet observeret, at Netanyahus Israel kan blive en stor udfordring for Trumps vision for Mellemøsten, hvilket kan komplicere afslutningen på konflikten.
Skiftende alliancer: Trumps udenrigspolitik præges af en "America First"-tilgang, der har skabt usikkerhed blandt traditionelle allierede, hvilket nogle ser som en fordel, mens andre ser det som en katastrofe.

Samlet set beskrives situationen i 2026 som en "langtrukken krig" af nogle, mens andre fokuserer på de diplomatiske muligheder, Trump forsøger at udnytte. Det er derfor ikke muligt at give et simpelt "ja" eller "nej" til, om det er en "uendelig katastrofe", da det vurderes meget forskelligt?

#Socii #DonaldJTrump #oliekrise #krig #Iran #debat #politik #energi #Grønland

Det er lidt vildt, men efterhånden overraskes man ikke så meget mere - og dog

https://genevasolutions.news/global-news/my-diplomatic-work-was-just-a-facade-how-epstein-corrupted-the-international-peace-institute-in-geneva

Fra The Cradle. Udtalelsen findes sikkert også andre steder, hvis man vil tjekke op på den.

Det er altid godt at høre modparten – især hvis man hidtil kun har kendt til den ene sides udlægning (ligesom jeg selv).

Men siden folkedrabet er verden begyndt at vågne, ser det ud til. Også jeg – mere end nogensinde.

PS. Han taler om Epstein. Det siges ellers, at hackergruppen Handala har hacket sig ind hos Israel – bl.a. hos Raz Zimmt (Mossad-chef for Iran), Sima Shine (Mossads vicedirektør) og deres tidligere budgetchef Ilan Steiner. De har angiveligt afsløret 600 Mossad-agenter i Iran. Hvis det er tilfældet, er han måske bare diplomatisk, når han taler om Epstein og Trump.

Folk fra Iran kalder det 'Epstein-krigen'. Andre gør det også, fordi det er så oplagt.

The Cradle:
Iranian Parliament Speaker Mohammad Bagher Ghalibaf:

• "We have never allowed the enemy to impose its plan on us."

• "The missile launch platform system in Iran was changed after the previous aggression, and the enemy will not be able to destroy them."

• "We do not seek war and we were not the ones who started it, but we defend with strength, and we will deliver harsh strikes and respond forcefully to the aggressors."

• "Our armed forces intercept and destroy the enemy's drones, no matter how advanced they are, using local technology and capabilities."

• "Iran no longer accepts the equation of 'war, truce, negotiations, war,' and the threat must be ended."

• "Trump must know that he cannot achieve peace by using force incorrectly."

• "In the previous aggression, Iran accepted a ceasefire after the insistence of the other party and after we delivered our final strikes to the Israeli entity."

• "The other party has proven that it has not learned the lesson."

• "We do not know what happened in the Epstein scandal and what documents exist against the Americans that allow Netanyahu to control them in this way."

• "The enemies were planning to win against Iran within 72 hours, but the result today is that all American bases have become a target for us."

• "Trump spreads lies several times a day due to his helplessness and desperation."

• "We have always told neighboring countries that the presence of the United States will not bring them security, and today they are seeing the result of that."

• "The face and system of the 'Middle East' are changing, but what the United States wants will not happen."

• "We will establish, with the countries of the region, the local system and security in both the economic and security aspects."

https://x.com/TheCradleMedia/status/2033833749209567342?s=20

Våben vil aldrig føre til fred. Der er ingen vej til fred.
Fred er vejen
Fred er et valg
Vil man fred må man tage afstand fra vold og krig, som er en spiral af ondskab, der aldrig stopper.
Fred styrkes gennem diplomati

https://www.reuters.com/sustainability/boards-policy-regulation/us-orders-diplomats-fight-data-sovereignty-initiatives-2026-02-25/

<h2>Exclusive: US orders diplomats to fight data sovereignty initiatives</h2>

WASHINGTON, Feb 25 (Reuters) - President Donald Trump's administration has ordered U.S. diplomats to lobby against attempts to regulate U.S. tech companies' handling of foreigners' data, saying in an internal diplomatic cable seen by Reuters that such efforts could interfere with artificial intelligence-related services.

Et opslag, der florerer i disse dage, giver indtryk af, at FN nærmest skulle have hyldet eller belønnet det iranske regime.

Virkeligheden er dog meget mere nuanceret og nede på jorden.

Når FN’s generalsekretær sender hilsner på nationale mærkedage, sker det til stort set alle lande, uanset styreform. Det er diplomatisk standard, ikke politisk opbakning. På samme måde fordeles poster i mange FN-organer efter geografiske grupper, hvor landene i regionen selv udpeger kandidater. Det er derfor ikke en belønning for god opførsel, men et resultat af, at organisationen består af verdens stater, som de nu engang er.

Omkring to tredjedele af verdens lande er altså ikke fulde demokratier. Hvis de ikke måtte være til stede i internationale fora, ville man heller ikke have et sted at konfrontere dem, dokumentere overgreb eller samle pres mod dem.

FN er langt fra perfekt. Det afspejler verden, ikke idealet. Men netop derfor er det en nødvendig platform.

Det ændrer ikke på, at det iranske præstestyre begår alvorlige overgreb mod sin egen befolkning. De modige mennesker i Iran, der kæmper for frihed, retssikkerhed og demokrati, fortjener tydelig støtte, og regimet fortjener klar kritik.

Men diplomati er IKKE accept. Det er en måde at holde regimer ansvarlige på, samtidig med at døren holdes åben for forandring.

TRUMPS STRATEGISKE KAOS

Donald Trump har trukket sin toldtrussel mod EU tilbage og åbner i stedet for forhandlinger.

Forhandlinger med NATO, med Danmark og med mulighed for grønlandsk repræsentation ved bordet. Det ændrer den politiske situation markant og kræver en mere præcis analyse end den, der har domineret den danske debat.
I dansk presse og hos , lad os bare sige det - de fleste danskere, har fortællingen været, at

Trump handlede impulsivt, irrationelt og uden plan. Denne tolkning er blevet gentaget og normaliseret, indtil den fremstod som uomtvistelig sandhed omkring kakkelbordet i Nørre Bøvling. For os der tør åbne øjnene og tag de bredsprekterede briller på, og se på forløbet som helhed, tegner der sig et andet billede. Trumps handlinger følger et mønster, der har været genkendeligt gennem hele hans politiske virke.

Grønland indtager en central position i dette mønster. Øens strategiske betydning i Arktis er ikke et amerikansk særhensyn, men et vestligt anliggende. Militær tilstedeværelse, adgang til ressourcer og kontrol med nye sejlruter er spørgsmål, der rækker ud over rigsfællesskabets interne rammer. Trumps tilgang har været at synliggøre denne realitet og tydeliggøre, at ansvaret hverken skal eller kan bæres alene af USA.

Presset (som iøvrigt har virket) og samtidig skabt røre på hele der Europæiske kontinent, var et middel til at flytte fokus og ansvar over på Europa. Det er samme dynamik, man har set i NATO-samarbejdet og i Ukraine-krigen: amerikansk pres, europæisk reaktion og efterfølgende forhandlinger.

De fleste synes at metoden er dum og blot skaber mere uro end vi selv formår at frembringe ved egen hjælp. Muligvis den ikke er diplomatisk smuk, men den er konsekvent og strategisk.

Problemet opstår, når vi reagerer på formen frem for indholdet. Støjen overdøver signalet, og analysen forsvinder. Resultatet bliver symbolske markeringer og politisk nervøsitet i stedet for strategisk klarhed. Trump er en udfordring, men i dette tilfælde var der tale om pres med et formål. Den erkendelse er nødvendig, hvis man vil forstå den verden, Trump, Danmark og Europa faktisk agerer i.

#Thailand #Konge #Kongehus #Diplomati #Danmark

Den thailandske ambassadør i Danmark deltog i nytårskuren på Christiansborg Slot

Læs og se mere her:

https://www.thailand-portalen.dk/forum/myndigheder-ambassader-kongehuse/h-m-kongen-og-dronningen-holdt-den-5-januar-2026-nytaarskur-for-det-diplomatiske-korps-paa-christiansborg-slot/

Arne Lund skriver på FB:

EUROPA HAR LEVET PÅ EN LIVSLØGN OM RUSLAND
Fra Steigan d. 17. januar 2026

Når europæiske statsledere nu begynder at sige højt, at Rusland er et europæisk land, og at Europa må finde et kompromis med Moskva, er det ikke en ny indsigt. Det er et tegn på at virkeligheden har knust den løgn som har domineret europæisk politik, siden krigen i Ukraine begyndte i 2022.

I årevis har Europas politiske elite ladet som om Rusland kunne isoleres fra kontinentet. Sanktioner skulle knække økonomien. Våbenleverancer skulle fremtvinge et nederlag. Moral skulle erstatte diplomati. Resultatet er ikke fred, men en endeløs krig, økonomisk nedtur i Europa og en stadig mere åbenlys underordning under amerikanske strategiske interesser.

At denne linjen nu begynder at rådne, skyldes ikke humanisme eller omsorg for Ukraine. Den skyldes at projektet har fejlet.

Tyskland er det tydeligste eksempel. Landet, som byggede sin industrielle styrke på billig russisk energi, har bevidst demonteret sit eget økonomiske fundament i loyalitet med en geopolitisk konfrontation, Tyskland ikke kontrollerer. Resultatet er højere elpriser, svækket konkurrenceevne og stigende social utilfredshed Når tyske ledere nu snakker om kompromis, er det fordi regningen er blevet politisk umulig at ignorere.

(Iflg. NachDenkSeiten er antallet af konkurser i Tyskland i dag større, end under finanskrisen i 2008-09. I 2025 gik således knap 18.000 tyske virksomheder fallit, heraf ca. 450 større virksomheder dvs. hvor der er en omsætning på 75 mio kr. elle derover. Min bem.)

Også EU-kommissionen begynder at tale mere ærlig. Når det indrømmes, at forhandlinger med Rusland er uundgåelige, bekræftes det, mange har sagt hele tiden: Hele forestillingen om at krigen kunne vindes uden dialog, var en politisk fantasi. Diplomati blev ikke forkastet fordi det var umoralsk, men fordi det stod i vejen for en konfrontationslinje, defineret udenfor Europa.
(EU-toppens forsøg på at konfiskere de indefrosne russiske aktiver i et belgisk pengeinstitut, slog fejl pga. EU’s egne regler og hensynet til bankernes ”immunitet. I stedet vil man så ”låne” 90 mia € der gives Ukraine som et ”reperationslån”, og som tilbagebetales af Rusland, den dag russerne har tabt krigen (sic). EU bilder sig selv og andre ind, at ”lånet” - der reelt er en gave til Ukraine - vil kunne dække to års krigsførelse, samt drift af det ukrainske samfund i samme periode. Heller ikke dette holder. SIPRI angiver således, at krigsførelsen årligt koster den ukrainske statskasse ca. 60-65 mia €. Den civile sektor tegner sig iflg. statsbudgettet for 45-50 mia € Til sammen 105 -115 mia €. Ukraine om et års tid stå med en kassebeholdning på (i bedste fald) 25 mia €. Er krigen ikke afsluttet inden da, så skal Zelensky, eller hvem der nu er ved magten på det tidspunkt, atter ud med raslebøssen. Min bem.)
Italien har påpeget det mest pinlige aspekt ved denne politik: Europas totale mangel på strategisk selvstændighed. Mens USA fører krigen geopolitisk og militært, har EU reduceret sig selv til en kombination af sanktionsmaskine og våbenlager. Europa har ikke ledet. Europa har fulgt efter. Nu opdager man, at det er prisen for at opgive sin egen udenrigspolitik.

Krigstrætheden blandt de fleste er ikke et tegn på moralsk svigt, men på sund fornuft. De fleste europæere forstår det eliterne har nægtet at erkende: Rusland forsvinder ikke. Det kan ikke isoleres bort, straffes bort eller gøres irrelevant. Geografien lader sig ikke annullere. Rusland er Europas største nabo, og har været det i århundreder.

At beskrive Rusland som et europæisk land er derfor ikke kontroversielt, men en banal sandhed. Alligevel er denne sandhed blevet undertrykt. Fordi den kolliderede med fortællingen om Rusland som en ydre, nærmest asiatisk trussel udenfor det europæiske fællesskab. Denne fortælling har gjort krig politisk spiselig, men fred politisk mistænkelig.

Dæmoniseringen af Rusland har haft en funktion. Den har legitimeret oprustning, lukket munden på intern kritik og gjort det muligt at fremstille enhver, der taler om forhandlinger, som moralsk suspekt.

Del 2 i kommentarfeltet.

Den seneste tid har været intens. Grønland fylder. USA fylder. Iran fylder. Venezuela fylder.
Og alt sammen påvirker vores hverdag, vores sikkerhed og vores relationer.

Grønland og USA har krævet opmærksomhed, møder og koordinering. Og det minder os om, hvor svagt vi står, når så meget af vores digitale infrastruktur ligger hos amerikanske Big Tech.

Samtidig har vi set Iran og Venezuela fylde i nyhedsstrømmen. Iran med optøjer, krænkelser af menneskerettigheder og regionale spændinger. Venezuela med politisk et USA der igen blander sig. En diktator erstatter en diktator med en anden.
Det hele hænger sammen. Diplomati, data, sikkerhed, energi, migration.

Ironien består også stadig. Dette oplæg skrives på en ikke-amerikansk platform men på amerikansk hardware. Det siger noget om afhængighed.

Jeg fortsætter derfor arbejdet for større digital uafhængighed i 2026. I Danmark og i EU.
Tiden hvor vi sender data rundt i blinde og bare køber software uden at tænke over oprindelse og kontrol, er slut. Nu skal vi handle.