• SØN AF DEN KENDTE TV-JOURNALIST

    Robert Riesberg Hein, som er hovedpersonen i min kommende roman ‘Ralf’, er søn af den kendte, nyligt afdøde tv-journalist Birgitte Riesberg Hein. Man kan vist roligt sige, at hun var mor på sin helt egen måde, og at de to aldrig har været særligt nære. Hun var den type tv-journalist, som konstant blev udsendt til forskellige afkroge af verden for at dække, hvad der nu end foregik der, mens hun overlod omsorgen for Robert til andre.

    En barsk, noget selvcentreret kvinde, som havde det med at sige sin mening og få sin vilje. Hele landet kendte hendes ansigt og havde gjort det i årtier. Hun var en de stærke journalistkvinder, der tilkæmpede sig en plads i en ellers mandsdomineret verden i løbet af sidste halvdel af det 20. århundrede. Vi kan nok alle nævne en håndfuld eller flere af dem.

    Birgitte havde mere end blot en finger med i spillet, da Robert valgte journalismen og også senere, da han fik jobbet som redigerende journalist på et større dagblad. Et par år før historien i ‘Ralf’ udspiller sig, fik Birgitte konstateret ALS, og tog endnu en beslutning på Roberts vegne: Han skulle skrive en bog om sin døende mor.

    Det nægtede Robert selvfølgelig, men sådan blev det alligevel. Han blev nemlig fyret nogenlunde samtidig, og det er ikke let at finde arbejde for en midaldrende journalist, der ikke har fået skabt sig et navn, i en branche, hvor redigerende journalister, redaktionssekretærer og korrekturlæsere spares væk, og stillingerne bliver færre og færre. Og Birgitte havde allerede fået kontakt med et forlag, der var villig til at betale et godt forskud på bogen, så der var ligesom ikke så meget at rafle om.

    Robert har aldrig kendt sin far. Birgitte har aldrig ville tale om ham, hun har endda påstået, at det gik så livligt for sig dengang, at hun faktisk ikke vidste, hvem han var. Så Robert er vokset op med en fantom-far og et hul et sted i livet og i selvforståelsen. Det kommer til at fylde en del i Roberts bog om sin syge mor, ikke nødvendigvis til hendes udelte begejstring.

    Først på sit dødsleje giver hun ham et gammelt foto af manden og et navn: Ralf.

    Birgitte døde året før, historien i ‘Ralf’ udspiller sig, og Roberts bog ‘Farvel, mor’ blev årets store bestseller til jul. Kort efter tog Roberts far kontakt til forlaget, der straks anede muligheden for en opfølger til succesen.

    Jeg er ikke journalist, men jeg har flere gode venner og bekendte, der er det, så den verden er ikke helt fremmed for mig. Det er jo bestemt heller ingen sjældenhed, at journalister skriver bøger, så der er et vist overlap brancherne imellem.

    Alligevel havde jeg behov for blive lidt klogere på især, hvad en redigerende journalist egentlig arbejder med, og hvordan en sådans hverdag så ud, og det var Søren Henrik Jacobsen, der selv har fungeret som sådan og som nogen måske kender som Skræk-og-rædsel-Søren, heldigvis så venlig at fortælle mig om.
    SØN AF DEN KENDTE TV-JOURNALIST Robert Riesberg Hein, som er hovedpersonen i min kommende roman ‘Ralf’, er søn af den kendte, nyligt afdøde tv-journalist Birgitte Riesberg Hein. Man kan vist roligt sige, at hun var mor på sin helt egen måde, og at de to aldrig har været særligt nære. Hun var den type tv-journalist, som konstant blev udsendt til forskellige afkroge af verden for at dække, hvad der nu end foregik der, mens hun overlod omsorgen for Robert til andre. En barsk, noget selvcentreret kvinde, som havde det med at sige sin mening og få sin vilje. Hele landet kendte hendes ansigt og havde gjort det i årtier. Hun var en de stærke journalistkvinder, der tilkæmpede sig en plads i en ellers mandsdomineret verden i løbet af sidste halvdel af det 20. århundrede. Vi kan nok alle nævne en håndfuld eller flere af dem. Birgitte havde mere end blot en finger med i spillet, da Robert valgte journalismen og også senere, da han fik jobbet som redigerende journalist på et større dagblad. Et par år før historien i ‘Ralf’ udspiller sig, fik Birgitte konstateret ALS, og tog endnu en beslutning på Roberts vegne: Han skulle skrive en bog om sin døende mor. Det nægtede Robert selvfølgelig, men sådan blev det alligevel. Han blev nemlig fyret nogenlunde samtidig, og det er ikke let at finde arbejde for en midaldrende journalist, der ikke har fået skabt sig et navn, i en branche, hvor redigerende journalister, redaktionssekretærer og korrekturlæsere spares væk, og stillingerne bliver færre og færre. Og Birgitte havde allerede fået kontakt med et forlag, der var villig til at betale et godt forskud på bogen, så der var ligesom ikke så meget at rafle om. Robert har aldrig kendt sin far. Birgitte har aldrig ville tale om ham, hun har endda påstået, at det gik så livligt for sig dengang, at hun faktisk ikke vidste, hvem han var. Så Robert er vokset op med en fantom-far og et hul et sted i livet og i selvforståelsen. Det kommer til at fylde en del i Roberts bog om sin syge mor, ikke nødvendigvis til hendes udelte begejstring. Først på sit dødsleje giver hun ham et gammelt foto af manden og et navn: Ralf. Birgitte døde året før, historien i ‘Ralf’ udspiller sig, og Roberts bog ‘Farvel, mor’ blev årets store bestseller til jul. Kort efter tog Roberts far kontakt til forlaget, der straks anede muligheden for en opfølger til succesen. Jeg er ikke journalist, men jeg har flere gode venner og bekendte, der er det, så den verden er ikke helt fremmed for mig. Det er jo bestemt heller ingen sjældenhed, at journalister skriver bøger, så der er et vist overlap brancherne imellem. Alligevel havde jeg behov for blive lidt klogere på især, hvad en redigerende journalist egentlig arbejder med, og hvordan en sådans hverdag så ud, og det var Søren Henrik Jacobsen, der selv har fungeret som sådan og som nogen måske kender som Skræk-og-rædsel-Søren, heldigvis så venlig at fortælle mig om.
    Yay
    Love
    9
    0 Kommentarer 0 Delinger 664 Visninger
  • Det er for at gøre dine medmennesker lykkelige, for at drage omsorg for dem, for at hjælpe dem, og for at elske dem, at naturen har sat dig iblandt dem, og ikke for at dømme dem og straffe dem.

    (Donatien Alphonse François de Sade (Markis de Sade))
    Det er for at gøre dine medmennesker lykkelige, for at drage omsorg for dem, for at hjælpe dem, og for at elske dem, at naturen har sat dig iblandt dem, og ikke for at dømme dem og straffe dem. (Donatien Alphonse François de Sade (Markis de Sade))
    Like
    Yay
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 349 Visninger
  • Jeg er også en af dem, der forlod jobbet i et omsorgsfag på grund af stress og depression.
    Jeg har nu ingen diagnose, men det var heller ikke så almindeligt dengang. Flere får diagnoser nu, men samfundet og verden har også ændret sig, siden jeg blev færdiguddannet i 1984. Mere viden, flere pauser og kortere arbejdsdage kunne måske være hjælpsomt. Hverken medarbejdere, klienter eller arbejdspladser har “råd til” at miste gode medarbejdere, der bare behøver en lidt anderledes arbejdsdag…..
    https://www.information.dk/debat/2026/07/sundhedsvaesenet-slider-talstaerke-neurodivergente-personale?kupon=eyJpYXQiOjE3ODM5MjY0MjMsInN1YiI6IjY4NzI6ODQxMTA0In0.0kJdJ_nDJ7DOqyF5j5ABSQ
    Jeg er også en af dem, der forlod jobbet i et omsorgsfag på grund af stress og depression. Jeg har nu ingen diagnose, men det var heller ikke så almindeligt dengang. Flere får diagnoser nu, men samfundet og verden har også ændret sig, siden jeg blev færdiguddannet i 1984. Mere viden, flere pauser og kortere arbejdsdage kunne måske være hjælpsomt. Hverken medarbejdere, klienter eller arbejdspladser har “råd til” at miste gode medarbejdere, der bare behøver en lidt anderledes arbejdsdag…..🙏 https://www.information.dk/debat/2026/07/sundhedsvaesenet-slider-talstaerke-neurodivergente-personale?kupon=eyJpYXQiOjE3ODM5MjY0MjMsInN1YiI6IjY4NzI6ODQxMTA0In0.0kJdJ_nDJ7DOqyF5j5ABSQ
    WWW.INFORMATION.DK
    Sundhedsvæsenet slider sit talstærke neurodivergente personale op
    Ifølge en ny rapport har knap hver femte sundhedsprofessionel ADHD, ADD og/eller autisme. Men når behov skjules af frygt for følger, mister sundhedsvæsenet kompetencer, og medarbejdere brænder ud
    Like
    Sad
    Love
    Yay
    17
    9 Kommentarer 0 Delinger 884 Visninger
  • Hvis der skulle være andre odderelskere derude, så er her en skøn dokumentar om en mand der flytter til shetlandsøerne og tilfældigt får et venskab med en odder, der trænger til omsorg. En herlig langsom historie med masser af odder og smuk shetlandsk natur. Modgift til melodigrandprix !!!. Billy & Molly: En usædvanlig kærlighedshistorie | DRTV https://www.dr.dk/drtv/program/billy-and-molly_-en-usaedvanlig-kaerlighedshistorie_584915
    Hvis der skulle være andre odderelskere derude, så er her en skøn dokumentar om en mand der flytter til shetlandsøerne og tilfældigt får et venskab med en odder, der trænger til omsorg. En herlig langsom historie med masser af odder og smuk shetlandsk natur. Modgift til melodigrandprix !!!🦦. Billy & Molly: En usædvanlig kærlighedshistorie | DRTV https://www.dr.dk/drtv/program/billy-and-molly_-en-usaedvanlig-kaerlighedshistorie_584915
    WWW.DR.DK
    DRTV - Billy & Molly: En usædvanlig kærlighedshistorie
    Amerikansk dokumentar fra 2024. (Billy & Molly: An Otter Love Story) Et lille vildt dyr ændrede deres liv. Billy, hans kone Susan og deres fårehund Jade flytter til Shetlandsøerne i et afsidesliggende hus. Men Billy føler sig lidt fortabt der. Indtil en dag, hvor en vild odderunge skyller op på deres badebro. Den er svag og udmagret og har akut brug for hjælp. De kalder den Molly, og snart udvikler der sig et helt særligt venskab mellem de to - der giver Billy gnisten tilbage. (Dokumania) Udløber: 2. feb 2029
    Like
    Yay
    Love
    16
    0 Kommentarer 0 Delinger 834 Visninger
  • Det er for at gøre dine medmennesker lykkelige, for at drage omsorg for dem, for at hjælpe dem, og for at elske dem, at naturen har sat dig iblandt dem, og ikke for at dømme dem og straffe dem.
    (Donatien Alphonse François de Sade måske bedre kendt som Markis de Sade)
    Det er for at gøre dine medmennesker lykkelige, for at drage omsorg for dem, for at hjælpe dem, og for at elske dem, at naturen har sat dig iblandt dem, og ikke for at dømme dem og straffe dem. (Donatien Alphonse François de Sade måske bedre kendt som Markis de Sade)
    Like
    Yay
    5
    2 Kommentarer 0 Delinger 742 Visninger
  • <h2> Det er tid til omsorg mennesker imellem...</h2>Jeg ønsker alle store som små af hun- og hankøn, en dejlig fredfyldt Weekend.

    "Den, som kun tar'
    spøg for spøg
    og alvor kun alvorligt,
    han og hun
    har faktisk fattet
    begge dele dårligt."
    - Kumbel (Piet Heins pseudonym)

    #WeekendQuark #omsorg #joke
    <h2>😉 Det er tid til omsorg mennesker imellem...</h2>Jeg ønsker alle store som små af hun- og hankøn, en dejlig fredfyldt Weekend. "Den, som kun tar' spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt." - Kumbel (Piet Heins pseudonym) #WeekendQuark #omsorg #joke
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 821 Visninger
  • Vi ankommer en stille weekend og starter meget fromt med en lang gåtur i skoven. Turen ender hos Jens, som bor i det gamle hospital fra 1731. Dengang blev huset opført for penge samlet ved byens hellige kilde, som efter sigende havde en foryngende og helbredende kraft. Folk kastede mønter i vandet i håb om helbredelse, og vupti: mursten, tag og omsorg til otte fattige og syge. En slags tidlig crowdfunding, bare med flere salmer.

    En anden af beboerne, som ligesom Jens bor under Stiftelsen Kirkerup Hospital, arbejdede tidligere som skolelærer i byen, indtil skolen lukkede i 1967. I hans kontrakt stod der, at han hver morgen skulle gå op og synge for de syge og fattige. For denne gerning fik han 10 kr om året.

    I dag virker stedet stadig lindrende, omend der ikke længere er morgensang. Vi får tilbud om hjemmelavet kartoffel-porresuppe, en tur i saunaen bag den historiske bygning, et modigt hop ned i isbadet, varm kaffe og hjemmebagt chokoladekage (klart den mest effektive behandling) og en nat i shelter under åben himmel.
    Fra helligt kildevand til saunadam: Effekten er den samme som for 300 år siden: en foryngende og helbredende kraft.
    Vi ankommer en stille weekend og starter meget fromt med en lang gåtur i skoven. Turen ender hos Jens, som bor i det gamle hospital fra 1731. Dengang blev huset opført for penge samlet ved byens hellige kilde, som efter sigende havde en foryngende og helbredende kraft. Folk kastede mønter i vandet i håb om helbredelse, og vupti: mursten, tag og omsorg til otte fattige og syge. En slags tidlig crowdfunding, bare med flere salmer. En anden af beboerne, som ligesom Jens bor under Stiftelsen Kirkerup Hospital, arbejdede tidligere som skolelærer i byen, indtil skolen lukkede i 1967. I hans kontrakt stod der, at han hver morgen skulle gå op og synge for de syge og fattige. For denne gerning fik han 10 kr om året. I dag virker stedet stadig lindrende, omend der ikke længere er morgensang. Vi får tilbud om hjemmelavet kartoffel-porresuppe, en tur i saunaen bag den historiske bygning, et modigt hop ned i isbadet, varm kaffe og hjemmebagt chokoladekage (klart den mest effektive behandling) og en nat i shelter under åben himmel. Fra helligt kildevand til saunadam: Effekten er den samme som for 300 år siden: en foryngende og helbredende kraft.
    Yay
    Like
    Love
    12
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Mens de politiske partier gør sig klar til valgkamp, har jeg lanceret www.svinevalg2026.dk.

    Siden er et direkte modsvar til de sidste års afsløringer af kummerlige forhold for danske grise og fungerer som en guide til de vælgere, der har fået nok af industriens "fabriksproduktion" af levende væsner.

    Svinevalg2026.dk tager afsæt i de rystende billeder fra TV2-dokumentarer ‘Hvem passer på grisene” - og Dyrenes Detektiv, der løbende viser kontrolrapporter og billeder fra Fødevarestyrelsens kontrolenhed.

    Det handler om et opgør med de 25.000 pattegrise, der dør hver eneste dag, utallige produktionssygdomme og søer, der kasseres efter blot tre år i produktionen.


    ET HANDLINGSRUM FOR GRISENE
    Portalen guider besøgende til letforståelig viden om grisenes liv, og har gjort resurser klar, som er lige til at gå til.

    Vi ser, hvad den egentlige forskel er på konventionel produktion, Friland og økologi, men også, hvad det egentlig er for et griseliv, som vi bør skabe rammerne for i produktionen.

    Fx, at “turbokroppe”, som er det gængse lige nu, ikke er sagen for grisene, uanset produktionsform, og hvor længe en griseunge egentlig bør være hos sin mor.


    ET VÆRKTØJ TIL POLITISK PRES
    Svinevalg2026.dk er ikke kun en informationsside, men også et værktøj til handling. Siden gør det nemt for alle borgere:

    - at sende direkte appel til politikerne: Et færdigt udkast til mail gør det muligt at kræve forsvarlige rammer for grisene. Alle nødvendige mailadresser til Folketingets ordførere er gjort klar.

    - at tage et bevidst valg i hverdagen: En hjælp til, hvad man egentlig skal se efter, hvis man vil gøre det bedste for grisene.

    - at blive klædt på til Folketingsvalg 2026: Siden ruster vælgerne med kritiske spørgsmål til politikerne i valgkampen.


    VALGET ER VORES
    Kampagnen understreger, at vi står med et valg:
    Vil vi fortsætte med at producere dyr, som vi har set, at det sker i dag, eller vil vi bruge 2026-valget til at kræve handling og høje ambitioner for et landbrug, hvor dyrene reelt trives?


    ER DET IKKE RET IRRITERENDE FOR ORDFØRERNE?
    Jo, det kræver ekstra arbejde. Det er dog ikke en unormal måde at føre en demokratisk politisk kampagne på, selvom vi ikke har så meget tradition for det i Danmark.

    Hver en mail er en stemme for de grise, der hver dag lider ude i staldene - og en påmindelse om til dem, der har magten, givet af os, at vi er mange, der mener, at det er på tide, at forholdene for grisene skal leve op til dyrevelfærdslovens krav om:

    - respekt og omsorg for dyr og under hensyntagen til dyrenes fysiologiske, sundhedsmæssige og adfærdsmæssige behov.

    Sådan er det nemlig ikke i dag.

    Og derfor skal vi gøre brug af alle vores demokratiske værktøjer, så vi får et #svinevalg.


    Besøg siden og send din appel til politikerne: www.svinevalg2026.dk
    Mens de politiske partier gør sig klar til valgkamp, har jeg lanceret www.svinevalg2026.dk. Siden er et direkte modsvar til de sidste års afsløringer af kummerlige forhold for danske grise og fungerer som en guide til de vælgere, der har fået nok af industriens "fabriksproduktion" af levende væsner. Svinevalg2026.dk tager afsæt i de rystende billeder fra TV2-dokumentarer ‘Hvem passer på grisene” - og Dyrenes Detektiv, der løbende viser kontrolrapporter og billeder fra Fødevarestyrelsens kontrolenhed. Det handler om et opgør med de 25.000 pattegrise, der dør hver eneste dag, utallige produktionssygdomme og søer, der kasseres efter blot tre år i produktionen. 🐷 ET HANDLINGSRUM FOR GRISENE Portalen guider besøgende til letforståelig viden om grisenes liv, og har gjort resurser klar, som er lige til at gå til. Vi ser, hvad den egentlige forskel er på konventionel produktion, Friland og økologi, men også, hvad det egentlig er for et griseliv, som vi bør skabe rammerne for i produktionen. Fx, at “turbokroppe”, som er det gængse lige nu, ikke er sagen for grisene, uanset produktionsform, og hvor længe en griseunge egentlig bør være hos sin mor. 🐷 ET VÆRKTØJ TIL POLITISK PRES Svinevalg2026.dk er ikke kun en informationsside, men også et værktøj til handling. Siden gør det nemt for alle borgere: - at sende direkte appel til politikerne: Et færdigt udkast til mail gør det muligt at kræve forsvarlige rammer for grisene. Alle nødvendige mailadresser til Folketingets ordførere er gjort klar. - at tage et bevidst valg i hverdagen: En hjælp til, hvad man egentlig skal se efter, hvis man vil gøre det bedste for grisene. - at blive klædt på til Folketingsvalg 2026: Siden ruster vælgerne med kritiske spørgsmål til politikerne i valgkampen. 🐷 VALGET ER VORES Kampagnen understreger, at vi står med et valg: Vil vi fortsætte med at producere dyr, som vi har set, at det sker i dag, eller vil vi bruge 2026-valget til at kræve handling og høje ambitioner for et landbrug, hvor dyrene reelt trives? 🐷 ER DET IKKE RET IRRITERENDE FOR ORDFØRERNE? Jo, det kræver ekstra arbejde. Det er dog ikke en unormal måde at føre en demokratisk politisk kampagne på, selvom vi ikke har så meget tradition for det i Danmark. Hver en mail er en stemme for de grise, der hver dag lider ude i staldene - og en påmindelse om til dem, der har magten, givet af os, at vi er mange, der mener, at det er på tide, at forholdene for grisene skal leve op til dyrevelfærdslovens krav om: - respekt og omsorg for dyr og under hensyntagen til dyrenes fysiologiske, sundhedsmæssige og adfærdsmæssige behov. Sådan er det nemlig ikke i dag. Og derfor skal vi gøre brug af alle vores demokratiske værktøjer, så vi får et #svinevalg. 🐷 Besøg siden og send din appel til politikerne: www.svinevalg2026.dk
    Like
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Der sidder 3 nøgne kvinder på vores torv. Det må være koldt lige nu!
    Så omsorgsfulde borgere har gjort noget for, at de ikke skal fryse for meget
    Der sidder 3 nøgne kvinder på vores torv. Det må være koldt lige nu! Så omsorgsfulde borgere har gjort noget for, at de ikke skal fryse for meget 😁
    Love
    Haha
    Like
    Yay
    31
    6 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Menneskerettigheder er universelle og gælder for alle. Respekt, værdighed og ligebehandling skal udgøre fundamentet for vores samfund, og vi må tydeligt tage afstand fra enhver form for intolerance og diskrimination.
    Sanktioner bør altid baseres på skadelige handlinger – ikke på individets identitet eller baggrund. Et retfærdigt samfund prioriterer forebyggelse, ligebehandling og en balanceret tilgang frem for et ensidigt fokus på straf. Det kræver, at vi forstår de bagvedliggende årsager til kriminalitet og arbejder målrettet på at udvikle langsigtede løsninger, der skaber reel forandring.
    Vi skal støtte dem, der har behov, samtidig med at vi stiller krav til dem, der kan bidrage. Arbejdskraft skal integreres aktivt i samfundet, mens vi udviser forståelse for flygtninge, der er mærket af krig og traumer. Jo længere tid mennesker har levet under ekstreme forhold, desto større er behovet for en nuanceret og individuel tilgang. Et liberalt samfund investerer i mennesker, så de kan udvikle sig til at være en ressource frem for en udgift.
    Ressourcer bør prioriteres til varige og bæredygtige løsninger frem for kortsigtede tiltag. Staten skal fokusere på sine kerneopgaver, mens borgerne selv bør finansiere luksusgoder. For eksempel kan brugerbetaling på motorveje sikre, at midlerne går målrettet til infrastrukturen, mens de høje skatteindtægter kan kanaliseres til de fire vigtigste kerneområder; sundhed, uddannelse, sikkerhed og omsorg.
    Menneskerettigheder er universelle og gælder for alle. Respekt, værdighed og ligebehandling skal udgøre fundamentet for vores samfund, og vi må tydeligt tage afstand fra enhver form for intolerance og diskrimination. Sanktioner bør altid baseres på skadelige handlinger – ikke på individets identitet eller baggrund. Et retfærdigt samfund prioriterer forebyggelse, ligebehandling og en balanceret tilgang frem for et ensidigt fokus på straf. Det kræver, at vi forstår de bagvedliggende årsager til kriminalitet og arbejder målrettet på at udvikle langsigtede løsninger, der skaber reel forandring. Vi skal støtte dem, der har behov, samtidig med at vi stiller krav til dem, der kan bidrage. Arbejdskraft skal integreres aktivt i samfundet, mens vi udviser forståelse for flygtninge, der er mærket af krig og traumer. Jo længere tid mennesker har levet under ekstreme forhold, desto større er behovet for en nuanceret og individuel tilgang. Et liberalt samfund investerer i mennesker, så de kan udvikle sig til at være en ressource frem for en udgift. Ressourcer bør prioriteres til varige og bæredygtige løsninger frem for kortsigtede tiltag. Staten skal fokusere på sine kerneopgaver, mens borgerne selv bør finansiere luksusgoder. For eksempel kan brugerbetaling på motorveje sikre, at midlerne går målrettet til infrastrukturen, mens de høje skatteindtægter kan kanaliseres til de fire vigtigste kerneområder; sundhed, uddannelse, sikkerhed og omsorg.
    Love
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 940 Visninger
Flere resultater