• Det er billigere end en spa-dag – og så virker det faktisk.


    Vi ser i disse år en massiv eskalering i trivselsinterventioner.

    Vi optimerer vores søvnmønstre, tager isbade og har bredere adgang til psykologhjælp end nogensinde før.

    Alligevel står vi midt i en paradoksal trivselskrise, hvor forekomsten af angst, depression og ensomhed stiger støt.

    Morten Munster stiller spørgsmålet : Er vores ensidige fokus på "self-care" i virkeligheden blevet en barriere for vores mentale sundhed?



    Hvis du vil have det markant bedre, skal du stoppe med at behandle dig selv som et projekt, der skal fikses.



    Prøv i stedet disse fire aktive handlinger, der flytter dit fokus derhen, hvor det gør gavn:



    Ring til en gammel ven

    Genoptag forbindelsen uden anden agenda end at lytte oprigtigt til, hvordan de har det.



    Hjælp en kollega

    Identificér den mest kedelige opgave på din kollegas bord og tag fat på den sammen.



    Lav mad til naboen

    Ræk ud til dem, der står i en svær livssituation – f.eks. en skilsmisse – med et konkret måltid.



    Bliv frivillig

    Donér din energi til en lokal klub eller forening, hvor fællesskabet er målet.


    Ret blikket udad

    Vejen til et bedre liv går ikke gennem dybere selvanalyse, men gennem andre mennesker.

    Ved at flytte fokus fra dine egne indre svingninger til de behov, der findes hos menneskene omkring dig, opnår du paradoksalt nok den trivsel, som selvomsorgens isbade og meditationsapps aldrig har kunnet levere.



    Hvem i dit netværk kunne have brug for din opmærksomhed lige nu?



    Læs artiklen : https://mortenmunster.com/det-er-overvurderet-at-passe-paa-sig-selv/
    Det er billigere end en spa-dag – og så virker det faktisk. Vi ser i disse år en massiv eskalering i trivselsinterventioner. Vi optimerer vores søvnmønstre, tager isbade og har bredere adgang til psykologhjælp end nogensinde før. Alligevel står vi midt i en paradoksal trivselskrise, hvor forekomsten af angst, depression og ensomhed stiger støt. Morten Munster stiller spørgsmålet : Er vores ensidige fokus på "self-care" i virkeligheden blevet en barriere for vores mentale sundhed? Hvis du vil have det markant bedre, skal du stoppe med at behandle dig selv som et projekt, der skal fikses. Prøv i stedet disse fire aktive handlinger, der flytter dit fokus derhen, hvor det gør gavn: Ring til en gammel ven Genoptag forbindelsen uden anden agenda end at lytte oprigtigt til, hvordan de har det. Hjælp en kollega Identificér den mest kedelige opgave på din kollegas bord og tag fat på den sammen. Lav mad til naboen Ræk ud til dem, der står i en svær livssituation – f.eks. en skilsmisse – med et konkret måltid. Bliv frivillig Donér din energi til en lokal klub eller forening, hvor fællesskabet er målet. Ret blikket udad Vejen til et bedre liv går ikke gennem dybere selvanalyse, men gennem andre mennesker. Ved at flytte fokus fra dine egne indre svingninger til de behov, der findes hos menneskene omkring dig, opnår du paradoksalt nok den trivsel, som selvomsorgens isbade og meditationsapps aldrig har kunnet levere. Hvem i dit netværk kunne have brug for din opmærksomhed lige nu? Læs artiklen : https://mortenmunster.com/det-er-overvurderet-at-passe-paa-sig-selv/
    Like
    Yay
    Love
    9
    1 Kommentarer 0 Delinger 337 Visninger
  • Selvagens og samtaleværktøjer

    På Axepts coachuddannelse får du samtaleredskaber og tilgange til at skabe udvikling. Vi arbejder derfor med selvagens.

    Selvagens defineres som evnen til at bruge sig selv og sine personlige kompetencer som et professionelt arbejdsredskab.

    Hovedelementer i selvagens:
    Evnen til at mærke egne kropslige og følelsesmæssige reaktioner i pressede eller komplekse situationer.
    At du bruger din egen personlighed, nærvær og empati aktivt frem for kun at læne dig op ad faglige metoder.
    At kunne regulere og afstemme dig selv i kontakten med andre

    Hvorfor selvagens er vigtig:
    ✔Den forebygger stress ved at skabe en bevidsthed om egne grænser.
    ✔Den forbedrer samarbejdet og kvaliteten i professionelle relationer
    (f.eks. inden for pædagogik, omsorg og ledelse).
    ✔Den sikrer, at du ikke lader sig overvælde af andre menneskers følelser, men formår at handle professionelt.

    Vil du vide mere om vores coachuddannelse?

    Så gå på opdagelse i linket herunder
    https://axept.dk/pages/coach-og-kommunikationsuddannelse-med-certificering

    eller kontakt os:
    ☎ 4030 1495 eller
    post@axept.dk

    Få 20% RABAT på din tilmelding til holdet med start 9. november



    Selvagens og samtaleværktøjer På Axepts coachuddannelse får du samtaleredskaber og tilgange til at skabe udvikling. Vi arbejder derfor med selvagens. Selvagens defineres som evnen til at bruge sig selv og sine personlige kompetencer som et professionelt arbejdsredskab. Hovedelementer i selvagens: 🔶Evnen til at mærke egne kropslige og følelsesmæssige reaktioner i pressede eller komplekse situationer. 🔶At du bruger din egen personlighed, nærvær og empati aktivt frem for kun at læne dig op ad faglige metoder. 🔶At kunne regulere og afstemme dig selv i kontakten med andre Hvorfor selvagens er vigtig: ✔Den forebygger stress ved at skabe en bevidsthed om egne grænser. ✔Den forbedrer samarbejdet og kvaliteten i professionelle relationer (f.eks. inden for pædagogik, omsorg og ledelse). ✔Den sikrer, at du ikke lader sig overvælde af andre menneskers følelser, men formår at handle professionelt. Vil du vide mere om vores coachuddannelse? Så gå på opdagelse i linket herunder 👇 https://axept.dk/pages/coach-og-kommunikationsuddannelse-med-certificering eller kontakt os: ☎ 4030 1495 eller 📩 post@axept.dk 👀 Få 20% RABAT på din tilmelding til holdet med start 9. november
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 478 Visninger
  • En politisk metafor, "De visne røde roser" er et rammende billede på den ideologiske slitage og interne modstand, som Socialdemokratiet møder, når partiet fjerner sig fra sine klassiske rødder...
    Rosen som symbol: Den røde rose har længe været Socialdemokratiets officielle symbol på social omsorg, fællesskab og arbejderbevægelsen.

    Det visne udtryk: At roserne er visne, indikerer at partiet har mistet sin ideologiske friskhed, folkelige charme og drømmen om et stærkere velfærdssamfund.

    Mette Frederiksens linje: Under Mette Frederiksens ledelse har partiet prioriteret en pragmatisk magtfuldkommenhed, midtsøgende regeringssamarbejder (som SVM-regeringen) og stramme udlændingebeslutninger, men uden resultater.
    Det skaber intern uro blandt græsrødder og kernevælgere, der føler, at den "røde" sjæl er gået tabt.

    Føler du at det førhen så stabile danske samfund, er under afvikling, på grund af politisk utilstrækkelighed i regeringen, i skyggen af Mette Frederiksen eller ?

    Du er velkommen til at like og kommentere
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    🤔 En politisk metafor, "De visne røde roser" er et rammende billede på den ideologiske slitage og interne modstand, som Socialdemokratiet møder, når partiet fjerner sig fra sine klassiske rødder... Rosen som symbol: Den røde rose har længe været Socialdemokratiets officielle symbol på social omsorg, fællesskab og arbejderbevægelsen. Det visne udtryk: At roserne er visne, indikerer at partiet har mistet sin ideologiske friskhed, folkelige charme og drømmen om et stærkere velfærdssamfund. Mette Frederiksens linje: Under Mette Frederiksens ledelse har partiet prioriteret en pragmatisk magtfuldkommenhed, midtsøgende regeringssamarbejder (som SVM-regeringen) og stramme udlændingebeslutninger, men uden resultater. Det skaber intern uro blandt græsrødder og kernevælgere, der føler, at den "røde" sjæl er gået tabt. Føler du at det førhen så stabile danske samfund, er under afvikling, på grund af politisk utilstrækkelighed i regeringen, i skyggen af Mette Frederiksen eller ? Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    0 Kommentarer 0 Delinger 940 Visninger
  • SØN AF DEN KENDTE TV-JOURNALIST

    Robert Riesberg Hein, som er hovedpersonen i min kommende roman ‘Ralf’, er søn af den kendte, nyligt afdøde tv-journalist Birgitte Riesberg Hein. Man kan vist roligt sige, at hun var mor på sin helt egen måde, og at de to aldrig har været særligt nære. Hun var den type tv-journalist, som konstant blev udsendt til forskellige afkroge af verden for at dække, hvad der nu end foregik der, mens hun overlod omsorgen for Robert til andre.

    En barsk, noget selvcentreret kvinde, som havde det med at sige sin mening og få sin vilje. Hele landet kendte hendes ansigt og havde gjort det i årtier. Hun var en de stærke journalistkvinder, der tilkæmpede sig en plads i en ellers mandsdomineret verden i løbet af sidste halvdel af det 20. århundrede. Vi kan nok alle nævne en håndfuld eller flere af dem.

    Birgitte havde mere end blot en finger med i spillet, da Robert valgte journalismen og også senere, da han fik jobbet som redigerende journalist på et større dagblad. Et par år før historien i ‘Ralf’ udspiller sig, fik Birgitte konstateret ALS, og tog endnu en beslutning på Roberts vegne: Han skulle skrive en bog om sin døende mor.

    Det nægtede Robert selvfølgelig, men sådan blev det alligevel. Han blev nemlig fyret nogenlunde samtidig, og det er ikke let at finde arbejde for en midaldrende journalist, der ikke har fået skabt sig et navn, i en branche, hvor redigerende journalister, redaktionssekretærer og korrekturlæsere spares væk, og stillingerne bliver færre og færre. Og Birgitte havde allerede fået kontakt med et forlag, der var villig til at betale et godt forskud på bogen, så der var ligesom ikke så meget at rafle om.

    Robert har aldrig kendt sin far. Birgitte har aldrig ville tale om ham, hun har endda påstået, at det gik så livligt for sig dengang, at hun faktisk ikke vidste, hvem han var. Så Robert er vokset op med en fantom-far og et hul et sted i livet og i selvforståelsen. Det kommer til at fylde en del i Roberts bog om sin syge mor, ikke nødvendigvis til hendes udelte begejstring.

    Først på sit dødsleje giver hun ham et gammelt foto af manden og et navn: Ralf.

    Birgitte døde året før, historien i ‘Ralf’ udspiller sig, og Roberts bog ‘Farvel, mor’ blev årets store bestseller til jul. Kort efter tog Roberts far kontakt til forlaget, der straks anede muligheden for en opfølger til succesen.

    Jeg er ikke journalist, men jeg har flere gode venner og bekendte, der er det, så den verden er ikke helt fremmed for mig. Det er jo bestemt heller ingen sjældenhed, at journalister skriver bøger, så der er et vist overlap brancherne imellem.

    Alligevel havde jeg behov for blive lidt klogere på især, hvad en redigerende journalist egentlig arbejder med, og hvordan en sådans hverdag så ud, og det var Søren Henrik Jacobsen, der selv har fungeret som sådan og som nogen måske kender som Skræk-og-rædsel-Søren, heldigvis så venlig at fortælle mig om.
    SØN AF DEN KENDTE TV-JOURNALIST Robert Riesberg Hein, som er hovedpersonen i min kommende roman ‘Ralf’, er søn af den kendte, nyligt afdøde tv-journalist Birgitte Riesberg Hein. Man kan vist roligt sige, at hun var mor på sin helt egen måde, og at de to aldrig har været særligt nære. Hun var den type tv-journalist, som konstant blev udsendt til forskellige afkroge af verden for at dække, hvad der nu end foregik der, mens hun overlod omsorgen for Robert til andre. En barsk, noget selvcentreret kvinde, som havde det med at sige sin mening og få sin vilje. Hele landet kendte hendes ansigt og havde gjort det i årtier. Hun var en de stærke journalistkvinder, der tilkæmpede sig en plads i en ellers mandsdomineret verden i løbet af sidste halvdel af det 20. århundrede. Vi kan nok alle nævne en håndfuld eller flere af dem. Birgitte havde mere end blot en finger med i spillet, da Robert valgte journalismen og også senere, da han fik jobbet som redigerende journalist på et større dagblad. Et par år før historien i ‘Ralf’ udspiller sig, fik Birgitte konstateret ALS, og tog endnu en beslutning på Roberts vegne: Han skulle skrive en bog om sin døende mor. Det nægtede Robert selvfølgelig, men sådan blev det alligevel. Han blev nemlig fyret nogenlunde samtidig, og det er ikke let at finde arbejde for en midaldrende journalist, der ikke har fået skabt sig et navn, i en branche, hvor redigerende journalister, redaktionssekretærer og korrekturlæsere spares væk, og stillingerne bliver færre og færre. Og Birgitte havde allerede fået kontakt med et forlag, der var villig til at betale et godt forskud på bogen, så der var ligesom ikke så meget at rafle om. Robert har aldrig kendt sin far. Birgitte har aldrig ville tale om ham, hun har endda påstået, at det gik så livligt for sig dengang, at hun faktisk ikke vidste, hvem han var. Så Robert er vokset op med en fantom-far og et hul et sted i livet og i selvforståelsen. Det kommer til at fylde en del i Roberts bog om sin syge mor, ikke nødvendigvis til hendes udelte begejstring. Først på sit dødsleje giver hun ham et gammelt foto af manden og et navn: Ralf. Birgitte døde året før, historien i ‘Ralf’ udspiller sig, og Roberts bog ‘Farvel, mor’ blev årets store bestseller til jul. Kort efter tog Roberts far kontakt til forlaget, der straks anede muligheden for en opfølger til succesen. Jeg er ikke journalist, men jeg har flere gode venner og bekendte, der er det, så den verden er ikke helt fremmed for mig. Det er jo bestemt heller ingen sjældenhed, at journalister skriver bøger, så der er et vist overlap brancherne imellem. Alligevel havde jeg behov for blive lidt klogere på især, hvad en redigerende journalist egentlig arbejder med, og hvordan en sådans hverdag så ud, og det var Søren Henrik Jacobsen, der selv har fungeret som sådan og som nogen måske kender som Skræk-og-rædsel-Søren, heldigvis så venlig at fortælle mig om.
    Yay
    Love
    9
    0 Kommentarer 0 Delinger 939 Visninger
  • Det er for at gøre dine medmennesker lykkelige, for at drage omsorg for dem, for at hjælpe dem, og for at elske dem, at naturen har sat dig iblandt dem, og ikke for at dømme dem og straffe dem.

    (Donatien Alphonse François de Sade (Markis de Sade))
    Det er for at gøre dine medmennesker lykkelige, for at drage omsorg for dem, for at hjælpe dem, og for at elske dem, at naturen har sat dig iblandt dem, og ikke for at dømme dem og straffe dem. (Donatien Alphonse François de Sade (Markis de Sade))
    Like
    Yay
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 483 Visninger
  • Jeg er også en af dem, der forlod jobbet i et omsorgsfag på grund af stress og depression.
    Jeg har nu ingen diagnose, men det var heller ikke så almindeligt dengang. Flere får diagnoser nu, men samfundet og verden har også ændret sig, siden jeg blev færdiguddannet i 1984. Mere viden, flere pauser og kortere arbejdsdage kunne måske være hjælpsomt. Hverken medarbejdere, klienter eller arbejdspladser har “råd til” at miste gode medarbejdere, der bare behøver en lidt anderledes arbejdsdag…..
    https://www.information.dk/debat/2026/07/sundhedsvaesenet-slider-talstaerke-neurodivergente-personale?kupon=eyJpYXQiOjE3ODM5MjY0MjMsInN1YiI6IjY4NzI6ODQxMTA0In0.0kJdJ_nDJ7DOqyF5j5ABSQ
    Jeg er også en af dem, der forlod jobbet i et omsorgsfag på grund af stress og depression. Jeg har nu ingen diagnose, men det var heller ikke så almindeligt dengang. Flere får diagnoser nu, men samfundet og verden har også ændret sig, siden jeg blev færdiguddannet i 1984. Mere viden, flere pauser og kortere arbejdsdage kunne måske være hjælpsomt. Hverken medarbejdere, klienter eller arbejdspladser har “råd til” at miste gode medarbejdere, der bare behøver en lidt anderledes arbejdsdag…..🙏 https://www.information.dk/debat/2026/07/sundhedsvaesenet-slider-talstaerke-neurodivergente-personale?kupon=eyJpYXQiOjE3ODM5MjY0MjMsInN1YiI6IjY4NzI6ODQxMTA0In0.0kJdJ_nDJ7DOqyF5j5ABSQ
    WWW.INFORMATION.DK
    Sundhedsvæsenet slider sit talstærke neurodivergente personale op
    Ifølge en ny rapport har knap hver femte sundhedsprofessionel ADHD, ADD og/eller autisme. Men når behov skjules af frygt for følger, mister sundhedsvæsenet kompetencer, og medarbejdere brænder ud
    Like
    Sad
    Love
    Yay
    17
    9 Kommentarer 0 Delinger 949 Visninger
  • Hvis der skulle være andre odderelskere derude, så er her en skøn dokumentar om en mand der flytter til shetlandsøerne og tilfældigt får et venskab med en odder, der trænger til omsorg. En herlig langsom historie med masser af odder og smuk shetlandsk natur. Modgift til melodigrandprix !!!. Billy & Molly: En usædvanlig kærlighedshistorie | DRTV https://www.dr.dk/drtv/program/billy-and-molly_-en-usaedvanlig-kaerlighedshistorie_584915
    Hvis der skulle være andre odderelskere derude, så er her en skøn dokumentar om en mand der flytter til shetlandsøerne og tilfældigt får et venskab med en odder, der trænger til omsorg. En herlig langsom historie med masser af odder og smuk shetlandsk natur. Modgift til melodigrandprix !!!🦦. Billy & Molly: En usædvanlig kærlighedshistorie | DRTV https://www.dr.dk/drtv/program/billy-and-molly_-en-usaedvanlig-kaerlighedshistorie_584915
    WWW.DR.DK
    DRTV - Billy & Molly: En usædvanlig kærlighedshistorie
    Amerikansk dokumentar fra 2024. (Billy & Molly: An Otter Love Story) Et lille vildt dyr ændrede deres liv. Billy, hans kone Susan og deres fårehund Jade flytter til Shetlandsøerne i et afsidesliggende hus. Men Billy føler sig lidt fortabt der. Indtil en dag, hvor en vild odderunge skyller op på deres badebro. Den er svag og udmagret og har akut brug for hjælp. De kalder den Molly, og snart udvikler der sig et helt særligt venskab mellem de to - der giver Billy gnisten tilbage. (Dokumania) Udløber: 2. feb 2029
    Like
    Yay
    Love
    16
    0 Kommentarer 0 Delinger 951 Visninger
  • Det er for at gøre dine medmennesker lykkelige, for at drage omsorg for dem, for at hjælpe dem, og for at elske dem, at naturen har sat dig iblandt dem, og ikke for at dømme dem og straffe dem.
    (Donatien Alphonse François de Sade måske bedre kendt som Markis de Sade)
    Det er for at gøre dine medmennesker lykkelige, for at drage omsorg for dem, for at hjælpe dem, og for at elske dem, at naturen har sat dig iblandt dem, og ikke for at dømme dem og straffe dem. (Donatien Alphonse François de Sade måske bedre kendt som Markis de Sade)
    Like
    Yay
    5
    2 Kommentarer 0 Delinger 783 Visninger
  • <h2> Det er tid til omsorg mennesker imellem...</h2>Jeg ønsker alle store som små af hun- og hankøn, en dejlig fredfyldt Weekend.

    "Den, som kun tar'
    spøg for spøg
    og alvor kun alvorligt,
    han og hun
    har faktisk fattet
    begge dele dårligt."
    - Kumbel (Piet Heins pseudonym)

    #WeekendQuark #omsorg #joke
    <h2>😉 Det er tid til omsorg mennesker imellem...</h2>Jeg ønsker alle store som små af hun- og hankøn, en dejlig fredfyldt Weekend. "Den, som kun tar' spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt." - Kumbel (Piet Heins pseudonym) #WeekendQuark #omsorg #joke
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 978 Visninger
  • Vi ankommer en stille weekend og starter meget fromt med en lang gåtur i skoven. Turen ender hos Jens, som bor i det gamle hospital fra 1731. Dengang blev huset opført for penge samlet ved byens hellige kilde, som efter sigende havde en foryngende og helbredende kraft. Folk kastede mønter i vandet i håb om helbredelse, og vupti: mursten, tag og omsorg til otte fattige og syge. En slags tidlig crowdfunding, bare med flere salmer.

    En anden af beboerne, som ligesom Jens bor under Stiftelsen Kirkerup Hospital, arbejdede tidligere som skolelærer i byen, indtil skolen lukkede i 1967. I hans kontrakt stod der, at han hver morgen skulle gå op og synge for de syge og fattige. For denne gerning fik han 10 kr om året.

    I dag virker stedet stadig lindrende, omend der ikke længere er morgensang. Vi får tilbud om hjemmelavet kartoffel-porresuppe, en tur i saunaen bag den historiske bygning, et modigt hop ned i isbadet, varm kaffe og hjemmebagt chokoladekage (klart den mest effektive behandling) og en nat i shelter under åben himmel.
    Fra helligt kildevand til saunadam: Effekten er den samme som for 300 år siden: en foryngende og helbredende kraft.
    Vi ankommer en stille weekend og starter meget fromt med en lang gåtur i skoven. Turen ender hos Jens, som bor i det gamle hospital fra 1731. Dengang blev huset opført for penge samlet ved byens hellige kilde, som efter sigende havde en foryngende og helbredende kraft. Folk kastede mønter i vandet i håb om helbredelse, og vupti: mursten, tag og omsorg til otte fattige og syge. En slags tidlig crowdfunding, bare med flere salmer. En anden af beboerne, som ligesom Jens bor under Stiftelsen Kirkerup Hospital, arbejdede tidligere som skolelærer i byen, indtil skolen lukkede i 1967. I hans kontrakt stod der, at han hver morgen skulle gå op og synge for de syge og fattige. For denne gerning fik han 10 kr om året. I dag virker stedet stadig lindrende, omend der ikke længere er morgensang. Vi får tilbud om hjemmelavet kartoffel-porresuppe, en tur i saunaen bag den historiske bygning, et modigt hop ned i isbadet, varm kaffe og hjemmebagt chokoladekage (klart den mest effektive behandling) og en nat i shelter under åben himmel. Fra helligt kildevand til saunadam: Effekten er den samme som for 300 år siden: en foryngende og helbredende kraft.
    Yay
    Like
    Love
    12
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
Flere resultater