Dagens Arne : I min egen fjerne oldtid var vi samlere og strejfere. Vi fangede dafnier i mosehuller klatrede i træer og udforskede kældre og kloakker. Vi dukkede os for parkbetjente og klatrede over plankeværker med lommerne fulde af umodne blommer. De voksne snakkede timer igennem over kaffe og blødt brød. De diskuterede politik og talte om bøger, de havde læst. De genopfriskede familieminder og gav hinanden råd om hvad de skulle stille op med deres små bavianunger. Når vi besøgte de gamle gik vi ned med skraldespanden fra femte og kom op til en gul sodavand og familiealbummer i plys og fløjl med billeder af mænd med store overskæg og damer i sorte kjoler. Men vi var ikke gode forbrugere Vi købte aldrig nyt Mødrene lappede og stoppede det gamle tøj Vi lavede vores eget legetøj Børnebøger og tøj gik i arv Det kunne jo aldrig gå. Nu anbringer vi børnene i institutioner. Den, der ikke skriger højt, kan tisse i bukserne. Hvis pædagogerne skal se dig skal du stille dig op på en stol De første tre ord, du lærer, er: Mig mig mig. De gamle er stuvet af vejen og sidder på små kamre og kigger ind i væggen til de dør Så brænder vi dem og et par år efter sløjfer vi gravstedet. Vi nåede jo alligevel aldrig at komme der. Vi har altid travlt Der er så meget, vi skal nå og så meget, vi skal købe. Hvis ikke vi kan få det perfekte liv med to perfekte børn kan vi købe noget, der ligner. Vi er gift med arbejdet og når vi er arbejdet utro med hinanden har vi dårlig samvittighed. Det skal overstås i en fart Arbejdet kalder. Vi har ikke plads til alle de ting, vi køber, så vi kasserer dem hurtigt igen. Så bliver der plads til flere, Vi har ikke tid til hinanden Vi skal skynde os gennem livet Vi skal på ferie fire gange om året Vi skal huske at dyrke motion Vi går til livet med sammenbidt energi Det skal jo gøres Vi skal bare have det overstået. ©Arne Herløv Petersen

Den finansielle sektor som katalysator for Danmarks strategiske autonomi og grønne fremdrift: Finansiel robusthed som motor for den grønne omstilling Uden en robust finanssektor er Danmarks grønne omstilling reelt umulig. Finans Danmarks Strategi 2026-2030 Finansiel robusthed er ikke blot et nøgletal, men selve forudsætningen for et stærkere Danmark i en stadig mere usikker og konkurrencepræget verden. Med "Strategi 2026-2030" tager sektoren et afgørende strategisk gearskifte. Finans Danmark 2.0 er nu det samlede, effektive motorrum, der gennem integrationen af realkredit, investering og kapitalmarked sikrer en koordineret stemme og øget slagkraft bag samfundets store omstillinger. Her er de tre fundamentale skift, erhvervslivet skal navigere efter: Mobilisering af grøn kapital: Sektoren kanaliserer målrettet privat kapital til klimasikring og omstilling på markedsvilkår for at sikre økonomisk bæredygtig fremdrift. Strategiske alliancer som løftestang: Vi indtræder som proaktiv alliancepartner for beslutningstagere for at udvikle fælles svar på fremtidens mest komplekse udfordringer. Digital og geopolitisk modstandsdygtighed: Robusthed handler i dag om cyberberedskab, digital suverænitet og evnen til at beskytte kritisk infrastruktur mod hybride trusler. Grøn omstilling kræver et finansielt motorrum, der kan bære massive investeringer i klimasikring og nye teknologier. Finansiel styrke er ikke et mål i sig selv, men midlet til at opretholde vores samfundskontrakt og sociale sammenhængskraft i en tid med historisk pres på sikkerhed og klima. Link : https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/september/finans-danmark-saetter-fokus-paa-danmarks-store-samfundsudfordringer-i-ny-strategi/

Der er ikke fuld bemanding i styrehuset på den mand ..... Er der en gruppe der fortjener mere end det de får - så er det da Folkepensionisterne. Det er dem der har ødelagt deres krop på hårdt manuelt arbejde som rengøring, murer, tømrer osv. alt det som Joakim B Olsen ALDRIG selv har prøvet... Bevares, manden har stået og smidt nogle tunge kugler til et OL eller to, og været Idrætsbistandshjælp. Jeg ved ikke hvad det er, men de er som om at de mennesker der er fra Liberal Alliance ikke rigtig har "lys i lygten", eller "Fuld bemanding i styrehuset". Det er som om de mennesker har arrogance som deres merit. Der er da ingen mennesker der fortjener mere i folkepension end netop dem der har haft de ødelæggende jobs... De få håndører de får om måneden er jo til grin. Fuldstændig til grin. Hvordan kan man få ondt i røven af det? Hvordan kan man bebrejde en Statsminister for rent faktisk at gøre det der er blevet lovet? egne vælgere eller ej. Jeg er ikke fan af MF, og stoppede faktisk med at stemme på S netop pga. hende og Helle Thorning, men ret skal være ret - hun holder bare hvad hun lovede... Og det er kun godt at dem der har knoklet hele livet kan få noget mere om måneden. Joakim B. Olsen, hvis du læste det her, ville jeg opfordre dig til at gå ud og tage et rengøringsjob i 6 måneder ... så ville du måske kunne forstå noget. https://www.bt.dk/politik/mette-f-haever-folkepensionen-uddeler-penge-til-egne-vaelgergrupper-siger-joachim-b

Nå, så er den danske sommer 2026 slut. I løbet af de sidste to uger har jeg oplevet næsten alle de regntyper, Rob McKenna (Hitchhikers guide to the Galaxy)har beskrevet, samt et par ubeskrevne varianter. Type 11: let dryssende regn Type 17: snavset regn (McKennas mindst foretrukne type) Type 33: let, stikkende regn, der gør vejene glatte Type 39: kraftig regn med spredte dråber Type 47: lodret, let regn Type 51: skarpt skråtstående, let til moderat regn, der tager til i styrke Type 87 og 88: to fint adskilte varianter af lodret, voldsomt regnskyl Type 100: kold, hylende vind efter regnskyl Type 123: mild, kold vind med vindstød Type 124: mellemstærk, kold regn med vindstød Type 126: regelmæssig trommen mod kabinen Type 127: synkoperet trommen mod kabinen Type 232: regn i spandevis Begge havedamme er fulde, begge regnvandsbeholdere er fulde, alle spandene er fulde, og tagrenderne løber over. Haven er heldigvis vild, så den kan opsuge store mængder regnvand uden problemer. Det er en fordel, når den ligger på niveau med 1. sal. Min intermistiske anordning til at lede regnvandet udenom kloaken fungerer fortrinligt. Huset har kun været tæt på at blive oversvømmet én gang i år. Sandsækkene og afløbspropperne bliver dog liggende på badeværelset. Bare for at være på den sikre side.

Se eller gense webinar: Hvad betyder ESG-kravene for bankernes kreditvurdering ? Bankerne kommer til at være en vigtig faktor af den nødvendige omstilling af vores samfund i samarbejdet med deres kunder , både de store og de mindre pengeinstitutter. De fleste pengeinstitutter er godt i gang med at udfærdige deres egen væsentlighedsanalyse, stresstest og omstillingsplan i forhold til den låneportefølje de selv har og gerne vil have i fremtiden. Når den er klar og vedtaget i bestyrelsen, vil de i første omgang proaktivt tage fat i deres største kunder og tage en god ESG snak om, hvordan den enkelte virksomhed kan omstille sig, og hvordan pengeinstituttet kan hjælpe. På lidt længere sigt ved denne snak være med på alle kundemøder. Webinaret blev afholdt d. 27. august 2026 Hvordan prioriterer man ESG, når kravene kommer fra alle sider? ESG-landskabet ændrer sig hurtigt. Selvom CSRD fylder mindre, møder virksomheder fortsat krav og forventninger fra kunder, banker, værdikæder og ny lovgivning. På webinaret sætter SustainBusiness - en del af Martinsen fokus på, hvordan virksomheder kan navigere i kravene og prioritere ESG-indsatsen med udgangspunkt i det, der er mest relevant for forretningen. På webinaret bliver du blandt andet klogere på: 1) Hvilke ESG-krav virksomheder møder lige nu 2) Hvordan kravene varierer fra branche til branche 3) Hvilke forhold der skaber det største forretningsmæssige pres 4) Hvordan virksomheden kan prioritere sin ESG-indsats uden at sætte for mange initiativer i gang på én gang Webinaret er relevant for ledere, ESG-ansvarlige og andre, der arbejder med virksomhedens ESG-indsats. Tak til Jens Svinth Vogel og Nikoline Pedersen for invitationen til at deltage på webinaret. Se eller gense webinar: Hvad betyder ESG-kravene for bankernes kreditvurdering ? Bankerne kommer til at være en vigtig faktor af den nødvendige omstilling af vores samfund i samarbejdet med deres kunder , både de store og de mindre pengeinstitutter. De fleste pengeinstitutter er godt i gang med at udfærdige deres egen væsentlighedsanalyse, stresstest og omstillingsplan i forhold til den låneportefølje de selv har og gerne vil have i fremtiden. Når den er klar og vedtaget i bestyrelsen, vil de i første omgang proaktivt tage fat i deres største kunder og tage en god ESG snak om, hvordan den enkelte virksomhed kan omstille sig, og hvordan pengeinstituttet kan hjælpe. På lidt længere sigt ved denne snak være med på alle kundemøder. Webinaret blev afholdt d. 27. august 2026 Hvordan prioriterer man ESG, når kravene kommer fra alle sider? ESG-landskabet ændrer sig hurtigt. Selvom CSRD fylder mindre, møder virksomheder fortsat krav og forventninger fra kunder, banker, værdikæder og ny lovgivning. På webinaret sætter SustainBusiness - en del af Martinsen fokus på, hvordan virksomheder kan navigere i kravene og prioritere ESG-indsatsen med udgangspunkt i det, der er mest relevant for forretningen. På webinaret bliver du blandt andet klogere på: 1) Hvilke ESG-krav virksomheder møder lige nu 2) Hvordan kravene varierer fra branche til branche 3) Hvilke forhold der skaber det største forretningsmæssige pres 4) Hvordan virksomheden kan prioritere sin ESG-indsats uden at sætte for mange initiativer i gang på én gang Webinaret er relevant for ledere, ESG-ansvarlige og andre, der arbejder med virksomhedens ESG-indsats. Tak til Jens Svinth Vogel og Nikoline Pedersen for invitationen til at deltage på webinaret. https://sustainbusiness.dk/webinar-hvad-betyder-esg-kravene-for-bankernes-kreditvurdering/ https://vimeo.com/1222672618?fl=pl&fe=vl

Jeg læser med undren indlæg fra folk der skriver landbruget ikke støttes nok. Den her historie peger på hvilke faldgruber der er i at støtte for at redde arbejdspladser. Trods man ved at sukkerproduktionen er for stor i EU og Europa investerede man 1,5 mia i en forældet energiløsning for at redde arbejdspladser, men nu lukkes sukkerfabrikken alligevel. De 1,5 mia er lige til at hælde i kloakken, gassystemet vil koste os dyrt på grund af import af gas, som jo nok bliver russisk. Havde vi nu brugt de 1,5 mia i at skabe blivende, og måske endda grønne arbejdspladser havde situationen set anderledes ud i dag. https://www.information.dk/indland/2026/08/milliarddyr-gasledning-sikre-arbejdspladserne-nakskov-lukker-sukkerfabrikken?kupon=eyJpYXQiOjE3ODc3NDc4ODIsInN1YiI6IjE3MzI0ODo4NDIwNTQifQ.pE99UaX3dptDXOZD4lyjag

Status på Parisaftalen – Et kapløb mod tiden Ti år efter Parisaftalen er vi i et kapløb mod tiden. Broeders & Mongelli (2026) dokumenterer i "The Paris Agreement ten years later" en kritisk asymmetri: Samfundets reaktionstid er for langsom til at matche det svindende interventionsvindue. Her er de vigtigste fund: A) Den fysiske virkelighed: 2024 nåede +1,55°C. Trods en lavere vækstrate (0,3%) er emissioner rekordhøje, og landbaserede kulstofdræn oplevede i 2023 et totalt kollaps. B) Triple-track krisen: Vi kæmper med geofysisk inerti, en dyb erkendelseskløft og politisk efterslæb, der systematisk forsinker handling. C) Forsigtighedsprincippet: Proaktiv indsats er afgørende for at undgå irreversible tipping points, før vinduet for effektiv intervention lukkes permanent. Klimapolitik er ikke længere et "add-on", men det kerneorganiserende princip for makroøkonomi og finansiel stabilitet. Tidlig handling fungerer som en forsikringspræmie mod store fremtidige omkostninger. Vi har teknologien, og vi har kapitalen. Men har vi tiden? Det store spørgsmål er, om vores politiske reaktionstid kan nå at indhente det svindende interventionsvindue, før naturens egne tipping points overtager styringen og gør vores valg irrelevante. Svaret afhænger af, om vi tør handle på den viden, vi har haft i årtier, men som vi først nu er ved at mærke konsekvenserne af. Læs rapportenhttps://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/scpwps/ecb.wp3261~cc4bd5eabc.en.pdf?8a3b18ff673d64ef502efc11cab247eb

Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser - Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår. Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed. Status quo er et økonomisk selvmål. Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet. Vi må lytte til SDU Climate Cluster: Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud. Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens. A) Opgør med genetablering: Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko. B) Resiliens som fundament: Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed. C) Data som præventionsværktøj: Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning. Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder. Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem. Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece

Så kører Cirkus Trump igen igen. Og ingen som i INGEN siger fra. Sjovt nok så kommer det dagen efter at vi har overtaget Formandsskabet i FNs sikkerhedsråd. Det er fuldstændig uacceptabelt at den mand bliver ved med at køre psykisk terror på Grønland og Grønlænderne - og skal vi ikke være helt ærlige lidt .. det kan han tillade sig af få grunde, og få grunde kun. 1. Fordi både den Danske og den Grønlandske Regering/Lagting er en flok vatnisser, der bøjer nakken og lader sig kue af en ussel lille usikker orange klovn fra Cirkus Amerika. 2. Fordi han ved at han har tvunget os til at købe Amerikanske våben, fordi vi tror at det holder os "gode venner" og at han så lader os og Grønland være i fred. 3. Fordi ingen af de vatnissede Politikere tør rejse sig op sige fra, at slå i bordet og sige "SÅ er det fandme nok med det barnlige ævl" og måske endda true ham med at få en global boykot af USA - og jo det kan sagtens lade sig gøre, der er snart så mange mennesker der indædt hader USA at de gerne går med på den i mange lande. 4. Fordi ingen hverken i Danmark eller Grønland smider Amerikanske diplomater ud af de to lande og lukker for indrejse af ALLE Amerikanere. Var jeg den der havde magten, så havde jeg smidt rub og stub af de Amerikanske diplomater ud (og alle deres embedsmænd, CIA folk osv). Det er yderst sjældent at en psykopatisk tyran giver op fordi man ignorere ham, men derimod viser man styrke ved at gå direkte i flæsket af ham - angreb er tit og ofte det bedste forsvar. AT ignorer en psykopatisk tyran er et svaghedstegn for dem. Det er usmageligt at hele verden bare står og ser på, imens USA opfører sig som de gør, de tager bare lande (Venezuela/Panama - de har taget Panama kanalen), nu er de godt igang med at tage Iran og deres Olie reserver, de truer Grønland og Canada med samme tur som Venezuela, se hvordan de tyranniserer Cuba også .. og hele verdens samfundet står bare og ser på. og lader det stå til.. Hvis USA nogensinde skal have respekt for andre lande end deres egen kloak, så skal gamle fjender se at finde hinanden og danne nogle stærke alliancer - og så gå i flæsket på dem. Min fjendes fjende, er min ven! https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/trump-giver-ikke-slip-deler-kryptisk-groenland-opslag/11247833

Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft. Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft. Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter. - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet. 🧐 Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning! #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme