• DIN DATASIKKERHED ER I FARE - OGSÅ UDEN DATA HAR FORLADT DIN MASKINE


    En bekendt fortalte om en skræmmende oplevelse: han havde skrevet noget, kopieret det til det rigtige sted i en længere tekst, og fik lyst til at vide, om der fandtes noget lignende, så han spurgte ChatGPT med en ret generel prompt. Som svarede ja - og kom med et par eksempler. Det ene var den tekst, han lige selv havde skrevet og troede, kun lå på hans egen computer. Måske et tilfælde, så et spørgsmål mere for at være sikker på, at det var hans tekst. Og ChatGPT svarede, så der ikke var skygge af tvivl. Den havde adgang til en tekst på hans egen computer, som ikke var lagt i en sky, delt, mailet eller på anden vis havde været ude af maskinen. Han spurgte så Claude om, hvordan det kunne ske.

    Måske via en browser extention eller AI writing assistent add-on. Hvis man har et tredjepartsværktøj installeret - en word/pages assistent, noget grammatik plugin... - så vil nogle af dem ganske stille læse med og sende til Open AIs API uden at fortælle dig det. For OAI skal jo kunne foreslå ting. Det kunne forklare, hvorfor ChatGPT kender til indhold, der ikke er hverken kopieret til, skrevet i eller på anden vis delt med Chat. Safari/Chrome har fx sådanne extentions; mange browsere har den slags, som man ofte aktivt skal slå fra - andre steder skal slå til.

    Hvis du deler maskine med familien eller andre, kan de måske være permanent tjekket ind hos ChatGPT på en Mac eller PC, og kan have læst, diskuteret din tekst der.

    Du eller din Copilot kan have eksporteret/delt med ChatGPT ved at have e-mailet, delt på en sky/iCloud/OneDrive osv., eller har synkroniseret på en måde, der involverer AI.

    Du kan bare have kopieret teksten til et andet sted i din computer, så teksten ligger i dit clipboard. Der burde skulle bruges noget 'sæt ind' for at læse, og de fleste maskiner viser det, hvis det sker, men hvis man er kommet til at bruge 'sæt ind' under sin ChatGPT session efter at have kopieret teksten tidligere, så den ligger i cachen, så bliver den sat ind i ChatGPT, og du opdager det måske ikke, for det går hurtigt med at scrolle dig et svar.

    Og her er det så, jeg gerne vil understrege:

    Hvis du bruger en cloudløsning, vil indholdet kunne læses - enten der eller via din kopieringsfunktion, hvor teksten stadig ligger i cachen, indtil den er slettet.

    Hvis du kopierer noget som helst, ligger det der stadig, indtil det slettes manuelt.

    Hvis du har AI i noget som helst, vil den læse med og kunne overføre efter eget skøn - ikke dit.

    Der er meget mere i de flestes cache, end de nogen sinde tænker over.

    Sørg for, at din(e) browser(e) er indstillet til max sikkerhed, at du har været hele smøren igennem i 'privatliv', at den står til at slette alt, når den lukkes, og at du selv tjekker - gerne hver dag manuelt- hvad der ligger i dens cache, og sletter. Alt hvad der ligger der, kan hentes. Det er faktisk kun LibreWolf, jeg har erfaret, faktisk sletter konsekvent, som man har sat flueben til.

    Tjek dine programmer, at de sletter midlertidige filer osv., når de lukkes.

    Find et program, som kan rydde op og brug det hver dag. Jeg brugte en Norton ting, da jeg havde Windows (dem har jeg så ikke længere tillid til - hverken Win eller Norton), men den var god til at slette overflødige filer osv. På min Linux Mint bruger jeg BleachBit - der er sikkert også andre muligheder - som sletter midlertidige filer, de cookies og pixels browserne ikke har fået slettet, div. overflødigt osv., og der ryger som regel 100-1000 mb hver gang. Måske ikke meget, men når det er væk, kan det ikke stjæles, og det ender ikke med at fylde en lille harddisk med så meget skrammel, der til sidst ikke er plads til at starte programmer. Det risikerer man især med windows.

    Win og Office har for længst sat i brugsbetingelserne, at alt hvad der går over nettet, har de lov at læse og stjæle. Så det gør de. Alle dine mails med alt indhold, og da de har flettet Explorer sammen med filstyringen, formentlig alt i det hele taget. Så regn med, at hvis du har Windows og Outlook, gælder GDPR ikke, for alt havner i USA, for du har sagt ja ved at bruge programmerne. Det gælder også, hvis du sidder i det offentlige. ALT stjæles uden hensyntagen til noget som helst. Borgerdata, intern korrespondance - the lot.

    Det er ikke kun ting, der er udgivet og findes som digitale filer på nettet, som stjæles. De gør også, men det er værre end som så. Og dine ting er ikke sikre på en Mac.

    DIN DATASIKKERHED ER I FARE - OGSÅ UDEN DATA HAR FORLADT DIN MASKINE En bekendt fortalte om en skræmmende oplevelse: han havde skrevet noget, kopieret det til det rigtige sted i en længere tekst, og fik lyst til at vide, om der fandtes noget lignende, så han spurgte ChatGPT med en ret generel prompt. Som svarede ja - og kom med et par eksempler. Det ene var den tekst, han lige selv havde skrevet og troede, kun lå på hans egen computer. Måske et tilfælde, så et spørgsmål mere for at være sikker på, at det var hans tekst. Og ChatGPT svarede, så der ikke var skygge af tvivl. Den havde adgang til en tekst på hans egen computer, som ikke var lagt i en sky, delt, mailet eller på anden vis havde været ude af maskinen. Han spurgte så Claude om, hvordan det kunne ske. Måske via en browser extention eller AI writing assistent add-on. Hvis man har et tredjepartsværktøj installeret - en word/pages assistent, noget grammatik plugin... - så vil nogle af dem ganske stille læse med og sende til Open AIs API uden at fortælle dig det. For OAI skal jo kunne foreslå ting. Det kunne forklare, hvorfor ChatGPT kender til indhold, der ikke er hverken kopieret til, skrevet i eller på anden vis delt med Chat. Safari/Chrome har fx sådanne extentions; mange browsere har den slags, som man ofte aktivt skal slå fra - andre steder skal slå til. Hvis du deler maskine med familien eller andre, kan de måske være permanent tjekket ind hos ChatGPT på en Mac eller PC, og kan have læst, diskuteret din tekst der. Du eller din Copilot kan have eksporteret/delt med ChatGPT ved at have e-mailet, delt på en sky/iCloud/OneDrive osv., eller har synkroniseret på en måde, der involverer AI. Du kan bare have kopieret teksten til et andet sted i din computer, så teksten ligger i dit clipboard. Der burde skulle bruges noget 'sæt ind' for at læse, og de fleste maskiner viser det, hvis det sker, men hvis man er kommet til at bruge 'sæt ind' under sin ChatGPT session efter at have kopieret teksten tidligere, så den ligger i cachen, så bliver den sat ind i ChatGPT, og du opdager det måske ikke, for det går hurtigt med at scrolle dig et svar. Og her er det så, jeg gerne vil understrege: Hvis du bruger en cloudløsning, vil indholdet kunne læses - enten der eller via din kopieringsfunktion, hvor teksten stadig ligger i cachen, indtil den er slettet. Hvis du kopierer noget som helst, ligger det der stadig, indtil det slettes manuelt. Hvis du har AI i noget som helst, vil den læse med og kunne overføre efter eget skøn - ikke dit. Der er meget mere i de flestes cache, end de nogen sinde tænker over. Sørg for, at din(e) browser(e) er indstillet til max sikkerhed, at du har været hele smøren igennem i 'privatliv', at den står til at slette alt, når den lukkes, og at du selv tjekker - gerne hver dag manuelt- hvad der ligger i dens cache, og sletter. Alt hvad der ligger der, kan hentes. Det er faktisk kun LibreWolf, jeg har erfaret, faktisk sletter konsekvent, som man har sat flueben til. Tjek dine programmer, at de sletter midlertidige filer osv., når de lukkes. Find et program, som kan rydde op og brug det hver dag. Jeg brugte en Norton ting, da jeg havde Windows (dem har jeg så ikke længere tillid til - hverken Win eller Norton), men den var god til at slette overflødige filer osv. På min Linux Mint bruger jeg BleachBit - der er sikkert også andre muligheder - som sletter midlertidige filer, de cookies og pixels browserne ikke har fået slettet, div. overflødigt osv., og der ryger som regel 100-1000 mb hver gang. Måske ikke meget, men når det er væk, kan det ikke stjæles, og det ender ikke med at fylde en lille harddisk med så meget skrammel, der til sidst ikke er plads til at starte programmer. Det risikerer man især med windows. Win og Office har for længst sat i brugsbetingelserne, at alt hvad der går over nettet, har de lov at læse og stjæle. Så det gør de. Alle dine mails med alt indhold, og da de har flettet Explorer sammen med filstyringen, formentlig alt i det hele taget. Så regn med, at hvis du har Windows og Outlook, gælder GDPR ikke, for alt havner i USA, for du har sagt ja ved at bruge programmerne. Det gælder også, hvis du sidder i det offentlige. ALT stjæles uden hensyntagen til noget som helst. Borgerdata, intern korrespondance - the lot. Det er ikke kun ting, der er udgivet og findes som digitale filer på nettet, som stjæles. De gør også, men det er værre end som så. Og dine ting er ikke sikre på en Mac.
    Angry
    Like
    Sad
    5
    3 Kommentarer 1 Delinger 1K Visninger
  • Nødvendig sommerlæsning:

    ENSHITTIFICATION. Why everything suddenly got worse and what to do about it.
    af Cory Doctorow.

    Jeg kan ikke citere, for så skal jeg skrive hele bogen igen. Men du bliver klogere på, hvordan bigtech osv. opfører sig - også bag kulisserne, hvorfor Apple ikke er the good guys, å at det ikke bare er brugerne, der tages i røven men i høj grad også leverandører, annoncører og chauffører. Grin med når en komiker tar pis på Amazon. Helt bogstaveligt. Bogen er faktisk underholdende.

    Køb den på papir, så du kan tage den med på stranden uden refleksioner i skærmen, og med noget at skrive med, så du ka lave understregninger å bandeord å doodles å ikke mindst en omgang solhvervsforsætter, som du kan tage dig af, når det er for varmt til at være udendørs. Yes, jeg indfører lige solhvervsforsætter: tag et check på dit digitale liv og gør evt. noget ved det her i sommervarmen, hvor hjernen får det sollys, den har brug for til den slags. BigTech mister kun magt, hvis vi forlader dem. Du er herre over din telefon, din tablet, din bærbare/PC, hvem du handler hos... brug den magt. Gør dig fri.

    Bogen bør være tvangslæsning for alle politikere samt alle i det offentlige, som har med IT, datasikkerhed, GDPR, nethandel, intl. arbejdsmarked osv. at gøre samt alle, der køber annoncer hos fx Meta og Google.

    Ok, jeg overgiver mig. I får alligevel et citat:

    "When platforms heat business customers, or shadow ban them, or raise the prices on customers based on surveillance data (like Uber raising the cost of a taxi for riders whose phones are about to run out of battery), or drive to you to a more expensive match for your search, they alone know that they're doing it.
    Black Facebook users don't have any way of knowing that they're being shown ads for more expensive financial products than white users with similar financial histories. Teenagers in Australia don't now that Facebook advertises the ability to target them when their surveillance profiles show signs that they are depressed."

    Det er det oplysningsniveau, vi er på. Jeg garanterer, det er interessant. Det er helt generelt en bog om fup, fusk og svinestreger, og der er voldsomt mange af dem. Man bliver glad for at bo i EU, men der skal ske mere. Igen - det hurtigste er faktisk at gøre det selv. Ved at vælge fra. Bogen her fortæller meget klart, hvad der bør vælges fra.
    Nødvendig sommerlæsning: ENSHITTIFICATION. Why everything suddenly got worse and what to do about it. af Cory Doctorow. Jeg kan ikke citere, for så skal jeg skrive hele bogen igen. Men du bliver klogere på, hvordan bigtech osv. opfører sig - også bag kulisserne, hvorfor Apple ikke er the good guys, å at det ikke bare er brugerne, der tages i røven men i høj grad også leverandører, annoncører og chauffører. Grin med når en komiker tar pis på Amazon. Helt bogstaveligt. Bogen er faktisk underholdende. Køb den på papir, så du kan tage den med på stranden uden refleksioner i skærmen, og med noget at skrive med, så du ka lave understregninger å bandeord å doodles å ikke mindst en omgang solhvervsforsætter, som du kan tage dig af, når det er for varmt til at være udendørs. Yes, jeg indfører lige solhvervsforsætter: tag et check på dit digitale liv og gør evt. noget ved det her i sommervarmen, hvor hjernen får det sollys, den har brug for til den slags. BigTech mister kun magt, hvis vi forlader dem. Du er herre over din telefon, din tablet, din bærbare/PC, hvem du handler hos... brug den magt. Gør dig fri. Bogen bør være tvangslæsning for alle politikere samt alle i det offentlige, som har med IT, datasikkerhed, GDPR, nethandel, intl. arbejdsmarked osv. at gøre samt alle, der køber annoncer hos fx Meta og Google. Ok, jeg overgiver mig. I får alligevel et citat: "When platforms heat business customers, or shadow ban them, or raise the prices on customers based on surveillance data (like Uber raising the cost of a taxi for riders whose phones are about to run out of battery), or drive to you to a more expensive match for your search, they alone know that they're doing it. Black Facebook users don't have any way of knowing that they're being shown ads for more expensive financial products than white users with similar financial histories. Teenagers in Australia don't now that Facebook advertises the ability to target them when their surveillance profiles show signs that they are depressed." Det er det oplysningsniveau, vi er på. Jeg garanterer, det er interessant. Det er helt generelt en bog om fup, fusk og svinestreger, og der er voldsomt mange af dem. Man bliver glad for at bo i EU, men der skal ske mere. Igen - det hurtigste er faktisk at gøre det selv. Ved at vælge fra. Bogen her fortæller meget klart, hvad der bør vælges fra.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Nødvendig sommerlæsning:

    ENSHITTIFICATION. Why everything suddenly got worse and what to do about it.
    af Cory Doctorow.

    Jeg kan ikke citere, for så skal jeg skrive hele bogen igen. Men du bliver klogere på, hvordan bigtech osv. opfører sig - også bag kulisserne, hvorfor Apple ikke er the good guys, å at det ikke bare er brugerne, der tages i røven men i høj grad også leverandører, annoncører og chauffører. Grin med når en komiker tar pis på Amazon. Helt bogstaveligt. Bogen er faktisk underholdende.

    Køb den på papir, så du kan tage den med på stranden uden refleksioner i skærmen, og med noget at skrive med, så du ka lave understregninger å bandeord å doodles å ikke mindst en omgang solhvervsforsætter, som du kan tage dig af, når det er for varmt til at være udendørs. Yes, jeg indfører lige solhvervsforsætter: tag et check på dit digitale liv og gør evt. noget ved det her i sommervarmen, hvor hjernen får det sollys, den har brug for til den slags. BigTech mister kun magt, hvis vi forlader dem. Du er herre over din telefon, din tablet, din bærbare/PC, hvem du handler hos... brug den magt. Gør dig fri.

    Bogen bør være tvangslæsning for alle politikere samt alle i det offentlige, som har med IT, datasikkerhed, GDPR, nethandel, intl. arbejdsmarked osv. at gøre samt alle, der køber annoncer hos fx Meta og Google.

    Ok, jeg overgiver mig. I får alligevel et citat:

    "When platforms heat business customers, or shadow ban them, or raise the prices on customers based on surveillance data (like Uber raising the cost of a taxi for riders whose phones are about to run out of battery), or drive to you to a more expensive match for your search, they alone know that they're doing it.
    Black Facebook users don't have any way of knowing that they're being shown ads for more expensive financial products than white users with similar financial histories. Teenagers in Australia don't now that Facebook advertises the ability to target them when their surveillance profiles show signs that they are depressed."

    Det er det oplysningsniveau, vi er på. Jeg garanterer, det er interessant. Det er helt generelt en bog om fup, fusk og svinestreger, og der er voldsomt mange af dem. Man bliver glad for at bo i EU, men der skal ske mere. Igen - det hurtigste er faktisk at gøre det selv. Ved at vælge fra. Bogen her fortæller meget klart, hvad der bør vælges fra.
    Nødvendig sommerlæsning: ENSHITTIFICATION. Why everything suddenly got worse and what to do about it. af Cory Doctorow. Jeg kan ikke citere, for så skal jeg skrive hele bogen igen. Men du bliver klogere på, hvordan bigtech osv. opfører sig - også bag kulisserne, hvorfor Apple ikke er the good guys, å at det ikke bare er brugerne, der tages i røven men i høj grad også leverandører, annoncører og chauffører. Grin med når en komiker tar pis på Amazon. Helt bogstaveligt. Bogen er faktisk underholdende. Køb den på papir, så du kan tage den med på stranden uden refleksioner i skærmen, og med noget at skrive med, så du ka lave understregninger å bandeord å doodles å ikke mindst en omgang solhvervsforsætter, som du kan tage dig af, når det er for varmt til at være udendørs. Yes, jeg indfører lige solhvervsforsætter: tag et check på dit digitale liv og gør evt. noget ved det her i sommervarmen, hvor hjernen får det sollys, den har brug for til den slags. BigTech mister kun magt, hvis vi forlader dem. Du er herre over din telefon, din tablet, din bærbare/PC, hvem du handler hos... brug den magt. Gør dig fri. Bogen bør være tvangslæsning for alle politikere samt alle i det offentlige, som har med IT, datasikkerhed, GDPR, nethandel, intl. arbejdsmarked osv. at gøre samt alle, der køber annoncer hos fx Meta og Google. Ok, jeg overgiver mig. I får alligevel et citat: "When platforms heat business customers, or shadow ban them, or raise the prices on customers based on surveillance data (like Uber raising the cost of a taxi for riders whose phones are about to run out of battery), or drive to you to a more expensive match for your search, they alone know that they're doing it. Black Facebook users don't have any way of knowing that they're being shown ads for more expensive financial products than white users with similar financial histories. Teenagers in Australia don't now that Facebook advertises the ability to target them when their surveillance profiles show signs that they are depressed." Det er det oplysningsniveau, vi er på. Jeg garanterer, det er interessant. Det er helt generelt en bog om fup, fusk og svinestreger, og der er voldsomt mange af dem. Man bliver glad for at bo i EU, men der skal ske mere. Igen - det hurtigste er faktisk at gøre det selv. Ved at vælge fra. Bogen her fortæller meget klart, hvad der bør vælges fra.
    Sad
    2
    1 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Praktikken er faldet på plads, så fra i dag kan du blive medlem af Foreningen Sociial - og dermed blive medejer af Socii.dk.

    Som I jo ved så har Socii alle funktionerne som du kender, og de fungerer og ser ud som de plejer;
    personligt feed
    grupper
    sider
    Mobilapps
    + en messenger-chatapp hvor du kan skrive med dine venner. Enten 1:1 eller i en tråd med flere.
    Igen: Ligesom du kender det.

    Vi ved at DU (naturligvis) går meget op i datasikkerhed og demokratisk infrastruktur.
    Men vi tror også, at de fleste af dine venner og moster Oda og Henning fra foreningens bestyrelse interesserer sig så lidt for digital suverænitet, misinformation og skadelige algoritmer at de ikke orker både at skulle skifte platform og OGSÅ vænne sig til at alting fungerer på en ny og anderledes måde.

    Derfor er Socii med vilje designet og opbygget, så det er nemt og genkendeligt at bruge. Også for Henning

    Og ja, platformen er dansk og primært for folk i Danmark. Der er dog så mange andre internationale platforme i dag, at der er masser af muligheder for at holde kontakten med udlandet allerede.

    Men hvorfor er I en forening?
    Fordi det gør en forskel, at vi er demokratisk ejet.

    Vi vil ikke skabe endnu et socialt medie styret af profit, algoritmer og lukkede beslutninger taget af privatpersoner der kan give op på deres ellers gyldne løfter og principper, når de bliver presset eller lokket af økonomi, indflydelse eller politiske interesser.
    Den fejl må vi ikke gentage.

    Vi skaber derfor en platform med fællesskab, tryghed, medansvar og demokratisk deltagelse som fundament.

    Og fra i dag kan du blive medlem - og støtte den fremtidige udvikling af Socii og den kritiske bevægelse for digital demokratisk suverænitet.

    Som Socii-bruger skal man IKKE være medlem.
    Som medlem får du IKKE adgang til ekstrafunktioner.
    Adgangen til Socii.dk skal være lige, for alle danskere.

    Til gengæld får du demokratisk indflydelse på Socii’s og foreningens fremtid, stemmeret på generalforsamlingen, mulighed for at stille op til bestyrelsen og indsigt i arbejdet.

    Et medlemskab koster blot 101 kr. om året.

    Læs mere og meld dig ind her:
    https://foreningen-sociial.dk/bliv-medlem

    Og tak til alle jer der allerede er med på Socii, og jer der har rådgivet os undervejs - I har gjort det muligt for os nu at være nået her til!

    Velkommen til Socii.
    Praktikken er faldet på plads, så fra i dag kan du blive medlem af Foreningen Sociial - og dermed blive medejer af Socii.dk. Som I jo ved så har Socii alle funktionerne som du kender, og de fungerer og ser ud som de plejer; ✅ personligt feed ✅ grupper ✅ sider ✅ Mobilapps + en messenger-chatapp hvor du kan skrive med dine venner. Enten 1:1 eller i en tråd med flere. Igen: Ligesom du kender det. Vi ved at DU (naturligvis) går meget op i datasikkerhed og demokratisk infrastruktur. Men vi tror også, at de fleste af dine venner og moster Oda og Henning fra foreningens bestyrelse interesserer sig så lidt for digital suverænitet, misinformation og skadelige algoritmer at de ikke orker både at skulle skifte platform og OGSÅ vænne sig til at alting fungerer på en ny og anderledes måde. Derfor er Socii med vilje designet og opbygget, så det er nemt og genkendeligt at bruge. Også for Henning ♥️ Og ja, platformen er dansk 🇩🇰 og primært for folk i Danmark. Der er dog så mange andre internationale platforme i dag, at der er masser af muligheder for at holde kontakten med udlandet allerede. Men hvorfor er I en forening? Fordi det gør en forskel, at vi er demokratisk ejet. Vi vil ikke skabe endnu et socialt medie styret af profit, algoritmer og lukkede beslutninger taget af privatpersoner der kan give op på deres ellers gyldne løfter og principper, når de bliver presset eller lokket af økonomi, indflydelse eller politiske interesser. Den fejl må vi ikke gentage. Vi skaber derfor en platform med fællesskab, tryghed, medansvar og demokratisk deltagelse som fundament. Og fra i dag kan du blive medlem - og støtte den fremtidige udvikling af Socii og den kritiske bevægelse for digital demokratisk suverænitet. ✔️ Som Socii-bruger skal man IKKE være medlem. ✔️ Som medlem får du IKKE adgang til ekstrafunktioner. ✔️ Adgangen til Socii.dk skal være lige, for alle danskere. Til gengæld får du demokratisk indflydelse på Socii’s og foreningens fremtid, stemmeret på generalforsamlingen, mulighed for at stille op til bestyrelsen og indsigt i arbejdet. Et medlemskab koster blot 101 kr. om året. Læs mere og meld dig ind her: https://foreningen-sociial.dk/bliv-medlem Og tak til alle jer der allerede er med på Socii, og jer der har rådgivet os undervejs - I har gjort det muligt for os nu at være nået her til! 🙏 Velkommen til Socii.
    Like
    Love
    Yay
    12
    9 Kommentarer 1 Delinger 2K Visninger
  • Google lovede at beskytte data. Det gjorde de ikke.

    En ny sag fra Electronic Frontier Foundation viser, hvor hurtigt det kan gå galt, når vi overlader vores digitale liv til amerikansk Big Tech.

    En studerende fik udleveret sine data til de amerikanske immigrationsmyndigheder (ICE).
    Ikke efter en dommerkendelse.
    Ikke efter en retssag.
    Men via en administrativ ordre - uden dommer, uden beviskrav.

    Og måske vigtigst:
    Han fik ikke engang besked i tide til at kunne forsvare sig.

    Læs sagen her:
    https://www.eff.org/deeplinks/2026/04/google-broke-its-promise-me-now-ice-has-my-data

    Google har ellers i årevis lovet, at de vil informere brugere før de udleverer data til myndigheder.
    Men i praksis skete det først bagefter, når skaden var sket.

    Læs mere her:
    https://www.eff.org/press/releases/eff-state-ags-investigate-googles-broken-promise-users-targeted-government

    Det her er ikke bare en amerikansk historie.
    Det er en påmindelse til os alle:

    Når dine data ligger hos Big Tech, er det ikke dig, der bestemmer
    Når myndigheder banker på, er det ikke dine rettigheder, der vejer tungest
    Og når løfter brydes, opdager du det først, når det er for sent

    Vi taler ofte om digital suverænitet og europæiske alternativer.
    Måske er det ikke bare en politisk diskussion, men et spørgsmål om helt grundlæggende rettigheder.

    Det er værd at tænke over, næste gang vi lægger vores mails, dokumenter og liv i hænderne på virksomheder uden for Europa.

    #dkpol #datasikkerhed #digitalsuverænitet #BigTech
    Google lovede at beskytte data. Det gjorde de ikke. En ny sag fra Electronic Frontier Foundation viser, hvor hurtigt det kan gå galt, når vi overlader vores digitale liv til amerikansk Big Tech. En studerende fik udleveret sine data til de amerikanske immigrationsmyndigheder (ICE). Ikke efter en dommerkendelse. Ikke efter en retssag. Men via en administrativ ordre - uden dommer, uden beviskrav. Og måske vigtigst: Han fik ikke engang besked i tide til at kunne forsvare sig. Læs sagen her: https://www.eff.org/deeplinks/2026/04/google-broke-its-promise-me-now-ice-has-my-data Google har ellers i årevis lovet, at de vil informere brugere før de udleverer data til myndigheder. Men i praksis skete det først bagefter, når skaden var sket. Læs mere her: https://www.eff.org/press/releases/eff-state-ags-investigate-googles-broken-promise-users-targeted-government Det her er ikke bare en amerikansk historie. Det er en påmindelse til os alle: 👉 Når dine data ligger hos Big Tech, er det ikke dig, der bestemmer 👉 Når myndigheder banker på, er det ikke dine rettigheder, der vejer tungest 👉 Og når løfter brydes, opdager du det først, når det er for sent Vi taler ofte om digital suverænitet og europæiske alternativer. Måske er det ikke bare en politisk diskussion, men et spørgsmål om helt grundlæggende rettigheder. Det er værd at tænke over, næste gang vi lægger vores mails, dokumenter og liv i hænderne på virksomheder uden for Europa. #dkpol #datasikkerhed #digitalsuverænitet #BigTech
    WWW.EFF.ORG
    Google Broke Its Promise to Me. Now ICE Has My Data.
    In 2025, Google gave Amandla Thomas-Johnson's data to ICE without giving him the chance to challenge the subpoena, breaking a nearly decade-long promise to notify users before handing their data to law enforcement.
    Like
    7
    1 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Stor ros til Psykiatrifonden for to vigtige og nuancerede indlæg om AI-chatbots som “terapeuter”.

    Vi står midt i en udvikling, hvor teknologien rykker hurtigt. Men det gør de svære spørgsmål altså også.

    Jeg har selv tidligere advaret mod, at vi ukritisk begynder at bruge chatbots i de mest sårbare situationer i livet. Ikke fordi teknologien ikke har potentiale, for det har den. Men fordi vi risikerer at erstatte noget grundlæggende menneskeligt med noget, der kun kan efterligne det.

    Og så er der datasikkerheden. Når mennesker deler dybt personlige oplysninger, er det afgørende, hvor de havner, og hvem der kan få adgang. Vi er stadig ofte afhængige af løsninger uden for Europa, og det rejser helt reelle spørgsmål om lovgivning og adgang, også i forhold til amerikanske myndigheder.

    Ja, chatbots kan genkende mønstre. Det er en styrke. Men så skal vi også bruge den ansvarligt. F.eks. ved at henvise videre til rigtige mennesker og tilbud som Livslinien, når der er tegn på mistrivsel.

    For i sidste ende handler det om mennesker, der møder mennesker.

    Derfor er det både rettidigt og nødvendigt, at Psykiatrifonden tager debatten på en saglig og balanceret måde.

    Jeg tager det her som en anledning til igen at bringe emnet op.

    Læs med her:
    https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter

    https://psykiatrifonden.dk/om-os/mener-psykiatrifonden/chatbots-er-paa-vej-ind-vores-mest-saarbare-rum-er-nu-vi-skal-saette
    Stor ros til Psykiatrifonden for to vigtige og nuancerede indlæg om AI-chatbots som “terapeuter”. Vi står midt i en udvikling, hvor teknologien rykker hurtigt. Men det gør de svære spørgsmål altså også. Jeg har selv tidligere advaret mod, at vi ukritisk begynder at bruge chatbots i de mest sårbare situationer i livet. Ikke fordi teknologien ikke har potentiale, for det har den. Men fordi vi risikerer at erstatte noget grundlæggende menneskeligt med noget, der kun kan efterligne det. Og så er der datasikkerheden. Når mennesker deler dybt personlige oplysninger, er det afgørende, hvor de havner, og hvem der kan få adgang. Vi er stadig ofte afhængige af løsninger uden for Europa, og det rejser helt reelle spørgsmål om lovgivning og adgang, også i forhold til amerikanske myndigheder. Ja, chatbots kan genkende mønstre. Det er en styrke. Men så skal vi også bruge den ansvarligt. F.eks. ved at henvise videre til rigtige mennesker og tilbud som Livslinien, når der er tegn på mistrivsel. For i sidste ende handler det om mennesker, der møder mennesker. Derfor er det både rettidigt og nødvendigt, at Psykiatrifonden tager debatten på en saglig og balanceret måde. Jeg tager det her som en anledning til igen at bringe emnet op. Læs med her: https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter https://psykiatrifonden.dk/om-os/mener-psykiatrifonden/chatbots-er-paa-vej-ind-vores-mest-saarbare-rum-er-nu-vi-skal-saette
    PSYKIATRIFONDEN.DK
    Tema: Chatbots som skyggeterapeuter
    Ventelisterne til behandling er lange, mens behovet for hjælp og lindring kun vokser. Derfor vender flere sig mod kunstig intelligens som Claude, ChatGPT og Gemini for at få støtte og rådgivning. Men eksperter advarer: For nogle kan AI-terapeuten være direkte livsfarlig. I dette tema dykker vi ned i fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge en chatbot som terapeut.
    Yay
    Like
    3
    5 Kommentarer 0 Delinger 832 Visninger
  • Undskyld hvis jeg ser lidt træt ud.

    Men det bliver man altså, når man for 27. gang skal forklare en kollega, at open source ikke handler om at “EU vil diktere”, hvordan virksomheder skal udvikle software.

    For det er jo de lukkede systemer, der dikterer.

    Når data ikke kan flyttes, og systemer ikke kan tale sammen, så er man ikke i et frit marked. Så er man låst.

    Ja, der er også en vigtig diskussion om datasikkerhed, amerikansk lovgivning og forsyningssikkerhed. Hvis vores data ligger under andre landes jurisdiktion, har vi ikke fuld kontrol.

    Men det er kun en del af problemet.

    For hvis vi bare erstatter amerikansk afhængighed med europæisk afhængighed i lukkede systemer, så har vi ikke løst noget. Vi har bare flyttet det.

    Det handler derfor ikke kun om open source, men om åbne standarder og portabilitet.

    At data kan flyttes.
    At systemer kan samarbejde.
    At man kan vælge frit.

    Virksomheder som Nextcloud viser, at man sagtens kan kombinere open source med stærke forretninger.

    Så nej, det handler ikke om at diktere.

    Det handler om at undgå at blive dikteret for.
    Undskyld hvis jeg ser lidt træt ud. Men det bliver man altså, når man for 27. gang skal forklare en kollega, at open source ikke handler om at “EU vil diktere”, hvordan virksomheder skal udvikle software. For det er jo de lukkede systemer, der dikterer. Når data ikke kan flyttes, og systemer ikke kan tale sammen, så er man ikke i et frit marked. Så er man låst. Ja, der er også en vigtig diskussion om datasikkerhed, amerikansk lovgivning og forsyningssikkerhed. Hvis vores data ligger under andre landes jurisdiktion, har vi ikke fuld kontrol. Men det er kun en del af problemet. For hvis vi bare erstatter amerikansk afhængighed med europæisk afhængighed i lukkede systemer, så har vi ikke løst noget. Vi har bare flyttet det. Det handler derfor ikke kun om open source, men om åbne standarder og portabilitet. At data kan flyttes. At systemer kan samarbejde. At man kan vælge frit. Virksomheder som Nextcloud viser, at man sagtens kan kombinere open source med stærke forretninger. Så nej, det handler ikke om at diktere. Det handler om at undgå at blive dikteret for.
    Like
    Yay
    8
    3 Kommentarer 0 Delinger 772 Visninger
  • En lidt ældre artikel, men nok ikke overraskende - Artiklen afslører, at amerikansk politi i hemmelighed har købt lokationsdata fra helt almindelige apps som Waze og Starbucks. De har brugt dataene til at overvåge og spore folks færden uden en dommerkendelse – og uden at firmaerne bag appene overhovedet vidste det https://9to5mac.com/2022/09/01/smartphone-location-data-2/

    #Privatliv #Datasikkerhed #Privacy #DataPrivacy #LocationTracking
    En lidt ældre artikel, men nok ikke overraskende - Artiklen afslører, at amerikansk politi i hemmelighed har købt lokationsdata fra helt almindelige apps som Waze og Starbucks. De har brugt dataene til at overvåge og spore folks færden uden en dommerkendelse – og uden at firmaerne bag appene overhovedet vidste det https://9to5mac.com/2022/09/01/smartphone-location-data-2/ #Privatliv #Datasikkerhed #Privacy #DataPrivacy #LocationTracking
    Like
    Sad
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Tastaturkrigere. Trolde. Frivillighed. Netværk. Moderation. Ytringsfrihed. #Datasikkerhed. #Privatlivspolitik. #Algoritmer. Sponsoreret indhold. Skærmtid…

    kom og være med i Århus d. 23. oktober til en snak omkring fremtidens digitale netværk

    #SoMe #Aarhus #Foredrag #Netværk

    https://www.dokk1.dk/det-sker/fremtidens-digitale-faellesskaber-med-kim-domino-evers?occurrence=2853150
    Tastaturkrigere. Trolde. Frivillighed. Netværk. Moderation. Ytringsfrihed. #Datasikkerhed. #Privatlivspolitik. #Algoritmer. Sponsoreret indhold. Skærmtid… kom og være med i Århus d. 23. oktober til en snak omkring fremtidens digitale netværk #SoMe #Aarhus #Foredrag #Netværk https://www.dokk1.dk/det-sker/fremtidens-digitale-faellesskaber-med-kim-domino-evers?occurrence=2853150
    Like
    Yay
    Love
    5
    2 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der kigger kritisk på nu, hvilke amerikanske programmer, jeg bruger, og hvilke data de opsamler om mig.

    Noget er håbløst at undvære, fx Windows på computeren og Android på telefonen - blandt andet fordi nogle andre programmer kun kan køre på de platforme. Men der er trods alt nogle ændringer, jeg kan og vil foretage.

    Browser: Slut med Edge og Chrome - i stedet går jeg over til Opera både på computer og telefon. Den er norsk og ganske glimrende.

    Søgemaskine: Slut med Google og Bing search - i stedet går jeg over til Qwant. Den er fransk. Den bruger stadig Bing, når den ikke selv kan, men der er et samarbejde på vej mellem tyske Ecclesia og Qwant, så det er vist bare et spørgsmål om tid, før Europa kan helt selv.

    Vi vælger formentlig at betale for en familieløsning (6 brugere) hos Proton - og inviterer børnene indenfor. Den dækker mail (i stedet for gmail, yahoo o.l.), kalender (i stedet for Google calendar), cloud storage (i stedet for DropBox), Password husker (i stedet for KeePass). Proton er schweizisk, alt er krypteret og omfattet af europæiske krav til datasikkerhed. Der findes også en mindre, men gratis udgave.

    Dermed kan jeg nedlægge min Google konto og bede dem om at slette alle mine data. Min YouTube konto kan også slettes.

    Microsoft Office pakken bliver erstattet af LibreOffice. Jeg har en udfordring med nogle løsninger, jeg selv har udviklet oven på Microsoft Access (databaseprogrammet), så det vil kræve noget arbejde. Men det må jeg se på. Det sparer mig i øvrigt også for 1000 kr. om året.

    Det er i hvert fald første step. Men der er også meget, jeg ikke lige kan udskifte, fx det nodeskrivningsprogram, jeg har brugt flittigt i 30 år, og som har gemt alle mine noder i et proprietært format. Hvis jeg skulle begynde forfra, ville jeg vælge MuseScore, som er open source og også kan køre på Linux.

    Eller det (amerikanske) nodearkiv, jeg bruger i Windows sammen med mine (Android) tablets, og som jeg er vanvittig glad for. Det er trods alt et lille firma, og det opsamler så vidt jeg ved ikke nogen personlige data om mig.

    Så træerne vokser ikke ind i himlen.
    Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der kigger kritisk på nu, hvilke amerikanske programmer, jeg bruger, og hvilke data de opsamler om mig. Noget er håbløst at undvære, fx Windows på computeren og Android på telefonen - blandt andet fordi nogle andre programmer kun kan køre på de platforme. Men der er trods alt nogle ændringer, jeg kan og vil foretage. Browser: Slut med Edge og Chrome - i stedet går jeg over til Opera både på computer og telefon. Den er norsk og ganske glimrende. Søgemaskine: Slut med Google og Bing search - i stedet går jeg over til Qwant. Den er fransk. Den bruger stadig Bing, når den ikke selv kan, men der er et samarbejde på vej mellem tyske Ecclesia og Qwant, så det er vist bare et spørgsmål om tid, før Europa kan helt selv. Vi vælger formentlig at betale for en familieløsning (6 brugere) hos Proton - og inviterer børnene indenfor. Den dækker mail (i stedet for gmail, yahoo o.l.), kalender (i stedet for Google calendar), cloud storage (i stedet for DropBox), Password husker (i stedet for KeePass). Proton er schweizisk, alt er krypteret og omfattet af europæiske krav til datasikkerhed. Der findes også en mindre, men gratis udgave. Dermed kan jeg nedlægge min Google konto og bede dem om at slette alle mine data. Min YouTube konto kan også slettes. Microsoft Office pakken bliver erstattet af LibreOffice. Jeg har en udfordring med nogle løsninger, jeg selv har udviklet oven på Microsoft Access (databaseprogrammet), så det vil kræve noget arbejde. Men det må jeg se på. Det sparer mig i øvrigt også for 1000 kr. om året. Det er i hvert fald første step. Men der er også meget, jeg ikke lige kan udskifte, fx det nodeskrivningsprogram, jeg har brugt flittigt i 30 år, og som har gemt alle mine noder i et proprietært format. Hvis jeg skulle begynde forfra, ville jeg vælge MuseScore, som er open source og også kan køre på Linux. Eller det (amerikanske) nodearkiv, jeg bruger i Windows sammen med mine (Android) tablets, og som jeg er vanvittig glad for. Det er trods alt et lille firma, og det opsamler så vidt jeg ved ikke nogen personlige data om mig. Så træerne vokser ikke ind i himlen.
    Like
    3
    9 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
Flere resultater