• <h2> Magtens Morgenbrief: Vores ministerliste er klar</h2>
    Her er de otte politikere, der sætter sig på de mest magtfulde poster.

    Regeringsforhandlinger der kan føre Danmark på katastrofekurs?
    -Men ja, En regering nærmer sig, og regeringsforhandlingerne går ind i en afgørende fase om kampen om ministerposterne.

    Hvem skummer fløden udover Mette fup og lille Lars?

    #Socii #regeringsdannelse #MetteFrederiksen "LarsLøkkeRasmussen
    <h2>🤨 Magtens Morgenbrief: Vores ministerliste er klar</h2> Her er de otte politikere, der sætter sig på de mest magtfulde poster. Regeringsforhandlinger der kan føre Danmark på katastrofekurs? -Men ja, En regering nærmer sig, og regeringsforhandlingerne går ind i en afgørende fase om kampen om ministerposterne. 🤪 Hvem skummer fløden udover Mette fup og lille Lars? #Socii #regeringsdannelse #MetteFrederiksen "LarsLøkkeRasmussen
    WWW.DR.DK
    Magtens Morgenbrief: Vores ministerliste er klar - her er de otte politikere, der sætter sig på de mest magtfulde poster
    En regering nærmer sig, og regeringsforhandlingerne går ind i en afgørende fase om kampen om ministerposterne.
    0 Kommentarer 0 Delinger 316 Visninger
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 752 Visninger
  • <h2> Derfor fravælger bilister cyklen - selv på korte ture</h2>COWI-rapport bekræfter FDMs mangeårige pointe om, at det er sværere at få bilister på cyklen, end mange politikere og myndigheder går og tror.


    <b>Kontrol og frirum vejer tungt</b>
    Rapporten peger på, at "køreglæden" for bilister i høj grad handler om følelsen af at være i kontrol over egen tid og hverdag. Bilen opleves som et privat og sikkert rum, hvor man kan høre musik, tage telefonsamtaler eller bare finde ro mellem dagens mange gøremål. Særligt for forældre fremhæves bilen som et frirum, der giver mentalt overskud.

    Samtidig identificerer rapporten en række paradokser – bilister ved godt, at de holder i kø, har svært ved at finde parkering, og at cyklen formentlig ville være hurtigere på de korte ture. Men de samlede fordele ved bilen opvejer ulemperne for de fleste.

    <h2>Hvilket transportmiddel vælger du i dagligdagen?</h2>Min kone og jeg vælger cyklen så ofte det er muligt... for os handler det også om motion og velvære.
    <h2>😎 Derfor fravælger bilister cyklen - selv på korte ture</h2>COWI-rapport bekræfter FDMs mangeårige pointe om, at det er sværere at få bilister på cyklen, end mange politikere og myndigheder går og tror. <b>Kontrol og frirum vejer tungt</b> Rapporten peger på, at "køreglæden" for bilister i høj grad handler om følelsen af at være i kontrol over egen tid og hverdag. Bilen opleves som et privat og sikkert rum, hvor man kan høre musik, tage telefonsamtaler eller bare finde ro mellem dagens mange gøremål. Særligt for forældre fremhæves bilen som et frirum, der giver mentalt overskud. Samtidig identificerer rapporten en række paradokser – bilister ved godt, at de holder i kø, har svært ved at finde parkering, og at cyklen formentlig ville være hurtigere på de korte ture. Men de samlede fordele ved bilen opvejer ulemperne for de fleste. <h2>Hvilket transportmiddel vælger du i dagligdagen?</h2>Min kone og jeg vælger cyklen så ofte det er muligt... for os handler det også om motion og velvære.
    FDM.DK
    Derfor fravælger bilister cyklen - selv på korte ture | FDM
    COWI-rapport bekræfter FDMs mangeårige pointe om, at det er sværere at få bilister på cyklen, end mange politikere og myndigheder går og tror.
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 923 Visninger
  • For 1 år, 7 måneder og 7 dage siden deltog jeg i mit første Political Assembly hos Det Europæiske Folkeparti, EPP, i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

    Jeg var afsted som stedfortræder for vores internationale sekretær, Nik Bredholt, som var forhindret. Selvom jeg tidligere havde besøgt Europa-Parlamentet sammen med KristenDemokraternes hovedbestyrelse, så var dette noget helt andet. Denne gang stod jeg der alene til et formelt todages møde blandt erfarne politikere, rådgivere og repræsentanter fra hele Europa. Blandt gæsterne var også den nuværende tyske forbundskansler Friedrich Merz.

    Jeg følte mig ærligt talt lidt som en fisk ude af vandet. Det var learning by doing. Jeg følte mig nok mest som en vikar, der forsøgte ikke at lave fejl eller skade vores renommé. Heldigvis gik det vist ganske fornuftigt.

    Efter mødet deltog jeg i et spændende arrangement hos Wilfried Martens Centre for European Studies, inden turen gik hjemad mod KristenDemokraternes landsmøde i Middelfart, som jeg ankom direkte til.

    Et halvt år senere deltog jeg i KristenDemokraternes delegation til EPP’s kongres i Valencia. Endnu en stor oplevelse, fyldt med spændende møder, samtaler og nye perspektiver.

    Omkring 11 måneder efter det første Political Assembly ønskede Nik ikke at genopstille som international sekretær. Efter nogle overvejelser og en snak med vores landsformand valgte jeg at stille op til posten, og hovedbestyrelsen valgte mig.

    Fra vores landsformand var naturligvis også en bekymring for, om så relativt uprøvede kræfter kunne løfte en vigtig international opgave. Det forstår jeg egentlig godt.

    Siden da er det blevet til flere Political Assembly-møder hos EPP, andre internationale arrangementer, både fysisk og online, samt lærerige besøg hos vores svenske søsterparti Kristdemokraterna og det tyske søsterparti CDU.

    I dag oplever jeg at blive genkendt, have opbygget en bred vifte af internationale kontakter og faktisk føle mig som en del af fællesskabet. Nervøsiteten fra det første møde er efterhånden blevet erstattet af spænding over de mange opgaver, samtaler og mennesker, man møder undervejs.

    Nogle opgaver er man skabt til. Andre vokser man til.

    Hvad der gælder her, må andre nok afgøre. Men jeg forsøger, som altid, at gøre mit bedste.

    Til oktober er der så landsmøde igen, hvor der bl.a. skal vælges international sekretær
    For 1 år, 7 måneder og 7 dage siden deltog jeg i mit første Political Assembly hos Det Europæiske Folkeparti, EPP, i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Jeg var afsted som stedfortræder for vores internationale sekretær, Nik Bredholt, som var forhindret. Selvom jeg tidligere havde besøgt Europa-Parlamentet sammen med KristenDemokraternes hovedbestyrelse, så var dette noget helt andet. Denne gang stod jeg der alene til et formelt todages møde blandt erfarne politikere, rådgivere og repræsentanter fra hele Europa. Blandt gæsterne var også den nuværende tyske forbundskansler Friedrich Merz. Jeg følte mig ærligt talt lidt som en fisk ude af vandet. Det var learning by doing. Jeg følte mig nok mest som en vikar, der forsøgte ikke at lave fejl eller skade vores renommé. Heldigvis gik det vist ganske fornuftigt. Efter mødet deltog jeg i et spændende arrangement hos Wilfried Martens Centre for European Studies, inden turen gik hjemad mod KristenDemokraternes landsmøde i Middelfart, som jeg ankom direkte til. Et halvt år senere deltog jeg i KristenDemokraternes delegation til EPP’s kongres i Valencia. Endnu en stor oplevelse, fyldt med spændende møder, samtaler og nye perspektiver. Omkring 11 måneder efter det første Political Assembly ønskede Nik ikke at genopstille som international sekretær. Efter nogle overvejelser og en snak med vores landsformand valgte jeg at stille op til posten, og hovedbestyrelsen valgte mig. Fra vores landsformand var naturligvis også en bekymring for, om så relativt uprøvede kræfter kunne løfte en vigtig international opgave. Det forstår jeg egentlig godt. Siden da er det blevet til flere Political Assembly-møder hos EPP, andre internationale arrangementer, både fysisk og online, samt lærerige besøg hos vores svenske søsterparti Kristdemokraterna og det tyske søsterparti CDU. I dag oplever jeg at blive genkendt, have opbygget en bred vifte af internationale kontakter og faktisk føle mig som en del af fællesskabet. Nervøsiteten fra det første møde er efterhånden blevet erstattet af spænding over de mange opgaver, samtaler og mennesker, man møder undervejs. Nogle opgaver er man skabt til. Andre vokser man til. Hvad der gælder her, må andre nok afgøre. Men jeg forsøger, som altid, at gøre mit bedste. Til oktober er der så landsmøde igen, hvor der bl.a. skal vælges international sekretær
    Yay
    Like
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • <b>Er det virkelig et problem?</b>

    Så fordi at Lars Boje er en egenrådig klovn, så skal spærregrænsen sættes op i flg. Henrik Dam Kristensen (S)..

    Man kan godt høre på Dam Kristensen at han aldrig i sit liv har skullet starte et parti op.. Og åbenbart heller ikke helt er opdateret omkring hvad der skal til.

    <b>For det første</b>, så må en Borger kun afgive 1 vælgererklæring til Folketinget og 1 vælger erklæring til EU parlamentet (og efter ca 18 måneder kan du måske afgive en ny, det afhænger af flere ting).

    <b>For det andet</b>, hvis det var så nemt at samle de 20-21.000 stemmer (det svinger alt efter valgdeltagelsen - 1/175 af alle gyldige stemmer fra det seneste folketingsvalg skal indsamles), så ville der være mange flere opstillede partier. Det er ikke nemt at indsamle de underskrifter, hvad enten det er digitalt eller fysisk.

    <b>For det tredje</b>, hæver man spærregrænsen, så er det efterhånden kun de gamle velkendte partier der kan være i Folketinget - og dermed ingen nye partier til at forny Folketinget. Så det er en rigtig dårlig ide at hæve spærregrænsen. Men selvfølgelig, så er der ingen til at true mastodont partierne, og heller ingen til at tage penge væk fra deres partikasser og støtte mv.

    Er det et reelt problem med nye partier? Nej, meget få kommer ind. Faktisk synes jeg at spærregrænsen ligger et helt perfekt sted.

    Men hvad der til gengæld er et problem er "Parti hopperi", kig på folketinget, hvor mange af de nuværende partier er startet af "Parti hoppere" eller Politikere der er smidt ud af deres parti.

    Hele det her med Borgernes Parti er jo ikke noget der sker ved hvert valg, det er indtil videre en enlig svale.

    Ved en højere spærregrænse så kommer der ikke en fornyelse, derimod tager man skridt hen imod f.eks. den måde Amerikanerne gør det på - altså med hensyn til antal af partier.



    https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/efter-vild-fadaese-eks-formand-vil-aendre-regler/11170269
    <b>Er det virkelig et problem?</b> Så fordi at Lars Boje er en egenrådig klovn, så skal spærregrænsen sættes op i flg. Henrik Dam Kristensen (S).. Man kan godt høre på Dam Kristensen at han aldrig i sit liv har skullet starte et parti op.. Og åbenbart heller ikke helt er opdateret omkring hvad der skal til. <b>For det første</b>, så må en Borger kun afgive 1 vælgererklæring til Folketinget og 1 vælger erklæring til EU parlamentet (og efter ca 18 måneder kan du måske afgive en ny, det afhænger af flere ting). <b>For det andet</b>, hvis det var så nemt at samle de 20-21.000 stemmer (det svinger alt efter valgdeltagelsen - 1/175 af alle gyldige stemmer fra det seneste folketingsvalg skal indsamles), så ville der være mange flere opstillede partier. Det er ikke nemt at indsamle de underskrifter, hvad enten det er digitalt eller fysisk. <b>For det tredje</b>, hæver man spærregrænsen, så er det efterhånden kun de gamle velkendte partier der kan være i Folketinget - og dermed ingen nye partier til at forny Folketinget. Så det er en rigtig dårlig ide at hæve spærregrænsen. Men selvfølgelig, så er der ingen til at true mastodont partierne, og heller ingen til at tage penge væk fra deres partikasser og støtte mv. Er det et reelt problem med nye partier? Nej, meget få kommer ind. Faktisk synes jeg at spærregrænsen ligger et helt perfekt sted. Men hvad der til gengæld er et problem er "Parti hopperi", kig på folketinget, hvor mange af de nuværende partier er startet af "Parti hoppere" eller Politikere der er smidt ud af deres parti. Hele det her med Borgernes Parti er jo ikke noget der sker ved hvert valg, det er indtil videre en enlig svale. Ved en højere spærregrænse så kommer der ikke en fornyelse, derimod tager man skridt hen imod f.eks. den måde Amerikanerne gør det på - altså med hensyn til antal af partier. https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/efter-vild-fadaese-eks-formand-vil-aendre-regler/11170269
    Like
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 697 Visninger
  • <b>Glædelig Store bededag - og kæmpe druk dag (1 Maj).</b>

    Store Bededag :
    I dag kæfter alle partierne op om at store bededag skal tilbage, akkurat som de gjorde sidste år. Faktum er at selvom at der er et flertal der vil indføre den, så er der kun en mand der bestemmer om det sker - Lars Løkke Rasmussen. Der bliver ingen regering hvis de vil have den indført. Lars Løkke har afvist den, og det er ham der står med nøglerne til den fede løn og Ministerbilerne. Tak for lort til dem der har stemt på Moderaterne.

    1 Maj (Store druk dag).
    Hvad er det egentlig man fejre ved 1 Maj? Ikke en skid mere. Det er blevet en fæl undskyldning for at stå i flok og drikke sig i hegnet - for befolkningen, at bedøve hjernen imens Politikerne står og fylder os med løgn!

    Og for Politikerne er det en dag hvor de endnu engang kan stå og komme med deres sleske taler og tomme løfter, bl.a. om at vi skal have bedre vilkår på arbejdsmarkedet, og arbejde smartere og ikke mere. Alligevel har de fjernet en fridag for hele befolkningen og hævet pensionsalderen... At fjerne Store bededag har gjort at vi er tvunget til at arbejde mere, og hævningen af pensionsalderen har samme effekt - altså arbejde mere.

    Det er jo lige præcis det 1. Maj skulle handle om . befolkningen der siger fra, konfronterer de sleske Politikere med deres Politik.

    Siden store Bededag blev fjernet har Politikerne hævet deres egen løn to gange, og nedsat deres egen arbejdstid - og oven i købet foreslået at indføre gratis psykologhjælp til Politikere der ikke bliver genvalgt.....

    Kan folk da for helvede ikke snart se at de pisser os op og ned af nakken? Vi bliver trådt på, pisset på, snydt og bedraget af "Velfærdsterroristerne" på Christiansborg.

    Jeg bliver så tæske vred at jeg koger indvendig bare ved at skrive det her (<i>Det skulle egentlig bare have været en God 1 Maj og store bededags hilsen</i>)...

    Er det sådan det skal være? Vi bare sidder bag en computer og brokker os, i mens Politikerne hælder den ene spand lort ud over os efter den anden, og oven i købet beder de os om selv at gøre det rent...

    Skal det fortsætte sådan? er det det vi er, slatne gulvklude?

    <b>Glædelig Store bededag - og kæmpe druk dag (1 Maj).</b> Store Bededag : I dag kæfter alle partierne op om at store bededag skal tilbage, akkurat som de gjorde sidste år. Faktum er at selvom at der er et flertal der vil indføre den, så er der kun en mand der bestemmer om det sker - Lars Løkke Rasmussen. Der bliver ingen regering hvis de vil have den indført. Lars Løkke har afvist den, og det er ham der står med nøglerne til den fede løn og Ministerbilerne. Tak for lort til dem der har stemt på Moderaterne. 1 Maj (Store druk dag). Hvad er det egentlig man fejre ved 1 Maj? Ikke en skid mere. Det er blevet en fæl undskyldning for at stå i flok og drikke sig i hegnet - for befolkningen, at bedøve hjernen imens Politikerne står og fylder os med løgn! Og for Politikerne er det en dag hvor de endnu engang kan stå og komme med deres sleske taler og tomme løfter, bl.a. om at vi skal have bedre vilkår på arbejdsmarkedet, og arbejde smartere og ikke mere. Alligevel har de fjernet en fridag for hele befolkningen og hævet pensionsalderen... At fjerne Store bededag har gjort at vi er tvunget til at arbejde mere, og hævningen af pensionsalderen har samme effekt - altså arbejde mere. Det er jo lige præcis det 1. Maj skulle handle om . befolkningen der siger fra, konfronterer de sleske Politikere med deres Politik. Siden store Bededag blev fjernet har Politikerne hævet deres egen løn to gange, og nedsat deres egen arbejdstid - og oven i købet foreslået at indføre gratis psykologhjælp til Politikere der ikke bliver genvalgt..... Kan folk da for helvede ikke snart se at de pisser os op og ned af nakken? Vi bliver trådt på, pisset på, snydt og bedraget af "Velfærdsterroristerne" på Christiansborg. Jeg bliver så tæske vred at jeg koger indvendig bare ved at skrive det her (<i>Det skulle egentlig bare have været en God 1 Maj og store bededags hilsen</i>)... Er det sådan det skal være? Vi bare sidder bag en computer og brokker os, i mens Politikerne hælder den ene spand lort ud over os efter den anden, og oven i købet beder de os om selv at gøre det rent... Skal det fortsætte sådan? er det det vi er, slatne gulvklude?
    Like
    5
    6 Kommentarer 1 Delinger 2K Visninger
  • Og alt imens verden ændres hastigt sidder de danske politikere oppe i deres træer.

    I det mindste kan V, og specielt Troels ikke rode os endnu mere ind i det amerikanske spind imens de sidder i træerne...


    https://nyheder.tv2.dk/live/kort-nyt/artikel-427-er-staalfast-siger-macron?entry=b1b74235-d41e-4a5c-a4e9-c1b376562e87
    Og alt imens verden ændres hastigt sidder de danske politikere oppe i deres træer. I det mindste kan V, og specielt Troels ikke rode os endnu mere ind i det amerikanske spind imens de sidder i træerne... https://nyheder.tv2.dk/live/kort-nyt/artikel-427-er-staalfast-siger-macron?entry=b1b74235-d41e-4a5c-a4e9-c1b376562e87
    NYHEDER.TV2.DK
    Artikel 42.7 er stålfast, siger Macron
    TV 2 serverer et kort og præcist overblik over alle dagens nyheder. Få overblik nu.
    Like
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 497 Visninger
  • Når religioner mødes, og politikere og andre magthavere gør deres for, at de skal være 'fjender'!

    Paven i Algeriet.
    Når religioner mødes, og politikere og andre magthavere gør deres for, at de skal være 'fjender'! Paven i Algeriet.
    Like
    Yay
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 389 Visninger
  • #Hormuz – Søfart, fagforening og de glemte søfolk
    Frit oversat fra (Modstrømninger) Hormuz, Shipping Unions & Sailors | Countercurrents
    Forkortet, oversat uddrag af artiklen.
    De etablerede medier taler hellere om Donald Trump dag efter dag – i et omfang, der for længst har overgået omtalen af andre “underholdere”: USA’s og Israels krig mod Iran, olie – hvor dem, der hjalp Trump i Det Hvide Hus, nu får et pænt afkast – global skibsfart og Hormuzstrædet. Men stort set ingen nævner de mennesker, der arbejder på alle de handelsskibe, som ligger og venter på at passere gennem Hormuzstrædet.
    ..
    Det bedste (eller værste) er, at FOC (Bekvæmmelighedsflag) og international skibsfart er et perfekt eksempel på, hvordan statskapitalisme fungerer. Kæmpe profitter havner hos virksomhederne, næsten ingen skat betales, og når der opstår kriser, sendes statsligt finansierede flåder af sted for at beskytte handelsskibene. Med andre ord: profitten privatiseres, mens omkostningerne – “eksternaliteterne” – sendes videre til skatteborgerne.
    Det bliver værre. Registrerer du dit multimillion-dollar containerskib under et FOC, sparer du ikke kun skat – du kan også underbetale dine søfolk eller helt undlade at betale dem. Skibene bemandes typisk af tre grupper: kaptajnen (ofte europæisk), officerer (typisk østeuropæiske) og menige søfolk. Filippinere udgør næsten 50 %, indere 20–25 %, resten er vietnamesere, indonesere og kinesere.
    ……….
    Kampen mod dette føres bl.a. af International Transport Workers’ Federation (ITF) i London. ITF fordømmer angrebene på civile søfolk i den eskalerende krig. Men for medierne tæller skibene, olien og prisen – ikke menneskerne.

    Hormuzstrædet er stadig ikke erklæret krigszone. Resultatet er, at over 20.000 søfolk på mere end 3.000 skibe er fanget – med minimal varsling. Trafikken er næsten lammet.

    Uanset hvordan krigen udvikler sig, sidder søfolk fast om bord. ITF kræver adgang til mad, rent vand, brændstof og lægehjælp. Det er ikke luksus – det er grundlæggende rettigheder.

    Ingen sømand bør tvinges til at blive i et konfliktområde mod sin vilje. Alligevel er forholdene ofte umenneskelige – trods Hollywoods romantiske billede.

    FN måtte derfor oprette International Maritime Organization (IMO). Ifølge IMO har situationen ingen parallel siden 2. verdenskrig.
    ……
    Samtidig fortsætter nogle rederier med at sende skibe gennem krigszoner – for profit. Søfolk presses til at acceptere risikoen. De kan ikke bare forlade skibene, som ofte ikke anløber havne.

    Flere søfolk har sagt op – velvidende at det kan koste dem livet. Hvis området blev erklæret krigszone, ville evakuering være obligatorisk. Fagforeninger har indtil videre forgæves forsøgt at få IMO til at handle.
    Sejlads gennem Hormuzstrædet er livsfarlig. Alligevel fortsætter trafikken. Søfolk demonstrerer i solidaritet med kolleger fanget i området.

    For nogle kaldes dette “nekrokapitalisme” – profit på død. Mens tankskibe tjener millioner, bliver søfolk behandlet som forbrugsvarer.
    For disse “dødssejladser” tjener rederier hundredtusinder af dollars dagligt. Skibe slukker deres tracking-systemer – sværere at finde for fjender, men også for redning.

    Mange søfolk føler sig svigtet af både politikere og rederier. Deres kritik er klar: enorme profitter skabes på bekostning af deres liv.
    Regeringer må handle nu. ITF kræver akut indsats efter et krisemøde i IMO. Verden har erkendt faren – nu kræves handling.

    For de tusindvis af søfolk i området handler det ikke om geopolitik, men om overlevelse: sikkerhed, sundhed og værdighed.

    Søfolk er civile arbejdere. De er ikke parter i Trumps krig – og må aldrig behandles som forbrugsvarer.

    #Hormuz – Søfart, fagforening og de glemte søfolk Frit oversat fra (Modstrømninger) Hormuz, Shipping Unions & Sailors | Countercurrents Forkortet, oversat uddrag af artiklen. De etablerede medier taler hellere om Donald Trump dag efter dag – i et omfang, der for længst har overgået omtalen af andre “underholdere”: USA’s og Israels krig mod Iran, olie – hvor dem, der hjalp Trump i Det Hvide Hus, nu får et pænt afkast – global skibsfart og Hormuzstrædet. Men stort set ingen nævner de mennesker, der arbejder på alle de handelsskibe, som ligger og venter på at passere gennem Hormuzstrædet. .. Det bedste (eller værste) er, at FOC (Bekvæmmelighedsflag) og international skibsfart er et perfekt eksempel på, hvordan statskapitalisme fungerer. Kæmpe profitter havner hos virksomhederne, næsten ingen skat betales, og når der opstår kriser, sendes statsligt finansierede flåder af sted for at beskytte handelsskibene. Med andre ord: profitten privatiseres, mens omkostningerne – “eksternaliteterne” – sendes videre til skatteborgerne. Det bliver værre. Registrerer du dit multimillion-dollar containerskib under et FOC, sparer du ikke kun skat – du kan også underbetale dine søfolk eller helt undlade at betale dem. Skibene bemandes typisk af tre grupper: kaptajnen (ofte europæisk), officerer (typisk østeuropæiske) og menige søfolk. Filippinere udgør næsten 50 %, indere 20–25 %, resten er vietnamesere, indonesere og kinesere. ………. Kampen mod dette føres bl.a. af International Transport Workers’ Federation (ITF) i London. ITF fordømmer angrebene på civile søfolk i den eskalerende krig. Men for medierne tæller skibene, olien og prisen – ikke menneskerne. Hormuzstrædet er stadig ikke erklæret krigszone. Resultatet er, at over 20.000 søfolk på mere end 3.000 skibe er fanget – med minimal varsling. Trafikken er næsten lammet. Uanset hvordan krigen udvikler sig, sidder søfolk fast om bord. ITF kræver adgang til mad, rent vand, brændstof og lægehjælp. Det er ikke luksus – det er grundlæggende rettigheder. Ingen sømand bør tvinges til at blive i et konfliktområde mod sin vilje. Alligevel er forholdene ofte umenneskelige – trods Hollywoods romantiske billede. FN måtte derfor oprette International Maritime Organization (IMO). Ifølge IMO har situationen ingen parallel siden 2. verdenskrig. …… Samtidig fortsætter nogle rederier med at sende skibe gennem krigszoner – for profit. Søfolk presses til at acceptere risikoen. De kan ikke bare forlade skibene, som ofte ikke anløber havne. Flere søfolk har sagt op – velvidende at det kan koste dem livet. Hvis området blev erklæret krigszone, ville evakuering være obligatorisk. Fagforeninger har indtil videre forgæves forsøgt at få IMO til at handle. Sejlads gennem Hormuzstrædet er livsfarlig. Alligevel fortsætter trafikken. Søfolk demonstrerer i solidaritet med kolleger fanget i området. For nogle kaldes dette “nekrokapitalisme” – profit på død. Mens tankskibe tjener millioner, bliver søfolk behandlet som forbrugsvarer. For disse “dødssejladser” tjener rederier hundredtusinder af dollars dagligt. Skibe slukker deres tracking-systemer – sværere at finde for fjender, men også for redning. Mange søfolk føler sig svigtet af både politikere og rederier. Deres kritik er klar: enorme profitter skabes på bekostning af deres liv. Regeringer må handle nu. ITF kræver akut indsats efter et krisemøde i IMO. Verden har erkendt faren – nu kræves handling. For de tusindvis af søfolk i området handler det ikke om geopolitik, men om overlevelse: sikkerhed, sundhed og værdighed. Søfolk er civile arbejdere. De er ikke parter i Trumps krig – og må aldrig behandles som forbrugsvarer.
    Like
    Sad
    4
    2 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Jens Beckerts bog :
    How We Sold Our Future
    - The Failure to Fight Climate Change

    konkluderer, at menneskeheden har tabt klimakampen, fordi økonomiske og personlige interesser altid vægtes højere end miljøet.

    Forfatteren argumenterer for, at hverken forbrugere, virksomheder eller politikere er villige til at acceptere de nødvendige økonomiske ofre, hvilket gør omfattende CO2-reduktioner umulige i praksis. Vores identitet og frihedsfølelse er tæt knyttet til et højt forbrug, og forestillingen om grøn vækst kritiseres for at være en virkelighedsfjern illusion.

    Da gevinsterne ved passivitet overstiger de kortsigtede omkostninger ved handling, må vi ifølge kilden forberede os på et uundgåeligt naturnedbrud.

    Samlet set præsenteres et dystert perspektiv på, hvordan systemiske strukturer aktivt modarbejder den nødvendige grønne omstilling.

    https://ugebrev.dk/samfundsansvar/esg-nyt/hvordan-vi-solgte-verden-og-hvorfor-klimakampen-er-tabt/

    https://www.saxo.com/dk/bog_9781509565092?srsltid=AfmBOop1KHoV6S5ZiYOlpVvtqAbgObpyXo7njlTvnskp_sTSSUxzeVYC -

    Jens Beckerts bog : How We Sold Our Future - The Failure to Fight Climate Change konkluderer, at menneskeheden har tabt klimakampen, fordi økonomiske og personlige interesser altid vægtes højere end miljøet. Forfatteren argumenterer for, at hverken forbrugere, virksomheder eller politikere er villige til at acceptere de nødvendige økonomiske ofre, hvilket gør omfattende CO2-reduktioner umulige i praksis. Vores identitet og frihedsfølelse er tæt knyttet til et højt forbrug, og forestillingen om grøn vækst kritiseres for at være en virkelighedsfjern illusion. Da gevinsterne ved passivitet overstiger de kortsigtede omkostninger ved handling, må vi ifølge kilden forberede os på et uundgåeligt naturnedbrud. Samlet set præsenteres et dystert perspektiv på, hvordan systemiske strukturer aktivt modarbejder den nødvendige grønne omstilling. https://ugebrev.dk/samfundsansvar/esg-nyt/hvordan-vi-solgte-verden-og-hvorfor-klimakampen-er-tabt/ https://www.saxo.com/dk/bog_9781509565092?srsltid=AfmBOop1KHoV6S5ZiYOlpVvtqAbgObpyXo7njlTvnskp_sTSSUxzeVYC -
    Like
    Sad
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 731 Visninger
Flere resultater