Drømmer du om at udvikle CAR T~celleterapi mod kræft i et eliteforskningsmiljø hos Region Syddanmark?

Klinisk Immunologisk Afdeling på Odense Universitetshospital søger en forskningsassistent på fuld tid til eliteforskningscenteret CITCO. 24 måneders stilling med start 1. august 2026 eller efter aftale.

Hos os arbejder vi med at helbrede hæmatologisk kræft ved at modificere patienters egne T~celler til CAR T~celler

Dine opgaver:
~ Celledyrkning og lentiviral transduktion af T~celler, gerne med kimærisk antigen~receptorer
~ Udvikling af nye cancer~cellelinjer og dyremodeller i mus
~ Molekylærbiologiske teknikker og modeller der efterligner sygdomme i mennesker
~ Drive forskningsprojekter frem i et internationalt team på 12 kolleger fra 5 lande

De leder efter dig, der:
~ Har en kandidatgrad inden for molekylær biomedicin
~ Har erfaring med dyremodeller og godkendelser til at arbejde med dyr
~ Har erfaring med CAR T~celler og lentiviral transduktion
~ Er en god holdspiller, trives med travlhed og nye udfordringer
~ Behersker engelsk i skrift og tale

Du får:
Et forskningsmiljø på højt niveau med professor, lektor, postdocs, ph.d.~ og specialestuderende
Mulighed for faglig og personlig udvikling som forsker
Arbejdstid på hverdage, 7,4 timer om dagen
En afdeling med højtspecialiserede funktioner og aktivt uddannelsesmiljø

Klar til at være med til at udvikle fremtidens cancerbehandling på OUH?

Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3057662/

#Forskningsassistent #CITCO #OUH #CART #Kræftforskning #Immunologi #Molekylærbiologi #Celledyrkning #Odense #RegionSyddanmark #LedigtJob #Forskning

Jeg så hvad den sygdom gjorde ved min mor og hendes mand.
Jeg var meget ind over det sidste år, det var forfærdeligt for ham og jeg, nok ikke så slemt for min mor, hun var vidst slet ikke klar over hvad der foregik...

SE NU AT FÅ NOGET LOVGIVNING DER HJÆLPER DE RAMTE FAMILIER!

14 gange på en halv time kan hun stille det samme spørgsmål – nu kommer hun med opråb

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-05-14-14-gange-paa-en-halv-time-kan-hun-stille-det-samme-spoergsmaal-nu-kommer-hun-med-opraab

Er du studerende med servicegen og lyst til at være ansigtet på en international virksomhed?

C WorldWide Asset Management søger en studentermedhjælper til deres sekretariat på Østerbro – med opstart hurtigst muligt

C WorldWide er en uafhængig international kapitalforvalter med et dynamisk arbejdsmiljø, gensidig respekt og en omgangstone baseret på humor

Du kommer til at arbejde med:
Rejsebestilling og møde- og eventbooking
Forsendelser og bogbestilling
Modtagelse af gæster og omstilling
Events og konferencer
Generel servicering af huset

Du passer ind, hvis du:
Er studerende på en videregående uddannelse – studieretning er ikke afgørende
Er professionel, præsentabel og udpræget serviceminded
Har stærke engelskkundskaber og god kommunikationsevne
Har humor, let til smil og trives med at møde mange mennesker
Har god it- og systemforståelse

1-2 faste dage om ugen med mulighed for ekstravagter ved ferie og sygdom

Du bliver en del af et mindre team, hvor studentermedhjælpere deltager på lige fod med resten

Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3023353/

#Studiejob #Studentermedhjælper #Sekretariat #Reception #CWorldWide #Østerbro #København #JobOpslag #Danmark #Studerende #Karriere #AssetManagement

Den mest fornuftige og perspektivrige artikel jeg har kunnet finde her til morgen.
Det ser ud til der kan være store fordele ved at holde øje med de borgere der har brugt deres sundhedsforsikring, altså positivt øje!
Helt op til 14000 flere på arbejdsmarkedet, altså alene fordi man kan fange mange sygdomsforløb inden de resulterer i langtidssygemeldelser!
Politikerne (og os andre) burde klappe i de små hænder, der er reformer der ikke behøves at blive rullet ud.
https://politiken.dk/del/E1UlykAHRZZw

Præsident Trumps politik prioriterer økonomiske interesser over naturbeskyttelse og videnskab gennem en række konkrete tiltag.
Trump bruger ikke videnskabelige fakta og opfinder sine egne for at lade store virksomheder og energiinteresser tjene penge på bekostning af natur og sundhed.

Svækkelse af love for truede arter:
På den amerikanske hjemmefront arbejder Trump på at svække lovgivningen, der beskytter truede dyre- og plantearter. Han har ikke lagt skjul på, at formålet med dette er at give erhvervslivet mulighed for at udnytte naturressourcerne i de områder, hvor de truede arter lever.

Fjernelse af restriktioner for drivhusgasser:
Trump har erklæret, at det amerikanske miljøagentur (EPA) ikke længere må anse CO2 og andre drivhusgasser som en trussel mod folkesundheden. Dette tiltag, som energilobbyen længe har kæmpet for, fjerner grundlaget for at fastsætte grænser for udledninger fra biler, lastvogne og kraftværker. Det gavner nogle få etablerede økonomiske interesser, men skader befolkningen generelt.

Stop for støtte til international naturbeskyttelse:
Han har desuden valgt at trække den amerikanske støtte til den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN og stoppet amerikanske forskeres deltagelse i FN's biodiversitetspanel IPBES. Dette går direkte ud over naturbeskyttelsesinitiativer i mindre bemidlede lande.

Benægtelse af videnskabelig konsensus:
For at retfærdiggøre disse økonomisk drevne prioriteringer, sår Trump aktivt tvivl om den gængse videnskab. Han påstod eksempelvis, at der var "ingen basis i fakta" ('no basis in fact') for at anse drivhusgasser som en trussel mod folkesundheden. Dette gør han på trods af, at der findes enorme mængder beviser for, at emissioner forårsager hjertekar- og lungesygdomme, og at WHO betegner klimaforandringer som den største sundhedstrussel i det 21. århundrede.

Læs artiklen af @Katherine Richardson : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19225520.ece

Vil du bruge dine kommunikative evner på noget, der virkelig betyder noget?

All Ears TM søger telemarketing konsulenter til deres unikke socialøkonomiske virksomhed i min. 20 timer om ugen

All Ears er ikke et almindeligt callcenter. Her arbejder et modent og engageret team med dialogbaseret telemarketing for nogle af Danmarks og verdens vigtigste organisationer – og de har brug for folk, der kan føre nuancerede og meningsfulde samtaler

Du kommer til at ringe på vegne af:
Læger uden Grænser, PlanBørnefonden, WWF og UNHCR
Patientforeninger og sygdomsbekæmpende organisationer
Kommercielle kunder som Novo Nordisk IT, DSB og Projectum
Markedsanalyser og spørgeskemaundersøgelser

Du vil trives her, hvis du:
Er vant til at kommunikere komplekst stof på en tilgængelig måde
Kan navigere i nuancerede samtaler – også om svære emner som krig og sygdom
Har en naturlig nysgerrighed og interesse for verden omkring dig
Brænder for at bidrage til organisationer og formål med reel samfundsmæssig betydning

Minimum 20 timer om ugen med én aftenvagt pr. uge til kl. 20

Et meningsfuldt job hvor dine kommunikative og analytiske evner kommer i spil hver dag

Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3020920/

#Telemarketing #Kommunikation #SocialøkonomiskVirksomhed #AllEars #Fundraising #JobOpslag #Danmark #Akademisk #Deltid #Fuldtid #MeningsfulgtArbejde

AI-chatbots og mentalt helbred

Følelsesmæssig afhængighed og mentalt sammenbrud:
Brugere kan udvikle en stærk følelsesmæssig afhængighed af en chatbot. Et eksempel er sagen om Alexander Taylor, der blev så knyttet til chatbot-personligheden "Juliet", at det førte til et decideret mentalt sammenbrud, da han troede, at systemet havde "slået hende ihjel". Denne afhængighed resulterede i trusler, vold mod hans far og endte fatalt, da han bevidst fremprovokerede, at politiet skød ham.

Risiko for psykose:
Selvom en chatbot i starten kan føles som en hjælpende terapeut, kan brugen ende i alvorlig sygdom. Kilderne nævner blandt andet tilfældet med Martin Clausen, som fik hjælp af ChatGPT til konkrete udfordringer, lige indtil han udviklede en psykose.

Farlige "hallucinationer" om medicin og diagnoser:
Chatbots har en tendens til at "hallucinere" – det vil sige, at de opfinder fakta, der lyder overbevisende, men er lodret forkerte. I en terapeutisk kontekst er dette særligt kritisk, da det kan betyde, at chatbotten giver faktuelt forkerte råd om medicin eller psykiske lidelser**, mens den fremstår meget selvsikker.

Ukonsekvente og tvivlsomme vurderinger:
Hvis man bruger chatbots til at søge information om lidelser som angst, depression og skizofreni, kan svarene være stærkt utroværdige. Et eksperiment udført af forskere viste, at den samme chatbot gav vidt forskellige vurderinger af sandsynligheden for disse lidelser, selvom den fik præcis samme prompt indtastet.

Algoritmisk bias og upassende rådgivning:
Chatbots kan lide af skævheder (bias), der gør dem ude af stand til at forstå brugerens specifikke baggrund. Dette kan føre til, at de **giver råd, der er direkte upassende eller diskriminerende** i en terapisituation.

På grund af disse risici frarådes det direkte at bruge AI-terapi ved svær psykisk sygdom, og eksperter anbefaler, at man i stedet søger information hos etablerede kilder som Psykiatrifonden eller sin egen læge.

https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter/professor-om-ai-chatbots-ureguleret-globalt-eksperiment

Der er et borgerforslag lige nu, som fortjener langt mere opmærksomhed.

Det handler om noget helt grundlæggende:
Danskernes sundhedsdata og vores ret til selv at bestemme over dem.

I dag bruges Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er et system leveret af det amerikanske firma Epic Systems, og der har været tilfælde, hvor følsomme patientdata er blevet overført til USA i forbindelse med brug og support.

Det betyder, at danske patientdata i visse situationer kan være underlagt amerikansk lovgivning.

Det er ikke godt nok.

Vi taler om nogle af de mest følsomme oplysninger, der findes: vores helbred, vores sygdomshistorik og vores behandlinger. De bør selvfølgelig være beskyttet under dansk og europæisk lovgivning.

Samtidig er Sundhedsplatformen et dyrt og tungt system, som år efter år koster milliarder og stjæler tid fra læger og sygeplejersker, tid som burde bruges på patienterne.

Og så er der en vigtig pointe, som alt for sjældent bliver sagt højt:
Systemet er udviklet til et amerikansk sundhedssystem med stort fokus på registrering og afregning. Det giver arbejdsgange, som ikke altid passer til et dansk, skattefinansieret sundhedsvæsen, og som i praksis betyder mere tid foran skærmen og mindre tid med patienterne.

Borgerforslaget lægger op til:
• Ét fælles nationalt journalsystem
• Under dansk og europæisk lovgivning
• Uden overførsel af data til USA
• Mere tid til patienter, mindre tid foran skærmen
• Bedre brug af skattekroner

Det er sund fornuft.
Det er bedre patientsikkerhed.
Og det er et vigtigt skridt mod reel digital suverænitet.

Trods modstand og tøven i Danmark ser vi heldigvis flere europæiske lande bevæge sig i retning af større kontrol med egne data og mindre afhængighed af udenlandske systemer.

Danmark bør ikke halte bagefter.

Støt borgerforslaget her:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23074

Digital suverænitet er ikke en luksus.
Det er en nødvendighed.

Polens taknemmelighed overfor Iran.

I dag faldt jeg over en polsk mand, der skrev, at Polen altid vil være Iran taknemmelig, fordi de tog imod polske flygtninge, og undersøgte det lidt:

Under Anden Verdenskrig (1942-1943) modtog Iran over 116.000 polske flygtninge, herunder soldater fra General Władysław Anders' armé samt tusindvis af civile og omkring 2-3.000 forældreløse børn. De var flygtet fra sovjetiske fangelejre i Sibirien og Centralasien efter at være blevet deporteret fra det østlige Polen.

Flygtningene var svækket af to års mishandling og sult, og mange led af malaria, typhus, feber, luftvejssygdomme og sygdomme forårsaget af sult. Mange flygtninge døde kort efter ankomst til Iran som følge af langvarig sult - deres kroppe kunne ikke tåle mad.

Iranerne viste stor gæstfrihed på trods af egne vanskeligheder - hungersnød, økonomisk pres og allieret besættelse. Selvom Iran led under dårlige forhold, åbnede landet dørene for de polske flygtninge. Der er historier om, hvordan iranere kastede mad og slik til flygtningene, da de ankom, og hvordan den lokale befolkning hjalp til med at pleje de syge.

Byen Isfahan blev kendt som "De polske børns by" ("The City of Polish Children"). Der blev oprettet polske skoler og børnehjem i Isfahan. Tusindvis af børn, der var blevet forældreløse under krigen, fandt et midlertidigt hjem i disse institutioner.

Polske kirkegårde i Iran bliver stadig passet. I Tehran ligger den største polske kirkegård, og der findes også polske kirkegårde i andre byer.

Den polske regering har officielt takket Iran flere gange - bl.a. i 2022 ved 80-års jubilæet, hvor udenrigsminister Zbigniew Rau takkede det iranske folk for "generøs støtte" og for at passe polske kirkegårde. I 2024 blev der holdt arrangementer i Iran for at mindes den polske flygtningebølge - bl.a. en udstilling i Isfahan. Arrangementet viser, at Polen stadig lægger vægt på historien.

Og det er ikke første gang, Iran har støttet undertrykte folk. Under krigen i Bosnien-Hercegovina (1992-1995) sendte Iran våben og hjælp til bosniakerne, som var udsat for folkedrab - alt imens FN's våbenembargo var i kraft.

Også under apartheid i Sydafrika støttede Iran frihedskampen - efter revolutionen i 1979. Før da samarbejdede shahens Iran desværre med USA og Israel og bakkede op om apartheidregimet. Men efter revolutionen brød Iran med apartheid, indførte boykot og støttede i stedet ANC's kamp.

Forskere opfandt en falsk sygdom. AI fortalte folk, at den var virkelig.
Bixonimani findes ikke undtagen i en samling åbenlyst falske akademiske artikler. Så hvorfor advarede AI-chatbots folk om denne fiktive sygdom?

Har du ømme, kløende øjne? Du er sandsynligvis en af ​​de millioner af mennesker, der bruger for meget tid på at stirre på skærme og blive bombarderet med blåt lys. Gnid dig for meget i øjnene, og dine øjenlåg kan blive let lyserøde.

Indtil videre er det normalt. Men hvis du i løbet af de sidste 18 måneder har tastet disse symptomer ind i en række populære chatbots og spurgt, hvad der var galt med dig, har du måske fået et mærkeligt svar: bixonimani.

https://www.nature.com/articles/d41586-026-01100-y