"Det sociale "skjold" og fællesskabet med venner og familie "hygge"? Danskerne bruger ofte mad og drikke som en social katalysator. Når vi deler en pose slik eller åbner en flaske vin, skaber vi en uformel og ligeværdig stemning. Der ligger også en form for social tryghed i, at alle synder sammen. - Men hvis én person i selskabet siger "Nej tak, jeg er på kur," kan det ubevidst tolkes som en kritik af de andres valg, og så krakelerer den afslappede hyggestemning. 😏 Accepterer vi at det spiser "usundt og synde" for at vise, at vi er en del af flokken og at vi har paraderne nede eller hvad mener du?

📉 1,7 milliarder vs. 25 milliarder – og intet at vise for det Vi husker dengang Obama lavede en aftale med Iran. Kritikken haglede ned – “de gav diktaturet penge!” Nu har Trump så indgået sin egen aftale. Iran får adgang til op mod 25 milliarder dollars (indefrosne aktiver + en genopbygningsfond). Til gengæld? Hormuz-strædet genåbnes (som Iran selv lukkede). Atomprogrammet? Det er udskudt til forhandling, ikke afviklet. Missilerne? Intakte. Støtten til Hizbollah? Forsat. Trump startede en krig. Brugte hundredvis af milliarder dollars. Opnåede intet af det, han lovede. Og nu betaler han for at komme ud af den igen. Matematik for begyndere: 💵 1,7 milliarder < 💵 25 milliarder. Spørgsmålet er ikke, hvem der gav flest penge – spørgsmålet er, hvad vi fik for dem. For lige nu ligner svaret: Ikke ret meget. #Trump #IranAftale #Hormuz #KrigOgFred

Den aktuelle sag i SF, hvor et medlem og folkevalgt på Frederiksberg (LK) kritiserer forkvindens (POD) ansættelsen af en ministerrådgiver, er et godt eksempel på, hvordan "det progressive fængsel"/dogmatisme i praksis forhindrer venstrefløjens politiske udvikling. Først til spørgsmålet om, hvorfor jeg mener LKs holdninger/reaktion stammer fra "det progressive fængsel". Det progressive fængsel bygger på to primære dogmer: verden fortolkes i absolutter og der er mistro til ledelsen. LK bygger sin kritik på, at ministerrådgiveren tidligere har krænket hende (og andre kvinder). LK skelner ikke mellem grader af krænkelser, og vi ved derfor ikke "hvor grov en krænkelse" hun har været udsat for. Vi ved, at den pågældende person fratrådte sin stilling, så krænkelsen har været alvorlig nok til, at der i 2020 skulle reageres på den. Selvom krænkelsen ikke dengang blev meldt til politiet, kan fraværet af en politianmeldelse være en del af et uformelt forlig, hvor manden stopper i sin stilling og til gengæld anmeldes krænkelsen ikke. Der kan altså være tale om alt mellem en upassende bemærkning og en grov voldtægt suppleret med dødstrusler. For LK er det irrelevant, hvor grov en krænkelse der er tale om. Hun ønsker, at omverdenen alene forholder sig til, at der er sket en krænkelse, og at hun ikke skal gentraumatiseres ved at støde ind i manden i sit politiske arbejde. Krænkelsen bliver puttet ind i boks, hvor der ikke eksisterer nuancer eller grader af handling, den bliver "absolut". Forholdet mellem forbrydelse og straf vil normalt være genstand for politisk opmærksomhed og diskussion, men den diskussion kommer aldrig i gang her. Vi kender ikke forbrydelsens omfang og karakter, og må tage LKs udmelding for gode varer - straffen er ikke hård nok. Det fører os til det næste dogme, som handler om mistillid til ledelsen. Vi må antage, at POD kender til den konkrete karakter af den krænkelse LK blev udsat for. POD var nemlig med til at håndtere sagen tilbage i 2020. Dvs. at POD har (som en af de eneste udover LK) mulighed for at vurdere forholdet mellem forbrydelsen og straffen. Hun har på den baggrund vurderet, at straffen er udstået. POD må i sine overvejelser have vægtet både krænkelsens karakter, den efterfølgende straf, LKs forventede reaktion og kvaliteten af den rådgivning hun forventer at kunne få ved ansættelsen. Dvs. at "alt taget i betragtning" vil ansættelsen af den pågældende person øge mulighederne for at gennemføre SF-politik i et omfang som mere end opvejer LKs følelser af gentraumatisering. Denne beslutning træffer POD som leder af SF, som minister og som den formelt vigtigste person i gennemførslen af socialisme i Danmark. Når LK går op imod PODs beslutning, er budskabet det omvendte. LKs følelser og mulige gentraumatisering er et vigtigere hensyn end at få gennemført SFs politik i regeringen og folketinget. LK har indlysende ikke lyst til at redegøre for hvad krænkelsen gik ud på, og på samme måde er POD afskåret fra at forholde sig til det konkrete. Det burde være simpelt at tage stilling: Manden er straffet, der er gået 6 år siden da, POD er valgt til at lede et politisk projekt, og fællesskabets behov bør (som socialister) vægtes højere end individets behov. Det ser anderledes ud i DPF: Her arbejder vi ikke med nuancerne i krænkelsen, ligesom vi ikke stiller spørgsmålstegn ved den subjektive oplevelse af en krænkelse. Hertil kommer at vi som udgangspunkt har mistillid til ledelsen, hvilket forklarer hvorfor LKs kritik kan vinde forståelse og opbakning blandt SFs progressive medlemmer. Støtte til LK er det lette valg, fordi vi dermed vælger side med den svageste part i konflikten. Når vi som progressive i forvejen leger med tanken om, at SF primært er i regering fordi nogen vil have en ministerpost og ikke fordi det er bedst for Sf, så er virker det fornuftigt at vælge side med LK i konflikten. Det som den progressive overser, er 1) at vi bytter gennemførsel af socialistisk politik til fordel for enkelte personers følelser, og 2) at vi fratager ledelsen dens ledelsesret. LK kunne søge en løsning ved at kontakte POD og bede hende sikre, at LK og den pågældende person ikke møder hinanden. Når LK søger konfrontationen i offentligheden skylder det formentligt, at hun mentalt er låst i det progressive fængsel, hvor der dels arbejdes i absolutter, dels som udgangspunkt er mistillid til ledelsen og hvor der i høj grad sættes lighedstegn mellem subjektive oplevelser og samfundsstrukturer. Vi kender ikke sagens reelle indhold, og LK har dygtigt etableret et paradigme hvor vi enten støtter hendes kritik, eller afslører os selv som kyniske, onde magtmennesker. https://www.dr.dk/nyheder/politik/i-sf-plejer-man-ikke-staa-paa-kraenkerens-side-det-goer-man-her

Regeringen er kun en uge gammel, men den har allerede tabt fire mandater – og partierne få store problemer med at enes især om udlændingepolitikken. Det er kun en uge siden, at Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale dannede regering. Men på bare denne uge har de udstillet, at det er en regering, man kan kalde Skrab-sammen-regeringen. Skrab-sammen-regeringen har godt nok udstedt et hav af dyre løfter til vælgerne. Men der er ikke megen retning og sammenhæng, og kritikken er allerede ret kraftig. Alle fire regeringspartier er da også allerede på den første uge gået tilbage. Ikke meget, men ingen af dem er gået frem. Det fremgår af en måling fra Voxmeter. #Socii #Soicialdemokratiet #Moderaterne #SF #DeRadikale og børnehaven #Enhedslisten #OleVagnkjær

Fodbold-VM 2026 bliver ikke kun en fodboldfest. Det bliver også en parade i sportswashing, betting, oliepenge, indrejseproblemer, digital grænsekontrol og moralsk dobbeltspil. FIFA taler gerne om fællesskab, respekt, mangfoldighed og ansvar. Men når man ser på sponsorerne bag VM i 2026 og på de praktiske vilkår for fans og deltagere, tegner der sig en helt anden fortælling. Blandt FIFA’s globale partnere finder vi blandt andet Aramco, Qatar Airways, Coca-Cola, Visa, Hyundai-Kia, adidas og Lenovo. Derudover er Saudi-Arabiens statslige investeringsfond, PIF, blevet officiel tournament supporter for VM 2026. Det er opsigtsvækkende. For samtidig med, at Saudi-Arabien allerede er udpeget som vært for VM i 2034, får landets statslige investeringsfond nu også en officiel rolle omkring VM i 2026. Det sker, mens Saudi-Arabien massivt investerer i fodbold, golf, motorsport og store internationale events, og hvor kritikken igen og igen har lydt, at sport bruges til at polere landets internationale image. Det er svært at se det som andet end sportswashing. Når et autoritært styre med store menneskerettighedsproblemer, begrænset ytringsfrihed, undertrykkelse af oppositionelle og massive olieinteresser får lov til at placere sig stadig tættere på verdens største sportsbegivenheder, så handler det ikke bare om fodbold. Så handler det om magt, image og global indflydelse. FIFA burde være varsom med netop den slags forbindelser. I stedet virker det, som om døren står vidt åben, bare checken er stor nok. Det er ikke fodboldens sjæl. Det er fodboldens salgskatalog. Og som om det ikke var nok, er der også alvorlige bekymringer om indrejse, visa og behandlingen af fans, spillere, dommere, journalister og officials. FIFA skriver selv, at en VM-billet ikke garanterer visum eller adgang til USA, Canada eller Mexico. Man kan altså have betalt for billet, rejse og ophold, og stadig risikere at blive afvist ved grænsen. Samtidig har der allerede været konkrete sager, hvor deltagere omkring VM har haft problemer med indrejse. Den somaliske FIFA-dommer Omar Artan blev ifølge The Guardian nægtet adgang til USA, selv om han havde gyldigt visum. Det bør få alarmklokkerne til at ringe. Rejser man ind i USA, kan telefon, computer, kamera og andre elektroniske enheder blive undersøgt ved grænsen. For visumansøgere indgår sociale medier også i screeningen, og ansøgere kan blive bedt om at oplyse sociale mediebrugernavne fra de seneste fem år. For visse visumkategorier har der endda været krav om, at sociale medieprofiler skal være offentligt tilgængelige under behandlingen. Det betyder ikke, at alle bliver stoppet eller visiteret digitalt. Men det betyder, at VM-fans, journalister, officials og deltagere kan ende i et system, hvor adgang ikke kun handler om billet og pas, men også om politisk klima, digitale spor, sociale medier, telefoner og grænsemyndighedernes skøn. Og hvis man bliver tilbageholdt ved indrejse, står man ikke med samme retsstilling som en almindelig borger inde i landet. Man står ved grænsen, i et system, hvor myndighederne har meget vide beføjelser, og hvor den enkelte rejsende kan opleve at have meget begrænsede muligheder for at sige fra. Det er ikke en tryg ramme om en global folkefest. VM skal være verdens turnering. Ikke en turnering, hvor adgang afhænger af pas, politik, digitale profiler, grænsekontrol og tilfældigheder ved en skranke. Man kan elske fodbold og stadig være kritisk over for det system, der har taget den smukke sport som gidsel. For fodbold burde samle mennesker. Det burde skabe glæde, fællesskab og drømme. Men når VM i stigende grad pakkes ind i oliepenge, gambling, politisk imagepleje, kommercielle særinteresser, digital overvågning og usikker adgang for fans og deltagere, så har vi et problem. Ikke fordi virksomheder aldrig må sponsorere sport. Men fordi FIFA igen og igen viser, at de smukke ord om ansvar, bæredygtighed, mangfoldighed og menneskerettigheder vejer meget lidt, når checken er stor nok. VM 2026 bliver uden tvivl en sportslig begivenhed i verdensklasse. Men uden for banen lugter det mindre af græs, fællesskab og folkefest, og mere af hykleri, profit, grænsekontrol, digital mistænkeliggørelse og moralsk aflad. Fodbolden fortjener bedre end det. Fansene fortjener bedre end det. Spillerne og dommerne fortjener bedre end det. Og verden burde efterhånden kræve mere af FIFA. Herfra bliver det et nej tak. Jeg ser noget andet. Nok på streaming. I denne måned.

Dumme Dänen... Havde vi nu rent faktisk ladet være med at slikke Amerikanerne et vist sted, hvor der ikke lugter af af Jordbær, og havde købt Gripen i stedet for de skod fly der, så havde vi ikke bare haft et bedre fly, vi havde haft et fly hvor vi frit kunne bruge den software vi ville, og ikke være bundet af noget bestemt. Og vi ville kunne bruge flyene præcis til det vi ville - og vigtigst af alt ... Havde vi valgt Gripen, ville nogle af delene blive lavet i Danmark, og dermed have skaffet arbejdspladser.. Men nej, vores hjernedøde forsvarsministre valgte at købe fly hos fjenden - og oven i købet fly som vi ikke selv er herre over hvilken indmad de indeholder og hvad de bruges til .. Ederbankemig dumt med dumt på. https://www.dr.dk/nyheder/politik/forsvarsministeriet-faar-kritik-har-ikke-haft-overblik-over-udgifter-til-f-35-kampfly

Der er ugler i mosen...Ingen tog ordet, da Mette Frederiksen så S-gruppen i øjnene efter hård kritik. Kun 25 minutter fik den socialdemokratiske folketingsgruppe med deres partiformand dagen efter, at hun har sat ild til den fløjkrig, der har ulmet under overfladen i årevis. Der er "turbulens" i Socialdemokratiets folketingsgruppe efter fordelingen af ministerposter. I dag forsøgte Mette Frederiksen at forklare sine valg. Peter Hummelgaard blev forfremmet til finansminister. Nicolai Wammen blev rykket et felt tilbage til posten som justitsminister. Et træk, som TV 2s politiske redaktør Hans Redder blandt flere andre læser som "en klar tilkendegivelse af, hvem Mette Frederiksen ønsker som sin efterfølger". Samtidig blev nogle af Mette Frederiksens venner ministre, mens andre fra folketingsgruppen blev fravalgt. #Socci #Socialdemokratiet #MetteFrederiksen #turnulens #fløjkrig #OleVagnkjær

😎 Verden mod Donald Trump? Der findes ingen juridiske eller officielle sagsanlæg med erstatningskrav mod Donald Trump for krigsskader, da begrebet "krigsskader" primært knytter sig til nationalstater og ikke enkeltpersoner. Diskussionen i medierne og den offentlige debat omhandler i stedet to andre scenarier, hvor Donald Trumps administration og økonomiske krav forbindes med krige og ødelæggelser: 1. Trumps egne milliardkrav mod Ukraine I starten af 2025 mødte Donald Trump stor international kritik for sine opsigtsvækkende udtalelser om Ukraine. Trump har rejst et krav om 500 milliarder dollars fra Ukraine, som han mener, at USA skal have dækket. * Sammenligningen: Historikere og eksperter har i medier som Politiken beskrevet dette som et absurd omvendt * Krigsskadeerstatningskrav". Frem for at Rusland skal betale for ødelæggelserne i Ukraine, har Trump forsøgt at afkræve det krigsramte land penge for den militære støtte, USA har leveret under krigen. 2. Irans krav mod USA efter militære konflikter Efter at spændingerne mellem USA og Iran spidsede til i 2025, har det officielle Iran modsat rejst krav om, at amerikanerne skal betale for de krigsskader, som USA har påført dem. * Kontekst: Dette er et politisk krav rettet mod den amerikanske stat (under Trumps ledelse som præsident), frem for et personligt erstatningsansvar mod Donald Trump som privatmand. 3. Civile erstatningssager mod Trump Hvis din søgning drejer sig om reelle, personlige erstatningskrav, som Donald Trump rent faktisk er blevet dømt til at betale, handler det ikke om krig, men om civile retssager i USA: * Æreskrænkelse: Trump blev ved en domstol i New York dømt til at betale 83,3 millioner dollar i erstatning til forfatteren E. Jean Carroll for æreskrænkelser. * Forretningssvindel: Han har ligeledes tabt civile søgsmål i New York relateret til oppustede ejendomsværdier og forretningsdokumenter, hvilket har resulteret i bøder og erstatningskrav i hundredemillion klassen. Kan til tider være svært at skelne mellem diktatur og demokrati, måske er det bare personlig utidig indblanding?

Omar Marzouk skriver på X, som man bør læse - der er altid to sider i en sag - især hvis pressen er ensidig! PRESSEMEDDELELSE OM MIN UDTRÆDEN AF SAGEN OM RETTIGHEDERNE TIL BRUGEN AF DOKUMENTAROPTAGELSER OM SARA OMAR MAREF 🧵 Jeg vil med denne pressemeddelelse opklare en række rygter og anklager, modparten har spredt om min person. Sara Omars pressemeddelelse (udsendt via hendes kommunikationsrådgiver, Anna Thygesen) kommer igen med grove beskyldninger. Lad os tage anklagerne i rette rækkefølge, hvor jeg begrunder min udtrædelse, og bryder min egen tavshed, så meget jeg nu må og kan. PÅSTANDEN OM AT SARA OMAR GØRES TAVS OG JEG SKULLE VÆRE MEDVIRKENDE TIL AT FORHINDRE HENDES FORFATTERSKAB Der er ingen, der vil gøre Sara Omar tavs, og ingen kan gøre hende tavs. Sara Omar har heller aldrig været tavs. Hun har udtalt sig d. 12. maj og har gjort det løbende siden 2019, hvor vi stoppede samarbejdet. Pressen trykker alt hvad hun siger, uden at efterprøve sandhedsværdien eller forholde mig det. De har trykt alle anklager, som hele tre dommere har afvist. Det er ensidighed, der vil noget. En partiskhed, der åbenbart vægter mere end vores domstol. Hvad angår Sara Omars bøger, så har jeg aldrig ønsket at standse hendes forfatterskab. Det ved pressen godt. Ingen kan bare stoppe nogen i at udgive bøger eller ytre sig her i Danmark. Ingen! Kriminelle, rockere og andre kan skrive bøger, så hvorfor skulle Sara Omar ikke skrive bøger? Camilla Høy (fra Politikens Forlag) afgav vidneforklaring i retten og meddelte at de har underskrevet en ny bogkontrakt med Sara Omar. Bogen forventes at udkomme i 2027. Så hvordan jeg har forhindret hendes forfatterskab, er mig en gåde? EKKO MAGASINET PÅSTÅR AT JEG VIL STOPPE SARA OMAR, PGA HENDES KRITIK Vi befinder os i september 2021, hvor jeg udtalte de ord til Claus Christiansen. Det, I ikke får at vide, er at Sara Omar lige havde begået en utænkelig og rystende forbrydelse mod Manyar. 16. September 2021, bliver Manyar anholdt i hans lejlighed og efter 6 timers langt grundlovsforhør bliver han varetægtsfængslet. Han sidder i isolation og ingen, udover hans forsvarsadvokat Kåre Pihlmann, må tale med ham. Hverken familie eller venner. Han er helt isoleret fra omverdenen. Det er i den choktilstand, sorg, frustration og afmagt, at jeg udtaler til filmmagasinet ekko følgende: ”For at være helt ærlig, så håber jeg på, at filmen vil koste Sara Omar karrieren. Det, hun har gjort, er ikke i orden. Hun skal stå til regnskab for det. Hun skal stoppes.” citat slut. Konteksten for denne udtalelse, kommer netop af at hun har fået en uskyldig mand fængslet og begået et justitsmord – med det eneste motiv, at politiet skal beslaglægge råmaterialet på dokumentarfilmen om hende. Det er derfor jeg ytrer mig som jeg gør. Jeg angriber ikke hendes ytringsfrihed eller ret til at skrive kritiske bøger om kurdiske mænd – jeg kritiserer hendes magtmisbrug, at hun med sin position og magtfulde netværk forskrækker politiet til at anklage og fængsle en uskyldig mand. Anklagerne mod Manyar er falske og fabrikerede. Hvis man er villig til at fængsle en uskyldig mand – så synes jeg at min ytring dengang var berettiget og mild, taget i betragtning hvor alvorlig frustrerende en situation jeg sad i. Derfor handler det ikke om at gøre nogen tavse eller knægte Sara Omars ytringsfrihed. Det Sara Omar har gjort mod Manyar, kræver en rystende og beregnende adfærd. Hun har konstrueret massive, alvorlige og rystende forbrydelser, beskrevet til mindste detalje. Hendes adfærd viser sig også, når hun har sminket et blåt øje på sig selv, mens hun fortæller at hun er blevet overfaldet, tæsket, sparket af en gruppe mellemøstlige mænd i Odense. At hun har fået hjernerystelse og har blå mærker på hele kroppen. Et overfald der aldrig har fundet sted. Et overfald hun alligevel anmeldte til politiet. En falsk anmeldelse. https://x.com/OmarMarzouk/status/2054850790452253151?s=20

90 % af tiden skal vi ikke kigge over mod Sverige for hvis der er noget galt i Danmark som vi får kritik af FN for så er der mange ting der er værre derovre men vi bruger dem altid som skræmmebillede når vi skal snakke om at forfærdeligt det går ligesom englænderne og USA mens englænder og USA har et råddent system som vi er dels ikke skal sammenlignes med fordi der er kun råddenskab i opbygningen så i er min Sverige skulle stikke lidt op så de ikke bliver Nordens USA